Erkebispen Johannes k Tronhjem og akle hans Efcerfslgere:§)
1. D en R e t a t harve den hele ved Loven fastsatte M u lk t, som deres Undergivne for hinan
den tilforet Fornæ rm else eller S kade m aatte betale, med m indre denne Fornærm else var begaaet i Kon
gens O verværelse, i hvilket -Tilfalde den halve D eel stulde tilfalde Kongen.
2. R e t til, efter den borgerlige Lov a t mule- tere dem , som efter given B efaling ikke indfandt stg hos Erkebispen.
z. Tilladelse til i Tronhjem a t m ynte saa m ange P en g e, som en M yntm ester med en S v e n d kunde stemple.
4. Frigivelse fra K ongens Tjeneste for alle de H aandvlrrker og D aglsnnere, der arbeidede for G ejst
ligheden og K irken; og endelig
5. F ri Bisiddelse a f den Eiendom paa M arken Ilu v a llu m , hvor Erkebispen havde ladet bygge et F a ttig e s H o sp ital, sam t a f de B ygninger ved Aabredden a f N idelven, hvilke Jo h a n n e s Tinska-
suin forhen havde stienket Erkebispen E in a r.
T il alle disse Fordele kan endnu regnes den a f Kong M a g n u s i A aret 1 2 6 7 udstcedte B efa
ling K) til alle sine U ndersaatter, rigtig a t be
tale Tiende og den alm indelig paabudne Kopskat
§ ) Thorkelin. Diplom- H . pag. 76.
K) Pvntvpp. Annal. i. pag. ?»8.
»
a f en P en ning for hvert Stykke Fcee til Gejstlig
heden, fornem m elig til S t . O lu fs og S t . H a l
vards Kirke.
F o ru d en disse og mange andre F o rre tte r, som Gejstligheden fik under Kong M a g n u s , finde vi og under ham hyppige« Eiendom m e og G a ard e ved G av er og Testam enter at virre over
dragne Gejstligheden i T ro n h jem , S ta v a n g e r og 8 e rg en til fri B ru g og E ie , og som oftest med fuldkommen S kattefrih ed, hvilket siden foranledige
de utallige T n rtte r imellem Kongerne og de Gejstlige.
V ed E rik Prcrstehaders K roning 1 2 8 0 tvang Gejstligheden ham til ved Eed a t forpligte sig, a t vise Paverne og Cleresiet den skyldige ZErbodighed og
a t stadftrste og udvide de dem forhen tildeelte R e t
tigheder, sam t reent a t afskaffe alle de andre til
bageblevne Love, som ansaaes stridende mod Kirke- Friheden i).
A arer efter benyttede Erkebispen sig a f Kon
gens aflagte Eed til a t give nye K irkelove, og
i
fam m e a t fasiftrtte nye og forhorede Pengeboder for alle S la g s Forseelser, uden a t sporge om K on
gens eller R egjeringens Tilladelse. E rik , der m aatte ansee dette som et In d g reb i den kongelige M a g t, tilbagekaldte nu alle de P riv ileg ier, som Cleresiet havde aftvunget ham og h an s F a d e r,
r) kinui loliLnn. lllst. eedes. isl. I. Zgg.
M a g n u s Hagensen, nodte Erkebispen tilligemed B i
sperne af Opfloe og H am m er, A ndreas og Thorfin, til a t forlade R iget, og tog de bispelige V ic a rie r, Provster og Prcrster fangne. V el fik han fra P a verne M a rtin o g H o n o riu s en F o rm an in g s- og T ru selsbulle efter den a n d en ; vel gav m an ham over
a lt N avn et Prcestehader, og truede ham med O p stand; men han blev dog standhaftig, og gik endog
saa v id t, a t han befalede de Isla n d ffe Lcrgfolk a t forvalte Kirkens Godser igjen, som de ved den fsrste H ylding havde gjort. B isperne selv fan d t det snart raadeligt a t forsoge m ildere M id le r, og B isp Arne a f S k a lh o lt kom endeligen igjen i K on
gens N a a d e , og udvirkede et F o rlig , ifslge hvilket de V erdslige blot beholdt F orvaltningen a f de K ir
k er, a f hvis G odser de eiede H alv - P a rte n L ).
