Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udg. af L. Engelstoft.

Titel | Title: Universitets og Skole-Annaler

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1806; Bd. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Andreas Seidelin, 1806-1813 Fysiske størrelse | Physical extent: 14 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

'' ' ^{. . .} r - ' ^

X

S '. > o

/ ^ > - >

. V

-

' /

' > .

.

j

- i . - l .

U n i v e r s i t e t s og

S k o l e - A n n a l e r .

1 8 0 6

*

A n d e t B i n d .

»

U d g i v n e

af

L. E. n g e l s t o f t,

Prosessor i Historie og Teographie ved KjodenhavnA Universitet, Secretoer og Lureauchef i Direktionen

for Universitetet og de loerde Skoler.

K j s b e n h a v n .

T r y k t hos cg f o r l a g t af A n d re a s S e i d e l i n ,

^ > store ZtannikkstrLde dio. 45. ^

L - ^

5"^'. - ''

L? » ^ ' '^{^} >

. . ^{' /} s ^ >1

tz

. ' k ' .-' ' i)

^ /r-

L *> » ',

fZ

- ' >

!

i l z-^s-v

A

> >

!l

/

r . > .

V k > ^ - - >

< . ! ;

tz

- » .

< . '

, > '

' -

> 4 ^{/ ^}

' ^

" / - - ^ ^

Fv -» - 'i, M - ? ' ' . r.

I n d h o l d .

T r e d i e Q v a r t a k .

A f h a n d l iN g e r .

^ Side.

I. r)orssg til Besvarelse afben for Aaret r⁸o⁵ ud-- . satte historiske Priisopgave, af Canbid. Thevl.

N . S c h a c k . « » r.

. L. U n i v e r s i t e t e t.

I. Offentlige Foranstaltninger - - ^g,.

I I . Akademiske Examina » ^

I I I . Privat,Inscriberede - » » - 1,7.

IV. B efo rd rin g er, « - - - »> n 8. v . Prom otioner . - - - - » - 1 1 3 . V I. Akademiske S m a a lk rifte r » » » 120.

V I I. Blandede Efterretninger - - - rzs.

6 . D e lc e r d e S k o l e r . ^

. . . .

I. Offentlige Foranstaltninger - - « ,33.

I I . A fg a n g , æ re s b e v is n in g e r o g 'B efo rd rin g e r - I I I . Litterarisse Produkter, det larde Skolevcesen

vedkommende - - « - r5o.

IV . Blandede Efterretninger - - . - ,53.

v . U n i v e r s i t e t e r o g H o i s k o l e r i Z llm in d e l i g h e d .

I. Udtog af General-Directoren for den vffent' lige Undervisning, S tatsraad F o u r e r o y ' S Indberetning over det offentlige Skole- og Op­

dragelses-Vasens Tilstand i Begyndelsen af

Aaret 1306 - - - 16a..

I I. Blandede Efterretninger « ¹⁷⁷.

F l e r d e Q v a r L a l .

A f h a n d l i n g e r .

Side.

I. . " o g l e Bemærkninger til Oplysning a f det S y o r g s m a a l : eroe S tu d e r ndes Antal i O an»

mark for stort? at U d g i v e r e n - - itzg.

II. M o d ersm aalet, betragtet som en vigtig Deel , af den studerende Ungdoms Undervisning i

S k o lern e; af Prof. R ost ed. - « - 20Z.

- I I I . Onr den gavnlige og ssadelige Indflydelse, som er nærliggende Academie kan have paa

S k o le r n e ; af Prof. K r o g M e i cr. » ^ 224.

«

-t c

«-k L. U n i v e r s i t e t e t .

I. Forelæsninger ved KikbcnhavriS Universitet og det vadagogisse S e m in a r iu m i V inter- Semestret i 8«6 — 1807:

Ved Universitetet - - -

L I der vccbagoglffe S en u 'n ariu m - - II. Academisse E x am in a - » »

I I I . 'Flivannseriberede - - - - -

IV . Eiterretnina angaaende den Afbigt, J a c o b L a n g e b e c k i sin Tid m a a n e giore Consisto- riliin m. v. (meddeelr af S e c r - W e r l a u f ) .

V . Acadeiniske Hoitideligheder - - - V I Acodemlsse S n ia a s k r iite r - » V I I . N e c r o l o g i e

v m . Blandede Efterretninger - - -

-24Z.53.

s ⁵⁵.

- 78.

279.296.

Av'.296.

Z 0 2 .

O. D e l « r de S k o l e r .

I. Offentlige Foranstaltninger - - - 3o§.

I I. StipendiefordelmH - . - - 317.

H l . Skolehoitidcc - - ' - - z>8.

I V Befordringer og JEresbevisninger - - 7,52.

V. Skoleskrifter - - » - - - 333.

O . U n i v e r s i t e r og H s i s k v l e r i A l m i n d e l i g h e d .

Blandede Efterretninger. - - - 333

.9.-e

.9, .1«»Li

.3«

-V-8 -er-s?

O?

F o r s e g r i l B e s v a r e l s e a f d e n f o r A a r e t 1 8 0 5 u d s a t t e h i s t o r i s k e

P r i i s o p g a v e :

Hvikusnam rnoilis in NorveZia vires sumssrit Ikier.

sreiria kapails, et guici iniie 6srnvi in iioe reAnurn reciun^Lverit, noniluni curn Danis.

eonjuncturn?

(H vorledes rodfccstede det pavelige Hierarchie sig

i

N orge, og hviken skadelig Indflydelse havde sam­

me paa dette R ige, fsrend dets Foreening med D an m ark ?)

af

N. S c h a c k ,

Cand. Theol. Alumnus af det pcrdagogisse Seminarium og Elersens Collegium.

1

(D ette Forssg blev hckdrct med Accessit).

§ o r E n h v er, som indseer og foler det V elgjorende i en ved faste Love og gode politiske F o ran staltn in ­ ger vel indrettet S t a t ; for E n h v er, som kjender

/

S am drK gtigheds og borgerlige D y d ers N sdvendig- hed til en S t a t s O pkom st, Vedligeholdelse og F lo r; for E nhver, som har overvejet og ved H jelp

Universit. vg Skole-Annaler. 1806. 2. D . A

a f H istoriens Lys allerede gjort sig et alm indeligt B egreb om , hvilken um iddelbar Indflydelse R eli­

gions- og Kirkevcrsenet i en S t a t , formedelst dets inderligeForbindelse med Politik og M o ralitet, har paa a lt dette — for enhver S a a d a n m aa Under- sogelsen a f et S p s rg s m a a l, der angaaer hsistmcerk- vcrrdige, stisnt i det Hele ssrgelige V irkninger a f en m isbrugt R eligion og et mod S ta te n vcrbnet, sig selv som sidste Hensigt betragtende, H ierarchie, M re et i sig selv vigtigt og lcrrerigt A rbeide, og al- lermeest da, n aar disse. Underssgelser have F<rdre- landet selv til nærmeste G jenstand.

J e g troer mig saaledeS med R ette fritaget fra enten udfsrligere at udvikle det frem satte S p o rg s- m aals V igtighed, eller a t give Undskyldning fo r, a t jeg, stjsnt mig selv mine E v n ers Utilstrcrkkelig- hed bevidst, dog havde Lyst til og vovede paa a t kor­

stoge mine Krcrfter i denne A nledning. A ltsaa lige til S a g e n .

U agtet min Hensigt her ikke kan v»rre, a t le.

vere noget Fuldstændigt om Christendom m ens I n d - fsrelse blandt vore nordiste F orftrdre, troer jeg det dog ikke uhensigtsm æssigt, a t forudsende en kort Udsigt over de vigtigste indvortes og udvortes G ru n d e , der befordrede Christi Lieres Udbredelse i N orden og navnlig i N orge, for saaledes g rad v is a t rm rm e mig til det egentlige M aal.

