• Ingen resultater fundet

SLUTEVALUERING KVIS forsøgsprogrammet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "SLUTEVALUERING KVIS forsøgsprogrammet"

Copied!
118
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

SLUTEVALUERING

KVIS forsøgsprogrammet

Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for

Sygedagpengemodtagere kategori 2

(2)

Indhold

Indledning 3

Del I. Konklusioner og hypoteser 5

Konklusion - hvad virker? ... 7

Hypoteser ...10

Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? 11 1. Tidlig tværfaglig afklaring ...12

2. Individuel sygeopfølgningsplan ...17

3. Et virksomhedsrettet tilbud ...21

Del. III. Metode og dataindsamling 26 Introduktion til den statistiske metode til analyse af effekt ...26

Surveydata fra WEB registreringen samt de kvalitative data ...30

Del. IV. Beskrivelse af de 14 modelprojekter 34 Brønderslev – "Koordineret virksomhedsrettet indsats for personer på sygedagpenge" ...35

Greve – ”Vi samler kræfterne” ...41

Herning – "Koordineret indsats for sygedagpengemodtagere" ...47

Hillerød – "Rehabilitering til job" ...53

Holbæk — "Rask gennem virksomhedsindsats " ...59

Rebild – "Tidlig intervention for sygemeldte med psykiske problemstillinger" ...65

Ringkøbing-Skjern – "Hurtigt tilbage til jobbet" ...71

Rødovre – "Tidlig Arbejdsmarkedsfastholdelse" ...77

Stevns – Afklaring og aktivt tilbud på arbejdspladsen inden uge 4 ...83

Svendborg – "Intensivt kontaktforløb og aktivt tilbud for ansatte i Svendborg Kommune" ...89

Syddjurs – "Tværfaglig afklaring og koordineret intensivt kontaktforløb" ...95

Thisted – ”Tilbage på Sporet” ... 101

Vejle – "KO-MO-indsats for nysygemeldte" (Koordineret og mobil) ... 107

Aarhus – "Ny-sygemeldte hurtigt tilbage i job" ... 113

(3)

Indledning

Dette er slutevalueringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS - Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2.

Slutevalueringen skal på baggrund af effekter, resultater og erfaringer fra KVIS belyse, hvil- ken indsats, der virker - og videregive viden i form af kvalificerede hypoteser, der efterføl- gende kan testes i nye forsøg.

Kort om KVIS forsøgsprogrammet

KVIS blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og finansieret af puljen til udvikling af den sociale indsats. Formålet var at få mere viden om hvilken indsats, der virker for nye sygedag- pengemodtagere i kategori 2, som har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger.

Forsøgsprogrammets modelprojekter blev udvalgt, så de havde forskellige delmålgrupper, samarbejdspartnere, organiseringer og indsatser for at sammenligne projekternes effekt og resultater - og dermed øge kvaliteten af viden fra forsøgsprogrammet.

Alle modelprojekter skulle tilbyde deltagerne:

1. en tidlig og tværfaglig afklaring

2. en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbageven- den til arbejdsmarkedet

3. et virksomhedsrettet tilbud.

Målet var, at flest mulige sygemeldte hurtigst muligt vendte tilbage i job eller alternativt blev delvist raskmeldt.

Der blev udvalgt 14 modelprojekter, som alle blev igangsat den 1.10.2011 og var afsluttet den 31.03. 2013. Projekterne var fordelt på store, mellemstore og mindre kommuner i de fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre var: Brønderslev, Greve, Hillerød, Her- ning, Holbæk, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle og Aarhus.

Puljen var på godt 26 millioner kr., i alt har 2.827 personer deltaget med en gennemsnitspris per deltager (forsøgsmidler) på 9.197 kr. Undervejs i forsøget er der udarbejdet en midtvejs- evaluering og to delnotater om de foreløbige resultater og erfaringer.

KVIS forsøget er implementeret som beskrevet i forsøgsrammen. Der har været det forven- tede antal deltagere, som har modtaget forsøgsprogrammets indsats, heraf er knap halvde- len vendt tilbage til fuld beskæftigelse.

Alle deltagere har modtaget en tidlig og tværfaglig afklaring. 8 ud af 10 deltagere har fået en individuel opfølgningsplan. 5 ud af 10 deltagere har været i delvis raskmelding eller i virk- somhedspraktik i projektperioden.

(4)

Evalueringsdesign

DISCUS har udarbejdet slutrapporten. Metrica har som led i evalueringen udarbejdet en arbejdsrapport - som indgår i slutrapporten - hvor de 14 modelprojekters effekt er analyse- ret. På baggrund heraf er udvalgt de projekter, hvor der er effekter til en mere indgående analyse og beskrivelse i denne slutrapport. Det drejer sig om 8 projekter.

Data

Der indgår tre typer data i slutevalueringen. Der refereres til alle tre datatyper i rapporten:

 Effektmålinger, udarbejdet af Metrica på baggrund af data fra DREAM databasen

 Kvantitative data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem med registrering af alle 2.827 deltagere: deres profil, indsatsen i projektet - og afsluttende status

 Kvalitative data fra interviews med de medvirkende jobcentre.

Læsevejledning

Slutrapporten består af fire dele:

Del I er en kort præsentation af hovedkonklusioner og kvalificerede hypoteser ifht. fremti- dige indsatser og forsøg.

Del II beskriver centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse.

Der redegøres for, hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad der virker:

1. i en tidlig og tværfaglig afklaring

2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbageven- den til arbejdsmarkedet

3. i et virksomhedsrettet tilbud.

Del III er en introduktion til metoden.

Der gives en oversigt over de 14 KVIS projekter og resultaterne af effektmålingen - med en introduktion til metoden for effektmålingen. Ligeledes gives en oversigt over projekternes resultater i følge KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem - med en kort præsentation til dette registreringssystem. Endelig følger en kort introduktion til indsamling af kvalitative de data.

Del IV beskriver hvert af de 14 modelprojekter. Præsentationen af hvert modelprojekt be- står af:

 faktaboks med projektets målgruppe, antal deltagere osv.

 kort om projektgennemførelse: hvad er afprøvet, hvilke aktører har deltaget, hvor- dan var rolle- og ansvarsfordelingen

 Metrica's vurdering af projektets effekt

 projektets resultater og erfaringer, understøttet af udvalgte diagrammer med data for projektet. Der er ikke en beskrivelse af alle 14 projekter, men i stedet præsente- res dét, som har fungeret bedst.

(5)

Del I. Konklusioner og hypoteser

I dette afsnit præsenteres hovedkonklusionerne fra evaluering af KVIS forsøget. Afsnittet afsluttes med kvalificerede hypoteser, der kan anvendes som inspiration i det videre arbejde med målgruppen, bl.a. i yderligere forsøg.

Konklusioner og hypoteser er udarbejdet på baggrund af målinger af beskæftigelseseffekten af forsøgsprogrammet i de 14 medvirkende jobcentre - og med inddragelse af data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem samt kvalitative data fra interviews med de 14 med- virkende kommuner.

Effektmåling

Beskæftigelseseffekten i hvert af de 14 projekter er opgjort af Metrica.

Effekten er opgjort på jobcentrets samlede målgruppe af sygemeldte i kategori 2 (ikke ude- lukkende på deltagere i KVIS forsøgsprogrammet). Analysen foretages vha. en statistisk model, og det anvendte datasæt er DREAM-databasen. Modellen bygger på en række stati- stiske forudsætninger, der bliver belyst nærmere i del III af rapporten.

Opgørelsen er sket ved dels at sammenligne med de 14 jobcentres indsats før KVIS forsøget og dels at sammenligne hvert jobcenter med sammenlignelige jobcentre både før og i pro- jektperioden (For nærmere beskrivelse af metode og dataindsamling, se del III af rapporten).

Effektmålingen viser, illustreret i tabel 1, at 8 af de 14 projekter har haft signifikant positiv effekt på overgang fra sygedagpenge til ordinær beskæftigelse. 3 projekter har ikke haft signifikant effekt, og 3 projekter har haft negativ signifikant effekt på beskæftigelse (For nærmere beskrivelse af effektberegningerne for de 14 projekter, se skema side 31 i del III).

I denne del I samt i del II af rapporten sættes fokus på de 8 projekter, der har haft signifikant positiv effekt på beskæftigelse, mens del IV omhandler alle 14 projekter.

