Q v a n tite t, uden hvilken ingen Scansion og intet der- paa bygget Versemaal lader sig tcenke? T hi allerede tid lig t tabte dette S p ro g den latinske saa bestemte E n delse, og forvandlede en ta lrig Deel af Endesiavelserne
t i l den stumme Halvvocal e, som siden aldeles gik a f B ru g i Udtalen. M en endogfaa uagtet denne Ubeqvem- melighed beholdt det Franske en lang T id , isår saa lcrnge det beholdt Accentuation paa Fleerstavelsesordene, meget a f den klassiske Evne t il at opnaae prosodisk F u ld kommenhed. M en M a n begyndte snart at gjsre denne Evne t il I n t e t , ved at opsluge i Udtalen H alvvocalen:
ved mere at jage efter oratorisk R y th m u s , end metrisk S tavelsem aal; og saaledes blev Frankersproget, efter a t en ved Regler bestemt Prosodie var lige in d til G ru n den sdelagt, mere oplagt t il Rhetorik end Poesie. M a n har derfor i den franske L itte ra tu r i Grunden ikkun een Periode, ligesom i de fleste A ndre, da M a n anstillede deslige Forssg med Hepamerret. F ra 1 5 32 om trent, det er at sige fra Iodelles T id * ) , skeete en total R eform i flere Grene a f den franske Poesie. O phavs
mandene t i l denne Forandring vare de under N avn af Syvstjernen (la K a n a l s ) saa bekjendte 7 O
ig-* ) Oeuvres et Relanges xoeti^ues 6e lockells,
te le , hvoriblandt Iodelle * ) og Ronsard ere de be- kjendteste. Ligesom de i Almindelighed Alle bestrarbte - g for at frembringe Gjenfedelsen a f den franste Poesie ved at asi<rmpe den efter den classiste, saa vare der og- saa Flere a f dem, som ssgte at indfsre O ldtidens M e tru m . Den a f S yvstjernen, som ister forssgte paa dette, va r Antoine de B a i f ( 't i § 7 3 ) * ^ ) og efter S y v - * **)
A f denne D igter anfsrer Lno^cloxedie krsnxail's un
der Artiklen Hexsmetrs fslgende Oistichon t i l 2Ere for O livier de M ag n ys:
klredus, >^niour et O^xris veut lauver, nourir ed orner
Don vers et ton oliet, d'orndre, de Ilsinine, er de deurs.
* * ) Bouterweck (Geschichte der Poesie ;te r B a n d x s s . 227) — som handler vidtloftigen om Syvstjernen — maa vel neppe have seet B a ifs Varrker; th i hverken i
lenx de Laik (> L /3 ) eller i Oeuvres de Lsik, sin
des Noget, som ligner Hexameter. D et Samme gjelder VM Oeuvres de kliilippe Oelportes ( l 6 r i ) uagter Ovadrio ( i 8 toris s KsZions d'oZni koekiL PSA. 6 sz) ta le r, som VM han havde lcest dem hos Desportes. Endog Litteratorcr som katzarpe ( i Oours
6 e la I.itterstu re Vol. IV . x. nc>>), hvori han ud, trykkeligen taler om denne Periode, anforer ei et ene, ke Vers af B a if, og hans nedenfor omtalte Lrren, nes har det varret mig um uligt at overkomme; det ansvrte Disticbon er derfor det eneste, jeg har kun, net opdage som Prsve paa B a ifs hexametriste M a
-stjernens O phor rim e lig viis ogsaa PH. DesporteS (-s- i 6 n ) . — D e t er nemlig bekjendt, at det er egent
lig fra Franz den istes T id , at M a n bor regne de stjsnne Videnskabers P e rio d e r F ra n k rig ; ligesom og
saa S proget fra denne Konges T id fik en mere sikker, vardig og smagfuld Character. D e rfo r er denne Konges, og iblandt hans Efterfolgere C a rl den ydes R egerings
tid ogsaa i denne narvarende Henseende vard at marks.