K ongen bragte det endog derhen, a t N orges da
værende Erkebisp, Is ru n d , paaF ro steth in g s R igsdag 1 2 9 7 blev paa en hidtil u h srt M aade h an s J a r l , vg aflagde ham L ydigheds-E ed.
Under de folgende Konger indtil Unionen ved
blev den norste Gejstlighed stedse at vcere i Besid
delse af de samme Rettigheder, Magt og Indfly
delse, iscer Erkebispen og Bisperne, hvilke alle i-fslge deres Embeder vare Medlemmer af Regje«
ringen, og derfor mindre opholdt fig i deres
Stif-A) I'inni lollLu. Iiist. sceles. rsl. I. lo m . r.
Ler, end d e r, hvor Kongen var. H vor sior over
hovedet B ispernes Anseelse var i N o rd en , viser in tet mere end dette, a t Fyrsterne s<rdvanligen valgte dem til V oldgiftsm an d i deres S trid ig h e
der, o g a t, n aar der imellem de tre nordiffe K on
ger sluttedes nogen F o re n in g , var det som oftest med den C lau su l, at den K onge, som overtraadte F o rd ra g e t, underkastede sig den eller den B iffo p s B andsiettelse. D e re s ved O v ertro en s G avm ild
hed stedse vovende R igdom m e og Indkom ster kunde ei heller andet end form ere deres Anseelse; ja selv offentlige Ulykker m aatte tjene som M iddel til a t forsge baade hine og denne.
E fter saaledes i K orthed a t have fremstillet H ierarkiets V irkninger i N orge med Hensyn til de B y rd e r, som det i oekonomist Henseende medforte for N ationen, og til de Lamker, det meer eller m in
dre paalagde R eajeringen og de civile A u to rite te r, vil det maastee ikke v«re uhensigtsmæssigt a t stutte denne A fhandling med nogle B etrag tn in g er over den Indflydelse, som det m iddelbar og um iddelbar yttrede p aa O p l y s n i n g og S æ d e l i g h e d .
V ed V old og List paatrcengte de fsrste chkistne K onger i N orge deres U ndersaatter en R e lig io n , hvis Vcesen blot sattes i nogle lidet practiste S æ t
n in g e r, i visse udvortes Cerem onier og en blind Lydighed mod Geistligheden og R om . P a a nogen sand O p ly sn in g blev altsaa aldeles in tet tw nkt,
8 i*
>4 den b ar efter de T iders B egreber, Christendommen
>u uvedkommende. D e G eistlige, der stalde lede Al- m m u en , vare deels selv opfsdte i U videnhed, og lft satte deres vigtigste P lig t i a t forskaffe P av en sta
ld vistlydige Tilhængere; deels kjendte de d^eres egen L Interesse for vel t i l , at de ikke hellere stulde have lst sirabt a t vedligeholde O vertroe end a t udrydde s6 den. D erefter vare da og de B egreber om sand
! I Christendom indrettede, som de christelige Præ sier og M unke sogte a t in d p ran te deres fromme H jord.
I nogle F o rm u la rer, B sn n e r og Troesbe- -jl kjendelser bestod den hele U ndervisning. G u d s- sj) tjenesten forrettedes paa Latin i et for M eenigheden lu uforstaaeligt S p ro g . A t antage T in g , der stred ,m mod physist og m oralst M uelighed, var T ro e; at vise denne Troe i H andlinger, der berigede Kirken, var los sand G udsfrygt.
Isied et for a t oplyse og foradle Menneskene
-14 blev da R eligionen blot et M iddel til at bringe rN N ationen under Gejstlighedens A ag , og gisre den irff samme skatskyldig.