Tabel 1. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse.

Rangeret efter effekt-størrelse.

Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse *

Hillerød +

Holbæk +

Brønderslev +

Svendborg +

Greve +

Herning +

Rødovre +

Aarhus +

Stevns (+)

Ringkøbing-Skjern (+)

Vejle (-)

Thisted -

Syddjurs -

Rebild -

* + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant.

(6)

Resultatopgørelse

Der er i de 14 projekter foregået registrering for hver enkelt deltager i KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem. Resultatopgørelser fra WEB registreringen for de 14 projekter er opsummeret nedenfor. Alle 8 projekter, der viser positiv effekt i effektmålingen (tabel 1), har fået en stor andel af deltagerne i job iflg. WEB registreringen.

Tabel 2. Resultatopgørelse fra WEB registreringen. Projekterne er opstillet som i tabel 1.

Kommune Visiteret Opfølnings- Plan

Virksomheds- forløb

Raskmeldt til

job

Afmeldt til andet

*

Antal % Antal %

Hillerød 152 150 95 107 70 % 45 30 %

Holbæk 222 200 104 93 42 % 129 58 %

Brønderslev 55 52 33 23 42 % 32 58 %

Svendborg 49 38 20 35 71 % 14 29 %

Greve 273 273 122 137 50 % 136 50 %

Herning 304 283 172 102 34 % 202 66 %

Rødovre 160 133 111 68 43 % 92 58 %

Aarhus 438 304 233 237 54 % 201 46 %

Stevns 299 128 102 134 45 % 165 55 %

Ringkøbing- Skjern

164 150 130 97 59 % 67 41 %

Vejle 342 292 185 194 57 % 148 43 %

Thisted 198 189 79 18 9 % 181 91 %

Syddjurs 112 99 64 21 19 % 91 81 %

Rebild 58 35 21 7 12 % 51 88 %

Godt 1/3 blev afmeldt til ledighed, ca. 1/3 var fortsat sygemeldte ved forsøgets afslutning, og de resterende var enten for syge til at deltage i projektet, flyttet til anden kommune, på barsel, indstillet til pension eller andet

Tabel 2 viser, hvor mange deltagere, der er visiteret til hvert af de 14 projekter; hvor mange deltagere, der har fået udarbejdet en opfølgningsplan samt hvor mange deltagere, der har gennemgået et virksomhedsforløb. Til højre ses, hvor mange af de sygemeldte, der er rask- meldt til job, som andel af antal visiterede til projektet. For fx Hillerød er 152 visiterede til KVIS projektet, 70 % af disse er raskmeldt til job, og 30 % er afmeldt til andet.

Der er relativt stor forskel på, hvor succesfulde projekterne har været ifht. at få sygemeldte tilbage til raskmelding i job. Svendborg og Hillerød har fået ca. 70 % af deltagerne raskmeldt til job, mens Rebild og Thisted har fået omkring 10 % raskmeldt til job. For to sidstnævnte projekter gælder, at deltagerne var hhv. sygemeldte med alvorlige psykiske lidelser og hhv.

at en stor andel af deltagergruppen var sygemeldte fra ledighed. Tre projekter (Stevns, Ring- købing-Skjern og Vejle) har haft succesfulde resultater med deres deltagere jf. WEB registre- ringen, uden at det er slået igennem i effekt-målingen. Se del III af rapporten for forklaring.

Udover denne resultatopgørelse er der også trukket data fra WEB registreringen til brug for evalueringen, fx om deltagernes situation ved sygemelding (sygemeldt fra job eller fra ledig- hed), om arbejdsgiverinddragelse, om inddragelse af fagpersoner, om mål i indsatsplaner, om sundhedsindsats o.a. Disse data indgår under de relevante konklusioner i rapporten. (For nærmere beskrivelse af WEB registreringssystemet, se del III af rapporten).

(7)

Konklusion - hvad virker?

Hovedkonklusionen er, at forsøgsindsatsen har virket ifht. at bringe sygemeldte tilbage til beskæftigelse:

Der er en signifikant positiv beskæftigelseseffekt i 8 af de 14 projekter.

Den anden konklusion er, at tidlig indsats har virket:

I de 8 projekter med signifikant beskæftigelseseffekt er den første afklarende samta- le gennemsnitlig afholdt før uge 6 efter sygemeldingen. Altså væsentligt før lovkra- vet om 8 uger.

Den tredje konklusion er, at arbejdsgiverinddragelse har virket:

I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i afklaringen hos 34 % af de delta- gere, der var sygemeldt fra job. Til sammenligning har TTA projektet inddraget ar- bejdsgiverne i afklaringen i 13 % af alle sagerne

I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA pro- jektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2.

Hvad virker i forsøgsprogrammet?

For målgruppen af sygemeldte kategori 2

Forsøgsindsatsen har virket for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (især psykiske) samt deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der har ikke været deltagere med alvorli- ge behandlingskrævende psykiske lidelser i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe.

Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse. Opgørelse fra WEB registreringen på deltagerne i de 8 projekter viser, at det langt overvejende er sygemeldte fra job, der kommer (tilbage) i job via forsøgsindsatsen.

En virksomhedsrettet indsats

Det er ikke muligt at belyse beskæftigelseseffekten af de tre elementer i forsøgsprogrammet hver for sig, da de har fungeret som en sammenhængende indsats for deltagerne.

Det er evaluators klare vurdering, at effekten af forsøgsprogrammet i de 8 projekter er skabt af, at det er lykkedes at gøre indsatsen virksomhedsrettet fra den allerførste samtale med den sygemeldte og at holde indsatsen virksomhedsrettet gennem hele forløbet for den en- kelte deltager. Virksomhedsfokus har været introduceret og fastholdt i den tidlige og tvær- faglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse og videre i den koordinerede indsats. Og virksomhedstilbud har været priori- teret frem for andre tilbud.

(8)

Det vurderes, at den virksomhedsrettede indsats i de 8 projekter er blevet styrket af et le- delsesmæssigt fokus i jobcentret og af en prioritering af virksomhedssamarbejdet.

For deltagerne i de 8 projekter er beskæftigelsesvinklen blev styrket gennem coachsamtaler med de sygemeldte om tilbagevenden til beskæftigelse, ved at jobkonsulenterne kom tidligt på banen - samt af muligheden for at inddrage fysioterapeuter og psykologer, også på ar- bejdspladsen, når tilbagevenden var sket.

En tidlig og tværfaglig afklaring

Arbejdsgiverinddragelse er sket i langt større omfang end normalt allerede i afklaringen (se ovenfor). Dette har medvirket til at gøre afklaringen virksomhedsrettet - og har bidraget positivt til, at de konkrete muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen er kommet tidligt på banen.

Fagpersoners deltagelse i den tidlige og tværfaglige afklaring er sket med det klare formål at afklare, hvad den sygemeldtes sygdom, behandling og medicinering har af betydning for tilbagevenden til beskæftigelse. Desuden har sygedagpengesagsbehandler og den sygemeld- te støttet sig til fagpersonerne, i beslutningen om den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejdspladsen - og hvor tidligt. Den enkelte fagperson blev inddraget alt efter den syge- meldtes sygdom - hhv. psykiater, psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, psyko- log, fysioterapeut samt coach.

En individuel opfølgningsplan med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede tidlige og tværfaglige afklaring har bidraget til, at der for mange deltagere kunne sættes konkrete mål i opfølgningsplanen for tilbagevenden til beskæftigel- se:

 I 56 % af opfølgningsplanerne i de 8 projekter er der sat konkrete mål for gradvis til- bagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik

 Målene har vist sig at være realistiske i 2/3 af planerne i de 8 projekter (registreret ved deltagernes afmelding til beskæftigelse eller andet)

 I gennemsnit er målene sat 4 uger efter den første afklaringssamtale, altså 10 uger efter sygemelding

 Målene er for langt hovedparten af deltagerne aftalt mundtligt under samtalerne og efterfølgende skrevet ind i de eksisterende opfølgningsplaner i Workbase og Opera.

Arbejdsgiverinddragelse er sket i halvdelen af opfølgningsplanerne i de 8 projekter. Her har sygemeldtes arbejdsgiver medvirket i at sætte konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgive- ren har bidraget afgørende i udarbejdelse af planen, så målet i højere grad kunne rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold.

