Evalueringsgruppens vurdering

Det er evalueringsgruppens vurdering at efteruddannelsesudvalgene generelt set gør en stor og nødvendig indsats for at identificere uddannelsesbehov og benytter sig af mange kilder i den sammenhæng. Desuden synes der generelt set at være en god sammenhæng mellem på den ene side virksomheder, ansatte og uddannelsesinstitutioner der giver udtryk for behov for at udvikle nye kompetencer blandt andet igennem deres organisationer, og på den anden side analysear-bejde i og omkring udvalgene på nationalt plan der sætter forslag til ny uddannelse ind i en stør-re sammenhæng.

Dokumentationen peger dog også på at virksomhederne, deres ansatte og de faglige organisati-oner synes at være en klart stærkere kanal for input til efteruddannelsesudvalgene sammenlignet med uddannelsesinstitutionerne hvor samspillet med lokale uddannelsesudvalg ikke fungerer til-strækkeligt godt.

Underudvalgenes bistand i forhold til faglige delområder kan være hensigtsmæssig, men evalue-ringsgruppen er bekymret for udbredelsen af den ”postkassemodel” som findes på MJE’s område hvor der kun foregår et begrænset tværgående arbejde i det overordnede efteruddannelsesud-valg. En sådan opsplitning kan gå ud over efteruddannelsesudvalgenes bredere og mere helheds-orienterede perspektiv da underudvalgenes fokus ofte er snævert på de faglige delområder. Der-for er det et problem hvis underudvalgenes arbejde prioriteres over efteruddannelsesudvalgenes.

På baggrund af undersøgelsen af efteruddannelsesudvalgenes praksis finder evalueringsgruppen at følgende elementer kendetegner god praksis i efteruddannelsesudvalgene i samspil med deres sekretariater i forhold til identifikation af uddannelsesbehov:

• At udvalgene bruger en bred vifte af kilder til at indsamle information og viden om uddannel-sesbehov på arbejdspladserne.

• At udvalgene kan drage fordel af en række fagligt specialiserede underudvalg hvis disse kvali-ficerer drøftelser og beslutninger i efteruddannelsesudvalgene. Det er derimod ikke hensigts-mæssigt hvis efteruddannelsesudvalgene alene koordinerer arbejde som foregår uafhængigt af hinanden i en række underudvalg.

• At efteruddannelsesudvalgene løbende udarbejder eller får udarbejdet analyser der systema-tisk afdækker nutidige og fremtidige behov for arbejdsmarkedsrelevant uddannelse. Selvom det er administrativt ønskværdigt at dette analysearbejde hænger sammen med Undervis-ningsministeriets krav og terminer, bør kadencen i arbejdet først og fremmest afspejle udvik-lingen på arbejdsmarkedet.

• At der foregår vidensdeling på tværs af efteruddannelsesudvalgene.

42 Danmarks Evalueringsinstitut

4.4 Udvikling af fælles kompetencebeskrivelser (FKB) og ar-bejdsmarkedsuddannelser

Dette afsnit vil beskrive og vurdere hvordan FKB’erne og arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles.

Efter at uddannelsesbehovene er identificeret, følger processen der kan ende med nye eller revi-derede FKB’er eller uddannelsesmål under disse. Tabel 5 viser hvad efteruddannelsesudvalgenes sekretariater har svaret med hensyn til hvorvidt de har hhv. udarbejdet nye FKB’er eller revideret eksisterende FKB’er.

Tabel 5

Aktiviteter i 2006 i efteruddannelsesudvalg med henblik på at udarbejde nye eller revi-dere eksisterende FKB’er

BAI EPOS ETIE HAKL KHRU IF MI MJE SUS TU TUR Udarbejdet en eller flere nye

FKB’er Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja

primært af sekretariatet X X X X X X X X

primært af udvalgets medlemmer

i samarbejde mellem sekretariat

og udvalgets medlemmer X X X X

af eksterne konsulenter

Revideret eksisterende FKB’er Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja primært af sekretariatet X X X X X X X X

primært af udvalgets medlemmer

i samarbejde mellem sekretariat

og udvalgets medlemmer X X X X

af eksterne konsulenter X

Som tabellen viser, har 8 ud af 11 efteruddannelsesudvalg i 2006 både udarbejdet en eller flere nye FKB’er og revideret eksisterende FKB’er¹⁹. Og det har primært været opgaver som sekretaria-terne har stået for, dog i et vist omfang i samarbejde med udvalgene. EPOS, Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat (KHRU) og MJE skiller sig ud fra de øvrige ved ikke at have beskæftiget sig med disse aktiviteter i 2006.