S a a e det saaledes ud med U ndervisning og O p stil ly sn in g , kunde der ikke haabes meget for G a d e bil l i g h e d e n ; vare ikke de R elig io n ssatn in g er, som
sm meest befordrede Geistlighedens F o rdele, netop d e, nos som for M oraliteten m aatte blive meest stadelige;
gå og kunde m an vente, a t hine stulde vare blevne til-
»cift sidesatte for denne? var det ikke n a tu rlig t, a t intet
>,!kl kniver,U. og Skole - Annaler. r5o6. 2 B ' F
ideligere, intet eftertrykkeligere indffjtrrpedes Ung
dommen og foreholdtes enhver Alder, end a t V eien til H im len ene siod aaben for dem , hvis sande T roe visie sig i stadig Deeltagelse i alle kirkelige Ce
rem onier; i en blind Tillid til K irkens Tjenere og alle de F ab ler,, de fo rtalte, og en uindffrccnket Ly
dighed mod deres F o rffrifter; i en virksom Lysi til i Liv og D sd a t formere H errens A rv , det v a r , G ejstlighedens In d tæ g te r; i en sand B od og Poe- n iten z, det v a r , i V illighed til a t kjsbe for taxt- imrssige eller vilkaarlige P riser en S yndsforladelse, der altid var a t erholde, saasnart kun Penge kunde tilvejebringes, a lt efter enhvers F o rm u e; thi a f de F a ttig e lod m an sig noie med lidet, for a td e re s F a t- tigdom ikke siulde berove dem Adgang til D eeltagelse i K irkens G oder eller i den S k a t a f Fortjenester og gode.G jerninger, som C hristus ved a t udgyde lan g t m ere B lo d , end behsvedes til V erd en s G jen lssn in g , havde nedlagt i K irkens S k jsd til Trssi og Under- siottelse for dem , med hvis egne gode G jerninger det saae noget betænkeligt ud. H aberlin a ) siger, a t for ro S k ill. kunde m a n , n a ar E vnen ikke var til m ere, blive ligesaa reen som m an var i sin D a a b s Tim e. M en hvilken m aatte Indflydelsen p aa S æ deligh ed en, ja selv paa N ationalcharakteren, blive a f en kirkelig Lcere, hvori det var
Hovedsirt-n iHovedsirt-n g cHovedsirt-n , at IagttagelseHovedsirt-n a f udvortes Cerem oHovedsirt-nier er en Christens væsentligste P lig t og storste R o e s , og a t S y n d sfo rlad else, Usiyldighed og Adgang til H im lens Velbehag er tilfals for Penge eller P e n
ges V a :rd !
Heller ikke kunde Sæ deligheden vinde ved den Mamgde afM esse-og Bedecim er, hellige og Festdage, der nu bleve ligesaa mange A nledninger som gyldige P aasiud til Lediggang ogAdsvredeise fra nyttige S y s - ler. ErA rbeidsom hed S id e r n e s B evogter, gjelder det M odsatte om A rkeslssheden/ hvilken nu tillige
med alle de Laster, hvortil den er M oder, i hine kirke
lige In d re tn in g e r fandt en rug Ncrring. H v e rtS ie - blik forkyndte Klokkernes Lyd en H oitid eller a a n delig C erem onie, som det var fortjenstligt a t deel- tage
c,
og en utallig M ængde a f Messeprlrster, ofte 6 t i l 8 i een Kirke paa engang K), vare uophorlig sysselsatte med at lcese de M esser, som en m isfor- staaet Religiositet forlangte og bivaanede. E n d i hsiere G rad siadelige for M o raliteten m aatte de Processioner og V a lfa rte r blive, som i mange E g ne aarligen foretoges til visse hellige S te d e r i lo n gere eller kortere Afstand, og hvoraf S v ire n , D rukkenskab og S la g s m a a l vare de sædvanlige Folger.
