Kkliclus fons ett ete. og sindes i hans IteAole o V e rti ^ s lla ko etis n u o v s , ps§. 2o3.
Lebo la curnbrs leea, c^ue lu lu r s la lombra rs-C0A6 ,
Lrogus lsrueuta Zrave, Venus s r 6 e , la lusuts lu-lu r r s ,
»
L I lresco srrovuelo r i s , ^ el s^re le crelps.
Llci6ss entonces, L o rd e n 6i§crsto, le 6ice,
L n tants <^ue el viento lresco le muevs libero, Vu11sn6o las blsncss gAuas rsZslsn^o las liojss, Luens rsAalsjo, ^ si lon 6e tu citlisrs csnts.
jO c^usn sArs^sbls, o husn 6ulce el ^rcs6s luelo, Ousn x io , relponcle L o riZ o n , si rsliro blsn6o L I tu^o lers lin <lu6s, li Liciclss csntss!
nred Tolom m eis foregaaende P rs v e , og man v il strax nicrrke en betydelig F o rffje l. D e t italienffe kan over
hovedet aldeles ikke have de to Versefsdder: Spondæer
, ^
vg Molosser, — uden for saa vidt det ffulde ffee ved at scrtte tvende Eenstavelsesord sammen, som ikke vilde varre fordeelagtigt for dets melodiffe B y g n in g , om S progbrugen endog titlod der. —- Den eneste sande Eiendom som S proget har, ere D a ctyle r og Trochaeer;
hvorim od Spondæerne, som sagt, aldeles ophore, da ingen af Endestavelserne ere lange, undtagen i de sjeldne accentuerede T ilfa ld e . O g endffjsndt det i det Hele har en velklingende R y th m u s - saa mangle dog Ordene, som bestaae a f een S tavelse, aldeles den, t il sikker Scansion nsdvendige, bestemte Q v a n tite t, og i Fleer-
fiavelsesordene har det Msteri ingen —- forom talte T
il-f«lde undtagen — lange Endestavelser. Ifs lg e det A n- fsrte bliver altsaa det italieaste a f de sydlige S p ro g det,
O
som mindst kan modtage H exam etret; endstjsndt det spanske ikke kan gjsre sig i saa Henseende t i l a f nogen betydelig Overvcegt; iscrrdeleshed fordi begge Sprogene dele en og samme Ubeqvemmelighed, at mange a f de gamle latinste O r d / som ere indfsrte i det nyere S p ro g , have ogsaa faaet den moderne T id s S tavelseqvantitet;
men da denne i B rugen a f Hexametret atter fores tils bage t i l de G a m le , gives saakedes S p ro g e t et fremmed Anstrog. — Hvo der a f begge disse N a tio n e r forst?ind- forte det sexfsddede Versem aal, kan ikke varre vanske
lig t at bestemme. V e l finder M a n hos de wldste span
ske D igtere et N a tio n a l-M e tru m , kaldet R edondillas (rimeligst udledet a f re 6 o n 6 o , ru n d ), som, endstjsndt is«rr afpasset efter og brugt t il den simplere Folkepoefie, dog tillig e , if« r i crldre T id e r, indbefattede alle V e rs a f 4 Trochser. Skulde dette M e tru m virkelig v«re, som man har formeent *), opstaaet a f selve Hexametrer, som det vel unægtelig i Klangen ligner, da maatte man og
saa antage, at det Hele, hvoraf disse enkelte Dele ere op- siaaede, maa have existeret i meget gamle Tider blandt
*) See
Uemoria xsra la Hilwria 6s la poellaLlxsnolru
^ Ltpgrroles, xor D. Lsrmisnto, »7Z»
S panierne. M e n da man upaatvivleligt i dette T i l falde har ladet sig skuffe a f K langen, og de Exempler, man har ville t anfsre a f romerske D ig te re , f. E x. a f
V i r g i l : -,ron6enki barba ca^ebar" eller „ in r e r v id u rn a c u ^ r e k li, " ere langt fra at indeholde de t il Redondil- lerne nsdvendige 4 Troch<rer, vik ingen tage i Betænk
n in g , i det Hele taget, at tilstaae Ita lie n e rn e F o rra n gen, som de, der forsi have gjenfodt ogsaa denne O ld tidens V e rse fo rm , om man endogsaa kan opgive tils y neladende spanske H exam eter, som ere fra en tidligere D a tu m . Allerede om trent 1 5 4 7 begyndte Leone B a t- tista A lb e rti, der, efter Q u a d rio , var Canonicus ved M etropolitankirken i Florenz; efter Bouterwek derimod Bygmester og M a le r , at danne italienske Ele- giaca, og V a s a ri anforer a f et B re v fslgende tvende ele
giske V e r s :
Ouesta x e r estrem a, m ise ra lrils exiltola. m anrlo
^ te , elis s^re ^i rusticam enta n o i * ) .