G aae vi tilbage i T id e n , for a t ransage A arbogerne, finde v i, a t , saa forstjellig O d in s L«re i det Hele end v ar fra C hristendom m en, den­

ne dog, saaledes som den da lam es og behandle­

d e s, havde m ange udvortes Cerem onier, der stem­

mede overeens med de O d in ian ste, hvilke bidroge meget til dens lettere Antagelse og videre Udbre­

delse; og delte regner jeg til de indvortes G ru n d e som befordrede Christendom m en. H ertil horer og- saa dette, a t adffillige a f vore nordiste F o rfa d re s R eligions-M eninger havde megen Lighed med C h ri, stendommens L«re. D e aeldste S k a n d in a v er phi- losopherte angaaende det H eles Tilværelse narsten paa samme M a a d e , som M oses. Jo rd e n tilstrev m an alle T ings O prindelse. S o le n og de ovrige H im m ellegem er, hvis evige uforanderlige G an g firax bemarrkedes, kunde lkke a f sig selv bevæges og holdes i deres stedsevarende L igevagt; der m aatte altsaa varre et Barsen til, som styrede det H ele:

^ D enne kaldte m an a ) A l fa d e r , den store og , frygtelige, den trofaste, der giver S e ie r og Lykke l til alle sine H elte, den oplivende og forstyrrende, i den vise og ufattelige, alle T ings O p h a v sm a n d , s som var for G uder og M ennester, og som stal blive , efter disse, som fra sit ophsiede Opholdsted overstuer

A 2

«) Lagcrbn'ng, S w e a . R i t . H is t., I. P ag . 4§9 — L2.

det hele V erd en s A lt — M ennesket skylder ham sin ubodelige S je l L ), d er, n aar Legemet oplofts i S te v og A ste, bliver uforgængelig. D e l synes den yngre O d in s Ankomst til N orden heri a t have a io rt nogen F o ra n d rin g ; asiatiske S a d e r og Tanke- m aade udbredtes, og fortrængte de fsrste simple og ukonstlede B egreber i R eligions-A nliggender.

N orden opfyldes med Rogelseskar og mystiske B e- siankelser; ved Offere c ) , ja blodige Offere gjore m an sig G uderne forbundne, eller forsone de for- tornede; S alv elser og In dvielser blive alm indeli­

ge; ved V aabendaad og voldsomme D odsm aader stal m an bane sig V eien til sine salige F o rfa d re ; m en i denne egentlig odinianste R eligion fandtes doa stedse m eget, der havde O verensstem m else med de C hristnes L are, faaledes, som den i hine A ider la rte s og sorklartes. V i ville bemarke nogle

saadanne P u n k ter:

i ) A f tvende ved S tran d b red en liggende K lip­

per stabtes en M a n d og en Q vinde , Askur og E m b la , fra hvilke hele M ennestesiagten nedstam- m e r : H vor let a t forandre disse N avne til A dam

og Eva!

L) Edd. D a m e sa g a 3.

e) Adam. B r e m e ils ., situ V an . 6 . 2Z4.

s)

Ef­

terkommere levede, som M o ses's, A dam og E v a,

i

Uskyldighedens T ilstan d , in d til de bleve forforte a f Q vinder fra Io tu n h e im e ).

z) V o re F o rfad re dyrkede utallige G u d e r, blandt hvilke O d in v ar den fornemste. P a ra lle l med ham sattes nu de C hristnes G ud.

4 ) D en O d in Nærmeste var T hor. H a n kal­

des H im m elens og J o rd e n s S s n . H a n s R ige v a r T ro og S a n d h e d ; han v a t et V a r n og T ilflugt fok alle Ulykkelige. H an v ar fod M enneske, havde igjennem gaaet m ange B esvæ rligheder, og seiret;

h an blev fristet a f / ) Loke, den eneste onde G u d

i

N orden. D en n e v ar F ad er til den midgardske S la n g e , J o rm u n g a n d u r, der udspyede G ift og Ulykker over hele Jordkloden, og som p aa den yder­

ste D ag ffulde overvindes a f T ho r. H v or over- eensstemmende med de C hristnes Lare om C hristus, M y th en om Dicevelen og S la n g e n !

5) D en tredie G u d v ar F re y r , G u d for E e- riighed og F rugtbarhed. Disse vare de sverste G u d e r; disse vare de, som vore F o rfa d re , efter -Odins L a re , tillagde V erd en s Skabelse. P a a en T id, da der hverken fandtes H im m el eller A fgrund, fastede de J o r d e n , og skabte Lys d e r, hvor A d e § )

- ) Edda Dcrmesag. 12.

/ ) Edda Dcrmesag., 4r-

§) Vvluspa 3. Edda Dames, s, 4. b.

og Tomhed hidtil havde hersket. H vor ligt M o ses's F o rte llin g om Skabelsen, og de Christnes Lere om

G u d fad er, S o n og H elligaand!

U nder disse stode nu m ange m indre G u d e r, og blandt de fornemste a f disse var F rigga. H u n an- saaes som M oder til T h o r, og par saaledes ikke meget forskjellig fra C h n stu s's M o d e r, M a ria .

D e F o rre tn in g e r, som tillagdes de fleste a f deres U nderguder, som F re y a , B ra g a , T y r , va­

re for en D eel overensstem m ende med de Christ­

nes M eninger om Englene. K o n g er, der havde udm erket sig ved V iisd o m , M o d og T apperhed, bleve ikke sjelden efter deres D sd forgudede. D ette v a r T ilfald et med en Konge i S v e rrig , ved N avn K) Erich. F ra denne S id e kunde de C hristnes Helge­

ne altsaa ikke finde nogen Vanskelighed. M irak ler vare dem ei heller fremmede, da Q d in og T hor ofte giorde Underværker, isår ofte forvandlede sig. Loke h av d e, ligesom de C hristnes D iev el, ofte paataget sig en eller anden Skikkelse, n a a r han vilde udfore sine ondskabsfulde P la n e r; Hovedtrekkene i h an s C haracter vare de sam m e, som hos de C hristnes D ie v el.

-Ogsaa D a a b kjendte vore hedenske F o rfed re.

D e overoste derved smaa B o rn med V an d , og gave dem N a v n ; fslgelig kunde den let om byttes med de

k) Rembert. Vita Cap. ²Z. §. 7 -- 8.

C hrisines. V ore nordiske O ld tid s P ittegrim s R ei- ser til H erth a, O d in i S ig tu n og flere S te d e r , forandredes ved C hristendom m en, for de R ig e til Jeru salem og P alæ stin a, for de F attig e til N o rd ­

boens egne H elgenes G rav e f. E x. til S t . O lu fs . Endelig m aae her endnu tilfoies deres M en in g om V erd en s E nde og G u d ern es D o m , der er saa beslægtet med de C hristnes, a t m an med H ull- m ann r) n isten m aatte fristes til a t tro e , a t S t i f ­ teren a f S k an d in av ern es R eligion havde v a re t be- kjendt med Christendom m en K). I tre A ar ffulde en ulykkelig V in te r med vedholdende S to r m og U veir rase over Jordkloden; disse Ulykker, forme­

rede ved S t r i d og blodige K rig e, ffulde i tre paa- fslgende A ar fo rstsrres; F o ra ld re og B s rn ffulde drage til F eld ts mod hinanden ind byrd es; odelag- ge og dråbe hinanden. S o e l og M a a n e ffulde form orkes, Jo rd e n og B iergene revne; Ulven F en- r is og den m idgardffe S la n g e (U h y rer, avlede a f Loke) ffulde odelagges; H im m elens og A fgrundens

G u d er stride mod hverandre, S tje rn e n e forsvinde a f F irm am en tet og J o rd e n fo rtå re s a f I l d . M e n en ny og lykkeligere V erden ffulde frem kom m e, J o rd e n vise sig i forffisnnet D ra g t, og en ny M e n ­

neskeslægt fo rp lan tes. B a ld u r, den fornemste og

»') Handb. d. Geschichte von Schweden, Cap. r. P. 49.

Voluspa. 43 og Edda Damesag. 48 — 49-

viseste blandt A serne, stalde opvcekkes fra de D sde, og leve i Lysets og F redens B o lig e r, hostende en evig B elsn ning for sin D yd og Retstaffenhed.

Disse vare de vigtigste i n d v o r t e s G r u n ­ d e , der hjalp til a t befordre Christendom m ens Ud­

bredelse, uagtet de dog ikke vilde have form aaet a t gisre den seierrig i vort N o rd en , om ei tilfældige u d v o r t e s Om stændigheder havde m edvirket, og

disse kalder jeg de u d v o r t e s G r u n d e .

