12/18
DECEMBER
Ponsse AB
Lisjövägen 40, Västsura S-735 91 Surahammar Tel: +46 (0)220 399 00 Sælger for Danmark:
Martin Kristiansen Tel: +45 20 20 11 93
LEDEREN INDEN FOR
KOMFORT OG ERGONOMI
DE BEDSTE INNOVATIONER I SKOVTEKNOLOGI er dem som ikke kun løser et problem, men dem der gør det på en effektiv og pålidelig måde. Dette gælder for komfort og ergonomi. PONSSE Scorpion og ActiveFrame er begge fremragende eksempler på denne filosofi. De tilbyder den bedste komfort på markedet uden at sætte pålideligheden i fare og tager entreprenörens økonomi og effektivitet til et helt ny niveau.
NIVELLERING OG DÄMPNINGSEGENSKABERNE af PONSSE Scorpion og ActiveFrame er baseret på det seneste sensor og styringsteknologi. Denne teknik reagerer direkte og eliminerer effektivt maskinens
bevægelser / svingninger baseret på terränets ujævnheder.
PONSSE TILBYDER de bedste løsninger til et ergonomisk og effektivt skovbrug.
A logger’s best friend www.ponsse.com Ponsse AB
Lisjövägen 40, Västsura S-735 91 Surahammar Tel: +46 (0)220 399 00 Sælger for Danmark:
Martin Kristiansen Tel: +45 20 20 11 93
LEDEREN INDEN FOR
KOMFORT OG ERGONOMI
DE BEDSTE INNOVATIONER I SKOVTEKNOLOGI er dem som ikke kun løser et problem, men dem der gør det på en effektiv og pålidelig måde. Dette gælder for komfort og ergonomi. PONSSE Scorpion og ActiveFrame er begge fremragende eksempler på denne filosofi. De tilbyder den bedste komfort på markedet uden at sætte pålideligheden i fare og tager entreprenörens økonomi og effektivitet til et helt ny niveau.
NIVELLERING OG DÄMPNINGSEGENSKABERNE af PONSSE Scorpion og ActiveFrame er baseret på det seneste sensor og styringsteknologi. Denne teknik reagerer direkte og eliminerer effektivt maskinens
bevægelser / svingninger baseret på terränets ujævnheder.
PONSSE TILBYDER de bedste løsninger til et ergonomisk og effektivt skovbrug.
Integreret produktion 454 Produktionsskov med
biodiversitet 457
Certificering forbedrer biodiversi- teten, men der kan være behov for særlige tiltag. Workshop ved Bræd- strup diskuterede muligheder for at gavne dyr og planter uden at sætte økonomien over styr.
Miljøvenlige træprodukter 462
Træprodukter kan gøre byggesek- toren mere miljøvenlig. Papirmasse kan erstatte stenuld til isolering (foto), og der er flere løsninger på miljøvenlig træbeskyttelse. Træfibre kan presses til stolesæde. Fra Buil- ding Green messen.
Træhuse på vej 466
Priser til træhuse 468
Flere huse med bærende vægge af massivtræ er på vej. Der mangler vi- den og erfaring med træbyggeri. Be- tonbranchen bliver klemt af mangel på grus. Ved byggebranchens årlige prisuddeling var der to priser til et byggeri bygget med CLT plader (foto)
Danmarks Naturkanon 472
Fagfolk og borgere har udpeget de 15 naturområder i landet der er mest værd at besøge (foto fra Røsnæs).
Flishugst med naturhensyn 474
Skovning af flis til store varme- værker må ikke skade naturværdier og kulturminder. En større gruppe entreprenører mødtes for at gen- nemgå reglerne. En træruin (foto) bør efterlades hvis muligt.
Skovbrug og biodiversitet 480
Skovene har tidligere været indrettet på størst mulig vedproduktion. I dag skal de også varetage beskyttelse af biodiversitet, fx ved at få mere vand ind i skoven (foto). Naturnær skov- drift har som mål at integrere flere forskellige funktioner på samme lokalitet.