Der er store forskelle de 8 projekter imellem, hvor stor en andel af opfølgningsplanerne, der indeholdt konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse, og hvor stor en andel der inde- holdt mål for behandling. Mål for hhv. beskæftigelse og behandling synes at udelukke hinan- den på den måde, at opfølgningsplaner med mål for behandling ofte ikke indeholdt konkrete mål for (gradvis) tilbagevenden til beskæftigelse.

En del deltagere kunne efter afklaring ikke umiddelbart genoptage arbejdet helt eller delvist.

De blev visiteret til fysisk træning, genoptræning, psykologsamtaler eller andet sundhedstil-

(9)

bud - eller fortsatte med de coachsamtaler, de var påbegyndt under afklaringen. I alle tilbud var målet, at deltageren blev i stand til at modtage et virksomhedsrettet tilbud.

Et virksomhedsrettet tilbud

Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af delta- gerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virk- somhedspraktik.

 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring

 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koor- dineret indsats.

Delvis raskmelding blev anvendt for 34,5 % af deltagerne i de 8 projekter, for deltagere sy- gemeldte fra beskæftigelse drejer det sig om 51%.

 Delvis raskmelding har især drejet sig om nedsat arbejdstid (hovedparten på mellem 10 og 20 timer om ugen, men op mod 1/3 under 10 timer om ugen) samt om frigø- relse fra arbejdsopgaver.

Virksomhedspraktik - evt. før en delvis raskmelding - er anvendt for et fåtal (8 % af deltager- ne i de 8 projekter).

Sundhedstilbud sideløbende med gradvis tilbagevenden er anvendt for mere end halvdelen af deltagerne i de 8 projekter, der vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen.

 Det har typisk været coachsamtaler, samtaler med psykolog, fysioterapeut - og i et projekt genoptræning.

Virksomhedspraktik for sygemeldte fra ledighed ser ud til at have et vist potentiale:

 En mindre andel på 14 % af de sygemeldte ledige fra de 8 projekter kom i virksom- hedspraktik. Af dem blev 10 % efterfølgende ansat på samme eller på en anden ar- bejdsplads.

 Rammebetingelser for indsatsen for forsikrede ledige (fx regler for virksomhedsprak- tik for forsikrede ledige) vanskeliggør en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte ledige.

(10)

Hypoteser

Konklusionerne peger på en række hypoteser for en indsats for sygemeldte i kategori 2.

Hypoteserne er forsøgets konklusioner omskrevet til udsagn, der vil kunne efterprøves i nye forsøg.

1. Hele indsatsen skal være virksomhedsrettet - fra første samtale.

2. Den første afklarende samtale skal afholdes tidligt - før 6. sygeuge.

3. Målgruppen skal være sygemeldte fra job - der kan være tale om sygemeldte med psykiske eller fysisk lidelser, eller med en kombination af psykiske og fysiske lidelser.

Dog ikke sygemeldte med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser.

4. Sygemeldtes arbejdsgiver skal så vidt muligt inddrages - dels i afklaringen, dels i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse og dels ved at stille arbejdspladsen til rådighed for den sygemeldtes tilbagevenden.

5. I den tidlige tværfaglige afklaring skal der deltage en eller flere af følgende fagperso- ner: psykolog, psykiater, coach, jobkonsulenter - afhængigt af årsagen til sygemel- ding, som fremgår af oplysningsskemaet eller af første samtale. Fagpersoner skal bi- drage til afklaring af den sygemeldtes sygdom, behandling, medicinering o.a. ifht.

beskæftigelse - og i den forbindelse drøfte muligheder og betingelser for tilbageven- den til job.

6. Efter afklaringen skal der sættes konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse i en individuel sygeopfølgningsplan. Der skal være skarp adskillelse af resultatmål og aktivitetsmål. Opfølgningsplanen skal også fungere som plan for optrapning i tid ved tilbagevenden i delvis raskmelding.

7. Virksomhedstilbud i form af delvis raskmelding og virksomhedspraktik skal priorite- res i jobcentret frem for andre tilbud, når der ikke kan ske direkte tilbagevenden til jobbet med fuld raskmelding.

8. Før tilbagevenden til arbejdspladsen kan der igangsættes en sundhedsindsats i form af fysisk træning, fysioterapeut, genoptræning, psykologsamtaler eller coachsamta- ler. Hovedfokus i sundhedsindsatsen skal være på tilbagevenden til beskæftigelse.

Der skal gives mulighed for deltagelse i samme typer af sundhedstilbud parallelt med tilbagevenden.

9. Hvis tilbagevenden til sygemeldtes egen arbejdsplads viser sig ikke at være en mu- lighed, skal det prioriteres at de sygemeldte ledige/opsagte deltager i virksomheds- praktik på en anden arbejdsplads som led tilbagevenden til beskæftigelse.

(11)

Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt?

I del II beskrives centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse.

Der redegøres for, hvad der er gennemført, og hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt.

Hvad virker:

1. i en tidlig og tværfaglig afklaring

2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbageven- den til arbejdsmarkedet

3. i et virksomhedsrettet tilbud

Der er i del II både fokus på fælles elementer og variationer i indsatsen i de 8 projekter, hvor der er positiv effekt.

Den efterfølgende del III beskriver indsatsen og resultater i alle 14 projekter.

Indsatsen før KVIS forsøget

Den positive effekt på beskæftigelse i de 8 projekter betyder, at en højere andel af nysyge- meldte kategori 2 er vendt tilbage til beskæftigelse i KVIS perioden, sammenlignet med de 8 jobcentres indsats før KVIS forsøget og sammenlignet med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden. Derfor bad evaluator ved opstarten af KVIS forsøget ledelsen i de 8 jobcentre redegøre for hovedtrækkene i den hidtidige indsats for kategori 2.

Før KVIS blev igangsat i efteråret 2011 havde de 8 jobcentre på forskellig vis arbejdet med den virksomhedsrettede indsats for den eller de delmålgrupper, der blev omfattet af deres KVIS projekt. Der var før KVIS forsøget et vist ledelsesmæssigt fokus på en virksomhedsrettet indsats og brug af delvis raskmelding, men samtidig var der er en del organisatoriske, hold- ningsmæssige og praktiske barrierer for den virksomhedsrettede indsats i de 8 jobcentre.

Indsatsen i de 8 jobcentre bestod typisk af et 10 - 12 timers aktiveringstilbud med bl.a. fysisk træning samt af holdundervisning eller individuelle samtaler om egen sygdomssituation, smertehåndtering o.a. Den generelle vurdering i jobcentrene var, at de sygemeldte var til- fredse med tilbuddene, men at indsatsen ikke bragte den sygemeldte væsentlig tættere på beskæftigelse.

I perioden lige op til KVIS forsøget var der taget skridt til at opprioritere den virksomhedsret- tede indsats for nysygemeldte, og jobcentrene ønskede - med deltagelse i KVIS forsøget - at styrke den virksomhedsrettede indsats. De ønskede mere kontakt og dialog med ledelsen på de sygemeldtes arbejdspladser tidligt i forløbet, og de ønskede øget anvendelse af delvis raskmelding.

De afsluttende interviews med ledelserne i de 8 jobcentre viser, at deltagelse i KVIS har medvirket til at nedbryde de ovennævnte barrierer. Følgende elementer har alle efter job- centrenes - og evaluators vurdering - bidraget til at øge graden af virksomhedsrettet indsats:

 Ledelsesmæssigt fokus og en klar udmelding om, at målgruppen ikke kunne deltage i andre beskæftigelsestilbud end i virksomhedstilbud

(12)

 Coaches havde løbende samtaler med de sygemeldte om beskæftigelse og om, hvad der var af barrierer for tilbagevenden til job. Disse samtaler blev holdt skarpt adskilt fra ret og pligt samtaler hos sagsbehandlerne

 Jobkonsulenter og/eller andre medarbejdere med viden og faglighed om beskæfti- gelse deltog i afklaringen. Så tidligt i forløbet det kunne lade sig gøre, blev der fastsat mål for tilbagevenden i opfølgningsplanen

 Jobkonsulent blev koblet på de sygemeldte ledige meget tidligt i forløbet, og man satte fokus på virksomhedspraktik som primær indsats

 Fysioterapeut, psykolog eller psykiater kunne inddrages i tilrettelæggelse af tilbage- venden til job. Ligeledes kunne fysioterapeut og psykolog komme ud på arbejdsplad- sen ifm. gradvis tilbagevenden til job og rådgive om arbejdspladsindretning osv.