D e t vilde nemlig om trent vare paa den T id , at en forresten vbekjendt D ig te r har levet, ved N avn Mousset — hvis N a vn dog ikke engang det, med saa megen litterairhistorisk Nsiagtighed forfattede V a rk , LiblLotkecjus k ra n ^ v ile *) om taler — som turde vare den fsrste, der forsagte paa franske vers m etures. Den bekjendte D'Aubigne * * ) fo rta lle r i Fortalen t il sin metriske Oversættelse a f D a vids P salm er, at det er hverken Iodelle eller B a if, som ere Ophavsmandene t il vers m e lu re s ; men at han i sin Ungdom har last en hexametrisk Oversættelse a f Ilia d e n og Odysseen, fo rfa tte t a f Mousset. N aar im idlertid en samtidig S krib e n t, Pasquier, omtaler I o
-n e e r , h v ik k e t je g h a r fu n d e t i S c a lig e r s te m m e lig sjceldne B o g l u r l a k r e c e llL n e o L u lanA SA S k r a n c o is ,
xsK. 12.
* ) V o l . I V . x a Z . 1 4 8 .
kstits Oeuvres nisles Lu Lieur L'^ubigirs. 6 erievs
i6zo.
delles nylige« anfsrte Distichon fra 1553 som det fs r- sie, og R a m u s , F o rfa tte r t i l en dengang bekjendb G ram m atik — 1562 — beklager sig over, at In g e n befatter sig med deslige Forssg, som dog kunde fastsatte den franske Prosodies R e g le r, og, hvad enorm ee mere, i den ny Udgave af G ram m atiks« fryd e r sig over et udkommet Forssg i elegiske V e r s , saa er det meget m u lig t at denne M oussets Tilværelse som hexa- metrisk D ig te r fs r Pleiadens Periode enten er e n D rs m eller Opfindelse a f D 'A ubigne selv. Hvad enten man a lt- saa med Pasquie * ) tilskriver denne Opfindelse t i l M a re
Claude de B u ffe t — hvis D igte i dette Fag udkom 1561 — eller t il Iodelle selv, hvis mærkelige Distichon er fra 1 5 5 9 , da v il Forskjellen vel ikke blive betydelig:
saasom den egentlige Epoche maa dog dateres fra den franske Pleiade.
Pleiaden viste sig isår virksom i det Academie, som den i Enden a f Aaret 1570 havde s tifte t, x o u r rra - v a ille r , som det i S ta tu re rn e hedder, a 1'avancemenc 6u I^sn§a§e srancvis, er 3 rem errre sur to u r la sacon.
6s la ko e sis, c^us la m esurs er reZ Iem em 6e la ^ l u - jiL^ue snciennem enc usiree p a r les 6 re e s er K o - m ains O g at Akademiet virkelig stod im arkeligEstim e,
* ) Itselierolles I^iv. V il. esp. rr.
I I/d illo irs Ls lU niverlite Le ksris. Vol. V I.
kan sees deraf, at C a rl den 9de erklærer i P a te n te t: aes
«ue la 6ice ^c a 6 s m ie to ir lu iv ie er sonores 6e ^>Ius x ra n L l, nous avons liberalem ent accepre, er accep- rons le 8 u rn o m 6e k ro re e re u r, er 6s p re m ie r ^ u 6 i- re u r 6 'ice lls. Ligesom han ogsaa lo v e r, at a f de As- socies, som Academiet har Lov at optage, skulle 6 n y
de rou8 1e8 privi1e^e5, krancttile8 er 1iberre8, 6 o n t jo u i8 le n r no8 aurre8 O o m e ki^u e 8 . S tifte rn e vare egentlig Jean Antoine de B a if som D ig te r, og J o a chim T hibaulr de Courville, som M usicus. Academiet nsd ligeledes under H enrik den IU die megen Anseelse; men de borgerlige Krige og B a ifs D sd 1 5 9 1 , bevirkede dog snart dette Foretagendes Undergang; og endskjondt M a n kan opvise enkelte F o rfa tte re , som strax efter den T id skreve ver8 m elureb — hvorunder iscrr indbefatte- des Hexamerret — fo r Ex. Desportes, Pafferat, R a- p in , Scevole de S a in te - M a rth e , saa var dog B a ifs Periode den egentlige Levetid fo r det franske Hexame- ter * ) . — Denne Jean Antoine de B a if , S s n a f den
714 findes udftrligen dette Aeademies Patenter, Star rurer 0 . s. v.
