Analysernes resultater

Resultaterne af analyserne af, hvilke faktorer der varierer i takt med enhedsudgifterne mel-lem kommunerne i perioden fra 2009/2010 til 2012/2013, fremgår af tabel 4.2. Der er kun angivet statistisk signifikante sammenhænge, dvs. resultater, hvor vi med en vis sikkerhed kan sige, at der er en systematisk – og ikke blot tilfældig – sammenhæng mellem de un-dersøgte forhold og enhedsudgifterne. Samtlige variabler er dog inkluderet i analyserne, uanset om de er signifikante eller ej. Tabeller med regressionskoefficienter mv. fremgår af kapitel 6.

I det følgende gennemgår og diskuterer vi de enkelte signifikante sammenhænge på et generelt niveau. Størrelsen af de enkelte strukturelle og styrbare forholds sammenhæng med enhedsudgifterne er afdækket og sammenlignet i afsnit 4.2.

39 Jf. side 58 i rapporten ”Så meget koster en skoleelev”, KORA:2015.

40 Se også metodebeskrivelsen, kapitel 5.

40

Tabel 4.2 Analyseresultater, enhedsudgifter til skoler. Betydning for enhedsudgifterne, når den en-kelte forklarende variabel antager en højere værdi

Betydning for enhedsudgifterne, når den enkelte forklarende variabel bliver højere

Grundskolen (M) Folkeskolen inkl.

specialskoler (M) Folkeskolen inkl.

specialskoler (D) Forklarende variabler Trin 1 Trin 2 Trin 1 Trin 2 Trin 1 Trin 2

STRUKTURELLE FORHOLD

Børn i familier med lav uddannelse (pct.) - - - - - -

Børn af enlige forsørgere (pct.) højere - højere - højere -

Børn med ikke-vestlig herkomst (pct.) højere højere højere højere højere højere Ressourcegrundlag (indeks) højere højere højere højere højere højere

Børnetal (log) lavere lavere lavere lavere - -

Udvikling i børnetal (pct.) - - - - - -

Børnetæthed (pr. km²) lavere lavere lavere lavere lavere lavere Elever i andre skoletyper lavere lavere højere højere højere højere

STYRBARE FORHOLD

Elever i specialskoler (pct.) højere højere højere højere

Elever i specialklasser (pct.) - - højere

Skolestørrelse - - -

Klassekvotient - - -

Lærere pr. leder - - -

Undervisningstimer pr. lærer - - lavere

Planlagte timer, 1.-9. klasse højere højere -

Lærernes sygefravær (pct.) højere højere højere

TID

2010/2011 (ift. 2009/2010) lavere lavere lavere lavere lavere lavere 2011/2012 (ift. 2009/2010) lavere lavere lavere lavere lavere lavere 2012/2013 (ift. 2009/2010) lavere lavere lavere lavere lavere lavere Forklaringskraft (pct.) af al variation (R²⁾ 57,2 66,5 55,0 64,0 52,9 63,1

Antal observationer i analysen* 364 364 361 361 357 357

Note: ”-” betyder, at der ikke er en signifikant sammenhæng til enhedsudgifterne. Insignifikante variabler er med i alle modeller. De fulde regressionstabeller findes i kapitel 6. Felter skraveret med gråt er variabler, der ikke indgår i den pågældende analyse. *Analysemodellerne inkluderer ikke de fire små ø-kommuner samt outliere. (M) angiver, at en-hedsudgiften er opgjort i et myndighedsperspektiv, mens (D) angiver, at enen-hedsudgiften er opgjort i et driftsperspek-tiv.

Strukturelle forhold

Analyserne viser, at jo flere børn af enlige forsørgere, der bor i en kommune, des højere er kommunens udgifter pr. skoleelev. Sammenhængen bortfalder dog ved indførelse af styr-bare forhold i trin 2. Det vil sige, at børn af enlige forsørgere påvirker enhedsudgiften indi-rekte gennem nogle af de styrbare forhold.

Også antallet af børn med ikke-vestlig herkomst har signifikant betydning for enhedsudgif-terne, hvilket gælder i alle modeller. Jo flere børn med ikke-vestlig herkomst, der bor i en kommune, des højere er kommunens udgifter altså pr. skoleelev.

Den sidste anvendte paraplyvariabel, der indikerer kommunernes socioøkonomiske udgifts-behov, er antallet af børn i familier med lav uddannelse. Denne variabel har ikke betydning for enhedsudgifterne i analyserne, hvilket kan tænkes at hænge sammen med, at den må-ler (noget af) det samme som antal børn med ikke-vestlig herkomst.

41

På indtægtssiden har relativt velstående kommuner højere enhedsudgifter til skoler, som forventet.

Antallet af elever i privat-, fri-, efter- eller ungdomskostskoler har gennemgående betyd-ning for alle tre undersøgte enhedsudgifter i begge trin i analysen. Som forventet⁴¹ er flere elever i andre skoletyper forbundet med lavere udgifter pr. elev i grundskolen, men med højere udgifter pr. elev i folkeskolen.

Jo flere børn i skolealderen, der bor i en kommune, des lavere er kommunens udgifter pr.

elev. Børnerige kommuner har altså lavere enhedsudgifter til skolen. Tilsvarende viser ana-lyserne, at jo tættere skolebørnene bor i kommunen, des lavere er kommunens udgifter pr.

elev. Bykommuner har således lavere enhedsudgifter end landkommuner. Begge sammen-hænge peger i retning af, at der kan være stordriftsfordele, fx i form af bedre muligheder for at organisere sig i større enheder, lavere udgifter til befordring af elever, eller at de grundlæggende fællesudgifter bliver mindre pr. elev, når der er flere elever. Udviklingen i kommunens børnetal fra året før har imidlertid ikke signifikant betydning for enhedsudgif-ten på skoleområdet.

