5 De unge og forældrenes tryghed og kendskab til Natteravnene
5.3 Erfaringer i nattelivet
De unge og forældrenes erfaringer med de unges by- og festliv forventes som nævnt tidli-gere også at have en betydning for Natteravnenes tryghedsskabende effekt. Eksempelvis kunne man forestille sig, at unge, som har haft svært ved at komme hjem, eller som har oplevet vold i nattelivet, tillægger Natteravnene en større tryghedsgivende effekt, end unge der ikke har haft de oplevelser. Tilsvarende kunne også være gældende for forældrene. De unge og forældrenes erfaringer beskrives i de kommende afsnit.
5.3.1 Brug for hjælp i fest- og nattelivet
Natteravnenes tilstedeværelse i fest- og nattelivet er blandet andet motiveret af, at de ger-ne vil være i det offentlige rum, hvis de unge får brug for hjælp, såsom hvis de har fået for meget at drikke eller af forskellige årsager bliver stillet i en usikker eller skrøbelig position.
For at få indblik i, hvad årsagerne er til, at de unge har brug for hjælp og i så fald hvilken type af hjælp, som de har gjort brug af, blev de unge og forældrene spurgt om dette. Igen er svarene betinget af at de unge/forældrenes barn har været til fest eller i byen de sene-ste 12 måneder. Fordelingen af resultaterne er vist på de næsene-ste sider.
Tabel 5.2 I hvilke situationer har den unge haft brug for hjælp i fest- og nattelivet*
Ja Ved ikkea
Været meget beruset U: 43 %
F: 27 % U: - F: 2 % Været påvirket af stoffer (fx hash eller ecstasy) U: 4 %
F: 2 % U: - F: 2 %
Haft svært ved at komme/finde hjem U: 19 %
F: 3 % U: - F: 8 % Været udsat for gruppepres til at gøre noget, du ikke har lyst til at gøre U: 5 %
F: 4 % U: - F: 2 % Været udsat for vold eller andre ubehagelige episoder U: 6 %
F: 6 % U: - F: 2 % Overværet vold eller andre ubehagelige episoder U: 19 %
F: 14 % U: - F: 9 % NU19a=1.236, NU19b=1.236, NU19c=1.236, NU19d=1.236, NU19e=1,236 og NU19f=1.236
NF18a=1.467, NF18b=1,469, NF18c=1,469, NF18d=1,469, NF18e=1.469 og NF18f=1,470
* Svaret er betinget af, at den unge eller barnet har været til fest eller i byen de seneste 12 måneder.
a De unge er ikke blevet stillet dette spørgsmål.
De tre primære årsag til, at de unge har haft brug for hjælp, er, hvis de har været meget beruset (43 %), har haft svært ved at komme hjem (19 %) og har overværet vold eller andre ubehagelige episoder (19 %). Det er i fin overensstemmelse med de områder Natte-ravnene kan forventes at have en betydning for de unges tryghed. De unge har færrest gange haft brug for hjælp i forbindelse med, at de har været påvirket af stoffer (4 %), væ-ret udsat for gruppepres (5 %) og vævæ-ret udsat for vold eller andre ubehagelige episoder (6
%). Drengene har oftere oplevet, at de har haft brug for hjælp på grund af stoffer, eller fordi de har været udsat for vold eller ubehagelige situationer.
Forældrene har en lidt anerledes opfattelse af, hvornår de unge har haft brug for hjælp.
Man skal dog holde sig for øje, at forældrene er afhængige af, at deres børn fortæller om, hvad der sker i nattelivet, for at de kan være helt opdateret på de unges oplevelser i fest- og nattelivet. Betinget at, at forældrene ved, om de unge har haft brug for hjælp, angiver forældrene, at de to af de primære årsager er, at de unge har været meget berusede (29
%1) og at de har overværet vold eller andre episoder (15 %). Forældrene har hyppigere oplevet, at deres drenge har haft brug for hjælp, fordi de har været påvirket af stoffer, udsat for gruppepres eller har været udsat for vold eller andre ubehagelige episoder. Det stemmer rimelig godt overens med drengenes svar. Mødre har hyppigere oplevet, at deres barn har haft svært ved at komme hjem. Flere forældre i case områderne har oplevet, at børnene har haft brug for hjælp, fordi de har været for berusede.
