Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? 11
3. Et virksomhedsrettet tilbud
Målet var, at flest mulige sygemeldte hurtigst muligt vendte tilbage i job eller alternativt blev delvist raskmeldt.
Der blev udvalgt 14 modelprojekter, som alle blev igangsat den 1.10.2011 og var afsluttet den 31.03. 2013. Projekterne var fordelt på store, mellemstore og mindre kommuner i de fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre var: Brønderslev, Greve, Hillerød, Her-ning, Holbæk, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle og Aarhus.
Puljen var på godt 26 millioner kr., i alt har 2.827 personer deltaget med en gennemsnitspris per deltager (forsøgsmidler) på 9.197 kr. Undervejs i forsøget er der udarbejdet en midtvejs-evaluering og to delnotater om de foreløbige resultater og erfaringer.
KVIS forsøget er implementeret som beskrevet i forsøgsrammen. Der har været det forven-tede antal deltagere, som har modtaget forsøgsprogrammets indsats, heraf er knap halvde-len vendt tilbage til fuld beskæftigelse.
Alle deltagere har modtaget en tidlig og tværfaglig afklaring. 8 ud af 10 deltagere har fået en individuel opfølgningsplan. 5 ud af 10 deltagere har været i delvis raskmelding eller i virk-somhedspraktik i projektperioden.
Evalueringsdesign
DISCUS har udarbejdet slutrapporten. Metrica har som led i evalueringen udarbejdet en arbejdsrapport - som indgår i slutrapporten - hvor de 14 modelprojekters effekt er analyse-ret. På baggrund heraf er udvalgt de projekter, hvor der er effekter til en mere indgående analyse og beskrivelse i denne slutrapport. Det drejer sig om 8 projekter.
Data
Der indgår tre typer data i slutevalueringen. Der refereres til alle tre datatyper i rapporten:
Effektmålinger, udarbejdet af Metrica på baggrund af data fra DREAM databasen
Kvantitative data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem med registrering af alle 2.827 deltagere: deres profil, indsatsen i projektet - og afsluttende status
Kvalitative data fra interviews med de medvirkende jobcentre.
Læsevejledning
Slutrapporten består af fire dele:
Del I er en kort præsentation af hovedkonklusioner og kvalificerede hypoteser ifht. fremti-dige indsatser og forsøg.
Del II beskriver centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse.
Der redegøres for, hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad der virker:
1. i en tidlig og tværfaglig afklaring
2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbageven-den til arbejdsmarkedet
3. i et virksomhedsrettet tilbud.
Del III er en introduktion til metoden.
Der gives en oversigt over de 14 KVIS projekter og resultaterne af effektmålingen - med en introduktion til metoden for effektmålingen. Ligeledes gives en oversigt over projekternes resultater i følge KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem - med en kort præsentation til dette registreringssystem. Endelig følger en kort introduktion til indsamling af kvalitative de data.
Del IV beskriver hvert af de 14 modelprojekter. Præsentationen af hvert modelprojekt be-står af:
faktaboks med projektets målgruppe, antal deltagere osv.
kort om projektgennemførelse: hvad er afprøvet, hvilke aktører har deltaget, hvor-dan var rolle- og ansvarsfordelingen
Metrica's vurdering af projektets effekt
projektets resultater og erfaringer, understøttet af udvalgte diagrammer med data for projektet. Der er ikke en beskrivelse af alle 14 projekter, men i stedet præsente-res dét, som har fungeret bedst.
Del I. Konklusioner og hypoteser
I dette afsnit præsenteres hovedkonklusionerne fra evaluering af KVIS forsøget. Afsnittet afsluttes med kvalificerede hypoteser, der kan anvendes som inspiration i det videre arbejde med målgruppen, bl.a. i yderligere forsøg.
Konklusioner og hypoteser er udarbejdet på baggrund af målinger af beskæftigelseseffekten af forsøgsprogrammet i de 14 medvirkende jobcentre - og med inddragelse af data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem samt kvalitative data fra interviews med de 14 med-virkende kommuner.
Effektmåling
Beskæftigelseseffekten i hvert af de 14 projekter er opgjort af Metrica.
Effekten er opgjort på jobcentrets samlede målgruppe af sygemeldte i kategori 2 (ikke ude-lukkende på deltagere i KVIS forsøgsprogrammet). Analysen foretages vha. en statistisk model, og det anvendte datasæt er DREAM-databasen. Modellen bygger på en række stati-stiske forudsætninger, der bliver belyst nærmere i del III af rapporten.