hvis Collision med S p ro ge ts almindelige Udtale ikke er vanskelig at fole. Jeg har im id le rtid hos Crescembeni * * ) fundet et lidet elegisk Stykke, som bliver sårdeles
m«rk-*) ()us^rio Storis s ksgions il'ogni Rostis, l, 6os.
»O S to ris 6e1I» v o lg s r k o s k s ; i Afdelingen 6e' oom m en' t s r i io tv rn o s il ' ilk o ris ^ e lls l'oesis, V o l. I,
joS.
v m d ig t, da det fsrer os de italienske Hexameter langt ud over den Epoke, som i Almindelighed angives; thi i hvor ucorrecte de end ere indrettede, er det dog unagte- lig t a t de skulle ansees som elegiste Disn'cha. D e t er nemlig en G ra vskrift over en M adonna Tomassino de' G rn a m o n ti, hvis E p itaphium sindes i Choret i S a n Domenico Klosteret i F e rra ra , og strikker sig t il den hsie Alder af 1 3 3 0 . S tykket selv, som bliver os scerde- les mærkeligt og ved sin synderlige Q rthographie a n ty , der sin hsie Alder lyder saaledes:
v e n t il n o d ils D o n n a IVdadonna lo r n a lin a D i O ru a rn o n ti nata d i IVl. D u x kis.
^ le rv i d i (U lirilto kenipre beniAna e x ia . D a le movekts, p e r la s ra ^ia d iv in a
O o rn in cia re rn i ks con docati d o le n t!
k r in c i^ io ko e in io c o ln in c ia n ie n to .
D en mærkeligste Hside naaede det italienske Hexa- meter under Tolommei * ) , (en i flere Fag udmærket M a n
-* ) Lidt for Tolommei udgav vel en vis Francesco Patrizio el lille D ig t l'Lridsno, i en A rt Vers, som han kal
der L ro id ; men jeg tor ikke bestemme VM de egent
lig kunne regnes t i l Hexameter. D et begynder saale
des :
-O Iscro ^ p o llo , tu , d is ^rim a iu rus l^ ira lti t^uelio inio nuovo sltsro osuto, s v o l, clis in
-torno,
O lscre N u ls , a rns danralts, sllorolis lieto Lc,
2 1 5 5 7 ), som foruden flere Akademier, f. E x. 6 e1!a demies Arbeider ikke vare aldeles frugteslose under den virksomme Tolom m eis A n fs rs e l; virkede det kun
Sammesteds findes Hexameter af de vvrige ivigtigste Lemmer af hans Academie, saasom A . R enieri, G in- liv V ie n , Gjov. Luccarelli; og flere, hvoraf jeg v il anfore fslgende af Fabbio V envvglienti, Tolommeis Sam tidige og Underststter i hans Bestræbelser:
s le n tr e ils k s v i ku rs tie l m e l ilo lc e L u x iilo ,
Mazzonk — satte sig hwftigen derimod * ) . Denne E r - kjendelse har formodentlig bevirket, at man i den efterfølgende Tid aldeles ikke finder S p o e r t i l italienske Hexameter.
