en fordel, hvis man ønsker varig skov eller varigt læ og i øvrigt er tilfreds med den træart, som er på arealet.
Forsøg F og Q
Denne artikel handler om to poppel-forsøg, forsøg F og Q, i Munklinde Plantage syd for Karup. Forsøgene blev plantet som første generation skov på tidligere markjord. Skoven og forsøgene blev anlagt af Jysk Landvinding A/S.
Formålet med forsøgene var at undersøge effekten af ukrudtsbe-kæmpelse og gentaget gødskning på seks poppelkloners overlevelse og vækst. Artiklen sammenfatter resul-taterne 32 år efter plantning.
Træerne
Træerne blev plantet som 0/1-stik-linger foråret 1974. Planteafstanden var 3 m x 3 m.
Hvert forsøg indeholdt oprindelig én parcel (ca. 1000 m2 pr. parcel) med hver klon (tabel 1). Der blev ikke foretaget efterbedring eller ud-rensning.
Alle parceller, bortset fra parcel-len med OP42 i forsøg F, forblev utyndet. Tynding i F-forsøgets OP42-parcel fandt sted i 1991 i forbindelse med produktion af stiklinger.
Forsøgene blev målt sidste gang i foråret 2006 og blev efterfølgende afviklet.
Jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse
Begge arealer blev pløjet umiddel-bart før plantning, forsøg F til ca.
45 cm, forsøg Q til 30-45 cm. Der blev ikke foretaget reolpløjning eller grubning.
Forsøg Q blev renholdt med tre årlige harvninger i perioden 1974-79. Forsøg F skulle vise udviklingen uden renholdelse, men efter tre vækstsæsoner blev det klart, at ren-holdelse var afgørende nødvendig af hensyn til træernes overlevelse.
For-søg F blev derefter renholdt med tre årlige harvninger i perioden 1977-79.
Gødskning
I 1979 blev parcellerne delt i to. En tilfældig halvdel blev udvalgt til gødskning, den anden halvdel for-blev ugødsket.
Gødskning blev foretaget med NPK 23-3-7 med Mg, Cu og B i en mængde svarende til 500 kg/ha.
Gødskning fandt sted 28. maj 1979 og blev gentaget 27. maj 1981, 20. maj 1985, 3. maj 1990 og igen i maj 1995.
Slutmåling og analyser
Slutmåling fandt sted forår 2006, dvs. 32 år efter plantning (alder 33 år). I hver parcelhalvdel blev der udvalgt 45 plantepladser til måling og analyse, svarende til et areal på 405 m2. Omgivende træer blev betragtet som randtræer og indgik ikke i analyserne.
Målingerne er sammenfattet i ta-bel 2. Analysemetoden er beskrevet i et notat, som kan fås ved henven-delse til forfatteren. Resultaterne kommenteres i de følgende afsnit og sammenholdes med resultaterne fra en foregående måling i foråret 1987.
Overlevelse
Den senere bevoksningsudvikling var generelt afhængig både af om-fanget af døde træer i kulturfasen og af deres fordeling over arealet.
Der var stor forskel på klonernes overlevelse, og der var samtidig en markant positiv effekt af ukrudtsbe-kæmpelse (tabel 2).
Bachelieri-klonen (canadisk pop-pel) startede meget lovende, men døde næsten 100% i løbet af vinte-ren 1980-81 som følge af et uidenti-ficeret svampeangreb. Netop denne klon var forlods udpeget som særlig modstandsdygtig mod skurv og bladpletsyge.
Hastata (balsampoppel) var den klon, som klarede sig bedst uden ukrudtsbekæmpelse. Den blev
ef-teråret 1991 angrebet af rust, som muligvis gav anledning til øget dø-delighed. Hastata blev oprindelig betragtet som robust, men var det altså ikke på længere sigt.
Højdevækst
I foråret 1987 blev der foretaget en måling af begge forsøg. Konklusio-nen var, at der var en lille positiv effekt af gødskning på højdevæksten (udtrykt som de enkelte halvparcel-lers gennemsnitshøjde). Mertilvæk-sten var i størrelsesordenen 1-2% og var ikke statistisk sikker.
