Erfaringer fra projektet peger på en række aspekter, som kan bidrage til den videre udvikling af tvær-sektorielle samarbejdsformer rettet mod vejledning.
6.5.1 Betingelser for samarbejdet
Det er vigtigt at afklare og forholde sig til, hvilke barrierer der kan være, og hvordan de kan håndteres I løbet af projektet blev det mere og mere tydeligt, at en åben dialog mellem instanser fra respektive institutioner er væsentlig for at etablere og styrke et tværsektorielt samarbejde, fordi dialogen bringer de dimensioner, som betinger samarbejdet, frem i lyset. Uden belysning forbliver disse betingelser ofte ukendte barrierer for samarbejdet. De væsentligste betingelser i denne sammenhæng handler om for-hold i de respektive organisationskulturer og forfor-hold vedrørende institutionernes forskellige interesser.
Organisationskultur
Forskellige organisationskulturer præger bl.a. synet på vejlederrollen. Nye organisatoriske forhold kræver måske en omdefinering og nytænkning af vejlederrollen. Et eksempel fra udviklingsprojektet er, hvordan UU-vejlederen efterlyser informationer om elever fra folkeskolen i uddannelsesplanerne.
Her undrer UU-vejlederen sig over, hvordan det kan være, at disse informationer ikke bliver skrevet i uddannelsesplanerne. Men lærerne i folkeskolen oplever det måske som en selvfølge, at man kan tage en snak om det, som man altid har gjort. Her handler det om forskellig kultur omkring skriftlig-hed og det at ”snakke om tingene”.
Institutionsinteresser
I forskellige institutioner kan der være forskellige interesser, som kan have indflydelse på samarbej-det på tværs af institutionerne. Det kan eksempelvis betyde, at der er forbehold over for samarbejde med andre, som repræsenterer andre – og måske modsatrettede – interesser. Uddannelsesinstitutio-ner, som er økonomisk afhængige af elever, har andre interesser at varetage end UU-centre. Det kan give anledning til forskellige opfattelser af, hvem der har ”kunderne”. Det kan opleves sådan, at en UU-vejleders vejledning kan være problematisk, hvis den fører til, at den unge vælger en helt anden uddannelse end det, som den pågældende uddannelsesinstitution kan tilbyde, fordi man herved mister en ”kunde”.
Når betingelserne for samarbejdet bliver klarlagt, bliver det muligt at tilrettelægge indsatser, der ba-seres på ressourcerne i de respektive institutioner. Samtidig udformes indsatserne med respekt for de betingelser, som parterne må handle inden for.
6.5.2 Vejledningsfaglige vurderinger
Det er vigtigt, at vejledningsfaglige vurderinger
ligger til grund for en fælles forståelse af opgaven og rollefordelingen
For at kunne vejlede bedst muligt er det nødvendigt at skabe en fælles forståelse for, hvad det er for en vejledning, de unge har behov for. Ligeledes er det afgørende, at der er klarhed over, hvilken rolle de respektive parter har i opgaveløsningen.
a. Fælles forståelse:
Hvad er opgaven? Hvordan kan vi samarbejde om at løse den?
En tidligere indsats i forhold til frafaldstruede elever, der inddrager de ressourcer, som UU-centret besidder, fordrer at gennemførelses- og UU-vejleder har en fælles forståelse af, hvordan de kan sam-arbejde, for at eleven får den vejledning, der er behov for, og på det tidspunkt, hvor behovet opstår.
Det drejer sig bl.a. om at få klarhed over, hvad man gør i praksis, og tale om, hvorfor man gør det, for dernæst at forholde sig til, om der er behov for ændringer.
Et eksempel på, hvordan vejledere kan opnå fælles forståelse, illustreres i nedenstående model for elevens uddannelsesforløb, som skitserer en praksis, hvor UU-vejleder først bliver inddraget i for-bindelse med elevens ophør på uddannelsen. Den stiplede pil anskueliggør muligheden for at ændre praksis, således at samarbejdet starter på et tidligere tidspunkt.
Skolegang/ Start på Problemer som f.eks. viser sig ved
grunduddannelse ungdomsuddannelse fravær, manglende deltagelse etc. Ophør
Gennemførelsesvejledning Overgangsvejledning med henblik på at undgå frafald (UU)
Modellen illustrerer, at UU-vejleder ofte først inddrages, når ophør nærmer sig eller er sket. På det tidspunkt har UU-vejlederen begrænsede muligheder i forhold til de ofte komplekse problemstillin-ger. Det kan f.eks. dreje sig om lavt selvværd, eleven kan have svært ved at se mening med uddannel-sen etc.
I projektets dialog mellem gennemførelses- og overgangsvejleder bliver det tydeligt for vejlederne, at UU-vejlederen – for at kunne bidrage med sit kendskab til den unge og sine ressourcer som insti-tutionsuafhængig – skal ind i vejledningen, allerede når gennemførelsesvejlederen starter vejledning af en frafaldstruet elev. Det kan være både ved, at gennemførelsesvejlederne diskuterer problemer med UU-vejleder og ved, at UU-vejleder vejleder eleverne direkte.
b. Rollefordeling:
Hvem har hvilke ressourcer at trække på? Hvordan kan disse ressourcer bedst spille sammen?
Der kan være usikkerhed om, hvornår UU-vejlederen skal ind i billedet, og hvordan dette skal foregå.
Det handler om at bruge kompetencer og ressourcer optimalt ved at have en fælles forståelse af, hvilke opgaver vejlederne fra forskellige sektorer kan og skal løse.
Forudsætningen for at få klare linier om rollefordeling er, at vejledere kender og kan tale direkte om hinandens forskellige opfattelser. Hermed bliver det f.eks. muligt at komme ud over skeptiske posi-tioner som: ”Hvorfor skal UU-vejleder ind på vores gebet? Hvad kan han/hun?” (underforstået: som vi ikke selv kan). Eller: ”Hvorfor bliver jeg ikke brugt, når jeg nu er der? Hvorfor bliver jeg ikke inddra-get noinddra-get før, inden den unge stopper helt, når jeg nu er der?”
UU-vejlederen vil gerne have fat i potentielle drop-outs, men det anses som ’et minefelt’ af gen-nemførelsesvejlederne. Gennemførelsesvejlederne er allerede i gang med disse elever, så det kan forstås som om, UU-vejlederen blander sig og vil overtage deres arbejde. Det er også svært at afgøre hvornår præcist, der er behov for, at UU-vejlederen træder til.
Åben dialog, hvor vejledere til stadighed bestræber sig på at opnå klarhed over rollefordeling, gør det muligt at opbygge tillid til hinandens arbejde.
6.5.3 Dialog
Det er vigtigt, at dialogen, som er grundlaget
for tværsektorielt samarbejde, er kvalificeret og rammesat
Dialogen mellem vejlederne kan foregå på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge range-rende fra det uformelle og spontane til det mere formaliserede og planlagte. En erfaring fra projektet er, at dialogen kan kvalificeres ved inddragelse af udefrakommende projektdeltagere, som kan spørge til, udfordre og medvirke til udvikling af praksis. Med udgangspunkt i erfaringsudveksling og uddybende kendskab til hinandens institutionelle betingelser kan denne sparring gøre det muligt at kvalificere dialo-gen med henblik på den faglige fundering af indsatser.