Virksomhedsfokus har således været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæfti- gelse - og videre i den koordinerede indsats. Virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud, hvilket efter evaluators vurdering har været altafgørende for den positive effekt i de 8 jobcentre

Det kan konkluderes, at:

den virksomhedsrettede indsats er overordnet blevet styrket ved: ledelsesmæssigt fokus, coachsamtaler om tilbagevenden til beskæftigelse og uden myndighed og jobkonsulenter tidligt på banen - og mulighed for at inddrage fysioterapeuter, psy- kologer eller psykiater, også på arbejdspladsen.

I det følgende belyses KVIS indsatsen nærmere i de 8 jobcentre.

1. Tidlig tværfaglig afklaring

Den første indsats for deltagerne var tidlig tværfaglig afklaring, jf. forsøgets programindsats.

Tidlig indsats - fokus på visitering

Tidlig kontakt til sygemeldte antages at have betydning for, om sygemeldte vender tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vha. forsøgets WEB registrering undersøgt, hvor tidligt delta- gerne er visiteret til de 8 projekter efter sygemeldingen.

Projekterne har på forskellig vis arbejdet med at optimere visitering, så jobcentermedarbej- deren hurtigst muligt får kontakt til de sygemeldte, der kan være i projektets målgruppe.

WEB registreringen viser, at deltagerne i de 8 projekter i gennemsnit har haft første samtale i projektet 41 dage efter 1. sygedag, svarende til knap 6 uger. KVIS projektet i Svendborg skiller sig ud ved i gennemsnit at have deltagerne til samtale 24 dage efter 1. sygedag.

Citat fra forsøgsprogrammet:

Den tidlige tværfaglige indsats skal tage konkret udgangspunkt i borgerens situation. Borgerens barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet skal afklares i tre spor i prioriteret rækkefølge:

en beskæftigelsesmæssig afklaring

afklaring af sundhedsspørgsmål og

afklaring af evt. sociale forhold, der ”står i vejen” for job.

(13)

Der ses ikke et klart mønster i, hvor hurtigt de 8 projekter i gennemsnit har deltagerne til samtale, og hvor stor effekt projekterne har på beskæftigelse. Således havde Hillerød projek- tet, som er det projekt med størst effekt på beskæftigelse, i gennemsnit deltagerne til sam- tale 43 dage efter sygemeldingen - og det samme går igen i de øvrige projekter. Det kan konkluderes, at kontakten til den sygemeldte i gennemsnit skal ske i 6. sygeuge, men det kan ikke konkluderes, at kontakten skal være tidligere.

Generelt blev deltagerne visiteret til de 8 projekter på baggrund af det oplysningsskema, som en sygemeldt skal sende til jobcentret - og/eller ved den første lovpligtige sygesamtale i jobcentret. To projekter anvendte jobcenterets eksterne parter ved visitering. Som nævnt brugte Svendborg ledere i ældreplejen til at spotte sygemeldte i projektets målgruppe, hvor visiteringen i Hillerød skete i forbindelse med forundersøgelser ved genoptræningen i det kommunale sundhedscenter.

Ifølge jobcentrenes ledelse og projektmedarbejderne har den tidlige indsats været helt afgø- rende for resultaterne. Tidlig indsats betød for det første, at den sygemeldte selv troede på tilbagevenden. Og for det andet, at der oftere var en arbejdsplads at vende tilbage til, også selvom sygeforløbet blev langvarigt, primært fordi den sygemeldtes arbejdsgiver oplevede, at der blev igangsat en fastholdelsesindsats.

Dette understøttes af data fra WEB registreringen, hvor andelen af opsagte sygemeldte er stigende jo længere gennemsnitlig varighed der er fra 1. sygedag til 1. samtale i projektet.

(Andelen af sygemeldte fra en arbejdsplads, der var opsagt fra job ved visitationen til de 8 projekter varierer mellem 4 % og 22 % af deltagerne. Og andelen af opsagte er som sagt stigende, jo længere tid der går fra 1. sygedag til visitation til projektet).

Ligeledes vurderer projekterne, at en tidligere indsats - alt andet lige - betød, at den syge- meldte havde en mere positiv indstilling til at skulle vende tilbage til sin arbejdsplads i delvis raskmelding som led i indsatsen.

Det kan konkluderes, at:

En tidlig indsats har positiv betydning for andelen af sygemeldte, der vender tilba- ge til beskæftigelse. Og at kontakten til den sygemeldte skal ske ca. 6 uger efter først sygedag.

I Svendborg indgik jobcentret en aftale med lederne i den kommunale ældrepleje om visitering af deltagere tidligt i sygeforløbet. Når lederen havde en medarbejder til sygesamtale eller på anden måde kontakt til sygemeldte, og lederen vurderede, at den sygemeldte tilhørte KVIS projektets målgruppe, sendte lederen en henvisning til koordinatoren hos anden aktør, som jobcentret sam- arbejder med. Koordinatoren screenede og indkaldte borgeren til første samtale i projektet. I sam- talen deltog en fysioterapeut eller en psykolog, afhængigt af sygemeldingsårsagen. Dette skete senest 4 uger efter første sygedag, og i nogle tilfælde efter kun 1 eller 2 ugers sygemelding.

I Hillerød var projektindsatsen organiseret som et samarbejde mellem jobcentret og den kommu- nale træningssektion. Jobcentret havde ansvar for kontaktforløb, opfølgning og iværksættelse af relevant beskæftigelsesindsats, mens træningssektionen stod for genoptræningsforløb og ergo- nomisk rådgivning. Hovedparten af deltagerne blev visiteret til projektet i forbindelse med forun- dersøgelse i træningssektionen, hvor to jobkonsulenter var til stede 4 dage ugentligt. Kort efter blev den sygemeldte indkaldt til en samtale med en jobkonsulent. Samtalen fandt sted i trænings- sektionen evt. med deltagelse af træningssektionens fysioterapeut.

(14)

Målgrupperne

Der var nogen variation i delmålgrupperne i de 8 projekter. Deltagerne var både sygemeldte med fysiske såvel som psykiske lidelser.

Der kan derfor ikke på baggrund af data drages entydige konklusioner om, hvorvidt forsøgs- programmets indsats virker bedre eller dårligere for specifikke delmålgrupper, fx kun for sygemeldte med arbejdsbetinget stress. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er opnået størst effekt i projektet i Hillerød, hvor målgruppen var sygemeldte med lidelser i bevæge- apparatet (ryg, knæ, skuldre ol.), og hvor kun få procent af deltagerne samtidig havde en psykisk lidelse.

Målgrupperne i de 8 projekter var sygemeldte med:

Psykiske lidelser

4 projekter (Greve, Aarhus, Herning, Holbæk) var for sygemeldte med psykiske lidel- ser eller sygemelding af psykisk karakter. Hovedparten af deltagerne i de 4 projekter var sygemeldt med både stress og depression.

Fysiske lidelser

1 projekt (Hillerød) var primært for sygemeldte med fysiske lidelser. Inklusionskrite- riet var sygemeldt med behov for genoptræning pga. muskel- og skeletlidelser, og psykisk lidelse var ikke et eksklusionskriterium for deltagelse.

Både fysiske og psykiske lidelser

3 projekter (Rødovre, Svendborg, Brønderslev) havde sygemeldte med en kombina- tion af både fysiske og psykiske lidelser - det ene projekt havde sygemeldte med fy- sisk eller psykisk lidelse som målgruppe, det andet havde udelukkende deltagere fra ældreplejen, og det tredje havde deltagere med komplekse forløb, hvor sagsbehand- leren var i tvivl om tilbagevenden til beskæftigelse var forsvarligt.

Opgørelser viser, at der var ca. 30 % sygemeldte fra ledighed i 4 af de 8 projekter, 10-20 % sygemeldt fra ledighed i 3 af projekterne og 0 sygemeldt fra ledighed i et projekt (Svend- borg). Deltagere i de 8 projekter, som var sygemeldt fra ledighed og som blev raskmeldt i forsøgsperioden, blev primært raskmeldt til ledighed og ikke til beskæftigelse.

Det er projekternes - og evaluators - vurdering, at forsøgsindsatsen ikke har bidraget væ- sentligt til at få sygemeldte ledige i beskæftigelse.