Opgørelsen er sket ved dels at sammenligne med de 14 jobcentres indsats før KVIS forsøget og dels at sammenligne hvert jobcenter med sammenlignelige jobcentre både før og i pro-jektperioden (For nærmere beskrivelse af metode og dataindsamling, se del III af rapporten).
Effektmålingen viser, illustreret i tabel 1, at 8 af de 14 projekter har haft signifikant positiv effekt på overgang fra sygedagpenge til ordinær beskæftigelse. 3 projekter har ikke haft signifikant effekt, og 3 projekter har haft negativ signifikant effekt på beskæftigelse (For nærmere beskrivelse af effektberegningerne for de 14 projekter, se skema side 31 i del III).
I denne del I samt i del II af rapporten sættes fokus på de 8 projekter, der har haft signifikant positiv effekt på beskæftigelse, mens del IV omhandler alle 14 projekter.
Tabel 1. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse.
Rangeret efter effekt-størrelse.
Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse *
Hillerød +
Holbæk +
Brønderslev +
Svendborg +
Greve +
Herning +
Rødovre +
Aarhus +
Stevns (+)
Ringkøbing-Skjern (+)
Vejle (-)
Thisted -
Syddjurs -
Rebild -
* + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant.
Resultatopgørelse
Der er i de 14 projekter foregået registrering for hver enkelt deltager i KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem. Resultatopgørelser fra WEB registreringen for de 14 projekter er opsummeret nedenfor. Alle 8 projekter, der viser positiv effekt i effektmålingen (tabel 1), har fået en stor andel af deltagerne i job iflg. WEB registreringen.
Tabel 2. Resultatopgørelse fra WEB registreringen. Projekterne er opstillet som i tabel 1.
Kommune Visiteret Opfølnings- Plan
Godt 1/3 blev afmeldt til ledighed, ca. 1/3 var fortsat sygemeldte ved forsøgets afslutning, og de resterende var enten for syge til at deltage i projektet, flyttet til anden kommune, på barsel, indstillet til pension eller andet
Tabel 2 viser, hvor mange deltagere, der er visiteret til hvert af de 14 projekter; hvor mange deltagere, der har fået udarbejdet en opfølgningsplan samt hvor mange deltagere, der har gennemgået et virksomhedsforløb. Til højre ses, hvor mange af de sygemeldte, der er rask-meldt til job, som andel af antal visiterede til projektet. For fx Hillerød er 152 visiterede til KVIS projektet, 70 % af disse er raskmeldt til job, og 30 % er afmeldt til andet.
Der er relativt stor forskel på, hvor succesfulde projekterne har været ifht. at få sygemeldte tilbage til raskmelding i job. Svendborg og Hillerød har fået ca. 70 % af deltagerne raskmeldt til job, mens Rebild og Thisted har fået omkring 10 % raskmeldt til job. For to sidstnævnte projekter gælder, at deltagerne var hhv. sygemeldte med alvorlige psykiske lidelser og hhv.
at en stor andel af deltagergruppen var sygemeldte fra ledighed. Tre projekter (Stevns, Ring-købing-Skjern og Vejle) har haft succesfulde resultater med deres deltagere jf. WEB registre-ringen, uden at det er slået igennem i effekt-målingen. Se del III af rapporten for forklaring.
Udover denne resultatopgørelse er der også trukket data fra WEB registreringen til brug for evalueringen, fx om deltagernes situation ved sygemelding (sygemeldt fra job eller fra ledig-hed), om arbejdsgiverinddragelse, om inddragelse af fagpersoner, om mål i indsatsplaner, om sundhedsindsats o.a. Disse data indgår under de relevante konklusioner i rapporten. (For nærmere beskrivelse af WEB registreringssystemet, se del III af rapporten).
Konklusion - hvad virker?
Hovedkonklusionen er, at forsøgsindsatsen har virket ifht. at bringe sygemeldte tilbage til beskæftigelse:
Der er en signifikant positiv beskæftigelseseffekt i 8 af de 14 projekter.
Den anden konklusion er, at tidlig indsats har virket:
I de 8 projekter med signifikant beskæftigelseseffekt er den første afklarende samta-le gennemsnitlig afholdt før uge 6 efter sygemeldingen. Altså væsentligt før lovkra-vet om 8 uger.
Den tredje konklusion er, at arbejdsgiverinddragelse har virket:
I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i afklaringen hos 34 % af de delta-gere, der var sygemeldt fra job. Til sammenligning har TTA projektet inddraget ar-bejdsgiverne i afklaringen i 13 % af alle sagerne
I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA pro-jektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2.
Hvad virker i forsøgsprogrammet?