Gejstlighedens Levnet og V andel var heller in-8 2
tet m indre end stikket til a t virke til S id e r n e s F or- deel. J o stsrre Folkets ZErbsdighed var for denne S ta n d s Værdighed og H ellighed, desto mere I n d tryk m aatte ogsaa dens Exem pel gjore. M en det B e g re b , de meest troværdige V idnesbyrd give os om dens egne S c rd e r, tillader os ikke a t tro e , a t dens Exem pel h ar for N ationen varret nogen Anforsel etter V eiledning til det G ode; og hvilken Agtelse for P lig t, ZEre, R edelighed, T roestab, ZErbar- hed og christelige D yder i Almindelighed stulde m an vel turde haabe d er, hvor de, der vare disse D y ders offentlige Lcerere, og efter deres Bestemmelse betragtedes som synlige M onstere deraf, med den meest »tilbageholdende Frihed tiklode sig a lt, hvad deres Sandselighed a ttra a e d e , etter deres Interesse tilraadede? I Henseende til Kydsthedens P lig te r gav ingen flettere Epem pel end just de G eistlige.
D e t gik saa v id t, a t deres Uscrdelighed heri endog blev til et O rdsprog. D a C oelibatet var in d fo rt, blev det ganske alm indeligt, offentlig a t holde Con- cubiner eller F ritte r, og den hoiere Gejstlighed v ar heri saa meget lemfældigere imod den lavere, som den selv tiltog sig lignende, endog stsrre Friheder.
P a v e rn e selv vare i denne Henseende temmelig to lerante. In n o cen z den Fjerde befol i det trettende A arhundrede B ispen i R ib e , a t forfare med de G eistlige, som ei vilde forlade deres C oncubiner,
' eftersom det var dem gavnligt i ) , det e r, a t see r igjennem Fingre med dem. O m N orge hedder det i i det fjortende A arhundrede, at det der var hver
? B isp og Provst tilladt a t holde Concubiner og fore
! dem om med sig. M unken Theodorik, som vidner r om dette ^ ) , lcrgger endog til, at B ispernes Con«
) rubiner selv ikke tillods dem a t visitere i S tif te t — K hvilket scedvanlig stede to G ange om A aret — uden o a t tage dem m ed, deels for at kunne leve hoit med 6 de bessgte Provster og P ru ster og see disses V
enin-6 d e r, deels for a t faae Forceringer paa ethvert S t e d , deels ogsaa for a t paasee, at B isperne ikke rx p a a deres V isitats giorde a lt for noie Bekjendtstab u med andre smukkere F ru e n tim m e r; ja dersom en a f
6 de G eistlige, B ispen visiterede h o s, a f en Ham«
6 delse ikke havde C oncubine, m aatte h a n , som den 6 der handlede mod den gode gamle Arvestik, tll
S t r a f betale dobbelt V ifitatsgebyhr. O gsaa fik
>6 disse de G ejstliges Concubiner i K irker, i S elsta- ber og ved alle offentlige Lejligheder, P la d s , S cr-
>6 de og R an g over alle andre F ru e r, endog de hsiere
2-! O fficerers.
Ikke m indre vare andre den norste Geistlig- heds Laster til offentlig Forargelse, isser dens Gjer«
j't righed og Appighed. O m den fsrste have vi alle«
I) P o n to p . A n n a l. I . P a g . 2 o § .
,n) Hos Pontopp. l. c. I I . , Pag. 26.
rede tilforn anssrt A dam s a f B rem en lidet opbyg
gelige V id nesbyrd » ); ja denne gaaer saa v id l, ar han anseer Præ sternes G jerrighed som det eneste, der fordærvede de N orstes ellers gode S a 'd e r c>).