M ed det 9de A arhundrede begynder egentlig Christendom m en i N o rd en ; thi lad endog nogle m en e, a t der lcrnge fsrend den T id v ar arbeidet p a a N ordboens O m vendelse, er dette deels ube- v iist, deels i al F ald steet med saa liden H eld , a t dens Begyndelse ingenlunde kan ansirttes fsrend ovennævnte T id. In g e n havde ind til den Tid vo­

vet a t pracke Christendom m ens L«re for et saa kri­

gerist F o lk , fom vore F o rsird re, der med deres S tre ife rie r forstokkede den stsrste D eel a f E u ro p a.

M e n just disse bleve en A nledning til, med I v e r a t arbeide paa dens Udbredelse hos dem ; thi M il­

lioner Arm e havde ikke form aaet a t standse de stridba- reN o rd m an n er, og R eligionen eene ansaaes som det M id d e l, hvorved m an kunde gisre dem fredeligere, vg saaledes standse deres odelcrggende P ly n d ren og M y rd en . D e tte Foretagende blev derfor besluttet

p aa et Concilium til Aachen (8 1 7 ) af Keiser Lud­

vig den From m e og P av e Paschal den F o rsie; Eb- b o , Erkebisp til R h e im s, paatog sig a t vare C hri- siendvmmens Tolk i N o rd e n , og med en pavelig B ulle afsendtes han til D annem ark og S v e r r i g n ) .

H ovedindholdet a f B ullen er folgende: " D a vi have e rfa re t, a t der i N orden boe nogle F o lk ,- som hverken have Kundskab om G ud eller ere igjen-^

fsdte ved D a a b e n , men leve i D odens S k y g g e, og i deres Uvidenhed tjene mere det S k ab te end S k a ­ beren, saa have vi derfor troet, a t burde til S a n d ­ hedens Udbredelse stikke til hine E gne n a rv are n d e vor hoiarvardige B ro d er og M edbistop, E b b o ,

Erkebisp a f R h eim s."

H a n s O phold v ar her kun kort, og, stjsnt han v a r den fsrste L egat, som P av en hidsendte, blev Christendom m ens grundigere Udbredelse og R od- fastelse dog egentlig forbehdldt den adleA nscharius fra Klosteret Corvey i V esiphalen, som ved A aret . 8 2 6 ankom til D an m ark . ' D en n es lykkelige Frem gang skyldes fornem lig den jydste Underkon­

ge H arald K lak, der under sit 'O phold ved Ludvig den F rom m es H o f havde tilligemed sin K one og

H o f - S t a t antaget C hristendom m en, og ladet sig

. . ^{^}

O Pontovpid- segles, elan. I, x. lg.

m ) sammesteds.

»r) Pvntopp. a. S t- I. s6. ' ' '

dsbe, og ved sin Tilbagekomst til sit R ige troligen understøttede Anscharii Bestræbelser. S e lv lod den­

ne La'rer 8 2 7 oprette en Skole i S le s v ig , kjobte a f Landets B o rn et vist A n tal, som han selv uderviste og dannede til tilkommende M issio n airer, stiftede er F a ttig h u u s i B re m e n , hvor han for siorste D eel underholdt de F attig e paa sin egen B ekostning, brugte G av er og O vertalelser til a t vrnde R egen­

terne og de Fornem ste, sorgede for Enker og F a- derrlofe, frikjobte F an g er og T ra lle , og ved sin Klogstab og Retskaffenhed indtog alle for sig og den L a re , han forkyndte, saa a t han med R ette for­

tjener det harderfulde N av n a f N o r d e n s A p o ­ s t e l . H a n s Exem pel efterfulgtes troligen a f h an s M edarbejdere R em bert og G au b ert.

D e F orfslgelser, Christendommen siden efter m aatte undergaae i D an n em ark , vare nu ikke istand til a t udrydde den eller for stedse a t standse dens visere F rem gang; )a endog de stsrste P iin s le r bidroge, ved de paafslgende M a rty rie r og I e rte g n , til sam m es videre Udbredelse.

H ertil kom , a t R egner Lodbrogs grusomme D odsm aade i E ngelland ansaaes som en S t r a f , han havde paadraget sig ved a t forfslge de Christ- ne, og 0) E rik B a r n s forandrede Tankem aade til- ftreves de C hristnes G ud. O m denne sidste siger

-) Pontopp. a. S t. ¹. 45.

S a r o : "^L N tum IN excolsnllL religions se gessit, ovaMum SAeiLt in ssPernsnZL.''

Ikke m indre heldig Frem gang havde Anscha- riu s i K ongeriget S v e r r i g. A aret 829 kommer han til B irk a eller B io rk o , hvor Kong B jorn p aa H aga modtog ham med V elvillie, og gav ham Til«

ladelse a t forkynde Christendom m en. D e Chrifl- nes A ntal tiltog her snart anseeligt, og den forsis Kirke i S v e rrig indviedes a f G au b ert. M en F o r­

følgelser opvackkes mod de C hristne, Lcrrernes Huse nedrives, G au b ert og han s M edhielpere fordrives, og Christendomm en tru es med U ndergang.

Anscharius kommer andengang til S v e r r ig , O lu f Skotkonning giver igjen Tilladelse til a t dsbe og forkynde Christendom m en, og R em b ertu s trce- der i Anscharii Fodspor.

N u n o rm er sig den T id , a t Christendom m en kommer ind i Kongestammen, da R agnvald Ulfsen, en J a r l fra V estgothland, Kgter den norste O lu fT ry g -

vesens S sste r paa de V ilk a a r, a t han stulde a n ta ­ ge den nye R eligion. D e tte stede A aret i o o o , og fra den Tid deeltes han s Kjerlighed mellem Prindsessen og Christendom m en. Tvende J a r le r fra N orge opholdt sig paa den Titz ved den svenske Konge O lu f S kotkonnings H o f, og den eene a f

disse giorde det L svte, a t , om han v ar lykkeligt a t

feire over O lu f T rygvesen, vilde han blive C hri­

sten; E e ire n v a n d tes; J a r le n h o ld t, hvad han havde lovet, og B roderen efterfulgte hans Epem -

^ pel. V ed samme Tid antog O lu f S kotkonning C hristendom m en, og lod sig dsbe a f S t . S ig frid fra E n g e lla n d ,, og da det nu blev kongeligt a t vcere C hristen, lod P rindferne og den stsrste D eel a f Krighceren sig dsbe. P a a denne M aade nærmede D an m ark og S v e rrig , ved Anscharius og andre udenlandske og indenlandske M issio n a ire r, sig a lt nreer og meer til Christendom m en, og da det fsrsie S k rid t saaledes v ar g io rt, sammenstsdte m ange andre udvortes O m stæ ndigheder, der bidroge til samme Siem ed.

N ordboernes R eiser, S e ila d s og H andel med E ngelland, Tydskland og andre christne Lande frem ­ bragte hos dem S m a g for Christendom m en. D e fan d t i disse Lande mere P r a g t, flere L uxus-A rtik­

ler og stsrre udvortes V elstan d , og hvad var vel m eer n atu rlig t for disse halvstebne M ennesker, end a t tilskrive saadanne F o rtrin disse Landes G u d e r?

LEgteskaber med christne Prindsesser gjorde h e r, som paa andre S te d e r , ogsaa meget til sam­

me R eligion s Udbredelse. D e tte gjelder om det an fsrte Exem pel i S v e rrig . D ette var og T ilfa l­

det med den polffe Prindsesse G u n h ild , d er, ved sit G iv term aal med S v e n Tveskiwg, forhindrede h a n s

Lorfslgelser mod de Christne. Thyre DannebodH

Indflydelse paa hendes S e n H arald B la a ta n d , form aaede ham til a t lade Christendommen offent­

lige« lare. N ordboernes Nedsættelse i de ved K ri­

ge og R sverie erobrede chrisine Lande gav dem og norm ere A nledning til a t blive bekjendte med denne R e lig io n , saasom O stm annernes i I r l a n d ; N ord- m annernes i F ra n k rig , h v o r, det efter dem kaldte N ordm andie blev dem overladt, paa V ilk aar a t a t lade sig dsbe; de D an stes i O stangeln og N ord- thum berlaud. Alle disse lode sig for det meste dobe, og. da mellem dem og deres tilbageblivende Lands­

m an d en bestandig Forbindelse vedblev, m aatte dette nsdvendig gjsre meget til Christi L ares F rem ­ gang i N orden.