For målgruppen af sygemeldte kategori 2
Forsøgsindsatsen har virket for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (især psykiske) samt deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der har ikke været deltagere med alvorli-ge behandlingskrævende psykiske lidelser i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe.
Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse. Opgørelse fra WEB registreringen på deltagerne i de 8 projekter viser, at det langt overvejende er sygemeldte fra job, der kommer (tilbage) i job via forsøgsindsatsen.
En virksomhedsrettet indsats
Det er ikke muligt at belyse beskæftigelseseffekten af de tre elementer i forsøgsprogrammet hver for sig, da de har fungeret som en sammenhængende indsats for deltagerne.
Det er evaluators klare vurdering, at effekten af forsøgsprogrammet i de 8 projekter er skabt af, at det er lykkedes at gøre indsatsen virksomhedsrettet fra den allerførste samtale med den sygemeldte og at holde indsatsen virksomhedsrettet gennem hele forløbet for den en-kelte deltager. Virksomhedsfokus har været introduceret og fastholdt i den tidlige og tvær-faglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse og videre i den koordinerede indsats. Og virksomhedstilbud har været priori-teret frem for andre tilbud.
Det vurderes, at den virksomhedsrettede indsats i de 8 projekter er blevet styrket af et le-delsesmæssigt fokus i jobcentret og af en prioritering af virksomhedssamarbejdet.
For deltagerne i de 8 projekter er beskæftigelsesvinklen blev styrket gennem coachsamtaler med de sygemeldte om tilbagevenden til beskæftigelse, ved at jobkonsulenterne kom tidligt på banen - samt af muligheden for at inddrage fysioterapeuter og psykologer, også på ar-bejdspladsen, når tilbagevenden var sket.
En tidlig og tværfaglig afklaring
Arbejdsgiverinddragelse er sket i langt større omfang end normalt allerede i afklaringen (se ovenfor). Dette har medvirket til at gøre afklaringen virksomhedsrettet - og har bidraget positivt til, at de konkrete muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen er kommet tidligt på banen.
Fagpersoners deltagelse i den tidlige og tværfaglige afklaring er sket med det klare formål at afklare, hvad den sygemeldtes sygdom, behandling og medicinering har af betydning for tilbagevenden til beskæftigelse. Desuden har sygedagpengesagsbehandler og den sygemeld-te støtsygemeld-tet sig til fagpersonerne, i beslutningen om den sygemeldsygemeld-te kunne vende tilbage til arbejdspladsen - og hvor tidligt. Den enkelte fagperson blev inddraget alt efter den syge-meldtes sygdom - hhv. psykiater, psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, psyko-log, fysioterapeut samt coach.
En individuel opfølgningsplan med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede tidlige og tværfaglige afklaring har bidraget til, at der for mange deltagere kunne sættes konkrete mål i opfølgningsplanen for tilbagevenden til beskæftigel-se:
I 56 % af opfølgningsplanerne i de 8 projekter er der sat konkrete mål for gradvis til-bagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik
Målene har vist sig at være realistiske i 2/3 af planerne i de 8 projekter (registreret ved deltagernes afmelding til beskæftigelse eller andet)
I gennemsnit er målene sat 4 uger efter den første afklaringssamtale, altså 10 uger efter sygemelding
Målene er for langt hovedparten af deltagerne aftalt mundtligt under samtalerne og efterfølgende skrevet ind i de eksisterende opfølgningsplaner i Workbase og Opera.
Arbejdsgiverinddragelse er sket i halvdelen af opfølgningsplanerne i de 8 projekter. Her har sygemeldtes arbejdsgiver medvirket i at sætte konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgive-ren har bidraget afgøArbejdsgive-rende i udarbejdelse af planen, så målet i højere grad kunne rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold.
Der er store forskelle de 8 projekter imellem, hvor stor en andel af opfølgningsplanerne, der indeholdt konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse, og hvor stor en andel der inde-holdt mål for behandling. Mål for hhv. beskæftigelse og behandling synes at udelukke hinan-den på hinan-den måde, at opfølgningsplaner med mål for behandling ofte ikke indeholdt konkrete mål for (gradvis) tilbagevenden til beskæftigelse.
En del deltagere kunne efter afklaring ikke umiddelbart genoptage arbejdet helt eller delvist.
De blev visiteret til fysisk træning, genoptræning, psykologsamtaler eller andet
sundhedstil-bud - eller fortsatte med de coachsamtaler, de var påbegyndt under afklaringen. I alle tilsundhedstil-bud var målet, at deltageren blev i stand til at modtage et virksomhedsrettet tilbud.