S ild ig e re S k rib en ters male med temmelig sorte F a rv e r den S im o n ie , som her gik i S v a n g , og N orges forste H isio rio g rap h , S n o r r o , an fsrer F acta nok, der bestyrke denne alm indelige B e skyldning. A f den A ppighed, istrr i M ad og D rikke, som synes a t have va'ret en a f de Skjsde- synder- det norste Cleresie havde tilfalles med hele N a tio n e n , giver dlant andre forbemeldte Theodo- rik /-) os en levende S k ild rin g . " I N o rg e, siger h a n , drikke, efter Landets S k ik , Geistlige og V erdslige paa lige D u s , og ingen anseer sig lykke
lig , med m indre han til den hsieste G rad beruser sig i H l, og jo siorre Drikkehelt N ogen e r, desto bravere K arl ansees han for." Drikkegilderne vare endog authoriserke og paa en vis M aad e organi- serte ved Lovene selv, ifolge hvilke det var enhver Gjesi paalagt at medbringe et vist K vantum under S t r a f a f en fastsat M uler I alt hvad som
an-rr) Ovenfor P. Z9
-t-) De ritn Osn. 6 . z l.
x) Hos Pontvppidan l. c. I I ., Vag. 26.
- ) Paus Samling af gamle norske Love!!., Pag. 16.
g gik V ellevnet og Kjskkenets Lupus/ bar det den st hoiere G eistlighed, der meest udmarkede sig, hvor- f for Kokken ogsaa n av n es som en a f B ispernes vig«
r ligste Domestiker.
A f alt synes det derfor indlysende/ a t det nor-
^ ske Cleresies G a d e r i det Hele i ingen Henseende
4 kunne have v aret bedre end Gejstlighedens i N abo-r riget D an m ark ; men om disse gjor en Historiker f fslgende S k ild rin g / der altsaa her kan staae som r oplysende Sidestykke: "H vor kunde/ ere P o n to p -t p id an s O rd / de L h ristn es Levnet virre reen og z god/ da Cleresiet/ Folkets S a l t , v ar yderst fordar-r vet. Geistlige foragtede V idenskaberne/ og vare t hengivne til Lediggang og alle A rter a f Vellyst.
? D e gjorde deres B ug og deres Sandselighed til de-r res Gu d / ja selv N onnerne besvangredes a f dem.
r V ed intet F orbud afholdtes de fra / a t lsbe om-l kring paa G aderne med M ordervaaben under deres
» geistlige O rn a t. ^ offentlige K roer og K ipper sad-- de de hos hinanden Konvivans. M ed den samme
M u n d sang de Messe og liderlige S a n g e . G eist
lige Beneficia solgtes som offentlige K ram vare/ og efter C oelibatets In d fsrelse undsaae de sig ikke ved offentlig a t holde Concubiner. Nogle ivrige B isp ers Forbud mod disse C oncubiner, under S t r a f a f A ffattelse/ bleve sjelden fuldforte. J a ikke faa
--) A n n a l. i l . , P a g . 4 5 .
P riklater havde deres rationes 6orne5ricL8, hvor
for de ikke paa det strengeste urgerte dette Forbud, og kom det engang til S tra ffe n s Udsvelse, rystede m an P ungen lit, og S tra ffe n mod de Klosterbro
d re , som mod alle A nordninger ei vilde give S l i p p a a fordægtige Q v in d er, blev f. Ex- i S le s v ig §), ei a n d e t, end Udelukkelse fra Nydelsen a f visse B r o d , hvilke efter B isp B uchw alds G ave uddeel- tes. V il m an endog Lndromme, a t denne og de foranforte S k rib en teres S k ild rin g er over Gejstlig
hedens siette S ird e r i D anm ark og N orge ere over
drevne, nodes m an paa den anden S id e dog a t til- staae, a t disse m aae have vieret yderst forfaldne, hvilket endnu med mange flere V id n e sb y rd , end de a n fs rte , kunde bestyrkes og bevises.