M en ligesaa meget og mere udbredtes R e li­

gion i N orden ved M a g t og T vang. V ed K rig nsdte Keiser Henrich a f Tydstland i A aret 9 8 4 den danste Kong K nud til a t lade sig dsbe. Keiser O tto den zdie drog 9 8 8 med sin K rig sh a r Lgjen- nem S le sv ig til J y lla n d , og efter et vundet E la g mod den danste Konge H arald tvang ham til a t lade sig og sine U ndersaatter christne, og lod den svenste Kong Erich tilligemed den norske R egent H agen J a r l , der vare komne de D anste til H jelp , ligeledes antage Christendom m en, stisnt de snart viste, hvor lidet oprigtig deres Omvendelse v a r; thi

saasnart Hagen J a r l var bleven fri, stilede han til

S k a a n e -s), satte der baade P ru ster og Lcrrde i Land og offrede til Afguderne. H erover sendte Kong H arald tvende J a r le r ^ ), U rgutriot og B ri, m iistier, med zo S kibe og nogle S o ld a te r til N o r­

ge/ der med V old og M o rd udbredte Christendom- m en; men ved H agens Hjemkomst toge de F lu g te n , og V irkningen a f deres kraftige R eligionsudbre- delse ophorte.

E fter saaledes korteligen a t have viist de for, nemste indvortes og udvortes G runde, som i D a n , og S v e rrig bidrogetil C hristendom m ensS eier over Hedenstabet, nam uer jeg mig nu meer til m in egent, lige Hensigt, den nemlig, a t vise samme R eligions, F orplantelse i N o r g e .

D e t fsrste S p o r , m an finder til Christendom , m ens Begyndelse i N o rg e, er under Kong H agen Adelsteen; o p d ra g e ti Engelland hos Kong Adel, steen, efter hvem han har sit T iln av n , havde han faaet S m a g for V idenstaberne og Christendom m en, besluttede a t indfors samme i N o rg e, og betjente sig til sin Hensigts O pnaaelse a f e n beundringsvwr-

§) Pontoppi'd. a. S t . I. 66 ncrvner Vendsyssel, .hvil-' ket modsiges af S n o r . S tu rle s.

,-) Pontoppid. Annal. i. 66. Her maae anmcrrkes, a t nogle henfore ovenncevnte I a r l e s Sendelse til Norge til Keiser O tto og ikke til Kong H arald.

dig Klogstab og Forsigtighed. Thi da han ved sin Ankomst til N orge fandt hele Landet hedenst, op- fyldt med A fgudernes Tem pler og Offersteder, for- udsaae han v el, a t han ikke med M a g t eller p aa eengang kunde omvende disse ved F o rfad ren es G u ­ der og Skikke saa haardnakket hængende N o rd ­ m a n d ; han stjulte derfor i Begyndelsen sin H en­

sigt, og lod det vare nok ved lemfældige M id ler og gode Lovter a t lokke sine narm esie V en n er til a t erkjende denne R e lig io n , for ved dem a t virke paa A lm uen. E fter saaledes at have vundet nogle a f sine L andshsvdinger, henvendte han sig forst t i l '

N id aro s (T ronhiem ), hvor R ig ets S ty rk e da v a r;

og da han havde ladet hidkalde en B istop og nogle andre christne Lurere fra E n g ellan d , lagde han sin Hensigt tydeligere for D agen. H an begyndte med Indstiftelsen a fS o n d a g s - og F re d a g s-F e sten , hel­

ligholdt de sisrste christne H oitidsdage, befalede ved en Lov, at begynde Ju le -F e ste n paa samme T id , som de C hristne, da de hidtil havde begyndt den med H oge-Nat eller M id tv in te rs N a t, og a n ­

ordnede, a t enhver M an d til denne Fest stulde have saa meget A l, som der kunde brygges a f en M a le M a lt (F ierding M a lt). E fter denne Begyndelse lod han D onderne indstevne til en Thingdag 5 ) , indsatte nogle P ra ste r, bod Folket a t afstaae fra

Hedenskabet og a t lade sig dsbe. H erp aa samlede Kongen a tte r Folket til Froste-Thing r) (L ornitia - I'rosrenki?.), og aabenbarede det her sin Hensigt an-

gaaende Christendom m en: " a t det nem lig ffulde antage den christelige R elig io n , og troe paa en G u d , C hrisius, M a ri« S o n " ; men han fandt hos P on d erne saa stor M odstand, a t de endog tvang ham til, paa deres O ffe r-H sitid a t uddrikke r<) O d in s , T h o rs og B ra g a s Bceger, sam t a t cede Hesiekjod, hvilket var som hine T id ers S ch ib o leth , ar hvo der spiste Hestekjsd, gav derved tilkjcnde, a t han ikke var Christen. D en S o rg og ZErgrelse, dette og meget andet forvoldte H agen A delsteen, forbittrede ham den ovrige Rest a f hans D age, ind­

til han A aret 9 6 2 i en Træ fning mod sin B roder- son og E fterm and H arald G ra a fe ld , blev dsdelig saaret, og opgav sin A an d , uden a t have opnaaet sin Hensigt.

D e forsie indenlandske F y rster, som efter H a ­ gen Adelsteen fsgte at befordre C hristendom m en,

1) F ro ste -T h in g s Lov har sit N a v n af T ronhiem s Thingsted, Frvste i Tronh^ F jo rd , hvor den blev givet ai Hagen Adelsteen, hvortil han betiente sig fornemlig af S ig u r d 2arl og andre Lovkyndige eller

saakaldte Lagamarnds R aad.

rr) S n o r. S tu rle s. i . , Pag. -43 og Pontopp. A n n a l . I . , P ag . 66 - 63.

l

t l

8 n 6 (1 n

z.

li

a

r

f t

ir 6

f t

'S

f t

G u n h ils S o n n e r der allerede nE ngeSand hav­

de antaget sam m e, men med m indre Klogstab og

lige-flet Lykke. ' ^ '

-Oluf T rygvefenL B estrabelse for Christi L ares Udbredelse var vel meer heldig end H agen Adel­

stens , men h a n s Frettigangsm aade" grusom og

umennestelig. » s '

S e lv havde h an under sit O phold hos S y tlin - gerne, ladet sig dsbe og'undervise i Christendom - m e n , og derfra medforr P ra s te r^ r), og andre i denne R eligion oplarte M a n d . E fter et kort O p ­ hold i E ngelland, seilede han til N o rg e, for a t m odtage R egjeringen, og med den B eslutning a t omvende sit hele R ige til den christeiige R eligion.

H eri fulgte h an , som H olberg 2) udtrykker sig, ikke Apostlernes Fodspor.; men mrd- K aarden i H aanden drog han fra en P ro v in d s til en an d en , og spurgte F o lk et, om de vilde v are C hristne; de som da satte sig til M o d v a rg e , og ingen Lyst viste til a t ombytte en R elig io n , de ikke kjendre, fordi ingen havde la r t dem den , med F ordom m e, arve­

de fra deres F o rfa d re , og i hvilke de hidtil havde fundet deres Rolighed og Lykke — bleve. enten ja ­ gede ud a f L andet, b ra n d te , druknede eller ned- sablede. I ovrigt m aatte Politiken rakke V o ld ­

er) S n o r r o S tu rle s. I-, Pag. 169.. . .^ ) ibidein, Pag. 223.

2) D annem . Hist. I . , P ag. 92.

Universit. og Skole-Annaler. »Los. a B . B

- f

< !

somheden H a a n d e n , og ved disse M id ler opnaaede -c han sin Hensigt. I Begyndelsen gik han frem li- »il gesorn H agen Adelsten. V ed Lofter om M a g t og tzc R igdom overtalede hajf:sine S vogere T horglir og gr H y rn in g , sin S te d fa d er LoediN' og flere aftN orges tzs mægtigste, o g an seetesteM an b til at hylde denne Re« »s' ligion og a t v are sig behjelpelig i sammes videre 02 Udbredelse blandt A lm uen, ' og da han derpaa n ar- ri

mede sig sin P la n s Udforelse, vare de de forste,

som samtykkede; deres, Exem pel efterfulgtes, stjont jn u v illig , a f A lm uen, og hele den sstlige D eel a f V i- »il gen m aatte lade sig christne. D e t samme stede Z6 sirax derpaa i den nordlige D eel.