Poppel på midtjysk hedeflade 485
Forsøg i Munklinde Plantage ved Karup. Seks popler afprøvet over 32 år, den meget brugte OP42 (foto) skuffede. Bedst var Populus tricho- carpa MB.
Indeks for 2018 sidder mellem side 470 og 471
INDHOLD
CO2 skal trækkes ud 469
Skovrejsning vil gavne klimaet.
Månedens naturhistorie 470
Solsorte angribes af virus. Fugle flyt- ter til byen.
Debat: Problemer med
bævere 471
Eksempel fra Chile
Kort nyt
Bornholms bisoner fortsætter 471 Havørn tåler skovgæster 478
Topbeskyttelse i kulturer 479
Bøger sælges 489
Dufte øger tilvæksten 489 Asnæsværket bygger om 489 Mange snudebiller i Sverige 490 Selvkørende skovmaskine 490 Kulforbrug faldt 25% 491 Klimastatistik sept.-oktober 491
Skoven. December 2018. 50. årgang.
ISSN 0106-8539.
Udkommer 11 gange om året, omkring den 20.-25. i hver måned, bortset fra juli.
Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt
ca. 3-4 gange om måneden.
Udgiver: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.
Postgiro 9 00 19 64.
Bankkonto: 2208-0381-537-323 E-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk Redaktion: Søren Fodgaard, ansvh. Liselotte Nissen, annoncer og abonnementer.
E-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.
lln@skovforeningen.dk Direkte indvalg:
Tlf. 33 78 52 16 (Søren Fodgaard), Tlf. 33 78 52 15 (Liselotte Nissen).
Abonnement: Pris 670 kr. inkl. moms (2019).
Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af med lemsskabet.
Skovejende medlemmer af foreningen kan tegne abonnementer til medarbej dere mv. til en pris af 590 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
Udland: Abonnement kan tegnes overalt i verden. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
Annoncer: Rekvirér vores media brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.
Indlevering: Artikler til Skovens januar- nummer skal indle veres inden 28. december.
Annoncer bør indleveres inden 28. december.
Eftertryk med kildeangivelse (Skoven nr. XX) tilladt. Ved artikler af navngivne forfattere skal forfatteren give accept af eftertryk.
Juletræ på Københavns Rådhusplads.
Kontrolleret oplag for perioden 1. juli 2017 - 30.
juni 2018: 3302.
Medlem af Danske Medier.
Tryk: www.step.dk
UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING
12/18
DECEMBER
PERSONALIA / KORT NYT
L E D E R
Ny hjemmeside om arbejdsmiljø
Samler viden og regler
En ny hjemmeside om arbejdsmiljø giver en oversigt over forskningsba- seret viden, lovgivning, værktøjer og inspiration fra andre arbejdspladser.
Hjemmesiden hedder Arbejds- miljø i Danmark – www.amid.dk – og er udarbejdet i fællesskab af Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Den erstatter Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk og Videncenter for Arbejdsmiljøs hjem- meside www.arbejdsmiljoviden.dk.
Dermed er der nu én samlet hjemme- side til viden om arbejdsmiljø.
Den nye hjemmeside skaber over- blik og tilbyder forskellige indgange til stoffet med udgangspunkt i bru- gerens behov og situation.
Hjemmesiden viser ikke kun vej til indhold fra Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø. Den henviser også til relevante materia- ler og værktøjer hos andre aktører på området - eksempelvis hjemme- sider for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Endelig vil siden give brugerne adgang til en lang række forskellige data om arbejdsmiljø.
Skovens oplag
Lille fremgang
Skovens oplag for perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 er opgjort til 3.302 eksemplarer. Heraf er 20 eksemplarer distribueret uden for Danmark.
Oplaget var i den foregående kontrolperiode 2016-2017 på 3.254 eksemplarer.
Oplaget er kontrolleret af Danske Mediers Oplagskontrol.