Det kan konkluderes, at:

Forsøgsindsatsen virker for en bred gruppe af sygemeldte, for sygemeldte med let- tere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (psykiske) samt især deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning.

Der er ikke deltagere med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser blandt deltagerne i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgspro- grammets indsats vil virke for den målgruppe.

Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse.

(15)

Afklaringen af de sygemeldte

Afklaringen foregik generelt ved, at den sygemeldte blev indkaldt til en samtale, hvor han/hun udover en jobcentermedarbejder (sagsbehandler, jobkonsulent eller coach) mødte en fagperson, som medvirkede i afklaringen.

Fagpersonerne har både medvirket til at udrede forløbet op til sygemeldingen, sygdomsår- sagen og ikke mindst til at vurdere, om det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilba- ge til beskæftigelse (både nuværende beskæftigelse og evt. anden beskæftigelse).

Ifølge projekterne gav det ro og tryghed for den sygemeldte og for jobcentermedarbejderen, når der var eksperter med i afklaringen. Desuden bidrog eksperterne med vigtig faglig viden, som jobcentermedarbejder og den sygemeldte kunne bruge videre i forløbet. Det sidste var et vigtigt element i den efterfølgende indsats, idet sagsbehandleren blev klædt på til at tage dialogen med den sygemeldte og den sygemeldtes læge - og den sygemeldte blev selv klar over, om tilbagevenden til arbejdspladsen var mulig og tilrådelig.

Følgende kombination af fagpersoner blev afprøvet i de 8 projekter:

1. Brønderslev: på skift blev inddraget en psykolog, fysioterapeut og socialfaglig koor- dinator

2. Greve: et team med psykiater, coach og/eller rådgiver

3. Herning: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne inddrage den psykiatriske læge- konsulent/-sygeplejerske

4. Hillerød: jobkonsulent og fysioterapeut

5. Holbæk: coach med udgangspunkt i en Garudaprofil

6. Rødovre: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne henvise til psykiater, arbejds- mediciner, fysioterapeut eller coach

7. Svendborg: coach samt psykolog eller fysioterapeut

8. Aarhus: virksomhedskonsulent kunne inddrage sundhedsfaglig ekspertise i form af sociallæge, sundhedscoach eller psykolog.

Afklaringen skete som nævnt i form af en samtale, der som udgangspunkt svarede til de øvrige sygeopfølgningssamtaler i jobcentret, men med stærkt fokus på genoptagelse af ar- bejdet.

I Holbæk blev de sygemeldte afklaret ved hjælp af en profiltest, og i Hillerød tog man ud- gangspunkt i en international klassifikationsmodel, IFC, der tager afsæt i funktionsevne frem for diagnose. I begge projekter er der som nævnt forholdsvis høj effekt på beskæftigelse.

Kontakt til sundhedssystemet før den tidlige tværfaglige afklaring

Deltagerne havde stort set alle haft kontakt til sundhedssystemet som led i undersøgelse eller behandling, før de blev visiteret ind i projekterne. Data fra WEB registreringen viser, at

Når en sygemeldt i Holbæk var visiteret til projektet, blev vedkommende henvist til et afklarings- forløb ved anden aktør, med opstart cirka 7-8 uger efter første sygedag. Her blev der udarbejdet en afklarende Garudaprofil på borgeren, der blev anvendt som afsæt for afklaringsforløbet. Se- nest 14 dage efter første samtale i jobcentret blev der afholdt en rundbordssamtale med delta- gelse af borger, coach fra anden aktør og jobkonsulent. På baggrund af denne blev der udarbej- det en handlings- og opfølgningsplan, der beskrev borgerens mål og videre forløb mod tilbage- venden til arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren blev så vidt muligt inddraget i udarbejdelse af pla- nen, ligesom relevante sundhedsfaglige kompetencer blev inddraget efter behov.

(16)

99 % af deltagerne i 7 af de 8 projekter havde haft kontakt til sundhedssystemet, før den afklarende samtale. I Svendborg, hvor der var en meget tidlig indsats og visitering via ar- bejdsgiver, havde 34 % af deltagere ikke haft kontakt til sundhedssystemet før samtalen i projektet.

I de samtaler, hvor der har været en sundhedsfaglig person med i afklaringen, drejede fag- personens dialog med den sygemeldte og jobcentermedarbejderen sig også om, hvilken betydning den medicin eller de oplysninger den sygemeldte havde fået fra fx sin praktise- rende læges havde for hans/hendes tilbagevenden til beskæftigelse. Fx om det var mu- ligt/tilrådeligt at vende tilbage til et travlt miljø med mange deadlines, eller om der var bi- virkninger ved medicinen, der skulle tages højde for ved tilbagevenden til job (fx træthed, kvalme, koncentrationsbesvær).

Den drøftelse og det faglige input fra fagpersonen var ifølge projekterne altafgørende for, hvorvidt både den sygemeldte og jobcentermedarbejderen kunne vurdere om - og i givet fald på hvilket tidspunkt - det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilbage til arbejds- pladsen.

Arbejdsgiveren med i afklaringen

Mere end 90 % af de sygemeldte med en arbejdsgiver havde selv haft kontakt til deres ar- bejdsgiver før visitation til projektet, jf. WEB registreringen. De havde typisk været til én sygesamtale, eller talt med arbejdsgiveren i telefonen om sygeforløbets varighed.

De sygemeldtes arbejdsgivere har deltaget i afklaringen i en relativ stor andel, i gennemsnit i 34 % af de sygeforløb, hvor der var en arbejdsgiver at vende tilbage til ved sygemeldingen. I projektet med den højeste arbejdsgiverinddragelse i afklaringen, var arbejdsgiveren inddra- get i 46 % af afklaringerne.

Det er jobcentrenes vurdering, at arbejdsgiverne har deltaget i afklaringen i KVIS projekterne i langt højere grad end i normalindsatsen. Denne vurdering bakkes op af TTA forsøgets opgø- relse, som viser, at arbejdsgiveren var inddraget i afklaringen i 13 % af sagerne i TTA.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke blev inddraget i afklaringen, skyldtes det ifølge projek- terne, enten at sygemeldte og arbejdsgiver allerede havde lagt plan for tilbagevenden, eller at sygemeldte ikke ønskede arbejdsgiveren inddraget (fx på grund af mobning på arbejds- pladsen, frygt for fyring på længere sigt pga. langvarigt dårligt helbred).

Endelig har jobcentermedarbejderne også spillet en rolle i potentialet for at inddrage ar- bejdsgiveren fuldt ud i afklaringen, idet interviews med projekternes medarbejdere viser, at nogle sagsbehandlere først valgte at inddrage arbejdsgiverne, når de sygemeldte var fuldt afklarede, idet de ønskede at kunne give arbejdsgiverne klar besked allerede ved deres før- ste henvendelse.

Jobcentrene vurderer, at arbejdsgiverens deltagelse i afklaringen har haft meget stor betyd- ning for de opnåede resultater:

 arbejdsgiverens deltagelse var med til at skærpe både den sygemeldte og jobcen- termedarbejderens fokus på beskæftigelse

(17)

 fastholdelsesmulighederne blev udvidet og de mål for tilbagevenden, der blev sat i opfølgningsplanerne, blev kvalificeret

 samtalen kom oftere til at dreje sig om konkrete muligheder for tilbagevenden frem for om sygdom og diagnose. Projekterne erfarede, at mange sygemeldte, før ar- bejdspladsen blev taget med på råd, havde en opfattelse af, at der ikke fandtes ar- bejdsopgaver i virksomheden, som de grundet deres helbredstilstand kunne vareta- ge.

 der skabtes større tryghed og sygdomsforståelse hos arbejdsgiveren.

Det kan konkluderes, at:

De fagpersoner, som har deltaget i afklaringen af den sygemeldte - psykiater, psy- kolog, fysioterapeut samt psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, coach - har med deres faglighed bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte og til sygemeldtes kontakt til det øvrige sundhedsvæsen.

Sygemeldtes arbejdsgiver har i højere grad end sædvanligt for sygeforløb for kate- gori 2 sygemeldte deltaget i afklaringen. Arbejdsgiverens deltagelse har bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte samt skærpet fokus på muligheder for tilbagevenden.