» ) B a i f f t l t e d e tte selv i den G r a d , a t h an k a ld te H e x a -i n e t r e t , v e r s L » -i 6 n . — T -i l denne P e r-io d e h v re r og
saa en p ro s o d iff U ndersogelse a f is c y u e s L s l a i ' s i i -1s L e L o n L a r o ^ u n d e r T i t e l : lV ls n is r e L e i s i r e L e s
end mere
bekjendte Fader Lazarede
B a i f ,bar paa dm
T id en a f de stsrste Kjendere a f den grarsse og romerske L itte r a tu r ; men hans orthographisse S årheder vare maaskee ogsaa tildeels Aarsag i , at hans Forfsg paa a t indfsre vers m el'ur^s i det Franske, havde saa lidet B if a ld , og saa faa Efterfolgere. H an betjente sig nemlig a f et Alphabet, som bestod a f r v V o c a le r, n Drphtonger og 3 T rivhtonger, ligesom hans Characte- rer svare t i l disse synderlige Grundsætninger. Denne Caerhed bemærker M a n tildeels i Titlerne a f
de
A rbeider, som egentlig indeholde hans hexametriske A r- Leider, der, efter hans nye O rthographie lyde saales - e s : Llkrennes 6e poesis kran^oise, an vers me2u»
re s , au ro e .' I^es LeloZnes er lo u rs 6'k-kelio6s: I^es vers 6ores 6s ? v rk a § o ra s : ^nsenem ens 6e k a u lrili«
6es: ^nsenem ens 6e I>Iaumackle aux 6lles a m a r ie r ; p a r I. 6e L a if , L e ^re re re 6s la sambos 6u r o e : k a ris 1574. 4. H ans grcesse og latinske Hexameter, hvoraf han efter den T id s B ru g skrev en D e e l, vandt langt mere Agtelse end hans fransse; men at han
dog
forstod at bygge dem med K u n st, i det Mindste
med
vers lrstihois, comme en 6rec et en I.stin.
ris. lS 7 Z, 8; men jeg har ikke kunnet bringe samme
tilveie.
metrisk R igtighed, kan M a n see a f fslgende hang Over- satttelse a f det bekjendte D istichon:
kiiosxiiors redde d is m ; cur Zaudia nokra m o ra lis ? (iselars vsn tu ro , kiiospiiors redde diem.
D e r hedder saaledes.
l^ube re d a ills Is jo u r ; x o llr ^ u o l n L trs s ile re-lie n s - t u ?
6sk<jr d o it r e v e n ir ; l^ube re iis ille is jo u r. —
M e n mere h u rtig t end hos noget andet Folk gik disse Forssg i Forglemmelse, og Franskmandene vendte snart
tilbage t i l Alexandrinen — j'Idexam erre kran^ois, som Laharpe kalder den — hvis bestandige, aldrig afvexlende, Ie vnklan g enhver Franskmand synes med Modermelken at have indsuget DErbodighed fo r * ) . D e t er derfor et Scrrsyn i hedeste G ra d , som frembyder stg i den franske L itte ra tu r, der iblandt de sydlige, er den,
* ) M a n h o re d e n o v e n fo r o m t a lt e A ris ta rc h s ( 1. e . x s x . 11 o ) T a l e m od den T i d s Forssg p a a a t b e frie M o » d e r s m a a le t og dets D ig te k u n s t fr a trykken d e Lcenker--l ^ o t r e b e x s m e t r e n s t u r e Lcenker--l Lcenker--l e m e n t m a j s Lcenker--l Lcenker--l u e u x d o i t t s r e p o t e r t u r l u l m e m e ; i l p e r d t o u t e t u n o lr le t t e , I I o n l e k s it m s r c l i e r p o u r t a n t ? e t p a r lr o n d s : l i I s 6 n cl u n v e r s te r e j n u i t t o u v e n t a u e o m r n e n -e s m -e n t d -e l ' s u t r -e , l -e t t -e t d -e l a r i m -e d i t p a r o i t , -e t I o n t a l t H u 'e l l e e l t e s t e n t i e l l e ^ n o t r s r ^ t l r m s -p o e ^ ii^ u s . I l e l t v r s i , h u s p a r l u i m e m e , i l e l t ' v o i l l n d e l ' u u i k o r m i t e ; m s i s , s u s ti l a A ra n d e a r t e l t d e v a r i e r l a m a t u r e , ts n s !s d s t r u i r s , e t d e
e o u p e r l e v e r s , ta o s l e I r r i t e r .