H erp aa drog han til R ogaland og bestemte en m T hing -D a g . D e her-forsam lede B sn d er havde Z6 foresat sig a t tilintetgjsre h an s Hensigt. M en da nc ved et M irakel (d e t er ved K ongens og de tause Hi V a a b e n s frygtelige T ru d sler) ingen vovede a t gjsre zi In d v en d in g er mod K ongens V illie , ja selv de tre s i

fornemste T a lsm a n d tabte baade M a a l og M a le , blev S lu tn in g , a t de lode sig dobe, og antoge den

christelige R elig io n , som de hverken kjendte eller i - L rsd sig om a t kjende.

I H ordeland vandt Kongen paa G ulething «) («

- < »

«) Gule - T h in g s Lov blev givet af Hagen Adel- »l:

steen, og har sit N a v n af Guloe i Nordhordeland

i nuvarende B erg en s S t i f t , hvor den forbedret,

i Landshsvdingerne, bed a t give sin S ss te r A strid, i til deres F ra n d e E rlin g S k ja lg s s s n , en M a n d f som der formaaede m eget, paa de V ilk a a r, a t de s ffulde lade dem dsbe; og deres Indflydelse havde i den samme V irk nin g paa den ringere Almue. E n r Fslge a f Kong -Olufs V in te r - O phold i O p lan d og

! R om m erige var ligeledes C hristendom m ens Udbre- l delse der ved de sædvanlige kraftige M id le r, da

> alle, baade store og sm aae, som vovede a t mod- l satte sig, bleve tvungne og uden S kaansel straffede f for deres M odstand. P a a S sn d m o e r og N ord- l m ser lod han nedbryde A fg u d s-T em p lern e, og lod r B sn d ern e V alg et mellem a t stride med sig, og a t 1 lade sig dsbe; deres S v agh ed byd dem a t valge det s sidste. P a a A re ssnderflog han med egen H aan d 2 T h o rs og flere A fguders B illeder, dra'bte B sn d er- i nes Anforer I e rn ff ia g , og saaledes tvang dem til ) a t nedlagge deres V a a b e n , lade sig christne, og t udlevere G id sler. D enne K onges I v e r for C hri- l stendommens Udbredelse strakte sig ikke blot til S det egentlige N orge, men og til de N o rd m a n d , s som v ar boesatte paa I s l a n d , hvorhen han sendte ss Prcesten T h an g b ran d , der i Folge H istoriens V id - n nesbyrd var en stark K iem pe, som i sin Nidkier- st hed endog drabte de G ienstridige, uden a t vi finde n noget o m , a t han prakede for Indbyggerne, hvilke

sornemlig af Magnus Lagabater, siden efter galt.

S n o r . S tu rle s. iffe D e e l, P ag. 260.

B 2

2S

Uden T vivl heller ikke vilde have forstaaet ham , da han v aren Cachser, og formodentlig ikke forstod an

det S p ro g end sit eget. I svrigt vare I s la n d e r n e ikke saa vrangvillige til at antage denne ny L u re, da m an gav dem Lov til a t ude Hestekjsd og a t omk omme de B o rn , som de ikke stjottede om a t opfsde. D e n ­ ne O lu f Trygvesens I v e r for Christi L ares Udbre­

delse blev efterfulgt a f O lu f den H ellige, ved hvis utræ ttelige Nidkjerhed Hedenstabet reent blev ud­

ryddet, mangfoldige Kirker opbygte, og R iget for­

synet med engelste og tydste P ru ster eller M issio­

n u rer. I V igen lod han ved en Lov denne Lure forkynde og stadfuste, og fandt her surre Vanske­

ligheder, end sudvanligt var i N o rg e, a f fslgende G ru n d e :

a) D e sachsiste og danste christne L) K jobm und breve paa de T ider megen H andel i N orge og for- nem lig i V ig e n , og deres idelige O m gang m aatte natu rlig virke meget paa D ig ernes T unkem aade, isuk paa den Tid, da den alm indelig G ju rin g i R e ­ ligio n s-A n lig gend er, m aatte give det meste S t o f til daglige S a m ta le r.

d ) D reve K jobm und fra V igen deres H andel i E ngelland, F la n d e rn , Sachsen og D an m ark sam t anore christelige Lande, og disse m aatte igjen have megen Indflydelse paa deres L andsm und.

L) S n o r . S tu rle s. I I . , Cap. 62, P a g . 71.

c) V are ogsaa deres Krige i christelige Lande en G ru n d til deres S m a g for C hristendom m en, og sammes Antagelse uden nogen synderlig V a n ­

skelighed.

D og ikke allevegne blev denne O lu fs nidkjere Bestræbelse for Christi Larres Forplantelse saa fre­

delig optaget, som i V igen. I Tronhjem f. E p . giorde B sn d ern e Opst and, forsagede Christendom - m en , offrede til A fguderne, saa Kong O lu f med B ispen S ig u rd m aatte med M a g t og voldsomme M id le r tvinge dem til igi m a t antage den. S a a le - des gik de og paa O plandene og Loe, hvor G u dd ran d , der var som Konge over D a le n e , og efter hvem de kaldes, var den fornemste O prorer. H er var det, a t c) Kolben den Stcrrke sonderstog T h o rs A fguds­

billede, og bestjannmede alle dets Tilbedere. D e ­ res Epem pel fulgte In d v a a n e rn e a f V v s og B a l­

ders ^ ) , men havde ogsaa disses S kiebne. E fter- a t Kong O lu f var drcrbt i S la g e t ved S tik ie sta d ,

,

blev han e) helliget, og Geistltgheden vidste a t m a, ge det saa, a t hans Hellighed bekræftedes ved m an ­ ge Ie rte g n .

D e , som efter O lu f den H ellige, bidroge til Christendom m ens videre F orplantelse, vare M ag-

o) S n o r . S tu rle s . I I , P ag . 1 7 1 — 77.

«i) S n o r . S tu rle s. I I . , P ag . 196 — 97.

-) S n o r . Slurkes. I I - , P ag . 386.

P a v e n s U surpationer eller Frygteligheden a f h a n s V re d e , da det endnu vovede a t have sin S tem m e mod Cleresiets Anmasselser, og ikke uden E ftertryk a t forsvare sin Selvstam dighed mod begge.

O m endstiont derfor N orden allerede l<rnge havde erkjendt den christelige R elig io n , havde dog den p a v e lig e 'M a g t for G regor den 7de endnu ikke meget rodfaster sig, og Erkebispen i H am borg v a r, indtil Begyndelsen a f det tolvte A arhundrede, n a- sten det nordiste Cleresies. eneste -Overhoved; men

fra den T id a f, at de nordiske Lande erholdt deres ! egne E rkebisper, fik ogsaa P aven mere um iddelbar

Indflydelse, der gav H ierarchiet selv en st.srre Con- ' sisienz. D et Forhold nem lig, i hvilket den danste ! Kirke indtil Aarene 1105 eller 1104 havde staaet : til Erkebispen i H am b o rg , havde a lt lcenge op­

vakt det Anste hos den.danste Kong S v e n , engang ^ ved en indenlandst Erkebispestols O prettelse a t see

sit R iges Geistlige befriede fta denne fremmede

M etro p o litan s Overherredom m e. P ave Paschal ^ den 2den, villig til ak opfylde den derom gjorte ; B eg jerin g , sendte i A aret n o z Legaten Alberik ° med fuld M a g t til D anm ark for at udsee et be-

qvemt S te d til Erkebispens S crd e, hvilket blev be- , stemt at stulle vare i Lund i S k aan e, og B isp Aster,

Kong E riks A ndling og D ronn in g en s B rod erson, erholdt P allium og alle svrige en Erkebisps I n ­ signier egenhændig a f Legaten. D e Svenske og

N o rste, der efter de T id ers B egreber satte en F o r, fsngelighed i, ligesaavel som de D anste a t have egne Erkebisper, anholdt i R om om lignende G unstbevisning, hvorpaa P ave E n g en iu s den zdie sendte Legaten N icolas B reakspear (siden P ave un-

der N avn a f H ad rian den 4 d e ), for a t indsatte en Erkebisp i ethvert a f disse om talte R iger.

D enne Legat, der kom til Norge i H a ra ld s S s n n e r s T id , retfærdiggjorde snart P a v e n s V a lg , da han ved sin S n ild h e d , sit indtagende V sse n og henrivende V eltalenhed, vidste at forskaffe sig alles Hoiagtelse og K ierlighed, saa at efter § ) S n o r r o S tu rle se n s V idnesbyrd ingen Frem m ed nogensin­

de har v sre t saa yndet i N orge.