O m tre n t samtidig med disse strarbte ogsaa den spanske N ation efter det S a m m e ; men fsrend jeg gaaer over t il at omrale de egentlige spanske hexametriske D ig te , v il det vcrre incerressant at see, fra hvor hsi en T id s a ld e r, man ogsaa kan fremvise spanske Hexame- t e r ; det er at sige fra en saa gammel Periode, at de vel blive de aldste fra den moderne T id , som man kan op
vise, da de tydsse, som vi siden ville faae Leilighed t i l at anfsre fra Ludvig den From m es T i d , ssjsndt med a l Udseende a f sexfsddet Tact, vel neppe med Sikkerhed kunne antages at vcere skrevne efter hexametriske Reg
ler. I Bibliotheker i Toledo har nemlig D o n V elaz- quez *) * * ) fundet et m utileret M a n u s k rip t, som inde
holder et D ig t fra Aaret iZ Z v a f en Erkeprarst (s rc i- x r s lis ) i Hiza ved N avn J u a n R u iz , som indeholder en allegorisk Frem stilling a f hans T id s Im m o ra lite t, og
* ) Om disse critiffe Skærmydsler handler Q vadrio i . e.
xs§. 606 vidtloftigen.
2 sit bekjendte Vcerk 0 li§ in e s I s koeLa c» a e llsn a . vlataAL 1754. 4. oversat af Diez under T ite l a f
Geschichte der spanischen Oichtkunff. G vtting. -769.
S a tire over nogle dengang bekjendte M a n d . A t den metriske Deel as D ig te t er sårdeles ustadigt, kan man let begribe, formedelst den hsie Eooche i T id e n , hvor
t i l det h o re r; men at det dog i dec Hele kan anfores under de heroiske V e r s , troer jeg alligevel er un ag te ljg t.
D e l ere de uhexametriske V e r s , som forekomme, ikke fa a ; men dette, skulde jeg nisten tro e , bor mere skri
ves paa D igterens Uvidenhed end hans V illie og Hen- sigN da Haardhed, Usikkerhed og isar titgjentagne S pon d a e r o g R iim ere hos alle N ationer Kjendetegn paa de aldste T iders Hepameter. I ethvert T ilfa ld e v il folgende Prove a f dette, i det mindste fra den moderne T i d , atteraldste D ig t , hvori findes virkelige Hexame- Ir e , vare behagelig:
L r a lle m il? 6 ire lie v to s . e kekenta e oclio snos
li'u s scabaclo elke lib ro p o r rnuncnos rnales e llanos, ()u e kaken rn u n c lio s , e n iu n clia s a otros con lns
en-Zanos
L p o r rno K ra r a loskim pres ksbras e ver^os eliranos.
* * *
v is v a s p sro u en o ?>iI?ro <ke lelro mas c^ue 6e §lola, I^ o n ereo <iue 68 p e ryu en o a n t es m u ^ A rant ploka Le.
Uden io v rig t at tage videre Hensyn paa deslige foraldede og maaskee usikkre Forlog ville vi derimod fin de mere correcte og skjsnne Hexameter hos Estavan V itle g a s — ikke at forblande med hans S am tidige Quevedo V ille g a s — som er fsdt 1 5 9 5 . Denne D ig
-V »
ter bar den fsrsie, som i sine ^ m a to rla s eller L ro rlc a s gjore det tidligste, og i S am m enligning med det ita lienske, meget lykkelige Forssg. Denne elskværdige D ig te r , som hans Landsmand med Rette kalder el A nacreonrs e l^ a n o l, har i sit bekjendte lyrisie V a r k
^ m a ro ria s eller Lrorica8 en A fd e lin g , som han selv kalder las I H n a 8 (O b ra 8 ), ved hvilken han isar havde t il Hensigt at forssge paa M uligheden a f at aflam pe sit M odersm aal efter adsiillige gamle V e rse arte r, isa r- deleshed H exam etret, det sapphiske og elegisie (lo s
v ilk ic o s ). D a det a ltid bliver et usikkert Foretagende fo r en Fremmed og U m d fs d t, at falde D o m , i saa Henseende, om et S p r o g , som paa en M aade i vore
! Dage kan regnes t il de dsde, v il det vare desmere in - l Leressant, at hore en indfodt spansk L itte ra to r S edano's
D o m over disse Forlog * ) . „V ille g a s forssgte at bygge
«
s sine V e rs under samme N um erus og M e tru m som de i gråske og romerske D ig te re , og viste ved denne Leilig-l hed, at det spanske S p ro g kan maale sig i Hoihed og
? V ardighed med h in e , selv i den strangeste E fte rlig n in g
» a f deres M e tru m . J a i hans Ecloger findes V e rs , k som ere saa nette, harmoniske og vellydende, at de vel
2 in d ie s Ae Iss ^>1e2ss, rio tic ia z, ju ie io As s lla r (foran hans D ig te r-S a m lin g : k s rn » 5<r eIxsno1) V o 1»
I . xap. X I. clr. xa§. 148.
