Natteravnene repræsenterer både tradition og innovation set i forhold til såvel indhold i frivilligt socialt og kriminalitetsforebyggende arbejde som deres organisatoriske koncept for lokale foreninger, der er centralt forankrede med fælles koncepter for organisering, kompe-tencer og indsatser. Der er mange aspekter af Natteravnenes arbejde siden 1998, som det er relevant at evaluere med henblik på læring og udvikling, dels i forhold til Natteravnenes egen udvikling, dels i forhold til generel innovation af frivilligt socialt kriminalitets-forebyggende arbejde og endelig i forhold til de resultater og effekter, som Natteravnene bidrager til at opnå.
Natteravnenes arbejde har til formål gennem udvisning af ansvarlighed og omsorg og som gode rollemodeller at skabe øget tryghed især for børn og unge og især i aften- og natteti-merne (herunder at erstatte overdreven frygt med realistisk risikovurdering), at fremme en ansvarlig og hensynsfuld adfærd især i nattelivet, herunder at mindske problemer relateret til brug af rusmidler, at fremme en hensigtsmæssig trafikadfærd og at mindske hærværk og anden kriminalitet. Indsatsen består i, at de voksne Natteravne er synlige og hjælp-somme og udviser interesse og omsorg for de unge.
Formålet med dette projekt er at evaluere Natteravnene ved at kortlægge deres indhold og arbejde og afdække effekter af deres tilstedeværelse og indsatser. Der er tale om et bredt evalueringsdesign med en mixed methods-tilgang, hvor kvalitative og kvantitative metoder kombineres, og en række forskellige datakilder inddrages. Natteravnenes indsats i Dan-mark har tidligere været belyst, fx i forbindelse med ”Ringstedforsøget” (Balvig & Holmberg 2005; Hall 2003) samt i TrygFondens tryghedsanalyser fra 2004 til 2009 (TrygFonden 2013) og i Rådgivende Sociologers tryghedsundersøgelse (Rådgivende Sociologer 2008), hvor Natteravnene af unge vurderes som tryghedsskabende. Dette er den første landsdæk-kende evaluering af Natteravnene med kortlægning af deres indsats og vurdering af deres tryghedsskabende og kriminalpræventive effekter.
Natteravnenes indsats er karakteriseret ved en række faktorer, hvoraf de vigtigste er gen-givet i den venstre del af figur 1.1. Deres indsats har primært til formål at skabe større tryghed for de unge (og deres forældre) samt at påvirke de unges adfærd positivt i relation til navnlig deres adfærd i nattelivet – inkl. brug af rusmidler samt begrænse hærværk og anden kriminalitet, jf. figurens midterste del. Projektets formål er at evaluere effekten af Natteravnene på disse holdnings- og adfærdsmæssige forhold. For at danne et solidt grund-lag for selve evalueringen er projektet indledt med en grundig kortlægning af Natteravne-nes arbejde og indsats. Disse analyseresultater er beskrevet i rapportens kapitel 2 og 3. I venstre og højre side af figur 1.1 listes de datakilder, som er anvendt til måling af de for-skellige typer af indsatser og effekter. Interview- og observationsstudier benyttes sammen med spørgeskemaundersøgelse til Natteravnenes lokalformænd til kortlægning af Natterav-nenes indsats. Tryghed og adfærd i nattelivet dækkes i spørgeskemaundersøgelsen til unge og forældre beskrevet i kapitel 5 og 6. Endelig formidles analyser af Natteravnenes betyd-ning for hærværk og anden kriminalitet i registeranalyser på postnummerniveau i kapitel 7.
Figur 1.1 Natteravnenes indsats, forventede effekter og datakilder i evalueringen
Figur 1.2 viser en detaljeret oversigt over det samlede evalueringsdesign med informatio-ner om effekter, målgruppe/informanter, metode mv. for de enkelte projektdele. Figuren afspejler samtidig den tidsmæssige dimension i relation til projektets enkeltdele og sam-spillet mellem dem (markeret med pile i figur 1.2).
Som det fremgår af figur 1.2, består evalueringen af følgende elementer:
1. Kortlægning af Natteravnenes indsats:
a) Spørgeskemaundersøgelse til Natteravnforeninger.
b) Udvælgelse af case- og kontrolområder ud fra denne spørgeskemaundersøgelse samt landsdækkende registerdata for anmeldelse af kriminalitet og registerdata vedr. demografiske, geografiske og sociale forhold.
c) Kvalitative studier i de udvalgte områder (seks case- og fire kontrolområder).
2. Kvantitativ evaluering baseret på spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udtræk af unge og deres forældre i de ti udvalgte områder.
3. Kvantitativ analyse af kriminalitetsrater baseret på anmeldelser med anvendelse af registerdata for hele landet på postnummerniveau.
Holdningseffekter
Adfærdseffekter (unge)
Andre former for kriminalitet Adfærd i nattelivet (inkl. rusmidler) Tryghed
Unge (turde gå i byen og færdes ude om aftenen)
Forældre (turde sende børn ud i nattelivet)
Hærværk Undersøgelse
på
Datakilder Indsats Effekter Datakilder
Figur 1.2 Samlet projektdesign for evaluering af Natteravnenes indsatser og effekter
Afdækning af effekter af Natteravnenes arbejde og indsatser
Udviklingen i kriminalitetsrater afdækkes i områder (postnumre) med Natteravne (før og under) sammenlignet med udviklingen i samme periode i kontrolområder.