6
z
h v o ri'M a n mindst ffulde ventet det, at M a n endnu L de sidste Decennier forsegle paa at ffaffe Hexametret B o rg e rre t. T h i faameget v i l , saavel a f dette S p ro g s N a tu r som af de foregaaende historiske Omstændigheder, vare k la rt, at Gallersproget vist ikke er det, som har Receptivitet fo r de gamle S a n g fo rm e r; og hvad det ikke magtede i de aldre og bedre Tider, har E ftertidens Skjedeslsshed og Ubestemthed i Udtale og S p ro g b ru g , samt den deraf flydende totale M angel paa Q va n tite t, neppe gjort Meget fo r at indhente. H va d der nemlig, saavidt mig er bekjendt, hverken i S p an ien eller I t a lien er blevet forssgt paa i den sidste Rakke af A a r, at oversatte de Gamles episke B a rk e r i heroiske V e rs , er virkelig i de sidste N ar blevet prevet i F ra n k rig : i det den, som M inister i Revolutionstiden, ei ubekjendte, T u rg o t, efter at have fra tra a d t M in iste rie t, begyndte paa at oversatte V ir g il i franske, efter de romerske byggede, Hexameter. Foretagendet var fo r vanskeligt, vg havde rim eligviis fo r sin F o rfa tte r selv a lt fo r lidet Udseende af at vllle lykkes, t il at det Hele ffulde blive . bra g t t il Ende. D e rfo r har M a n ogsaa kun Begyndel
sen a f ZEneidens forste S a n g , hele den 4de, indrettet (o m tre n t som Schillers D id o ) i et sarffic D ig t under N avn a f D i6 o n , ^oem e U eroiaue, i 3 A fdelinger; samt 3 a f Id y lle rn e (2den, 4de o
-8de * **)). M e n jeg er meget bange fo r , uagtet den be- kjendte Neufchateaus Lovtale, at M a n ikke behsver at v ir e indfsdt Fransk fo r at sande om Turgots hexame- trisre V ir g il, hvad Forfatteren a f L ik lio rk e rju e 5ran-
^ o i5e siger om B a ifs hexametriske Hesiodus: i l ne
^aur p38 deux deures ^ o u r lir e l'o u vra Z s e n rie r 6e 1'aureur, er )'en ai e m ^ lo ^ e ^avanraZe p o u r uns cinouanraine 6e ver8 6s,1a lra6ucrion. E'esl: aLlrerer u n psu ckier la 1ari8kacrion 6e Is m errrs au A i r 6u
§ o u r b ir r r r e 6s 1'aureur. I det jeg foreligger Lise
ren fslgende P rs v e , taget a f O i6 p n , eller ZEneidens 4de S a n g , troer jeg at E n h ve r, efter at have anvendt saa megen M s ie , som- n ir v ir e n d e F o rfa tte r, paa at scandere dem, v il sande Neufchateaus naive O r d :
„c 'e li: un ro u r 6e k o rc e , esc o u v ra § s ; i l kant 1'avoir l u , p o u r c ro ire ." ,
L lia u t k re m ie r.
D ejs Oiclon, Is superbe Oi6ou, biule eu secretz Ion
eosur
l .
* ) D e t H e l e er, m ed la tin s s T e x t ved S i d e n , u d g iv e t e fte r T u r g o t s D s d a f F r a n c s is N e u fc h a te a u i A a r e t 1 8 0 0 , i e t V i r k , som k a ld e s : l s c o n l e r v s t e u r o u n i o r -e -e s u x in -e c t its k o l i t i ^ u s sce. I? s rir«
VIII. 8.
* * ) V o l . I V . x s x . 1 4 9
-N o u rrit Is poilon len t hul Is conlume et cou-N de veine en veine.
O'indomtadle valeur, l'oriA ineillultre, la besut^, L.'air, Is re§ard, la demarclis, la voix du lieros, ^ur
l'a eliarmee
8ont smvreints en lond de Ion arne allumes ett leu. Les ^eux
Lont envain xrssles du lo m m e il: le lom m eil lu it la paupiers.
L n lin lors^ue l'^urore a de les leux blsnclii 1' Iio«
ri^on, ' .
Oors^ue du jour naislsnt les clartes out clissle les ombres,
k r itte , abattus, elle accourt a 5a loeur, la reveille, et depolant
Vans lon lein la douleur, <^ui l'accalrls, en adoucit l'amertums.
,,^ n n e, ma loeur, ^uels trdubles nouveaux ont as-la illi mes lens?
()ue1coup du lort jetts dans nos murs cet strander?
()ue les trsits
Ul'ont paru beaux! l)ue la Krace ms x la it! ()us j'approuve la liert6!
OiZns du lsn§ des dieux, je le crois leurs lils; cs ns lont point
Oes lrruits vains; j'en crois la valeur, l^ui decele l»
naisla'nce,
Ousls dsltins viZoureux! mais ouel couraZe« tu rsm arcius
E
Les comlrats, ces kaits eclatanls, ^ue la bouclie ra-contoit?