* ) Disse faa Bem ærkninger kunne virre tilstræk
kelige til a t give et alm indeligt B egreb om , hvor
vidt Nationalscedeligheden- i N orge ved H ierar- chiets A nstalter og G ejstlighedens Exem pel kan have vundet eller m aa have tabt. D e t virre der
for ikke Niegtet, a t jo Christendom m ens Liere og de
*) Udgiverens T illa g .
dermed forbundne In d re tn in g e r, selv under en saa to tal Fordærvelse a f hun og en for M o raliteten saa ugunstig F o rm a f disse, kan have og virkelig h a r havt nogen gavnlig Indflydelse paa a t formilde Scrdernes V ildhed, hvilken sidste S y n sp u n k t over- hovedet, som en skarpsindig Historiker har bemær
ket r ) , er den, hvorfra m an rigtigst bedsmmer den R eform s V « r d , som Christendommen hos raae og barbarisse N ationer findes a t have bevirket. M e n for sand F o rad lin g og cegte M o ra lite t v ar under de O m stæ ndigheder, som i det Foregaaende ere oplyste, ligesaa lidet noget a t haabe, som saadant virkelig befindes at virre udrettet. O gsaa fra den
ne S id e betragtet havde altsaa Hierarchiet i N orge en i det Hele skadelig Indflydelse.
S a a d a n n e vare da H ierarchiets D irkninger i N orge i politisk, oeconomiss og moralsk Henseende.
I M orket reist, paa O vertros bygget, af Uviden
hed underststtec m aatte dets Throne vakle, saa- sn art den fsrste Lyssiraale begyndte a t adsprede
r) H e r r e n Handbuch der Geschichte der S taaten deZ
Altcrthums, Gotting. r?99-.S. 551.
Blcrndvcerkets T aag e, og »falde, n a a r denne for
svandt. D en fald t, og den unge F rihed jublede, paa dens R u in er. Lyse Udsigter syntes a t aabne sig.
Ih v a d vi end m aatte dsrnme om G rad en , hvori de nærmeste Folger svarede til disse, kunne vi dog ikke ncrgte, a t i N orge som i alle de Lande, hvor R e fo r
m ationen in d fsrte s, ved denne sidste de væsentligste H in d rin g er bortryddedes for N a tio n en s t i l k o m m e n d e O p ly sn in g , C u ltu r og F o rad lin g . H vad ere et P a r hundrede A ar eller tre i de moralsse V irk n in g ers Kjssde! Langsom voxer den storke Eeg.
D e t som i fjerne F o rtid forberedte og m ueliggiorde de sildige F o lg er, er i Philvsophens A ie ikke m in
dre vigtigt end det, der gav det sidste S to d til d is
ses endelige Udvikling.
K j o b e n h a v n s U n i v e r s i t e t .
I . O f f e n t l i g e F s r a u s k a l k n i n g e r . ,
i. Nogl e nsi ere Bes t e mmel s e r i h. i.
a f F o r o r d n i n g e n a f 22 M a r t . 1 3 0 5
a n g a a e n d e k x L m e i r kl ri l u m ve dKj s
-b e n h a v n s U n i v e r s i t e t .
l i n d e r 2 7 I u n . 1 3 0 6 behagede det H §. M ajestart allernaadigst a t resolvere saaledes:
1. " N a a r N ogen, som i D anm ark og N orge er i offentlig S kole eller In s titu t eller ved P riv a t- inform ation forbereder til academiffe S tu d ie r, v i
l
g a a e t i l e t a n d e t U n i v e r s i t e t e n d K j s r b e n h a v n s , da stal h a n , hvis han siden vil lade sig inscribere ved Universitetet i K jobenhavn, forsi godtgjsre, a t han ved d e t U n i v e r s i t e t , s o m h a n f o r s t so g t e, h ar studeret i det mindste eet A ar.
2. Fsrend nogen saaledes In scrib eret kan ad- m itteres til Em bedsexam en, m aa han ikke alene
have underkastet sig den philosophiffe og philologi- sie E x a m e n , m en og, fsrend han kan indstille sig til diste, i en foregaaende L x a m e n a rtiu m have aflagt skriftlige P ro v er i de S p ro g - og videnskabe
lige K undskaber, hvorfor kun i denne og ikke i de sm ig e akademiske E x a m in a g jo re sR e d e , og for in gen a f disse ffrifriige P rsv e r have erholdt en ringere C h aracter e n d : T e m m e l i g g o d t ."