Et virksomhedsrettet tilbud
Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af delta-gerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virk-somhedspraktik.
5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring
9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koor-dineret indsats.
Delvis raskmelding blev anvendt for 34,5 % af deltagerne i de 8 projekter, for deltagere sy-gemeldte fra beskæftigelse drejer det sig om 51%.
Delvis raskmelding har især drejet sig om nedsat arbejdstid (hovedparten på mellem 10 og 20 timer om ugen, men op mod 1/3 under 10 timer om ugen) samt om frigø-relse fra arbejdsopgaver.
Virksomhedspraktik - evt. før en delvis raskmelding - er anvendt for et fåtal (8 % af deltager-ne i de 8 projekter).
Sundhedstilbud sideløbende med gradvis tilbagevenden er anvendt for mere end halvdelen af deltagerne i de 8 projekter, der vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen.
Det har typisk været coachsamtaler, samtaler med psykolog, fysioterapeut - og i et projekt genoptræning.
Virksomhedspraktik for sygemeldte fra ledighed ser ud til at have et vist potentiale:
En mindre andel på 14 % af de sygemeldte ledige fra de 8 projekter kom i virksom-hedspraktik. Af dem blev 10 % efterfølgende ansat på samme eller på en anden ar-bejdsplads.
Rammebetingelser for indsatsen for forsikrede ledige (fx regler for virksomhedsprak-tik for forsikrede ledige) vanskeliggør en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte ledige.
Hypoteser
Konklusionerne peger på en række hypoteser for en indsats for sygemeldte i kategori 2.
Hypoteserne er forsøgets konklusioner omskrevet til udsagn, der vil kunne efterprøves i nye forsøg.
1. Hele indsatsen skal være virksomhedsrettet - fra første samtale.
2. Den første afklarende samtale skal afholdes tidligt - før 6. sygeuge.
3. Målgruppen skal være sygemeldte fra job - der kan være tale om sygemeldte med psykiske eller fysisk lidelser, eller med en kombination af psykiske og fysiske lidelser.
Dog ikke sygemeldte med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser.
4. Sygemeldtes arbejdsgiver skal så vidt muligt inddrages - dels i afklaringen, dels i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse og dels ved at stille arbejdspladsen til rådighed for den sygemeldtes tilbagevenden.
5. I den tidlige tværfaglige afklaring skal der deltage en eller flere af følgende fagperso-ner: psykolog, psykiater, coach, jobkonsulenter - afhængigt af årsagen til sygemel-ding, som fremgår af oplysningsskemaet eller af første samtale. Fagpersoner skal bi-drage til afklaring af den sygemeldtes sygdom, behandling, medicinering o.a. ifht.
beskæftigelse - og i den forbindelse drøfte muligheder og betingelser for tilbageven-den til job.
6. Efter afklaringen skal der sættes konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse i en individuel sygeopfølgningsplan. Der skal være skarp adskillelse af resultatmål og aktivitetsmål. Opfølgningsplanen skal også fungere som plan for optrapning i tid ved tilbagevenden i delvis raskmelding.
7. Virksomhedstilbud i form af delvis raskmelding og virksomhedspraktik skal priorite-res i jobcentret frem for andre tilbud, når der ikke kan ske direkte tilbagevenden til jobbet med fuld raskmelding.
8. Før tilbagevenden til arbejdspladsen kan der igangsættes en sundhedsindsats i form af fysisk træning, fysioterapeut, genoptræning, psykologsamtaler eller coachsamta-ler. Hovedfokus i sundhedsindsatsen skal være på tilbagevenden til beskæftigelse.
Der skal gives mulighed for deltagelse i samme typer af sundhedstilbud parallelt med tilbagevenden.
9. Hvis tilbagevenden til sygemeldtes egen arbejdsplads viser sig ikke at være en mu-lighed, skal det prioriteres at de sygemeldte ledige/opsagte deltager i virksomheds-praktik på en anden arbejdsplads som led tilbagevenden til beskæftigelse.
Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt?
I del II beskrives centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse.
Der redegøres for, hvad der er gennemført, og hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt.
Hvad virker:
1. i en tidlig og tværfaglig afklaring
2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbageven-den til arbejdsmarkedet
3. i et virksomhedsrettet tilbud
Der er i del II både fokus på fælles elementer og variationer i indsatsen i de 8 projekter, hvor der er positiv effekt.
Den efterfølgende del III beskriver indsatsen og resultater i alle 14 projekter.