Det vurderes, at både de nævnte fagpersoner og sygemeldtes arbejdsgivers delta- gelse i afklaringen har været afgørende for de opnåede resultater.

2. Individuel sygeopfølgningsplan

Næste element i KVIS forsøgsprogrammet var en individuel opfølgningsplan.

Varighed

Der gik i gennemsnit 72 dage fra deltagernes 1. sygedag, til der blev sat mål for tilbageven- den i en sygeopfølgningsplan, svarende til ca. 10 uger. I Svendborg, hvor den sygemeldtes arbejdsgiver tog kontakt til jobcentret, når de vurderede, at den sygemeldte medarbejder matchede målgruppen, gik der i gennemsnit 55 dage fra sygemeldingen, til der var sat mål for tilbagevenden. Dette projekt brugte kortest tid til at sætte mål for tilbagevenden.

Citat fra forsøgsprogrammet:

Jobcentermedarbejderen skal i samarbejde med den sygemeldte (og evt. den fagperson der deltog i afklaringen og/eller sygemeldtes arbejdsgiver) udarbejde en opfølgningsplan med mål for beskæftigelse og med beskrivelse af de aktiviteter, der skulle sættes i gang for, at den syge- meldte kan vende hurtigst muligt tilbage i arbejde.

Udarbejdelse af den individuelle sygeopfølgningsplan skal ske i tæt forlængelse af afklaringen, og have udgangspunkt i den viden der fremkom i afklaringen.

(18)

Der er tilsyneladende et mønster i, hvor hurtigt det i gennemsnit er lykkedes at sætte mål for beskæftigelse i opfølgningsplanen, og om projekterne har effekt på overgangen til be- skæftigelse, samt effektstørrelsen.

Nedenfor er listet gennemsnit for antal dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilbage- venden til beskæftigelse og data fra tabel 1 fra del I, hvor projekterne er rangeret efter ef- fekt-størrelse. Af denne nye tabel fremgår det, at projekter med størst effekt samtidig er de projekter, hvor der i gennemsnit er færrest dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilba- gevenden. Der er ikke en entydig sammenhæng, men tilsyneladende et mønster, som giver grund til at antage, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelses, jo højere effekt kan der opnås.

Tabel 3. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær be- skæftigelse. Rangeret efter effekt-størrelse.

Kommune Effekt af projekt på overgang

til ordinær beskæftigelse *

Gennemsnit antal dage fra sygemelding til der er sat mål for tilbagevenden

Hillerød + 63

Holbæk + 64

Brønderslev + 65

Svendborg + 55

Greve + 83

Herning + 73

Rødovre + 82

Aarhus + 87

Stevns (+) 77

Ringkøbing-Skjern (+) 63

Vejle (-) 83

Thisted - 96

Syddjurs - 151

Rebild - 111

* + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant.

Det kan konkluderes, at:

Der kan generelt sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelse ca. 10 uger efter 1.

sygemelding svarende til ca. 4 uger efter den tidlige tværfaglige afklaring er påbe- gyndt.

Det antages, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden, jo højere effekt på beskæftigelse.

Skabelon for sygeopfølgningsplanen

Alle 8 projekter har anvendt den skabelon for sygeopfølgningsplan, som er at finde i KMD Opera eller Workbase. Projekterne har kun i begrænset omfang udviklet nye modeller for sygeopfølgningsplaner.

(19)

WEB registreringen viser, at der i 56 % af sygeopfølgningsplanerne i de 8 projekter blev sat konkrete mål for gradvis tilbagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedsprak- tik, og at der i planerne indgik en beskrivelse af en konkret opfølgningsindsats samt af borge- rens egen indsats. Ligeledes viser data i WEB registreringen, at målene i 62 % af opfølgnings- planerne har været realistiske - opgjort på den måde, at de planlagte indsatser jf. WEB regi- streringen er gennemført, aktører inddraget og tidsplan overholdt når deltagerne afslutter forsøget fordi de vender tilbage til beskæftigelse eller andet. Det tyder på, at målene i op- følgningsplanerne generelt er realistiske.

Det var svingende fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der fik sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads. I Svendborg blev der i 80 % af opfølgningspla- nerne sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads gennem delvis raskmelding, og i andre projekter ca. 20 % (fx Holbæk). Den omvendte fordeling gør sig gældende med mål for helbredsmæssig behandling i opfølgningsplanerne.

Tendensen i de 8 projekter er, at jo højere andel, hvor der er sat mål for gradvis tilbageven- den til egen arbejdsplads, jo lavere andel har mål for helbredsmæssig behandling som aktivi- tet. Der er dog ikke entydig sammenhæng mellem, hvor høj en andel der har sat mål for gradvis tilbagevenden til beskæftigelse i opfølgningsplanen, og størrelsen af effekt på tilba- gevenden til beskæftigelse.

Grundlaget for at sætte mål var de samme redskaber, der blev anvendt i afklaringen. Fx satte sagsbehandlerne i Holbæk mål for tilbagevenden på baggrund af resultaterne af den test, der blev gennemført ifm. afklaringen. Og i Hillerød og Herning udfyldte den sygemeldte et spørgeskema med vurdering af egen situation og forventninger til tilbagevenden, hvorefter målene i sygeopfølgningsplanen blev sat. Endelig blev der i Brønderslev sat mål for tilbage- venden i et arbejdsnotat til sygemeldte og sagsbehandleren, samt i et særskilt notat til ar- bejdsgiveren (hvor fortrolige oplysninger om den sygemeldte var udeladt) med helt eksakte mål. Men udover dette, blev der ikke udviklet specielle værktøjer eller skabeloner til at sæt- te mål og aftale aktiviteter i planen.

Det kan konkluderes, at:

På baggrund af afklaringen kan der generelt sættes realistiske mål for tilbageven- den til beskæftigelse. Målene aftales oftest mundtligt til samtalerne og skrives ind i de eksisterende skabeloner for sygeopfølgningsplaner.

I 4 af de 8 projekter er der arbejdet med værktøjer til at sætte mere konkrete mål for tilbagevenden.

Arbejdsgiverens bidrag til at sætte mål for tilbagevenden

Som nævnt i afsnit 1 om den tidlige tværfaglige afklaring, har inddragelse af arbejdsgiverne haft stor betydning for fastholdelsesmulighederne, og det gælder også i arbejdet med op- følgningsplanerne.

I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49

% af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA projektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2.

I projektet med størst arbejdsgiverinddragelse blev 58 % af arbejdsgiverne inddraget. Dette var projektet i Herning.

(20)

Alene arbejdsgiverens deltagelse i samtalen betød, ifølge projekterne, at samtalen oftere blev drejet ind på konkrete arbejdsopgaver og funktioner, end når borger og sagsbehandler afholdt samtalen alene. Opfølgningsplan og de opstillede mål og indsatser blev mere speci- fikke og realistiske, når arbejdsgiver var inddraget, fordi arbejdsgiverne:

 hurtigt kunne afgøre om fx delvis raskmelding eller omplacering til andre opgaver var realistisk

 selv bidrog med idéer til arbejdsopgaver eller omplaceringsmuligheder i virksomhe- den, som hverken sagsbehandler eller den sygemeldte var opmærksomme på.

I de opfølgningsplaner, hvor arbejdspladsen var involveret fra begyndelsen og sygemeldtes leder var med til at sætte mål for tilbagevenden, var målene mere rettet mod beskæftigelse og handlede i mindre grad om sygdom og sociale forhold.

Det kan konkluderes, at:

I halvdelen af opfølgningsplanerne er sygemeldtes arbejdsgiver med til at sætte mål for tilbagevenden. Arbejdsgiveren kan bidrage afgørende i udarbejdelse af planen, idet målene i hyppigere grad rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold.

En stikprøve af opfølgningsplanerne viser dog, at der er en række udfordringer ved at sætte skriftlige mål for tilbagevenden til beskæftigelse. Nogle af de skriftlige mål var konkrete og beskæftigelsesrettede, mens en del andre var ukonkrete procesdelmål, som blev forvekslet med beskrivelser af aktiviteter til at nå beskæftigelsesmålet, fx deltagelse i motionstilbud, henvisning til fysioterapeut eller fremskaffelse af oplysninger fra sundhedssystemet. Se evt.

tidligere delnotat fra KVIS om opfølgningsplaner.

Det kan konkluderes, at:

Der er potentiale i, at jobcentermedarbejderne bliver bedre til at opstille relevante mål og til at adskille mål fra aktiviteter.

