Søholt set fra sydsiden.38,5 .v 48 cm. Betegnet forneden til højre: Chr. Strodtmann 1834.
Foto: Arne Gainst.
For nu at blive ved de to malerier af Søholt slot lidt endnu, så er det historisk set spændende ved dem, at de viser ho vedbygningen, før den i 1850’erne fik sit nuværende udseende med tårn og renæs sancegavle. På de to billeder ser man fra syd ognord den bygning i tidens empire stil, som Julian Bertouch i 1804 lod op
føre mellem de to “Pappenheimske” fløje fra 1647. Disse fløje forsvandt samtidig med den ændring af det “Bertouchske” palæ, som enny ejer- etatsrådLaurits Jør
gensen på Søllestedgård - lod iværksætte.
Mellem disse to ejere havde der været en tredje, denkøbenhavnske silke- og klæde
handler Kierkegaard, som i 1831 havde købt godset afarvingerne efterJulian Ber touch. Kierkegaard døde allerede i 1836, men hans enke blev boende en årrække endnu, også efter salget til Laurits Jør gensen, og det var dette mellemspil, der bød Thorald Brendstrup anledning til at inddrage Lolland i det danske landskabs
maleris historie.
Søholt set fra haven.38,5 x 48 cm.Betegnet i havegangen til venstreformidten med navn og årstal.
Foto: Arne Gamst.
Men hvordan forholder det sig nu med Brendstrups forgænger Chr. Strodtmann, der virkede på Søholt i 1834? - Lidt ved man omham: Han blev født1793 i Preetz, midtvejs mellem Kiel og Plön i Holsten, og som undersåtaf Frederik VI kom han på Kunstakademiet i København, hvor han i 1817 nåedeopimodelskolen. Deref
ter gør han sig ikke gældende i Køben
havn, før han 10 år senere optrådte på Charlottenborg med en “Udsigt til Valde mars Slot paa Taasinge”. Men i mellemti
den var han havnet pådet sydøstlige Fyn, hvor han ifølgeWeilbachs Kunstnerleksi
kon III(1952 - den nye udgave er i skri vende stund ikke nået videre end til Spang!) først i 1820’eme havde ægtet en møllerdatter fra Vormark i Hesselager sogn. Her kan han så have fundet et ud komme som huslærermed specialiteterne tegning og musik pådesydøstfynskeher
regårde. Når musikken er kommet med i billedet, skyldes det den kendsgerning, at han i august 1837 blev ansat som
musik-Skelsnæshytten. 29,4 x 36,5 cm. Betegnet forneden til højre:Strodtmann 1834.
Foto: ArneGamst.
lærer på seminariet i Skårup ved Svend
borg. Her blev han begravetallerede ija
nuar 1839 . ( J. Schumann: Hist. Efter
retninger om det kgl. Skolelærerseminari um i Skaarup i Fyn i Tidsrummet 1803-1853, s. 34. Odense 1853.)
Før sin død havde Strodtmann dog for anden og sidste gang prøvet lykken på Charlottenborg-udstillingen 1834 med maleriet “En Sammenstilling af en Del Potteplanter”. På vejen tilellerfra Køben
havn må han så have været engageret af
de Bertouchske arvinger, der vel residere
de påLungholm og Højbygård, menend nukun tre år efter afståelsen afSøholtnok havdederes kæresteminder knyttet til ste detoglivetdér.
Vender vi os så endelig til Strodtmanns virksomhed påSøholt, så har de tomaleri
er af hovedbygningen allerede været så meget omtalt, at vi kan lade vore farve gengivelser om resten.Af de øvrige erder et, nu meget medtaget, medFuglse kirke,
Udsigt fra Skelsnæs mod Engestofte. 29x 36,3 cm.Betegnet forneden tilhøjre: Strodtmann 1834.
Foto: Arne Gamst.
hvorJulian Bertouch og hanssidste hustru blev stedt til hvile idet kapel, dervar ind
rettet engang i 1700-tallet af tidligere eje re af Søholt. Et par andre af Strodtmanns små lærreder har motiver fra parken, det ene med en storparasol, det andet medet lysthus, sådan som det også kendes fra mange andre af tidens romantiske haver, fx Liselund på Møn og Sanderumgård på Fyn. Karakteristisk i motivvalget er også en udsigtfrahaven over Søndersø tildom kirken i Maribo,næsten som var det på et
teater med rødmende skykulisser i det høje. Vi vælger imidlertid her at gengive et mindremaleriaf den pavillon, der 1822 blev opført som udflugtsmål perbåd eller til vogns i skovensomheden på Skelsnæs, en god fjerdingvej fra slottet. Her sidder en dame i rødt på bænken foran den hvide hytte, der er i nyklassicistisk stil med søj ler i fronten ligesom Generalens Lysthus ved Korselitze. I skovdybet til venstre skelnes en gruppe legende børn med bar-nefrøken; sollyset strømmer oppefra ned
mellemde mørketrækroner og fremhæver den ædle hytte, næsten som et projek
tørskær.
Ogsåendelig udsigten mod genbogods
et Engestofte på nordøstsiden af Maribo Søndersø. I forrige tider har udsigtenmel
lem de to ejendomme været holdt åben tværs over Skelsnæs, men den har ikke værettil at fangeiet skilderi. Strodtmanns maleri må være set fra et punkt noget øst ligere end pavillonen, oppe fra en skrænt hen over søen. Lidt tilhøjre formidten af billedet står en jægersmand nede i dybet ved rørskoven, og lader man blikket glide fra denne “forgrundslømmel” op mod venstre, møder man i den horisontale bil-ledmidte Engestoftes bygninger på rad og række, avlsgård, kirke med spirog hoved
bygning med rødt tegltag. Ind imellem kæmper en sejlbåd sig deroverad på søens skummende bølger under åben himmel,
der fylder billedets øvre halvdel med et stykke blåt mellem bugnende skyer i sol
nedgangsskær. Unægteligt meget tea
tralsk, jægeridyl ogstormendesejlads! -Thorald Brendstrups forgænger har vi altså fundet, men må nok samtidig beken
de, at denne ikke magter at gøre efterføl geren på Søholt rangen stridig. Og lad os da slutte, som vi begyndte: med at henvise til artiklen om Brendstrup. Idengengav vi den Kgl. Kobberstiksamlings tegningafet landskab meden smedje og formodede,at det var skitsen til det maleri “En Herre- gaardssmedje ved Søholt paa Lolland”, som Brendstrup udstillede i 1846. Artiklen kom i hænderne på kunsthistorikeren Troels Andersen, der så kunne oplyse, at dette maleri befinder sig som testamenta risk gave i Silkeborg Kunstmuseum, som han er chef for!