5 Metodebeskrivelse
5.2 Sådan er enhedsudgifterne opgjort
gi-61
ver et billede af, hvor meget den enkelte kommune bruger mere eller mindre pr. barn, end man skulle forvente ud fra dens strukturelle vilkår.
Det beregnede indeks siger noget om forskelle i de enkelte kommuners økonomiske priori-tering af dagtilbuds- henholdsvis skoleområdet. Ved indeks 100 er der ingen forskel mellem den faktiske og forventede enhedsudgift for den enkelte kommune, dvs. kommunens øko-nomiske prioritering af området er gennemsnitlig.53 Det skal bemærkes, at termen ”øko-nomisk prioritering” i denne sammenhæng dækker over en blanding af kommunens ser-viceniveau og produktivitet samt eventuelle ikke-målte strukturelle forhold.
For at vurdere resultaternes robusthed, foretager vi en supplerende beregning af forholdet mellem de forventede og de faktiske enhedsudgifter i det næstsidste år i analysen, dvs.
kalenderåret 2012 på dagtilbudsområdet og skoleåret 2011/2012 på skoleområdet.
62
Da Danmarks Statistik opgør antallet af indskrevne børn efter dagtilbuddets driftskommu-ne, har vi også opgjort udgifterne efter driftskommudriftskommu-ne, selvom ikke alle børn bliver passet i den kommune, som de bor i.54 Følgelig har vi opgjort kommunernes driftsudgifter eksklu-sive betalinger til staten, regioner og kommuner (art 4.6, 4.7 og 4.8) og eksklueksklu-sive beta-linger fra staten, regioner og kommuner (art 7.6, 7.7 og 7.8).
Udgifterne er ikke korrigeret for opgaveændringer i perioden.
Antallet af indskrevne børn
Oplysninger om antallet af indskrevne børn i dagtilbud er hentet fra Danmarks Statistik.
Optællingen af indskrevne sker i oktober måned hvert år.
Som udgangspunkt opgør vi kommunernes enhedsudgifter til pasning af førskolebørn, dvs.
børn i alderen 0-5 år. Der er dog også en del indskrevne i alderen 6-18 år i integrerede institutioner. Da vi ikke kan udskille de udgifter, der anvendes til pasning af disse børn, har vi inkluderet alle indskrevne i alderen 0-18 år og vægtet de ældre børn lavere end de yngre børn. Aldersvægtningen fremgår af tabel 5.3.
Tabel 5.3 Aldersvægte i opgørelsen af antal indskrevne børn
Aldersgruppe Vægt
0-2 år 1,80
3-5 år 1
6 år (skolebørn) 0,84
7-9 år 0,67
10-13 år 0,38
14-18 år 0,16
Derudover har vi deltidskorrigeret antallet af indskrevne ved at vægte deltidspladser med 0,79. Deltidskorrektionen er foretaget ved hjælp af tal for budgetterede hel- og deltidsplad-ser fra kommunernes budgetindberetninger til Social- og Indenrigsministeriet.
Nogle kommuner har børn med særlige behov indskrevet i fx integrerede gruppeordninger i almindelige dagtilbud. Disse børn kræver i forskelligt omfang ekstra støtte, hvorfor der kan være brug for ekstra ressourcer. Børn med særlige behov, som passes i almindelige institu-tioner og dagpleje, kan ikke udskilles i Danmarks Statistiks data og indgår derfor i vores opgørelser sammen med de udgifter, der er forbundet med pasningen af dem. I en under-søgelse fra 2010 anslås det, at omtrent 1.500 børn med særlige behov passes i special-grupper i tilknytning til en almindelig daginstitution.55 Det svarer til cirka 0,6 % af det sam-lede antal indskrevne i institutioner i 2010. Det har ikke været muligt at tage højde for dette forhold i opgørelsen af enhedsudgifterne.
5.2.2 Skoler: kroner pr. elev
Enhedsudgifterne til skoler er opgjort i kroner pr. elev. Følgelig har vi opgjort kommuner-nes driftsudgifter til skoler og antallet af skoleelever i de pågældende skoletyper.
54 Efter Dagtilbudslovens § 28 har alle børn adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen.
55 Ifølge Bureau 2000 er der anslået 2.800-2.900 småbørn i specialinstitutioner og –grupper, heraf anslået 1.300-1.400 i særlige institutioner efter Servicelovens § 32. Forskellen er altså cirka 1.500 småbørn i specialgrupper i institutioner efter Dagtilbudsloven (Glavind og Pade, 2011:22f).
63 Opgørelse af udgifter til skoler
Oplysninger om kommunernes driftsudgifter til skoler er hentet fra Danmarks Statistik.