Den samme forskellighed i de unges og forældrenes oplevelser synes er også gældende i forhold til, hvilke former for hjælp den unge har gjort brug af de seneste 12 måneder, se tabellen nedenfor. Svarene er betinget af at de unge/forældrenes barn har været til fest eller i byen de seneste 12 måneder.
Tabel 5.3 Hvilke former for hjælp har den unge haft brug for i fest- og nattelivet*
Ja Ved ikkea
* Svaret er betinget af, at den unge eller barnet har været til fest eller i byen de seneste 12 måneder
a De unge er ikke blevet stillet dette spørgsmål.
De forældre, som ved, hvilke former for hjælp de unge har haft brug for, angiver, at de unge hyppigere har ringet til dem (49 %2) % eller er blevet hentet af forældrene (61 %) sammenlignet med de unge (henholdsvis 33 % og 47 %). Omvendt i det tilfælde, hvor for-ældrene ikke har været en del af den hjælp, som den unge har gjort brug af, så udtrykker de unge, at de i større grad har haft brug for hjælp end deres forældre kender til. Hver tredje af de unge har ringet til deres venner eller forældre, og næsten hver anden er blevet hentet af deres forældre. Der er under 5 % af de unge, som har haft brug for at ringe efter en ambulance eller politiet.
1 De 29 % er udregnet ved at dividere andelen, som har svaret, at den unge har været berusede, men andelen af forældre, som har svaret ”Ja” eller ”Nej” (29 %/98 %). Beregningsmåden er gældende for de andre betingede procenttal i afsnittet.
2 De 49 % er udregnet ved at dividere andelen, som har svaret, at den unge hyppigere har ringet til dem, men andelen af forældre, som har svaret ”Ja” eller ”Nej” (48 %/98 %). Beregningsmåden er gældende for de andre betingede procenttal i afsnittet.
Pigerne giver udtryk for, at de hyppigere har ringet til forældrene og er blevet hentet af dem, mens drengene hyppigere har ringet efter politiet. Dette stemmer meget godt med forældrenes svar, hvor de udtrykker, at deres datter hyppigere er blevet hentet af foræl-drene og har ringet til venner, mens deres søn hyppigere har ringet efter politiet. Fæforæl-drene giver hyppigere udtryk for, at barnet er blevet hentet.
Med reference til forrige afsnit, hvor bekymringerne om bestemte situationer i nattelivet var relativ små, så har relativt flere unge erfaringer med at have brug for hjælp. Heldigvis er erfaringerne primært relateret til at være meget beruset eller have svært ved at finde hjem, og ikke af mere alvorlig karakter.
5.3.2 Erfaringer med vold og ubehageligheder i fest- og nattelivet
Hvilken effekt, Natteravnene kan have på trygheden for den enkelte unge, kan også være påvirket af, hvilke oplevelser og kendskab den unge har i forhold til at være udsat for vold eller andre ubehageligheder i fest- og nattelivet. Unge, som har haft en negativ oplevelse, tilknytter måske Natteravnene en større tryghedsskabende effekt end de unge, som ikke har haft den oplevelse. Tilsvarende kan oplevelser i den unges bekendtskabskreds eller erfaringer, jf. figur 4.5, med at overvære en ubehagelig episode også tænkes at præge de unges behov for tryghed og derigennem deres opfattelse af Natteravnenes tryghedsska-bende effekt. Figur 5.10 viser de unges oplevelser i forhold til at blive chikaneret, truet til at udlevere mobiltelefon, blevet hevet/flået i tøj og hår, slået eller sparket eller udsat for grovere vold.
Figur 5.10 Har de unge eller nogle i deres omgangskreds været udsat for vold eller andre ubehageligheder3 (NU21a=1.232, NU21b= 1.231 og NU21c=1.239)
Nej Chikaneret Truet til at udlevere mobiltelefon eller Jeg selv En ven/bekend/klassekammerat En tilfældig person
Heldigvis er der kun 2 % af de unge, som selv har været udsat for grovere vold, mens der er 1 % som enten er blevet hevet/flået i tøj og hår, slået og sparket. 11 % har oplevet at blive chikaneret. Blandt de unge er der dog 21 %, som har oplevet, at en ven, bekendt eller klassekammerat er blevet chikaneret. Tilsvarende har 6 %, 15 % og 13 % oplevet, at en ven, bekendt eller klassekammerat er blevet truet, hevet/flået i tøjet eller udsat for gro-vere vold. Så selvom den unge i mindre grad har negative oplevelser i forbindelse med chikaner, trusler mv., så har mere end hver sjette unge oplevet, at venner, bekendte eller klassekammerater er blevet chikaneret i fest- og nattelivet. Forskellen mellem egne ople-velser og kendskab til andres opleople-velser giver god mening, da det må forventes, at en ne-gativ oplevelse i nattelivet hurtigt vil spredes i de unges venne- og bekendtskabskredse.