Styrbare forhold

Når vi ser på de styrbare forhold, er det mest iøjnefaldende de sammenhænge, der mod forventning viser sig ikke at være signifikante. Det drejer sig især om skolestørrelsen og klassekvotienten, der ifølge analyserne ikke har statistisk signifikant betydning for udgiften pr. skoleelev. Disse resultater kan hænge sammen med, at analysen som nævnt er foreta-get på kommuneniveau i stedet for på skoleniveau. Vi har altså analyseret betydningen af den gennemsnitlige skolestørrelse og klassekvotient for enhedsudgiften i kommunen som helhed, frem for betydningen af de enkelte skolers størrelse og klassekvotient for deres enhedsudgifter. Det kan have betydning for analyseresultaterne, der kunne have set ander-ledes ud, hvis vi havde haft mulighed for at foretage analyserne på skoleniveau.

Derudover kan opgørelsesmetoden have en betydning. Den gennemsnitlige skolestørrelse er således opgjort som det gennemsnitlige antal elever i normalklasser pr. folkeskole, som kommunen driver, ligesom klassekvotienten er opgjort for normalklasser i folkeskolen. Det kan give noget slør, når man analyserer sammenhængen til udgifterne pr. elev inkl. elever i specialskoler og specialklasser.

Endelig er det, som tidligere nævnt, væsentligt at bemærke, at analysen ikke ser på udvik-lingen fra år til år. Derfor siger den ikke noget om, hvorvidt eksempelvis skolesammenlæg-ninger vil sænke en kommunes enhedsudgift.

Antallet af lærere pr. leder, der også siger noget om organiseringen, har heller ikke signifi-kant betydning for enhedsudgifterne i analysen.

Derimod er flere planlagte undervisningstimer pr. lærer forbundet med lavere enhedsudgif-ter til folkeskolen, opgjort for kommunen som driftsherre. Jo mere den enkelte lærer un-derviser, des billigere bliver det altså at undervise hver elev. For omfanget af normalunder-visning viser analysen, at flere planlagte undernormalunder-visningstimer er forbundet med højere en-hedsudgifter. Denne sammenhæng er kun signifikant for kommunen som myndighed. I forlængelse af disse resultater bør det nævnes, at antallet af undervisningstimer er vanske-ligt at ændre på for kommunerne efter folkeskolereformens ikrafttræden i 2014.

41 Jf. afsnit 4.1.1.

42

Når vi ser på omfanget af specialiserede tilbud, har kommunerne højere enhedsudgifter, jo flere elever de har i specialskoler. Det gælder alle de tre undersøgte enhedsudgifter. Også flere elever i specialklasser i kommunens folkeskoler er forbundet med højere enhedsudgif-ter, hvilket dog kun gælder for kommunen som driftsherre. Det giver god mening, da antal-let af elever i specialklasser netop er opgjort for de folkeskoler, kommunen driver.

Endelig er et højere sygefravær blandt lærerne forbundet med en højere pris for at under-vise en elev. Det hænger formentlig sammen med ekstra udgifter til vikarer.

Udviklingstrends

Analyserne medtager skoleår for at give et billede af udviklingen over tid i enhedsudgifter-ne til skoler fra 2009/2010 til 2012/2013. Der er sket et fald i enhedsudgifterenhedsudgifter-ne i perioden, både når vi kun inkluderer strukturelle forhold i modellen, og når vi også inkluderer styrba-re forhold. Der ser altså ud til at væstyrba-re en nedadgående udviklingststyrba-rend i enhedsudgifterne, der rækker ud over betydningen af de strukturelle og styrbare forhold. Igen skal opmærk-somheden henledes på to særlige forhold, der trækker udviklingen i samme retning, nemlig de ekstraordinært høje kommunale serviceudgifter i 2009 og de ekstraordinært lave folke-skoleudgifter i 2013 på grund af lærerlockouten.

Samlet forklaringskraft

Samlet set kan de undersøgte strukturelle og styrbare forhold forklare cirka 63-67 pct. af variationen i enhedsudgifter til skoler i perioden 2009/10-2012/13.

De strukturelle forhold alene kan forklare 55-57 pct. af variationen i enhedsudgifter opgjort i et myndighedsperspektiv og 53 pct. af variationen i enhedsudgifter opgjort i et driftsper-spektiv. Heraf bidrager tidsvariablerne til modellernes forklaringskraft med henholdsvis 8, 9 og 3 procentpoint. Det er altså ikke tidsmæssige trends, der dominerer målet for forkla-ringskraft. De øvrige strukturelle forhold har således en forklaringskraft på henholdsvis 49, 46 og 50 pct.

Når man tilføjer de styrbare forhold, øges den samlede forklaringskraft med 9-10 procent-point, uanset om man ser på enhedsudgifter opgjort i et myndighedsperspektiv eller et driftsperspektiv.⁴²

I afsnit 4.2 ser vi nærmere på, hvilke af de enkelte strukturelle og styrbare forhold der betyder mest for forskellene i enhedsudgifter til skoler. Men først giver vi et kort overblik over resultaterne af vores supplerende analyser til vurdering af resultaternes robusthed.