I Herning blev den sygemeldte tilknyttet en fast forløbskoordinator, som senest 1 uge fra visitations- tidspunktet afholdte en individuel, afklarende samtale med borgeren med fokus på genoptagelse af arbejdet. Den psykiatriske lægekonsulent blev inddraget i alle sager og fungerede primært som rådgi- verens sparringspartner og vejleder. Derudover blev andre relevante samarbejdspartnere inddraget efter behov (fastholdelseskonsulent, psykiatrisk speciallæge, psykiatrisk sygeplejerske mfl.). Den sygemeldte udarbejdede herefter selv en individuel opfølgningsplan med beskrivelse af mål og aktivi- teter, som blev fulgt op af forløbskoordinatoren hver 14 dag. Hvis sygemeldte havde en arbejdsgiver, kontaktede fastholdelseskonsulenten arbejdspladsen for at aftale tilbagevenden til job og klæde arbejdspladsen på til at kunne håndtere en medarbejder, der vender tilbage med psykisk lidelse. Der tilstræbtes besøg på sygemeldtes arbejdsplads. Både jobcentermedarbejdere og arbejdsgivere fik undervisning i håndtering af psykisk lidelse.

(21)

3. Et virksomhedsrettet tilbud

Virksomhedstilbud som delvis raskmelding og virksomhedspraktik blev prioriteret højt i for- søgsprogrammet.

Tilbagevenden direkte til fuld raskmelding

Ikke alle deltagere havde brug for det tredje element i forsøgsprogrammet. Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af deltagerne i de 8 pro- jekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik.

 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring

 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koor- dineret indsats.

Jf. projektmedarbejderne skete direkte tilbagevenden til fuld beskæftigelse hyppigere i de forløb, hvor arbejdsgiveren havde været inddraget ifm. den tidlige tværfaglige afklaring eller i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse, sammenlignet med forløb hvor arbejdsgi- veren ikke var inddraget. Fx i projektet i Svendborg hvor en stor del af deltagerne endte med at starte direkte i fuld raskmelding.

Det kan konkluderes, at:

En mindre andel af sygemeldte ikke har behov for virksomhedsrettet tilbud, men kan starte direkte i fuld raskmelding. Det gælder især de forløb, hvor arbejdsgive- ren har været inddraget.

Varighed

Projekterne har i gennemsnit haft 42,5 % af deltagerne i et virksomhedstilbud, hovedparten i delvis raskmelding og en mindre andel på ca. 8 % i virksomhedspraktik..

Det kan være interessant at se, hvor mange dage der i gennemsnit gik fra sygemeldingen til opstart af virksomhedsrettet tilbud i de 8 projekter, med henblik på tilrettelæggelse af kommende forsøg.

Citat fra forsøgsprogrammet:

Målet med den virksomhedsrettede indsats er selvforsørgelse, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes situation:

hvis den sygemeldte er sygemeldt fra job, skal arbejdspladsen så vidt muligt inddrages i ind- satsen for arbejdsfastholdelse

for sygemeldte uden en arbejdsgiver (enten sygemeldte fra ledighed eller opsagte), skal job- centrene så vidt muligt igangsætte en virksomhedsrettet indsats i en praktikvirksomhed.

Jobcentret skal sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats bliver tilrettelagt parallelt med en evt. sund- hedsmæssig eller social indsats.

Jobcentret skal holde en tæt kontakt med den sygemeldte under hele forløbet - og der skal være et klart fokus på job, gradvis tilbagevenden og virksomhedsrettede tilbud, herunder delvis raskmelding eller alternativt virksomhedspraktik på egen arbejdsplads.

(22)

Der gik i gennemsnit 115 dage fra deltagernes 1. sygedag til de deltog i et virksomhedsrettet tilbud i form af delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. Svarende til ca. 16 uger.

Igen er det Svendborg, der i gennemsnit har deltagerne hurtigst visiteret til et virksomheds- tilbud. I Svendborg skete det indenfor blot 89 dage (bemærk, at kun få deltagere deltog i et virksomhedstilbud), mens Hillerød var næst hurtigst med et gennemsnit på 95 dage.

Ser vi på alle 14 KVIS projekter, er der ikke noget entydigt mønster i, hvor hurtigt projekter- ne i gennemsnit har deltagerne til start i et virksomhedstilbud og en eventuel positiv effekt på beskæftigelse. Dog ligger de tre projekter med negativ effekt på beskæftigelse højest i antal dage til start i et virksomhedstilbud, Syddjurs, Thisted og Rebild bruger hhv. 212, 182 og 181 dage. For de øvrige jobcentre er der ikke noget entydigt mønster i varighed og op- start.

Det kan konkluderes, at:

Der er i gennemsnit gået 16 uger fra 1. sygedag til den sygemeldte er vendt tilbage til egen arbejdsplads via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik.

Sundhedstilbud

En del deltagere var efter afklaringen ikke umiddelbart i stand til at genoptage arbejdet helt eller delvist. De blev i stedet visiteret til fysisk træning, genoptræning, psykologsamtaler eller anden form for sundhedstilbud før et virksomhedsrettet tilbud. Eller de fortsatte med de coachsamtaler, de havde påbegyndt i forbindelse med den tidlige tværfaglige afklaring - før de eventuelt vendte tilbage i hel- eller delvis raskmelding eller virksomhedspraktik.

Godt halvdelen af de deltagere i de 8 projekter, der vendte gradvist tilbage til arbejdsplad- sen, deltog i sundhedsindsats sideløbende med den gradvise tilbagevenden. Der er stor vari- ation i den parallelle sundhedsindsats:

 i to projekter - Greve og Holbæk - fortsatte ca. 60 % af de deltagere, der vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen, med coachsamtalerne, mens de var delvist rask- meldte eller i virksomhedspraktik

 i Hillerød blev genoptræning fortsat i hele 90 % af alle sygeforløb med gradvis tilba- gevenden

 i Rødovre havde 40 % fysioterapeut tilknyttet arbejdspladsen, mens 20 % deltog i psykiatrisk behandling

 i Herning og Holbæk deltog 30 %, i Aarhus 50 %, Greve 50 % og i Brønderslev 66 % i psykologsamtaler, samtidig med de vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen

 Svendborg havde kun få tilfælde med parallel sundhedsindsats samtidig med gradvis tilbagevenden.

Det kan konkluderes, at:

Mere end halvdelen af deltagerne, der er vendt gradvist tilbage til arbejdspladsen, har deltaget i sundhedsindsats sideløbende med den gradvise tilbagevenden. Det var typisk coachsamtaler, samtaler med psykolog, fysioterapeut - og i et projekt genoptræning.

(23)

Delvis raskmelding

I gennemsnit er 34,5 % af samtlige deltagere i de 8 projekter vendt tilbage til arbejdspladsen i delvis raskmelding.

Delvis raskmelding er dog kun relevant for de deltagere, der var sygemeldt fra beskæftigelse, idet hovedparten af deltagerne sygemeldt fra ledighed som nævnt også blev raskmeldt til ledighed. Derfor omhandler nedenstående afsnit udelukkende de sygemeldte deltagere, der havde et job at vende tilbage til.

Delvis raskmelding har været et hyppigt anvendt redskab i projekterne, for de deltagere, der blev sygemeldt fra beskæftigelse.

 I gennemsnit er 51 % af deltagerne i de 8 jobcentre, der var sygemeldt fra beskæfti- gelse, vendt tilbage til arbejdspladsen i delvis raskmelding, med 65 % som den høje- ste andel og 34 % som den laveste andel.

For hovedparten af de tilbagevendte i delvis raskmelding blev der udelukkende aftalt et hensyn, nemlig midlertidig nedsat arbejdstid. I 7 af de 8 projekter drejer det sig om gennem- snitlig ca. 2/3 af de tilbagevendte, hvor de resterende 1/3 også er vendt tilbage til andre arbejdsopgaver. I Svendborg - som det eneste projekt - er alle tilbagevendte i delvis rask- melding vendt tilbage på nedsat tid men til samme arbejdsopgaver, som før sygemelding (bemærk, at det drejer sig om få deltagere).