Reception
Keld Velling har på aller fornemste vis passet skovene under Holckenhavn Gods i 37 år.
Den 1. januar 2019 overgår Keld Velling til at være seniorkonsulent i forbindelse med, at Leif Lauritsen fra Hededanmark overtager skovadministrationen på Holckenhavn Gods.
Det glæder os, at vi på denne måde kan bevare Keld Vellings store indsigt omkring skovene.
I forlængelse af ovenstående inviteres der til reception for Keld Velling tirsdag den 8. januar
kl. 13.00-16.30 på Holckenhavn Slot S.U. gerne til Christina Holck på christina@holckenhavn.dk
Holckenhavn Slot · Holckenhavn 1 · 5800 Nyborg · Tlf: +45 6531 3105 info@holckenhavn.dk ∙ www.holckenhavn.dk
L E D E R
Skovene er klar
med gode
klimaløsninger
Klima er øverst på den politiske dagsorden, og verdens lande har netop igen været samlet til klimatopmøde om opfølgning på Paris-aftalen.
Verdens største klimaudfordring er at standse CO2- udledningene fra fossile ressourcer og samtidig optage og lagre CO2 fra atmosfæren. Nogle af de virkemidler, som bliver nødvendige for at nå klimamålene er bære- dygtig produktiv skovdrift, standsning af skovrydning og øget skovrejsning.
Danmark skal udnytte skovene bedre
I oktober kom luft- og klimaudspillet fra den danske re- gering. Energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr.
Lilleholt har meldt klart ud, at der er behov for at se på mulighederne for at optage og lagre mere CO2 for at nå de danske klimamål. Særligt det langsigtede mål om at nå et fossiltfrit samfund i 2050 kalder på at der allerede nu gøres konkrete indsatser, som giver de ønskede effekter.
Skovbruget kan bidrage betydeligt til at nå målene.
Det kan ske gennem skovrejsning og en øget træpro- duktion i de eksisterende skove, kombineret med øget træanvendelse til erstatning for fossile ressourcer i byg- geriet, til andre produkter og til energi.
Klimarådet er enig i skovenes klimagavnlige effekter. I rådets seneste statusrapport peges på at øget optag og lagring af CO2 i skove og jorde samt øget anvendelse af biobaserede brændstoffer i transportsektoren er nød- vendige virkemidler for at Danmark kan nå klimamålene i 2050.
Regnereglerne for hvordan skovenes CO2-udledning og -optag medregnes i klimaregnskabet er fastlagt i EU:
LULUCF-bidraget. Skov der plantes nu vil på grund af regnereglerne først for alvor bidrage med et stort CO2- optag i klimaregnskabet tæt på 2050, mens bidraget frem til 2030 er begrænset.
Men skovrejsningens reelle optag er stort og fortsæt- ter længe efter denne periode - uanset regnereglerne.
For at give klimaplanen et mere retvisende billede af effekten vil vi fastholde politikerne på, at den danske skovrejsning skal medregnes i alle 30 år.
Mere viden og retvisende regneregler
Vi ser allerede nu et behov for at få ændret regler for opgørelse af LULUCF-bidraget. Opgørelsen skal blive
mere retvisende, så også det fulde potentiale ved en produktiv skovdrift og lagring i træprodukter tæller med. Det arbejde har regeringen afsat penge til i klima- udspillet fra oktober måned.
Samtidig har regeringen afsat 90 millioner kr. på fi- nansloven for 2019 til øget klimaforskning på jordbrugs- området. Et ekspertudvalg nedsat af Miljø-og Fødeva- reministeriet skal nu pege på de områder, hvor der er brug for forskning.
Vi vil særligt pege på behovet for at belyse effekterne af forskellige typer af skovrejsning og på mulighederne for øget lagring i eksisterende skove.
Spred de gode budskaber om skov og klima
I november og december måned har vi gennemført kommunikationskampagnen Skov For Klima. Den har rummet fakta og budskaber om, hvordan skovene kan bidrage til gode klimaløsninger.