Analysen af højdevæksten frem til forår 2006 viste statistisk sikre forskelle mellem kloner, men ingen effekt af bonitet, ukrudtsbekæm-pelse eller gødskning på bevoks-ningshøjden. Trichocarpa-klonen MB præsterede gennem 32 år en mertilvækst på 130 % i forhold til Hastata (tabel 3). Også OP42 og hy-bridasp var markant højere, mens T3 og Bachelieri lå i den lave ende.
Volumenproduktion
Ved opmålingen i 1987 (13 år efter plantning) blev der fundet en mar-ginal mertilvækst af vedmasse (ca.
11-13 %) ved gødskning.
Den væsentligste konklusion var imidlertid, at OP42 var de øvrige klo-ner markant overlegen. OP42 havde produceret 10,1-11,5 m3/ha/år, mens MB, som var næstbedste klon, ’kun’
havde præsteret op til 8,5 m3/ha/år.
Analysen af volumenproduktio-nen frem til forår 2006 (32 år efter plantning) viste statistisk sikre for-skelle mellem kloner, men ingen ef-fekt af bonitet, ukrudtsbekæmpelse eller gødskning på den samlede volumenproduktion. Heller ikke graden af overlevelse påvirkede den samlede volumenproduktion.
Det mest bemærkelsesværdige resultat er, at Trichocarpa-klonen MB gennem 32 år præsterede en samlet mertilvækst på 65 % i for-hold til OP42 og 180 % i forfor-hold til
SKOVDYRKNING
Art Dansk Betegnelse Type
Populus tremula x tremuloides Hybridasp Hybridasp
Populus x canadensis Canadisk poppel Bachelieri
Populus maximowiczii x trichocarpa Balsamhybrid OP42
Populus trichocarpa Vestamerikansk balsampoppel (nordlig type) Hastata
Populus trichocarpa Vestamerikansk balsampoppel (sydlig type) MB / Fritzi Pauley Populus trichocarpa Vestamerikansk balsampoppel (sydlig type) T3
Tabel 1. Poppelkloner i forsøg F og Q
SKOVDYRKNING
Exp Klon Del
H1979 m
Pltafg 1987
%
Ovrlev 2006
% N /ha
Tvege-hypp
%
H100 m
Hg m
D100 cm
Dg cm
Gdøde m2/ha
Glev m2/ha
Vlev m3/ha
F Hybrid Ugødet 1,8 29 71 1210 44 20,4 17,8 26,5 18,0 0,9 30,9 276
F Hybrid Gødet 1,8 67 33 741 60 19,0 18,2 27,2 19,5 0,0 22,0 200
F Bachelieri Ugødet 1,6 100 - - - - - - - - -
-F Bachelieri Gødet 1,6 100 - - - - - - - - -
-F OP42 Ugødet 2,3 25 60 667 0 20,0 18,8 33,8 26,2 2,7 36,0 345
F OP42 Gødet 2,3 28 51 568 0 20,4 19,5 38,3 31,4 2,0 44,0 447
F Hastata Ugødet 1,6 11 62 741 7 11,5 10,6 18,0 14,1 2,3 11,5 67
F Hastata Gødet 1,6 4 62 765 11 11,6 8,0 16,8 12,4 2,0 9,2 42
F MB Ugødet 1,9 53 47 568 10 24,0 23,4 42,3 33,5 0,0 50,0 584
F MB Gødet 1,9 38 62 691 0 25,3 22,6 42,0 31,4 0,0 53,7 607
F T3 Ugødet 2,1 64 36 543 38 12,9 12,2 29,0 21,2 0,2 19,1 123
F T3 Gødet 2,1 47 53 741 21 15,0 13,4 26,1 19,3 0,5 21,6 150
Q Hybrid Ugødet 2,6 18 58 988 46 18,3 15,9 28,7 18,2 3,9 25,7 208
Q Hybrid Gødet 2,6 10 58 963 46 19,0 13,6 26,5 17,0 5,0 21,8 154
Q Bachelieri Ugødet 2,7 95 4 74 50 11,2 13,2 14,1 15,8 0,0 1,4 10
Q Bachelieri Gødet 2,7 91 9 148 25 13,5 13,2 17,3 15,8 0,0 2,9 21
Q OP42 Ugødet 4,1 2 82 914 0 18,8 18,3 32,3 23,6 3,8 39,9 373