I 7 af de 8 projekter er ca. 1/3 af de tilbagevendte vendt tilbage med under 10 timer per uge, mens 2/3 af de tilbagemeldte er vendt tilbage med 10-20 timer per uge. Intentionen med at starte tilbagevenden, selvom timetallet måtte være under 10 timer, var - ifølge ledelsen i jobcentrene - primært at styrke den sygemeldtes selvværd og bidrage til en positiv udvikling og tro på, at tilbagevenden kan lykkes. Igen skiller Svendborg sig ud, hvor ingen er vendt tilbage med under 10 timer per uge, og hvor ca. 1/3 er vendt tilbage med et højt timetal på 20-30 timer per uge.

Den gradvise tilbagevenden til arbejdspladsen var typisk tilrettelagt, så den sygemeldte gradvist genoptrappede tidligere jobfunktioner – virksomhed, jobcentermedarbejder og sygemeldte vurderede løbende den sygemeldtes evne til at matche sine tidligere jobfunktio- ner i takt med, at timetallet blev øget. Som led i vurderingen indgik også undertiden en overvejelse om, den sygemeldte havde behov for andre opgaver i en længere periode end den delvise raskmelding - evt. permanent. Ligeledes har den gradvise tilbagevenden - gene- relt set - foregået, så den bidrog til at få belyst, om sygemeldingen skyldtes arbejdsopgaver- ne eller andre forhold på arbejdspladsen, fx stress ved manglende planlægning, arbejdsgan- ge, arbejdssted, arbejdstider eller kollegiale og ledelsesmæssige relationer. Eller om syge- meldingen skyldtes en kombination af familiemæssige og arbejdsmæssige forhold.

En central problemstilling ved gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen var at få lagt en plan for, hvor meget sygemeldte skulle øge sin arbejdstid og med hvilken tidshorisont. Projekter- ne har generelt holdt sig til gængse retningslinjer, men understreger også, at det altid skal være en individuel vurdering af, hvor meget timetallet kan øges indenfor en bestemt perio- de. Opfølgningsplanen med mål og delmål har kunnet anvendes som plan for optrapning i tid, så tiden på delvis raskmelding ikke blev unødig lang. Den tidlige tværfaglige afklaring med deltagelse af fagpersoner har bidraget til at kvalificere planen med realistiske mål for tilbagevenden, så jobcentermedarbejderen med større sikkerhed - overfor sig selv, arbejds- giver og sygemeldte - kunne holde fast i den aftalte optrapningsplan.

(24)

Jobcentrene peger på, at de mest succesfulde forløb med gradvis tilbagevenden, var der hvor de tilbagevendte - hvis det var nødvendigt - udover nedsat tid kunne fritages for de opgaver, der belastede og i stedet løse andre arbejdsopgaver. Fx stressramte, der blev frita- get for ad hoc opgaver eller for en urolig kontorplads, eller sygemeldte med lettere psykiske lidelser, der blot løste lettere arbejdsopgaver i en periode. Succesen var størst, der hvor det var muligt at tilrettelægge arbejdsopgaverne sådan, at man både respekterede grænserne for den sygemeldtes formåen og samtidig fokuserede på udvikling hos den sygemeldte.

Det kan konkluderes, at:

Delvis raskmelding har været et anvendt redskab i projekterne og en høj andel af de deltagere, der var sygemeldt fra beskæftigelse, er vendt tilbage til fuld beskæf- tigelse igen.

Det var især nedsat arbejdstid (hovedparten 10-20 timer per uge, men op mod 1/3 under 10 timer per uge) samt frigørelse fra belastende arbejdsopgaver, der har medvirket til succesfuld tilbagevenden.

Nogle deltagere havde behov for sundhedstilbud i form af fx fysisk træning eller samtaler, før de vendte tilbage til arbejdet via hel eller delvis raskmelding.

Opfølgningsplanens mål og delmål bidrog til, at tiden på delvis raskmelding ikke blev unødig lang, idet opfølgningsplanen virkede som en plan for optrapning i tid.

Ligeledes har den tidlige tværfaglige afklaring bidraget til at kvalificere den grad- vise tilbagevenden ved at sætte realistiske mål for tilbagevenden. Undervejs kan viden fra afklaringen bidrage til at understøtte parternes beslutning, hvis der op- står tvivl eller uenighed.

Virksomhedspraktik

Alle 8 projekter har arbejdet på at øge andelen i virksomhedspraktik, hvis ikke delvis rask- melding var en mulighed.

Jf. WEB registreringen er i gennemsnit 3 % af deltagerne i beskæftigelse ved sygemeldingen kommet i praktik på egen arbejdsplads, og 5 % er påbegyndt en praktik på en anden ar- bejdsplads - og hvor den sygemeldte har løst helt andre arbejdsopgaver end før sygemel- ding. For disse sygemeldte vurderer jobcentrene, at praktikkerne har bidraget til, at de sy- gemeldte kunne begynde i delvis raskmelding efterfølgende.

I gennemsnit kom 14 % af deltagerne sygemeldt fra ledighed i praktik som vej tilbage til arbejdsmarkedet. Antagelsen om praktik for ledige var, at den ledige eventuelt kunne fort- sætte på samme arbejdsplads ved raskmelding, og derefter eventuelt overgå til job med løntilskud eller ordinært job. Virksomhedspraktik for ledige har i nogen grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i job. I gennemsnit er 10 % af deltagerne sygemeldt fra ledighed, som kom i virksomhedspraktik, kommet i job. Projektet med den højeste andel har fået 20 % af de sygemeldte ledige i job via praktik - og den laveste andel på 0 %. Et projekt havde ikke ledige som målgruppe, og er derfor ikke med i opgørelsen.

Der, hvor det ikke lykkedes at få sygemeldte fra beskæftigelse tilbage til egen arbejdsplads - evt. via delvis raskmelding eller praktik - er den primære forklaring ifølge jobcentrene, at den

(25)

sygemeldte ikke ønsker at vende tilbage til arbejdspladsen, fx hvis sygemeldingen er grundet i mobning, chikane eller anden konflikt på arbejdspladsen.

Det kan konkluderes, at:

Kun i få tilfælde har det været nødvendigt eller muligt at igangsætte en virksom- hedspraktik forud for en delvis raskmelding.

Der er potentiale i at igangsætte virksomhedspraktik for sygemeldte fra ledighed.

En mindre andel på 14 % af de sygemeldte ledige var i virksomhedspraktik - og af dem blev 10 % efterfølgende ansat på samme eller på en anden arbejdsplads.

Afslutningsvis skal det understreges, at en virksomhedsrettet indsats efter evaluators vurde- ring ikke først kan tænkes ind i et sygeforløb ved opstart af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik.

KVIS forsøget har vist, at der med fordel kan sættes fokus på tilbagevenden til job fra første kontakt til den sygemeldte. Virksomhedsfokus skal introduceres og fastholdes i den tidlige og tværfaglige afklaring, i udarbejdelse af opfølgningsplan med mål for tilbagevenden til beskæftigelse og videre i den koordinerede indsats. Og endelig skal virksomhedstilbud priori- teres frem for andre tilbud.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I casekommunerne skabes mening og retning for borgeren via tæt kontakt med borger, tæt samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent samt fokus på at koble borgerens

Vi søger snarest muligt 1 juridisk sagsbehandler (jurist, socialrådgiver eller lignende relevant uddannelse) til afdelingskontoret i Ribe. Statsforvaltningens opgaver

En stilling som barselsvikar for sagsbehandler ved social- og sundhedsforvaltningen er ledig til besættelse snarest muligt. Der forudsættes uddannelse som

En stilling som sagsbehandler ved social- og sundhedsforvaltningen opslås herved ledig til besættelse snarest for en ansøger med uddannelse som socialrådgiver eller med

Når plejedatteren bliver ældre, håber hun, at faderen vil være med til en samtale, hvor både han, Mette, Veronika og måske også en sagsbe- handler deltager, og hvor faderen så

At sætte sig i den nye socialrådgivers sted 16 Praktiske behov 16 Sociale behov 16 Organisatoriske behov 16 Faglige behov 16 Den nye socialrådgiver medbringer viden..

Faktuel information ydes i særlig grad ikke, når samtalerne vedrører drillerier (hyppigt samtale- emne blandt de yngste og blandt brugerne på BørneTelefonen) og i særlig grad,

§ prEN 15014 - Plastics piping systems — Buried and above ground piping components for water under pressure!. § prEN 15015 - Plastics piping systems - Hot and cold water piping