Materialet er fortsat tilgængeligt på vores hjemme- side, og vi vil fortsat opfordre alle til at dele de gode argumenter for skovens klimanytte.
Niels Reventlow / Jan Søndergaard Se også artikel side 469 om CO2-lagring i skove. Red.
Skovrejsning er en af metoderne til at binde CO2 fra at- mosfæren. Her med lærk som ammetræ i en bøgekultur.
Af skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø
Skovadministration
Naturnær drift med PEFC certificering forbedrer bio-
diversiteten på en række områder. Der skal bl.a. sik- res dødt ved, biodiversitets- arealer og skovbryn, og der er krav til andel af hjemme- hørende træarter.
Men der er også brug for
særlige tiltag for at optimere biodiversiteten. Der er be- hov for flere lystræarter og busktræarter, levesteder for varmeelskende arter. Og der kan mangle vand i skoven.
Integreret produktion af biodiversitet
i produktionsskovbruget
Foto 1. Naturnær skovdrift på SLS er bl.a. kendetegnet ved vedvarende skovdække og to etager. Her ses douglas og sitka med selvsåning af især tsuga.
Der har i august været afholdt fem workshops rundt om i landet for at diskutere bevarelse og styrkelse af biodiversiteten i skovene. Arrangø- rerne var Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet sammen med lokale skov- ejendomme.
En af de fem workshops fandt sted på Salten Langsø Skovadministration ved Brædstrup den 22. august i skove ved Addit og på Vissinggård. Skov- rider Niels Peter Dalsgaard Jensen havde udarbejdet et oplæg til work- shoppen som gengives her.
Workshoppen omtales i næste artikel. Red.
Udgangspunkt for workshoppen er hvordan man driver naturnær skovdrift i kombination med PEFC certificering.
Skovene drives i vedvarende drift. Det betyder at man undgår afdrifter – som dog kan komme på tale hvis træerne er gået ud, væltet i stormfald, eller der er ønske om et træartsskifte.
Produktion af biodiversitet koster produktionsskovbruget et beløb på bundlinjen. Det betyder at produk- tionen af biodiversitet skal optime- res så naturen får mest for pengene.
Produktion af biodiversitet kan ofte kombineres med ejerens hen- syn til flersidig anvendelse (jagt, bærsamling, svampeplukning), æstetik og veneration over for forti- den og tidligere ejeres beslutninger.
Naturnær drift
Naturnær skovdrift i regi af SLS er kendetegnet ved:
- Vedvarende skovdække og to etager.
- Skygge på skovbunden og der med høj luftfugtighed.
- Skovning af træerne sker ved den økonomisk optimale diameter.
- Der tyndes for de kvalitetsmæs- sigt bedste træer.
- Der dyrkes flere træarter på samme areal og gerne blandinger af løv og nål.
- Ingen brug af pesticider og NPK gødning.
- Færdsel med maskiner sker kun på faste kørespor.
- Der anvendes punktvis jordbear- bejdning frem for fuldbearbejdning.
- Stabilitet lig med kontinuitet.
Nytte af certificering
PEFC certificeringen supplerer den naturnære skovdrift med følgende som gavner biodiversiteten:
- Der er krav om at efterlade dødt ved som er levested for andre organismer end i den dyrkede skov.
- Der er krav om udlæg af 7,5%
biodiversitetsareal med tilhø- rende plejeplaner.
- Der er krav til andel af hjemme hørende træarter.
- Der indgår beskyttelse mod kon- vertering af ældre bevoksninger af hjemmehørende arter og be-
voksninger med en biologisk rig natur til nåletræ/intensiv produk- tion.
- Der skal bevares og udvikles sta- bile skovbryn.
- Sjældne arter af planter og dyr skal beskyttes.
- Der skal beskyttes nøglebiotoper (de er dog til dels også beskyttet via Skovloven).
- Der skal indgå en aktiv vildtfor- valtning.