kunne sarttes ved Giden a fV ir g ils o g T h e o c r its ." A t den- ne Lovtale im id le rtid synes lid t vel overdreven, v il Los
ningen a f hine foregaaende a f V ille g a s og denne efter«
fslgende P rs v e , som -eg form oder, bevise:
Inciclss.
lVIueve, konora S lio , clals vo r s m i rustica l^luks.
kL ra m o s 6e ^ r c a 6 ia , yue m irs is 6e m i <lulce L,i.
coris los o-os, la d lsn ca m a n o , la krente kcreng,
con rs m o s , con ver6es lro ja s, con am able kukurro, a l v ie n to , <^us os b rin 6 a x i o , celabraclla kuaves.
(lo ric lo n .
lVlueve, konora L l i o , 6ale vo r a m i ruktica lVluka.
k ra ^e ra s Z.61 vercis l u e l o , c^ue el lVlenalo cria , I 'i l i s 08 lia xika6o: m ir a c l, c^ue m i I^i1i8 sm ena
a l lVls^o xrocluce klores: si os odliAa ku planta, a l v ie n to , o ue os brincla n i o , celebraclla kuaves.
I_ici6as.
l^ Iu e v e , konora S l i o , clale vor a m i ruktica Uluka.
8 i lVko^ko te m x lo las iras <le ku clura I^enika,
^ menos tib io 11en6 6e reyu ied ros el a ^ re ,
^ u e , in ^ r a ta ka kto ra , te m e s ? ^ u e recelss am anis, e n ts n to Hue a I^lo^ko m ir a s , ^ a § enika cska^os *) ?
* ) Sedano bemcerker i ksrnsko ekxsnol Vol. l. xs§. X I I . sungne alAunos poetss, a n i s s V <kespu«5 cle V il- lesss > ks lian egerlitaclo en Lxslnetros ^ otrss «s- pevles <1e rnetros la iin os; pero ninZuno lis pocliclo com petir con el> MttN Mttk alts«« formodk/ ttt dkk
M en ogfaa hans Arbeider bleve uden E fterfslgere, og, saavel hist som her, vendte man snart og for bestandi
ge« tilbage t i l de nationale Versemaal * ).
allerede for Villegas gives mange hexametriske For- ssg; men da en stsrre Omfang af spanste Varrkerher tillands er en sand Sjældenhed, har det v«ret mig um uligt at komme t i l Erfaring om, hvilke, og naar
disse Forssg ere steete.
* ) D a nanvanende Forfatter kjender kun lidet t i l det por
tugisiske Sprog og altsaa endnu mindre t il dets Littera
t u r , bar han i denne Punkt blot kunnet lade sig le
de af Bouterweck ( i Geschichte der Poesie, 4d e V in d );
Brsdrene SHlegel (i Europa i B . xsg, 6o ) o. f . ; jfolge hvilkeMcrnds Forfikkring der findes hos disse ncrsten alde
les intet S por t il Efterligning af de Gamles M e tru m ; Hvortil det portugisiske Sprogs, nasten mere end ita
lienske, Vlodhed formodentlig ikke lider har bidraget.