Q OP42 Gødet 4,1 6 80 938 6 20,3 18,2 30,5 22,5 2,5 37,1 338
Q Hastata Ugødet 2,0 8 33 444 20 9,3 8,6 13,8 10,5 0,5 3,9 19
Q Hastata Gødet 2,0 8 53 667 13 10,9 10,3 19,5 14,2 0,9 10,6 60
Q MB Ugødet 3,0 24 71 1012 25 25,9 21,9 39,3 26,1 0,0 54,3 584
Q MB Gødet 3,0 34 62 741 7 25,1 22,9 37,7 29,1 0,7 49,3 565
Q T3 Ugødet 3,0 2 89 1136 15 16,5 13,4 24,9 15,7 0,2 22,0 156
Q T3 Gødet 3,0 6 73 914 9 11,4 9,9 21,3 14,9 2,9 15,8 86
Symboler: H1979 angiver den gennemsnitlige højde forår 1979 umiddelbart før første gødskning, Planteafg 1987 angiver andelen af døde træer forår 1987, Overlev 2006 angiver andelen af bevoksede plantepladser forår 2006, N er stamtal pr. ha, Tvegehypp angiver andelen af individer, som tveger mellem 0 og 1,3 m over jorden, H100 er gennemsnitshøjden for de 100 tykkeste træer pr. ha, Hg er højden svarende til Dg, D100 er gennemsnitsdiameteren for de 100 tykkeste træer pr. ha, Dg er diameter svarende til middelstammegrundfladen, Gdøde er grundfladen for døde træer, Glev er grundfladen for levende træer, Vlev er de levende træers overjordiske vedmasse (stående totalmasse).
Tabel 2. Forsøg F og Q ved alder 33 år (forår 2006). De enkelte variable er forklaret i fodnoten.
SKOVDYRKNING
hybridasp (tabel 3). De oprindelige forventninger til MB var ellers, at denne klon ville præstere en mode-rat vækstydelse.
Den gennemsnitlige årlige til-vækst for hele perioden var for MB 18,3 m3/ha/år, for OP42 11,1 m3/ha/
år og for hybridasp ’sølle’ 6,5 m3/ha/
år (LS-means estimater). T3 præste-rede til sammenligning 4,0 m3/ha/år, Hastata 1,5 m3/ha/år og Bachelieri 0,5 m3/ha/år.
OP42s høje ungdomstilvækst blev ganske vist opretholdt gennem hele iagttagelsesperioden, men overhalet af MBs sent kulminerende og mere vedholdende vækst. De øvrige klo-ner må betragtes som inferiøre med hensyn til vedproduktion.
Tvegehyppighed
Lavt ansatte tveger opfattes som regel som en ulempe, også selv om tømmeret ikke skal anvendes til mø-belproduktion eller lignende. Tveger øger nemlig risikoen for råd, og flere stammer pr. individ øger skovnings-omkostningerne.
Analysen af tvegehyppighed (lavere end 1,3 m over jorden) viste statistisk sikre forskelle mellem kloner, men ingen effekt af bonitet, ukrudtsbekæmpelse eller gødskning.
Udgangsprocenten havde en næsten sikker indflydelse på tvegehyppig-heden.
Det virker logisk, at risikoen for tveger øges med stigende dødelig-hed i kulturfasen. Udgangsprocen-ten indgår derfor i beregningen af gennemsnitlige tvegehyppigheder (tabel 3).
Klonerne MB og OP42
udmær-kede sig ved en lav andel af lavt ansatte tveger (10-12 %, forudsat en udgangsprocent på 37 %). Hy-bridasp (51 %) var den ringeste af de seks kloner med hensyn til tve-gehyppighed. Kulturer med lavere dødelighed kan forventes at have færre lavt ansatte tveger.