I J u li M aan ed 1152 kom han til N o rg e, der dengang regieredes a f B rsd ren e S ig u rd , I n g o og Eistein (A ugustin), bestemte Trondhjem til be­

standig Garde for Erkebispen og indsatte K) J o n a s,

B irg e rs S o n a f S ta v a n g e r, til a t beklsde samme.

In d v ielsen s O rd Isses hos P o nto p p id an r).

B la n d t de m ange forandrede In d re tn in g e r baade i Gejstlighedens indvortes og u d v o rtes, ja

s ) S n o r r o S tu rle s. 3 D e e l, P. 36s»

k ) ibldeni, P ag . 362. loliennrei Hist. e e d e s . islsncl. I.

P. 224. ' ^

r) Annal. I . ^, P. 379 — ⁸² Diplom. l'L orkd. p. z.

endog i den politiske F o rfa tn in g , som ffyldes den­

ne Legat, fortjene isår fslgende a t m ark es: i ) F o r ­ bud mod Præ sternes LEgteffab, hvilket v ar det ene­

ste, der ikke rigtig lykkedes ham ; 2) F orbud a t lade sig see bevæbnet i S ta d e n , undtagen 12 M an id , som bleve tilstaaede Kongen som en Liv­

v a g t; z ) den nye S k a t, S t . P e te rs P e n n in g , der upaarvivlslig har sin O prindelse fra ham. H erfra gik han til S v e r r ig , og holdt Concilium i Links­

ping ; men Cleresiets Uenighed i a t bestemme S t e ­ d et, hvor Erkebispens S a d e ffulle vcere, gjorde, a t han reiste derfra, efterladende sig P allium , uden ar have ifsrt Nogen det-.

E fte r J o n s ( I o h a n n is ) D sd udvalgtes E i- sten, E rlan d H im aldi S s n , til den anden Erke- bisp i N orge. D enne var i Begyndelsen vel lidt a f A lm uen; men da han paa et C oncilium n 6 r paabsd a t betale til E rkebispe-Sardet en A re S s lv istedet for en S a g e fa ld s -S re /c), som den tilforn havde givet, blev han den m indre kjcrr; dog trængte hans F ordring igjennem , da den blev un­

derstottet a f hans S vogere og V e n n e r, R ig ets for­

nemste M a n d . Angaaende S trid e n med E rlin g Skack herom siden mere.

E t andet ikke m indre vigtigt Forssg, som P a-

K) E n H re S s l v omtrent 43 st.; en S a g e f a l- s Orc kun r Mk. 8 6-

en gjorde for at grundfæste sin M a g t i de z nor«

6 diste R ig e r, var at losrive Geistligheden fra S ta « ) te n , hvortil intet sikkrere M iddel gaves end Coeli- g batet. M en dette kostede ingensteds mere Umage 0 a t drive igjennem end just i N orden. U agtet de

igientagne B efalin g er, vilde Præsierne her ikke

^ forlade deres K oner. D erfo r see vi og, a t i z et C o n c iliu m ?) i R h eim s 112 2 Forbudet mod ir Præ sternes JEgtestab i D anm ark eftertrykkelig f fornyedes. D og heller ikke dettes T ru d sler havde 5 den foronstede V irk n in g ; B an d , Afftrttelse fra Em - 1 bedet, Udelukkelsen fra Kirken og dens R ettighe- Z der kunde ikke tilvejebringe en saa u n atu rlig Lovs ) Efterlevelse. S e lv Innocenz den Tredie, for hvis

? M agtsprog den hele Kirke stjalv, m aatte her lade s sig nsie med K lager m ), som tydelige« vise h a n s

? A fm agt. M en n u , efter mere end et A arhundre-

! des S t r i d , sendte H o n o riu s den Tredie i A aret c 12 2 2 C ardinalen G reg o riu s fra Crescentia til

; D anm ark, fo r, om m ueligt, med det G o d e, a t l bringe Geistligheden til Lydighed mod Coelibat«

t Lovene; men forgjeves.

H an holdt derfor samme A ar et Conciliurn i

> S le s v ig , hvor Loven, uagtet Cleresiets M odstand, t paa nye blev stjcrrpet, og Prcestebsrn bleve erklcr- l rede for arvelose, hvilket sidste Kongen endog con-

Pontop. Annal. 1., P. 349.

»r) Lagcrbring I I . , a S t . P. 324.

firmerede n). F r a nu a f altkaa v ar Prwste - W gte- skab baade ved K irkens og S ta re n s Lov erklæret for en Forbrydelse. Fslgen v a r, ar F riller nu traadre i retmcessige H ustruers S te d .

E ndstjont vi angaaende N orge ikke have?saa tilforladelige historiste E fterretn in g e r, kunne vi dog a f dem , vi h ave, og ved a t stutte fra derom rige N ordens og fornemmelig fra I s la n d s Historie, der staaer i saa m rr Forbindelse med den norste, ansee det som a fg jo rt, a t R o m s Bestræbelse for C oelibatets Indforeise, og V anskelighederne, denne havde a t kjempe im od, ikke have vwret m indre

i

N orge end i D anm ark. V i have allerede forhen s e e t, hvorledes N icolaus B reakspear i A aret 1 152, efterat have givet N orge sin egen Erkebisp i T rondhjem , ogfaa p aab s) C oelibatet, 'eudstjsndt uden F slger hos dette Frihed elstende og fra P a ­ ven saa langt bortfjernede Folk, iswr da K ongerne her ikke gjorde sirlleds S a g med P av en . S a a le d e s

— finde vi f. Ex. i H agen H agensens 0) Frostethings Lov, at en Prcrst tilligemed s in K o n e var befriet fra K rig sstat; dette var i i zde A arhundrede 1217

— 1240. V i see endog B isperne selv lidet sam­

vittighedsfulde

i

f. Ex.

«) M k n ters B eitrag e zur Kirchengcsch, P.337.

«) L ap. 17. I v f . P s u s S a m lin g af g!, norffe L ove, 2 D eel, P- m .

» talte K onges K roning bleve to B ispessnner ud- r n avn re til Lanoshovdinger /)). I A aret 1 2 )7 md-

^ stjarpede G regor den ^de C oelibatet paa n y e, og j gjorde den norste Geistligheb lig den danste, dog c med den In d stra n k n in g , a t dette F orbud stulde t kun gjeloe for de e n d n u u g i v r e P : asier ^ ).

Uagtet vi h eraf tydeligen fee, a t P av ern es

» igjentagne Forbud ikke v ar istand til ganste at for- l hindre Gejstlighedens ZEgtestab; uagtet K onernes r P la d s nu indtoges a fC o n c u b in e r; var dog i G ru n -

> den meget vundet. Thi P rastern e bleve bog stilte j fra S ta te n , deres D orn anseete og behandlede som i u agte og G ejstlighedens Stendom m e saaledes uoplo- l seligen forenede med K irkens F o n d s. Kirken blev I herved stedse rig e re; Gejstligheden m agtigere og m ere i uafhaugig a f S ta te n .

E t tredie ikke m indre vigtigt M iddel til Hie- i rarkiets Udbredelse og S tad fastelse her i N orden k v ar de mange Legater og N uncier, som P av ern e hid- ' sendte. F ra den simple B egyndelse, a t bessrge

! P a v e rn es B revvexling til forstjellige Landes M e- l nigheder, var nu deres L eg at-F o rretn in g bleven

til en P o st, der gjorde dem ene virkende og ene bydende, hvor de frem traadte. Forestillende Pa«

v e n , udsvede de pavelig M yndighed imod Geist-

p) Lagerbring, I I ., Pag. 354- .

§ ) Pvntvppid. Annal. i . , Pag. 204.

lige og V erd slig e; ingen B istoh turde m isha­

ge dem , ingen Fyrste m odsatte sig dem ; thi med den pavelige M a g ts Fylde bandlystes og afsattes baade hine og disse. Clcm ens den Hdes L egats, G u id o s Opforsel, mod den danste Erik G lipping af­

giver iblandt andet et mærkeligt B ev is paa disse Legaters M a g t og O verm od. Lignende E xem pler

stal i dec Folgende N orges Historie opvise.