Kategorierne i figur 5.10 kan ikke direkte sammenlignes med voldskategorien i Rådgivende Sociologer (2008) som spørger, om nogle af vennerne har været udsat for vold i nattelivet.
På tværs af alle aldersgrupper (14-26 år) finder de, at 28 % ikke har haft en ven, der har været udsat for vold. I figuren er det tal 71 % for en ven/bekendt/klassekammerat. De store forskelle kan eventuelt skyldes aldersforskellene mellem de to undersøgelser.
Drenge har oftere oplevet at blive overfaldet eller udsat for grovere vold, mens piger sjældnere har været udsat for vold eller andre ubehagelige situationer. De unge i kontrol-områderne har sjældnere været udsat for vold eller andre ubehagelige situationer. Men betinget af at have oplevet dette, er de unge i kontrolområderne hyppigere blevet chikane-ret. Udvides sfæren til også at inkludere venners oplevelser, har pigerne hyppigere oplevet, at venner/bekendte/klassekammerater er blevet chikaneret på gaden eller er blevet he-vet/flået i tøj og hår eller slået og sparket. Der er færre i kontrolområderne, der har ople-vet, at venner/bekendte/klassekammerater er blevet udsat for vold eller andre ubehagelig-heder. Betinget af dette er der flere i kontrolområderne, som har oplevet, at ven-ner/bekendte/klassekammerater er blevet chikaneret, truet eller hevet og flået i tøj mv. I forhold til en tilfældig person er mønstret for case- og kontrolområderne klart, der er færre i kontrolområderne, som har oplevet, at tilfældige personer er blevet udsat for chikane, truet, hevet og flået i tøjet og overfaldet eller udsat for grovere vold.
5.4 Tryghed i nattelivet
Alt afhængig af den enkelte forening og de festmæssige karakteristika, som byerne har, er Natteravnene at finde forskellige steder i fest- og nattelivets offentlige rum. For at få en fornemmelse for, hvor de unge er mest utrygge, og hvor Natteravnene potentielt ville kun-ne gøre en forskel, blev de unge, som havde været i byen mindst en gang de sekun-neste 12 måneder, spurgt om, hvor trygge de er forskellige steder i fest- og nattelivet. Fordelingen af de unges svar kan ses de to næste figurer.
Figur 5.11 Hvor er de unge trygge i nattelivet4 (NU22a=1.234, NU22b=1.234, NU22c=1.234, NU22d=1.234, NU22e=1.234, NU22f=1.233 og NU22g=1.233)
71%
23%
2% 0% 0% 3%
41%
34%
5%
1% 0%
18% 19%
32%
16%
5%
1%
28%
18%
46%
17%
3% 1%
16%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Meget tryg Ret tryg Hverken/eller Ret utryg Meget utryg Ikke relevant
Til private fester
Til halfester/fester i foreninger/sportsklubber/skoler og uddannelsessteder
Til fester i grønne områder/parker
På cafeer/værtshuse/barer/diskoteker/natklubber
Figur 5.12 Hvor er de unge trygge i nattelivet(på vej mellem steder)5(NU22e=1.234, NU22f=1.233 og NU22g=1.233)
I figurerne er de unge mest trygge, når de er til private fester. Konkret er 97 %6 af dem, som går til private fester, meget eller ret trygge. Omvendt giver 14 % af de unge udtryk for, at de er mest utrygge, når de er på vej hjem fra byen. Dernæst svarer 9 %, 8 % og 7
%, at de er utrygge henholdsvis på vej mellem fester, til fest i grønne områder/parker og på vej til fest/byen.
På nær til private fester viser test, at pigerne generelt i mindre grad er meget trygge, og til gengæld oftere er hverken eller (halfester mv.) ret utrygge (på cafe) eller ret utryg-ge/meget utrygge (til fest i grønne områder/parker, på vej til fest/byen, på vej mellem steder i byen eller til fester og på vej hjem fra fest/byen). I forhold til Natteravnene indike-rer det, at der er potentiale for at øge trygheden i de relevante rum, hvor Natteravnene er, specielt i forhold til pigerne.