Lovgivning
Der er krav i lovgivningen som har betydning for produktionen af bio- diversitet:
- Loven beskytter rovfuglereder (der må ikke foretages skovning fra 1/2-31/8) samt hule træer og spættetræer (må ikke skoves fra 1/11-31/8). Træer med reder af ørne, sort stork og rød glente må slet ikke skoves.
- Flagermus beskyttes (under Ha- bitatdirektivets artikel 12). Træer med hulheder, som er vigtige for at opretholde den økologi- ske funktionalitet i et skovområde (yngle- og rastelokalitet) bevares.
Gevinst via driften
En række former for biodiversitet får vi forærende igennem drifts- systemet:
- Den biodiversitet som stiller krav til skygge og høj luftfugtighed.
- Der er højere træartsbiodiversi-
NATURNÆR DRIFT
Foto 2 og 3. Der er en række forhold som man skal kompensere for i natur- nær skovdrift for at forbedre biodiversiteten. Det kan være udlæg af lysåbne arealer og arealer til kvælstofelskende arter eller evighedstræer som denne ædelgran fra 1898.
tet på det enkelte areal og der- med flere forskellige habitater pr.
arealenhed.
- Arter knyttet til bøg som er den mest anvendte hjemmehørende skyggetræart.
- Arter der kræver uforstyrret jordbund.
- Arter som kræver kontinuitet - ingen nulstilling af naturen ved afdrift.
Gevinst via certificering
Flere former for biodiversitet opnås gennem certificeringen:
- Arter knyttet til dødt ved og evighedstræer.
- Arter som er særligt knyttet til hjemmehørende træarter.
- Arter som er knyttet til skovbryn.
Kompensation
Biodiversiteten gavnes således al- lerede på en række måder gennem driften og gennem krav fra certifi- ceringen. Der er dog også en række forhold som vi skal kompensere for ved særlige tiltag i den naturnære skovdrift med certificering for at
tilgodese biodiversiteten:
- For de fleste træer afbrydes livscyklus når de fældes, og det kan modvirkes ved afsætning af evighedstræer.
- Der efterlades ikke tilstrækkeligt med dødt ved.
- Der mangler lystræarter som f.eks. eg.
- Der mangler ikke-produktive hjemmehørende arter som birk, lind, røn, pil, avnbøg, spidsløn, tørst, hæg osv.
- Der mangler blomstrende buske.
- Der mangler afdriftsarealer og større lysbrønde til kvæl- stofelskende arter såsom
gederams, brandbæger, hindbær og brombær.
- Der mangler mere permanente lysåbne arealer.
- Der mangler habitater til varmeelskende arter – fx eks- ponerede rande.
- Der kan mangle vand i skoven (det er dog sjældent et problem i SLS da det kun er aktuelt, hvis man dræner). Det kan afhjælpes ved at etablere en sø hvis det er muligt.
- Forhåbentlig er der mangel på katastrofer – skovbrand, storm- fald, tørkeskader m.v.
Hvordan afhjælper vi bedst og bil- ligst ovennævnte forhold? Er de til- tag vi gør i dag de optimale, og kan eller skal der prioriteres imellem tiltagene ? Kan vi registrere, hvilke tiltag der på en given lokalitet er mest behov for?
En række hensyn til biodiversitet føl- ger ikke implicit af naturnær skovdrift og certificering. I hvilket omfang kan eller skal vi imødekomme disse hensyn uden øko- nomisk kompensation?
Skal vi foretage en zonering så skoven inddeles i arealer hvor produktion, hhv.
biodiversitet optimeres? Skal og kan vi in- tegrere begge hensyn på samme arealer, eller skal vi i større grad opdele funktio- nerne på forskellige arealer?
NATURNÆR DRIFT
FARMA
®– EUROPAS I SÆRKLASSE MEST SOLGTE SKOVVOGN.