Im id le rtid har jeg dog hos Velasquez (O riZ ines cks Is k o e liL cstte ila n s, xsZ. 164) fundet en hid-
horende Mærkelighed, som fortjener at anfores. D en bekjendte portugisiste Skribent Manuel de Faria y Svusa ( i L u ro p s kor1uAU62L V ol. IV . pgA.
omtaler et meget gammelt episk D ig t om Spaniens L a b , som blev under deres forffe Konge, i det 12te Aarhundrede, fundet i S lo tte t Louzan, da delte blev fratager Maurernx. D et er skrevet i longere VerS og ligner i Noger tzexametret. Saaledes lyde f. Ex.
Begyndelses-Versene:
^ luliarn st lkorxss a LssZrei »lsrninkio«
I det vi gaae over t i l den e n g e ls k e L itte ra tu r fortjener det at bemcrrkes, at disse forfljellige N ationers Forssgpaa at nationalisere Hexametret, falde ncrsten ind paa een og samme T id . D ette kan M a n im idlertid/
troer je g , forklare a f den I v e r , hvormed de moderne N a tio n e r strarbte at hente S a f t og Nckring fra de gamle Classiker/ og derfor stræbte at overgaae hinanden i f lit t i
ge« at oversatte og afcopiere disse Skionhedens F o rb il
leder. M e n / i det man strarbte at gjenfsde deres D ig - temaade/ v a rd e t n a tu rlig t/ at Formen ei heller und
gik deres Opmærksomhed; saa at M a n ei opgav at ind
fors deres forssjellige V ersearter/ fsrend man saae/ at Sprogene satte sig a ltfo r dj<rrveligen derim od*). H vo r meget O ldtidens S tu d iu m udbredte sig i England i det 14de og 15de S e c u lu m , og hvor mange af de bedste
<)us ern Lem drs, ed os nstos Zs
korns-rlnlios
0. s. v.
Den hexamelriste Lighed er deri; men rim eligviis hs- rer D igtets Form snarere t il de saa kaldte Vertos Ss
H.rte ms^or.
Saaledes finder M an Andre af de clasfiste Dersemaal, som med megen Held bleve moderniserede. D et sap- phisse, den jambiske, anacrevntiffe 0. si. bleve paa samme T id lykkeligen efterlignede af de Nyere, da selv det Italienske ikke mangler D a c ty le r, Anap«-
sier, Jamber vg Amphibracher.
Classiker a lt t i l den T id vare oversatte, h a r, foruden A n d re , Commentacorerne * ) t i l Shakspeare beviiff.
D e ra f kom det ogsaa, at man i nogle a f disse Forssg sirarbte at staffe Hexametret B orgerret. Allerede tid - ligen begyndte M a n at forssge paa dette. D en i saa mange Henseender mærkelige D ig te r P h ilip S id n e y ( - j- 1 5 7 6 ) indflettede i sit landlige D ig t Arcadien en
B la n d in g a f Prosa og forstjellige V e rse arte r, ogsaa Hexameter, o g , M a n m a a tils ta a , Forssget var ei a l
deles uheldigt, i det Mindste langt heldigere end de ef- terfslgende Hexameter som vi finde a f R . S ta n y h u rs t;
hvilket Enhver v il fole ved at sammenligne folgende
* ) Foruden Steewens vg Malone handler isarr R . Farmer fLska^ on tiis IssrninZ ok Zliskk^enre, lZlZ)
vidt-l»stigt herom. Men en sisrre og mere detailleret Fuldstændighed iagttager L h . W arton i sir herlige . V<vrk llilto r ^ ok enAlikli k v e tr^ , V ol. I I I . «SA»
39, 40, 4 ' / Z72—461.
* * ) Skjondt Sidneys Areadia er t i t og ofte udkommet, >har det dog — mærkeligt nok — ikke v«ret mig m uligt at overkomme-den. Jeg har derfor imod min V illie
— da W arton i hans llilt o r ^ ok enKlikli k o e tr/
ikke gaaer t i l denne Periode — maattet lade mig noie med vvenstaaende Fragment hos Vouterweck (G e, schichte der Poeste und Beredsamkeit, V ol. v i l .
xs§-2Zr.)
D 2
Z 2