A nledningen til den allerunderdanigste F o re stillin g , hvorved denne M odifikation i H. i . a f for«
bem eldte F o ro rd n in g bevirkedes, v a r , a t m an v a r kommen i E rfa rin g o m , a t den Undtagelse fra den alm indelige F o rp lig te lse , som deri er tilstaaet de S tu d e re n d e , d e r, efterat de p aa U niversitetet i K iel eller u d en rig s U niversiteter ere im m atrikule
red e , ved K jobenhavns U niversitet agte a t fo rtsa tte deres S t u d ia eller a t p ro m o vere, v ar underkastet den M is b ru g , a t enkelte, for ganske a t undrage sig L x a m e n a r tiu m , lode sig ved et an det U niversitet im m atrik u lere, og derpaa um iddelbar ilede til U ni
versitetet h e r, f o r , med Tilsidesattelse a f de uund- varligste Forkundskaber, blot a t forberede sig til a t opfylde E m b edsexam ens F o rd rin g e r, ved hvilken M is b ru g den H ensigt tilin tetg jo rd es, i hvilken F o r
pligtelsen a t underkaste sig k r a m e n a rtiu m v a r er- f la re t alm indelig.
Den allerhsieste Resolution blev ved en nnder
r i J u s . udstedt Bekjendtgiorelse a f D irection en ti l
» alle V edkom m endes E fte rre tn in g publiceret.
2. N y t R e g l e m e n t f o r K i s b e n h a v n s U n i v e r s i t e t s R e g n s k a b s - o g C a s s e - V ar serr.
^ § o r a t ordne U niversitetets Casse- og R egnstasvar- st fen saaled es, som det for dets betydelige F o n d s og
^ In d tæ g te r er nodvendigt, og efter rigtige G ru n d - L) sæ tninger a t fordele F o rretn in g e rn e mellem sam tlige A V edkom m ende, som deri p aa E m bedsvegne tage Z D e e l, er et n y t R eglem ent for samme blevet affat- -r te t, og fra i J u l. d. A ar sat i K rast. D e tte R eg- zl lem en ts In d h o ld er fslg en d e:
K ' ^ '
U niversitetet stal have en Casserer u ) og en
§ B ogholder ^ ) .
D e staae um iddelbar under d e ? ro k e58ore§ 6 o n - -is 8i5toriaIes, som ere lnspeciore8 (^vsesturse, til hvem s6 de altsaa have a t henvende dem i a l t , hvad deres , I E m beder vedkommer.
r For ncrrvcerende Tid H r. Regim entschirurg I . T . O t t o .
; -r) For narvcrrende Tid H r. H . B a a g s e .
V
9 4
B o gh older og Casserer ere hin and en coordine- rede, ingen den anden subordineret.
§. 2.
Cassereren oppebærer og udbetaler alle Unr'ver- ' sitetets til Qvcrsiuren henhsrende In d tæ g te r og Ud- givter, og holder Cassebog over alt, hvad han oppe
bæ rer og udbetaler. D en n e Cassebog fort ved D a g og D a tu m , og belagt med behsrige B e v ise r, ud- gjor h a n s K asse-R egnstab.
B ogholderen holder C ontra-C asse-C onto im od C assereren, og ordner desuden de forssiellige I n d tæ gter og U dgivter, hvert S l a g s til sin C onto.
S a m tlig e fo ran fsrte C o n to er udgjsre h a n s H ovedbog. A f H ovedbogens alm indelige Casse- C o n to m a a e a ltid , ligesom a f Cassererens Cassebog, kunne gives noiagtig U nderretning om Cassens T il
siand i A lm indelighed; a f de svrige specielle C on
toer U nderretning om, hvad a f C asse-C o n to en sIn d - ta'g t og U dgivt for enhver a f de enkelte G ren e isirr er in d tag et eller u d g iv et, og hvorledes enhver G re e n s C onto baliancerer.
h-
4-B ogholderen fsrer endvidere TZvcrsinrens S e k re ta ria t; til hvilken E nd e han under In sp e c to re