Indsatsen før KVIS forsøget
Den positive effekt på beskæftigelse i de 8 projekter betyder, at en højere andel af nysyge-meldte kategori 2 er vendt tilbage til beskæftigelse i KVIS perioden, sammenlignet med de 8 jobcentres indsats før KVIS forsøget og sammenlignet med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden. Derfor bad evaluator ved opstarten af KVIS forsøget ledelsen i de 8 jobcentre redegøre for hovedtrækkene i den hidtidige indsats for kategori 2.
Før KVIS blev igangsat i efteråret 2011 havde de 8 jobcentre på forskellig vis arbejdet med den virksomhedsrettede indsats for den eller de delmålgrupper, der blev omfattet af deres KVIS projekt. Der var før KVIS forsøget et vist ledelsesmæssigt fokus på en virksomhedsrettet indsats og brug af delvis raskmelding, men samtidig var der er en del organisatoriske, hold-ningsmæssige og praktiske barrierer for den virksomhedsrettede indsats i de 8 jobcentre.
Indsatsen i de 8 jobcentre bestod typisk af et 10 - 12 timers aktiveringstilbud med bl.a. fysisk træning samt af holdundervisning eller individuelle samtaler om egen sygdomssituation, smertehåndtering o.a. Den generelle vurdering i jobcentrene var, at de sygemeldte var til-fredse med tilbuddene, men at indsatsen ikke bragte den sygemeldte væsentlig tættere på beskæftigelse.
I perioden lige op til KVIS forsøget var der taget skridt til at opprioritere den virksomhedsret-tede indsats for nysygemeldte, og jobcentrene ønskede - med deltagelse i KVIS forsøget - at styrke den virksomhedsrettede indsats. De ønskede mere kontakt og dialog med ledelsen på de sygemeldtes arbejdspladser tidligt i forløbet, og de ønskede øget anvendelse af delvis raskmelding.
De afsluttende interviews med ledelserne i de 8 jobcentre viser, at deltagelse i KVIS har medvirket til at nedbryde de ovennævnte barrierer. Følgende elementer har alle efter job-centrenes - og evaluators vurdering - bidraget til at øge graden af virksomhedsrettet indsats:
Ledelsesmæssigt fokus og en klar udmelding om, at målgruppen ikke kunne deltage i andre beskæftigelsestilbud end i virksomhedstilbud
Coaches havde løbende samtaler med de sygemeldte om beskæftigelse og om, hvad der var af barrierer for tilbagevenden til job. Disse samtaler blev holdt skarpt adskilt fra ret og pligt samtaler hos sagsbehandlerne
Jobkonsulenter og/eller andre medarbejdere med viden og faglighed om beskæfti-gelse deltog i afklaringen. Så tidligt i forløbet det kunne lade sig gøre, blev der fastsat mål for tilbagevenden i opfølgningsplanen
Jobkonsulent blev koblet på de sygemeldte ledige meget tidligt i forløbet, og man satte fokus på virksomhedspraktik som primær indsats
Fysioterapeut, psykolog eller psykiater kunne inddrages i tilrettelæggelse af tilbage-venden til job. Ligeledes kunne fysioterapeut og psykolog komme ud på arbejdsplad-sen ifm. gradvis tilbagevenden til job og rådgive om arbejdspladsindretning osv.
Virksomhedsfokus har således været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæfti-gelse - og videre i den koordinerede indsats. Virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud, hvilket efter evaluators vurdering har været altafgørende for den positive effekt i de 8 jobcentre
Det kan konkluderes, at:
den virksomhedsrettede indsats er overordnet blevet styrket ved: ledelsesmæssigt fokus, coachsamtaler om tilbagevenden til beskæftigelse og uden myndighed og jobkonsulenter tidligt på banen - og mulighed for at inddrage fysioterapeuter, psy-kologer eller psykiater, også på arbejdspladsen.
I det følgende belyses KVIS indsatsen nærmere i de 8 jobcentre.
1. Tidlig tværfaglig afklaring
Den første indsats for deltagerne var tidlig tværfaglig afklaring, jf. forsøgets programindsats.
Tidlig indsats - fokus på visitering
Tidlig kontakt til sygemeldte antages at have betydning for, om sygemeldte vender tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vha. forsøgets WEB registrering undersøgt, hvor tidligt delta-gerne er visiteret til de 8 projekter efter sygemeldingen.
Projekterne har på forskellig vis arbejdet med at optimere visitering, så jobcentermedarbej-deren hurtigst muligt får kontakt til de sygemeldte, der kan være i projektets målgruppe.
WEB registreringen viser, at deltagerne i de 8 projekter i gennemsnit har haft første samtale
WEB registreringen viser, at deltagerne i de 8 projekter i gennemsnit har haft første samtale