'' Klogeligen udssgte ogsaa P averne ti! disse Sen«

delser de snildeste og dueligste Mcend, og dem, som havde afgivet de meest tilforladelige P rsv e r paa

deres I v e r for R o m s H oihed, f. Ex. en N ico lau s B reakspear, en V ilhelm S a b in e n sis og fiere.

c'-! H vad den fsrste pavelige Legat, N ic. B reak- sspear, som i M idten a f det 12te A arhundrede be»

ssgte N orge, udrettede, er tilforn anm arket. D en anden Legat, som ikke m indre bidrog til H ierar- chiets Befccstelse, var S te p h a n u s , som i A aret n 6 i holdt et Concilium i B ergen for a t forbedre K irketugten, og udvide G ejstlighedens og navnlig Erkebispens Fordele. P a a dette C oneilium blev Mgsaa den canoniste R et, under N avn a f G uldfjeder, gjort gjeldende. Under hans O phold i N o rg e, og

ved h an s M edvirkning var det o g , a t dette R igf Lrklamedes for G t. O lu fs Eiendom . Erkebistop Eistein i T ronhiem havde nemlig begyndt a t giore vilkaarlige Paalw g. E rlin g S kack, som da havde faaet sin S s n M a g n u s udvalgt til K onge, bebrei-

Z r

dede Eistein denne egenmægtige F rem gangsm aade, som stridende mod O lu fd en Helliges Love og det nor­

ste Folks R ettigheder. Erkebispen, hvis M a g t alle­

rede da tillod ham at trodse, erklscrede, at hvad han havde g jo rt, sigtede kun til a t forhsie G u d s d e ( L<1 major-em 6oi Kloriam ) og, tilfoiede han, det v ar langt mere imod O lu fs Lov, a t M a g n u s , E r ­ lings S o n , der ikke var kongefsd, tiltog sig Konge­

m agten; deteneste V ilk a ar, under hvilket saadant sunde ta a le s, v a r , at det ogsaa m aatte vcrre G ejst­

ligheden tilladt u p aatalt a t befordre G u d s d e og R eligionens Anseelse. S o m det i stige Tilsirlde pleier a t g aae, at det ene Sv«rrd holder det andet i S k ed en , saa gik der her. M a n blev enig om, a t Erkebispens Paalceg stulde stadsirstes, og M a g n u s erkjendes for retma'ssig K onge, og for a t dette stulde have destostsrre Sikkerhed til begge P a r tie r s F o rd eel, blev det besluttet, a t M a g n u s stulde ind­

v ie s, krones og salves tist Konge a f Erkebispen;

dette stede i i 6 z , den forste G a n g , en Konge blev kronet i N orge O- V ed K roningen var Legaten, 5 B isper og mange Geistlige og Landshsvdingop tilstade- M a g n u s var da kun 8 A ar gam m el. R e ­ sultatet a f denne K ro n in g s-A ct og S alv else var>

a t M a g n u s macttte forbinde sig og Efterfolgere ril a t v«re G t. O lu fs V a sa lle r, og tilstaae Cleresiet

>-) S n o r.- S tu rle s. n r . , P ag . q35 — 4 3 6 .

den stsrste Andeel i enhver ny K onges Udvælgelse, faa a t N orge derved forandredes fra et Arve- til et V a lg rig e , og H ierarkiets politiste M a g t i N orge naaede sin hsieste S p id se.

N orge blev nu et Lehn a f den hellige O lu f, d?e. a f Erkebispen. Cleresiet fkulde herefter styre K ongevalget; B isperne kunde fordre S k a tte r og A fgifter a f a n d re, og lade virre at betale deres egne. K roningen blev nu en N sdvendighed, der siden gjorde det uundgaaeligc for Kongerne a t have G ejstlighedens D enstab. D en canoniste S t a r fik en G yldighed, der strakte sig ikke blot til gejstlige men ogsaa verdslige S a g e r. D a dette virkelig blev-Folgen, saa er det i Henseende til S a g e n selv ligegyldigt, enten det D iplom §) som i samme A n­

ledning a f Kong M a g n u s stal virre udstedt til E r ­ kebispen, er Lgte, eller, som gode G ru n d e gjore rim elig t, snarere opdigtet. S e lv dette, a t et saa- d a n t D ucum enr efter ikke megen lang T id s A orlsb kunde tillirgges M a g n u s , viser, a t der m aatte virre foregaaende Omstændigheder, som gjorde dets I n d - hold trovæ rdigt.

Under S v e r r e , som havde fordrevet M a g ­ n u s E rlin g sen , see vi a tte r pavelige Legater virk­

somme i a t benytte de politiske Omstændighe­

der til Fordeel for H ierarchiet og R o m s I n d -

H Monurn. et Diplom. Iliorlrel. II. x. ro.

ih flydelse; og under ingen Konge er Skuespillet a f s6 den gejstlige og verdslige M a g ts K am p interessan-

z) ters end denne.

D e S trid ig h e d e r, S v e rre ved sine Forsog by paa a t indstramke Geistlighedens stadelige Retkig- 2(1 heder havde paadrager sig med denne, 'o g ister m med den mod hans V illie kaarede tronhjem ste E r- kebisp E rik , havde havt til F slg e , a t han og h an s U R ige ved en pavelig B ulle vare satte i B a n d i ) ( 1 1 9 1 ) , og at han heller ikke havde kunnet erlange kA K roningen a f Erkebispen, hvilken dog syntes ham sn nsdvendig til a t besieste sin Anseelse hos Folket.

rU U nder disse O m stændigheder indfandt sig hos ham

^ i i Kongshella en pavelig Legat, Frederik, med T itel Z) S - M arcelli, med Afladsbreve. A f ham sogte A S v e rre a t erholde en K ro n in g , som han aldrig kunde vente afE rkeb isp en, og som var ham saa me- 2y get mere vigtig, fordi han var a f uagte Fsdsel.

-Z C ardinalen gav og i Begyndelsen sit Sam tykke her- lU til; men da han siden a f Cleresiet blev narm ere nu underrettet om S v e rre s O pfsrsel imod Erkeblspen a f T ro n h iem , afstog han K ongens B egjcering, m l med m indre a t han udsonede sig med den a f R i- log get bortrom te Erkebisp og forligte sig med den op- bragte Gejstlighed. Kongen herover fo rb ittret, lor erklærede: " J e g ma'rker vel E d ers ZErinde, der lig-

>zn ner de andre Forrcrderes; herhid komme Z for a t rrst samle Penge a f Landet, og n aar I ere bortrejste nik -lniverstt. og Skole-Annaler. itzoL. 2. B. C

have vi ikke andet end S p o t og Forhaanelse i a n ­ dre Lande. V iger derfor vort h e rfra , ar jeg ikke lader E der saaledes bortfore, at P aven selv ikke stal kjende E der" r). D enne K ongens raste og usædvanlig Opforsel mod Gejstligheden og Legaten

v ar siden Aarsag til megen Ulykke for Kongen og i Landet.

A aret 1242 sendte den norste Kong H agen 1 Hagensen to G elandtere til R om , for a t udbede sig 1 en pavelig Legat, der kunde paasirtte ham K ro n en , , en Ceremonie, han for Folkets M en in g s S kyld ikke « turde ringeagte; thi stjont Konge over i 20 A a r , , havde han endnu ikke a f N orges Gejstlighed kun- » net erholde denne p o litist, gerstlige In d v ielse, deels ? fordi han ikke vilde kjobe den ved ydmygende R et- » Ligheder, deels fordi Cleresiet ikke kunde glemme z Bestefaderen S v e rre . F o r P aven In n o c e n liu s 8 den Fierde var dette Gesandtskab i hor G ra d beha- , g elig t, da han haabede saaledes snarere a t faae z K ongen p aa sin S id e imod Frederik den Anden. .1 Thi han havde sat den romerste Keiser Frederik den « Anden oa h an s S o n C onrad i B a n d , og m odsat r ham en tydst K onge, Landgreve Henrik R aspe a f ^ T hyringen; men da denne havde tab t et afgjorende z S l a g , havde dette sat P av en i stor F orlegenhed, ,, saa han besluttede a t sende fire C ardinaler til S p a - ,,

r) Sverres S a g a , Pag. ²¹⁷ — »⁸-

n ie n , T ydstland, I ta lie n og N orge, for a t bringe M onarkerne og de M ægtigste i disse R iger i V a a - ben mod Keiseren, og for a t samle Penge u). I n - nocenz hastede derfor saa meget mere med a t afsen­

de V ilhelm , B isp a f S a b in a , til N orden; han a n ­ kom over E ngelland til N orge 124 7 den 17 J u n i, og blev a f Kongen og Gejstligheden m odtagen med en forhen useet P ra g t. O m endstjsnt denne Legat, efter de ham m eddele F orholdsbefalinger, viste sig swrdeles foielig og eftergivende mod K ongen, og derfor ogsaa kronede h a m , selv uagtet han erklæ­

rede, at han ikke vilde indgaae noget F orbund mod Keiser Frederik, da han vilde kjcempe imod den christelige K irkes, og ei iimod P a v e n s personlige F je n d e r s ) , saa var dette G esandtstab dog ikke uden Fordeel for det norste H ierarchie, iscrr fordi h an gav den usurperede gejstlige Ju risd ik tio n fuldkom­

men Stadfæ stelse. C ardinalen selv gik beriget bort, og Kongen betalte for K roningen 1 5 0 0 0 M ark til P a v e n

Disse to K onger, nem lig S v e rre og H agen H agensen, vare de eneste, der i dette T id sru m djer-

C 2

» ) Gebhardi N orges Hist. 2 D e e l, P ag. 33.

rr) k srisien sis, P . 249. Conf. et al. H aaudstrivt paa Universitetets B ib lio t. acl Irunc H nm im .