19 Undervisningsministeriet understreger i deres høringssvar til denne evaluering fra den 8. april 2008 at efterud-dannelsesudvalgene er forpligtet til at tage deres FKB’er op senest 3 år efter godkendelsen med henblik på en vur-dering af om de skal fortsætte uændret, revideres eller nedlægges (jf. AMU-lovens §2 stk. 2).

Nyt AMU 43

KHRU vurderede på daværende tidspunkt²⁰ at deres område ikke var tilstrækkeligt dækket med arbejdsmarkedsuddannelser fordi arbejdsgiverne brugte mange penge på uddannelser uden for AMU-systemet. Udvalget vurderede at grunden til at arbejdsgiverne ikke i stedet stillede krav til AMU om at de skal udbyde flere kurser, hang sammen med at de kurser arbejdsgiverne efter-spørger, efter deres mening ikke ligger naturligt i AMU-systemet. Hertil kommer når arbejdsgi-verne har behov der niveaumæssigt ligger over EUD-niveauet.

I forbindelse med besøgene på de fem selvevaluerende institutioner blev der givet en række ek-sempler på hvordan institutionerne havde oplevet disse processer i praksis. Det overordnede ind-tryk var at systemet er fleksibelt, og at der er stor lydhørhed i forhold til at justere eller etablere nye uddannelser eller FKB’er når der var blevet konstateret et behov. Der er i dag tale om en me-re kvalificeme-ret proces sammenlignet med tidligeme-re. Blandt de eksempler der blev fortalt om under besøgene, på nye uddannelser eller FKB’er der afspejler nye behov, kan nævnes certificering in-den for stillads, teltopstilling og vinterberedskab på veje.

4.4.1 Kontakten mellem efteruddannelsesudvalg og udbydere af AMU om fælles kompetencebeskrivelser (FKB) og/eller arbejdsmarkedsuddannelser

Den følgende tabel kaster lys over hvor tit efteruddannelsesudvalgene får henvendelser fra insti-tutionerne vedrørende hhv. eksisterende FKB’er og/eller arbejdsmarkedsuddannelser og behov for nye FKB’er/arbejdsmarkedsuddannelser.

Tabel 6

Hvor tit efteruddannelsesudvalgene får henvendelser fra institutionerne om eksisteren-de eller behov for nye FKB’er/uddannelser

Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Henvendelser vedrørende

eksiste-rende FKB’er/uddannelser TUR, BAI, IF EPOS, MI, KHRU,

HAKL, ETIE, MJE (TU*) SUS, (TU*)

* TU har krydset af ved både ”Månedligt” og ”Sjældnere”.

Tabellen viser ikke overraskende at henvendelser vedrørende eksisterende FKB’er og/eller ar-bejdsmarkedsuddannelser er hyppigere end henvendelser vedrørende behov for nye FKB’er og/eller arbejdsmarkedsuddannelser: Hvor fx TUR og BAI dagligt modtager henvendelser fra insti-tutionerne om eksisterende FKB’er og/eller arbejdsmarkedsuddannelser, er det sjældnere end

20 KHRU har i april 2008 tilkendegivet overfor EVA at dette ikke mere er tilfældet ”fordi bl.a. to FKB’er er blevet revideret og et væld af uddannelsesmål er kommet til siden”.

44 Danmarks Evalueringsinstitut

månedligt at de modtager henvendelser om behov for nye FKB’er og/eller arbejdsmarkedsuddan-nelser. MI, HAKL og ETIE får dog ugentligt henvendelser om behov for nye FKB’er og/eller ar-bejdsmarkedsuddannelser. De udvalg der sjældnest modtager henvendelser i det hele taget om FKB’er og/eller arbejdsmarkedsuddannelser, er SUS og TU.

Efteruddannelsesudvalgene har i deres skriftlige redegørelser med egne ord skullet angive det ty-piske indhold i kontakten til institutionerne. Og her ses det at 10 ud af 11 selv nævner uddannel-ser eller uddannelsesmål som typisk indhold i kontakten til institutionerne²¹, mens kun 4 (SUS, MI, HAKL og EPOS) nævner afdækning, identifikation o.l. af uddannelsesbehov som typisk ind-hold. Endelig er det kun et enkelt udvalg, MI, der nævner FKB som typisk indhold i kontakten til institutionerne.

Samlet set viser dette således at kontakten mellem institutioner og efteruddannelsesudvalgene i høj grad handler om uddannelsesmål og kun i mindre grad om FKB som sådan. Henvendelserne fra institutionerne drejer sig desuden ofte om eksisterende uddannelser og mindre hyppigt om behov for nye uddannelser. MI skiller sig dog ud fra dette generelle billede.

4.4.2 Processen omkring tilblivelsen af fælles kompetencebeskrivelser (FKB) og