Outcome: Kriminalitetsraten måles ved antallet af anmeldelser i forhold til befolkningens størrelse i hvert område. Udgangspunktet er data for hele landet opdelt på postnumre.
Metode: Økonometrisk Difference-in-Differences analyse på registerdata Samspil med andre projektdele: identifikation af case- og kontrolområder kvalificeres af indledende deskriptive analyser.
Studie af udvalgte case- og kontrolområder Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i udvalgte caseom-råder med Natteravne og i udvalgte kontrolomcaseom-råder.
Outcome: Tryghed, adfærd i nattelivet og vurdering af Natterav-nenes indsats.
Målgruppe: Unge og deres forældre i områderne.
Metode: Spørgeskemaundersøgelse i udvalgte case- og kontrol-områder.
Kortlægning af Natteravnenes arbejde og indsatser
Spørgeskema blandt alle lokalformænd i Danmark om-kring Natte-ravnenes ar-bejde og ind-sats
Udvælgelse af case- og kontrolområder
Interview- og observati-onsstudier af Natteravne-nes arbejde og indsats på gaden i nattelivet.
Målgruppe/informanter:
Natteravnteam, unge, for-ældre, SSP, boligforeninger og evt. andre relevante aktører.
Metode: Interview, besøg og observation i de udvalg-te case- og kontrolområder.
Deskriptive analyser af anmeldelses- og registerdata Besøg hos otte foreninger
Sammenligning af case- og kontrolområder
I evalueringen anvendes et case-/kontroldesign, hvor seks caseområder med Natteravne sammenlignes med fire kontrolområder uden Natteravne. Dette design udnyttes i både de kvalitative og de kvantitative analyser baseret på spørgeskemaundersøgelsen til unge og deres forældre. Udvælgelse af nogle få områder med Natteravnforeninger er nødvendigt for de kvalitative studier, hvor det også er interessant at analysere udvalgte kontrolområder uden Natteravnforeninger, da der kan være andre aktører med initiativer og indsatser i lokalområdet. Anvendelse af de ti områder i spørgeskemaundersøgelsen har den fordel, at der opnås en forholdsvis stærk sammenhæng mellem denne undersøgelsesdel og de kvali-tative studier, således at den specifikke udformning af spørgeskemaet i høj grad kan drage nytte af resultater fra de kvalitative analyser. Endvidere kan vi i analyserne sammenligne fx oplevelsen af tryghed og forventningerne til Natteravnene for unge og forældre i områ-der med og uden Natteravnforeninger.
Udvælgelsen af områder skal på bedst mulig vis identificere sammenlignelige områder. For at udpege seks case- og fire kontrolområder som ”matcher” parvis er der gennemført en såkaldt propensity score matching. Her udnyttes en lang række af registeroplysninger for områderne til at pege på kontrolområder uden Natteravne, der ligner de områder med Nat-teravne ud fra geografiske, demografiske og sociale karakteristika samt oplysninger om forlystelsesudbud og kriminalitetsniveau. Den metodiske fremgangsmåde for udvælgelsen er nærmere beskrevet i bilag 1.
På baggrund af denne ”matching” af 118 caseområder (med aktive Natteravnforeninger i 2012 og surveybesvarelser) og 382 kontrolområder, som har lignende karakteristika, er der foretaget en udvælgelse af ti relevante områder. Her er der lagt vægt på følgende kriterier:
• Et minimum antal af 10-20-årige (målgruppen for Natteravnene) bosat i området.
• En variation i geografi og urbanisering.
• En repræsentation af områder med forskelligt forlystelsesudbud.
• En repræsentation af Natteravnforeningerne med forskelligt aktivitetsniveau.
• En repræsentation af områder med henholdsvis lav og høj sandsynlighed for en Nat-teravnforening.
Samlet set har kriterierne til formål at sikre, at de forskellige typer af Natteravnforeninger er repræsenteret – både foreninger i ”Byområder med udskænkningssteder”, ”I mindre byer med lokalt festmiljø” og ”i boligområder”. De ti udvalgte områder er følgende:
• Caseområder: Randers, Nykøbing Falster, Sorø, Bramminge, Greve og Karup.
• Kontrolområder: Nyborg, Tølløse, Jelling og Viby.
Evalueringsrapporten følger designet, idet kapitel 2 formidler hovedresultater fra spørge-skemaundersøgelsen til Natteravnforeningernes formænd. Herefter følger hovedresultater-ne fra besøg i udvalgte Natteravnforeninger i kapitel 3. Kapitel 4 giver en teoretisk ramme for at fortolke, hvordan Natteravnene kan påvirke tryghed og kriminalitet. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt 16-19-årige unge, og en af deres forældre formidles i kapitlerne 5 og 6. Endelig afsluttes rapporten med, at kapitel 7 formidler resultaterne fra analysen af udviklingen i udvalgte kriminalitetstyper i perioden 2001 til 2010 i samtlige landets postnummerområder med og uden Natteravne.