5 ) Pontvpp. A n n aler, I . Tom . P . 4ZL — 66s.

veligen m odsatte sig H ierarchiets stigende M a g t.

Begge foragtede de, a t rilkjsbe sig K ronen a f R i­

gets Gejstlige med Opoffrelse a f deres Konge-Net- Ligheder. Begge servede de ved deres S ta n d h a ftig , hed, og bleve kronede, uden paa en uanstændig og vandrende M aade at lade sig aftvinge de R e ttig , heder, uden hvilke de ikke vilde have havt uden N av n et a f Konge tilbage.

F r a AareL 1260 see vi be tre nordiske R iger og fornem m elig D anm ark a lt meer og meer hjem- ssgte med pavelige Legater og N u n tie r, for u n d e r.

forstjellige P aastu d at udprcesse Pengesum m er for den pavelige S to e l og dem selv.

S a a le d e s henvendte f. Ex. P av e M a rtin den F jerd e, hvis Forssg i Tydstland hos Kerser R u ­ dolph angaaende den S k a t, han vilde lcrgge p a a

ethvert Stykke dyrket J o r d , endog G ejstlighedens ei u n d tag en , ved Erkebispens S ieg fried a f K sln s raste M odstand var m islykket, sig til de nordiste R ig e r, og udsendte en P engeudpraffer, B e rtra n d A lm aricus i B rem en , deels for a t oppebcrre de P en g e, som andre Legater havde indsam let, f. E x.

til K orstoge i det hellige Land eller saadant a n d e t, deels for selv a t indsamle nye B id rag . D enne for R igerne saa stadelige Udsugelse kunde K ongerne n atu rlig v iis ikke see paa med Ligegyldigbed, hvor- fore ogsaa den danste Konge Erik G lip p in g tvang den pavelige Legat til, i der mindste a t dele de ind-

samlede Penge med ham . I S v e rrig derimod lod , K ong M ag n u s deels a f F ry g t, deels ved nogle a f

! P av en overdragne intetsigende personlige R ettighe- i d e r, sig forlede til a t tilstaae fri Udforelse a f alle l de til K orstogene indsamlede P en g e, og saaledcs

; gik det for storste D elen ogfaa i N orge 2 ). H ertil

> ankom i A aret 1251 J o h a n n e s G u ila b e rt, under

^ T itel a f : L o llecto r o m n iu m rin ^ u la ru m gvanti- k ta tu m . p e c u n ia ru m , b o n o ru m ju riu m , et re ru m

» v v a ru m lib e t slia ru m ad k o m a u a m ecolesiam si- r ve C am eram ^p o sto licam p srtin o n tiu m in reZnis I D aniss, Lvecise L d^orve^ice. A f den indsamlede z S u m m a laante G u ilab ert Kong M a g n u s 1 5 0 0 a ) G y ld en , hvilken C ap ital In n o cen z den S je tte c i z 6 a fordrede tilbage, med det Tillw g: <ivo sen­

il ten tias ^p o rto licas p ro p tsr lionorikicentiam solii L reZalis eatenus suspensss ev itet n). E n anden L Legat og C ollector, ved N av n G vido de C ruce, H hjemssgte i A aret 1564 de tre nordtffe R iger, fo ra t

>r indsam le Restancerne a f S t . P e te rs P ennin g ^»).

J a endogsaa til I s la n d og G rsn la n d sendte S den samme M a rtin den Fjerde 12 8 4 en egen Legat i i lignende ZEreNde. S o m en exsotor d ecim aru m n ^ ro suksidio terrss sanctse blev Castalio sendt a f

s ) Pontoppl'd. A n n al. I. T o m ., P ag . 499.

a) M u n ters K irchen-M agazin, 2. T h e il, P a g . r r g . og Zusatz. zum rsten T h eil.

?>) ibidem, Pag. iso.

P a v e H o n o riu s den Fjerde, og drev fin uforskam­

mede G jerrrghed saavid t, a t E rik P rastehader for­

bod al Penge-U dforsel a f N orge, hvilket F orbud han dog siden m aarte have.

i z Z 4 kom P rasien V ig fu s som apostolist N u n - cius til N o rg e, for der a t inddrive G t. P e te rs P en n in g c) (scl recI6en6arn ratio v sm s e n s rii k e - trin i). T il denne m aatte og Biskop A rn a s a f S k a ih o lt betale den islandske T rib u t, bekjendt un­

der N avn a f S n io lf. D ette v ar enten under J o ­ han den 2 2 d e, som dsde i dette A a r, eller h a n s E fterm an d Benedikt den Tolvte.

E fter disse forelobige Bem æ rkninger om de vigtigste M id le r, ved hvilke H ierarchiet og P a v e ­ m agten opkom, udvidedes og grundfastedes i N o r­

ge, gaaer jeg nu over til O pgavens egentlige F o r- m a a l, narm ere a t vise de s t a d e l i g e V i r k n i n ­ g e r a f samme for dette R ige.

J e g vil fsrst henlede O pm arksom heden paa de B y r d e r for S ta te n og Folket, som vare en um id­

delbar Fslge af R o m s og G ejstlighedens um attelige B egjerlighed og m angehaande Udsuelser. P ra ste r nes, saavelsom desvrige m indre Kirkebetjenters faste Indkom ster vare i det ic> og i r A arhundrede ikke just meget betydelige; thi Tiende og andre P a a la g , der siden udgjorde Cleresiets visse I n d ta g te r , vare

i

c) lokann. Hist. eecl. l§1. li. -

r endnu ikke satte paa nogen fast Fod. Im id le rtid cr vare dog de saakaldte Accidentia temmelig indbrin- g gende, if r r da G eistliahedens G jerrighed lod sig 6 det v«re meget m agtpaaliggende a t gjore almeen

9 G avm ildhed mod den og Kirken til en S am v ittig«

st hedssag. D erfor siger og i det ellevte A arhundrede 6 den oprigtige Adam a f B rem en <²) : ''D e N orste, ft som tilforn havde tjent deres onde K onster, be-

kjende nu efter Christendom m ens Antagelse C hri- ft stum i Eenfoldighed; men Præ sternes G jerrighed ft fordærver a lt; thi der, ligesom i D anm ark, scelges Z D a a b , C onfirm ation, Akteres Indvielse, O rdener- n nes Velsignelser, S y g e s B e ssg , D sd es Begravelse ft for rede P en g e; desuden ere alle de nordiste Folk ft saa gudfrygtige, a t de ofre meget rigeligen."

Longere hen i det ra te S e c u lo form eredes saa»

S vel den hsiere som ringere G eistligheds In d tæ g te r ct paa mangfoldige M aader. B ispernes Indkom ster

4 bestodenu i Landgodser og T iender, der vare saa

>6 betydelige, a t de paa sine S te d e r ndgjorde endog ,6 den tredie D eel af hele S tif te t; i de saa kaldte Cm kt thedratrca eller halve D ele a f de frivillige G a v e r, ft som Præ sterne indsamlede til Fordeel for d e p a a V i-

ft sttats reisende Biskopper o. s. v.

I samme G rad som B ispernes Indkom ster Lift

>t to g e, voxte ogsaa den nedre G eistligheds, ved for-

Os situ Oanise, Lax. z i — 32.