Kommunernes regnskaber opgør de årlige udgifter til området i kalenderår, men da vi op-gør elevtallet i skoleår, omregner vi også udgiftstallene til skoleår. Skoleåret 2009/2010 består således af 5/12 af udgifterne i 2009 sammenlagt med 7/12 af udgifterne i 2010.
Udgiftsafgrænsningen til opgørelsen af de forskellige enhedsudgifter fremgår af tabel 5.4.
Tabel 5.4 Udgiftsafgrænsning ud fra den kommunale kontoplan
Enhedsudgift Inkluderede funktioner og grupperinger Kr. pr. elev i grundskolen (alle elever) 3.22.01 Folkeskoler
3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.03 Syge- og hjemmeundervisning
3.22.04 Psykologisk og pædagogisk rådgivning 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.22.08 Kommunale specialskoler
3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 3.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge Kr. pr. elev i folkeskolen inkl.
special-skoler (driftskommune) 3.22.01 Folkeskoler
3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen
3.22.08 Kommunale specialskoler 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge Kr. pr. elev i folkeskolen inkl.
special-skoler (myndighedskommune) 3.22.01 Folkeskoler
3.22.02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen
3.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.22.08 Kommunale specialskoler
3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
Note: I 2012 og 2013 medregnes ikke følgende grupperinger under 3.22.08: 004 Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte, 092 Forældrebetaling inkl. fripladser og søskendetilskud. I enhedsudgifter for myndigheds-kommunen indgår arterne: 1-9, med undtagelse af art 5.1 tjenestemandspensioner. I enhedsudgifter for driftskommunen fraregnes derudover arterne 4.6, 4.7, 4.8 samt 7.6, 7.7, 7.8 og 8.6, som indeholder betalin-ger til og fra andre kommuner, regioner og staten samt statstilskud.
Udgifterne opgøres som driftsudgifter. For at kunne sammenligne på tværs af kommunerne har vi tilstræbt at korrigere for, at der er væsentlig forskel på, hvor stor en andel af kommu-nens ansatte på skoleområdet der er tjenestemandsansatte, samt for at nogle kommuner lejer deres skoler via Sælg-Og-Lej-Tilbage-ordninger (SOLT) eller via OPP-modeller (Offentlig Privat Partnerskab) i stedet for at eje dem.
Derudover er der forskel på, hvilke arter i regnskabet som medtages, afhængigt af om vi be-tragter kommunen som myndighedsudøver eller driftsherre. Når vi opgør enhedsudgifter for kommunen som driftsherre, indgår betalinger til og fra staten, regionen og andre kommuner således ikke.
Vi har ikke korrigeret for opgaveændringer over tid. Ligeledes har vi ikke taget højde for, at lockouten af lærerne i april 2013 betød færre udgifter i regnskabsåret 2013, hvilket påvir-ker de beregnede enhedsudgifter for skoleåret 2012/2013. Det skal bemærkes, at lockou-ten har haft forskellig betydning for kommunerne, idet der er forskel på, hvor mange af lærerne i kommunen der er tjenestemandsansatte, og dermed hvor stor en andel af lærer-ne der var omfattet af lockouten.
64 Opgørelse af antallet af skoleelever
Oplysninger om antallet af elever er hentet fra Uni-Cs INTE-register. Elevdata fra INTE er opgjort pr. 30. september. Da der er tale om en ”punkttælling”, tager opgørelsen af elever ikke højde for skoleskift i løbet af skoleåret.
For at kunne sammenligne enhedsudgifter på tværs af kommunerne har vi taget højde for, at elevernes alderssammensætning kan variere mellem kommunerne. Elevtallene er såle-des vægtet, så elever på et højere klassetrin vægter tungere end elever på lavere klasse-trin, fordi der er krav om, at elever på de højere klassetrin modtager flere undervisningsti-mer. Eleverne på de forskellige klassetrin er vægtet efter kravene om minimumstimetal, som de var i skoleåret 2012/2013. I vægtningen har vi brugt den fordeling mellem klasse-trin, som er indeholdt i de vejledende timetal.
Konkret har vi vægtet eleverne på de forskellige klassetrin med vægtene i tabel 5.5. Elev-tallet bliver vægtet efter klassetrin både i myndighedsopgjorte og driftsopgjorte enhedsud-gifter og i alle skoletyper.
Tabel 5.5 Vægtning af elever ud fra klassetrin
Aldersgruppe Vægt
0. klasse 0,789
1. klasse 0,886
2. klasse 0,912
3. klasse 1,028
4. klasse 0,975
5. klasse 1,012
6. klasse 1,023
7. klasse 1,031
8. klasse 1,177
9. klasse 1,104
10. klasse 1,104