OFFICIEL FORHANDLER:
WWW.FORSMW.COM
Egeskovvej 10 8700 HORSENS
Tlf. 7578 2230 info@ysm.dk www.ysm.dk
CT 6,7–9F
FARMA T9 er en af Danmarks mest solgte skovvogne. På FARMA T9F har vi beholdt forgængerens mange fordele. Du får fortsat samme svingbare rammestyring, samme kraftige bogie og samme styrke i rammen.
Nu kan du også vælge om du vil have lavett eller teleskop støtteben. Vognen har fået et nyt krankonsol, som sikrer bedre udsyn gennem frontgitteret. Derudover kan du nu udruste vognen med en 6.7 meter kran.
Fra ekskursion på Salten Langsø Skovadministration ved Brædstrup.
Eksempler på hvordan man kan tage hensyn til biodiversiteten uden at sætte økonomien over styr.
Det er ikke et mål at af- sætte størst muligt areal til biodiversitet.
Overvej hellere hvordan man finder de mest værdi- fulde arealer og tiltag, så man får mest mulig biodiver- sitet for pengene. Og gen- nemfør tiltagene på en måde som er til at styre i praksis.
Der er stigende interesse for at beskytte skovenes naturværdier, både fra politisk hold og inden for skovbruget. Den hurtige løsning er at udlægge urørt skov, som det ek- sempelvis er besluttet med udlæg af 10.000 ha i statsskovene.
Men for en privat skovejer er det dyrt at give afkald på vedproduk- tion på større arealer. Samtidig ud- nytter man ikke mulighederne for at bevare og forbedre de naturværdier der allerede findes i den forstligt drevne skov.
Det var emnet for en workshop i skove omkring Brædstrup på d. 22.
august med 46 deltagere. Overskrif- ten var ”Biodiversitetshensyn i PEFC certificeret naturnær skovdrift”.
Workshoppen var arrangeret i samarbejde med Center for Ma- kroøkologi, Evolution og Klima. De to ekskursionsledere var skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen fra Sal- ten Langsø Skovadministration og lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Københavns Universitet.
Dagen som helhed gav en konklu- sion der kendes fra de fleste andre ekskursioner om skovdrift:
- Vi skal have mest mulig nytte i forhold til omkostninger eller drift- stab ved indgrebet. Med andre ord:
Mest mulig værdi for pengene.
- Det skal være enkelt og nemt at styre for alle aktører på skovejen- dommen.
For at give deltagerne af work- shoppen en reference startede workshoppen med en gåtur ned igennem urørt bøgeskov fra ca.
1750, hvor deltagerne bl.a. kunne nyde synet af lungelav.
Pilekrat
Derefter startede workshoppen ved et lille pilekrat på ca. 10 x 60 meter i et fugtigt område mellem bevoks- ninger af lærk og nobilis. Flere pe- gede på at den biologiske værdi er
begrænset, og at arealet er for lille til at blive betegnet nøglebiotop. Se foto 1.
Nogle ville ikke foretage sig noget fordi der ikke være noget formål med at rydde området og plante nål.
Andre foreslog at udvide krattet til et større udrænet vådbundsområde.
Der var bestemt ikke nogen som ville prøve at optimere arealet med hensyn til produktion.
Døde stammer
De danske skove har som helhed kun små mængder af dødt ved, men dødt ved er levested for et stort antal arter. Vi så en liggende stamme inde i en tæt ung bevoksning. (Foto 2).
- Det bør overvejes om det giver værdi at beskytte netop dette sted, sagde Jacob Heilmann-Clausen. Man får ofte mere ud af at beskytte ét sted med ti døde stammer frem for
SKOVDYRKNING – NATURVÆRDIER
Produktionsskov
med biodiversitet
Foto 1. Et pilekrat i et bælte mellem to bevoksninger, men det har ikke stor biologisk værdi.
ti stammer spredt over et større areal.
- Helt overordnet er det den sam- lede mængde af dødt ved der efter- lades som er vigtigst. Den rumlige fordeling er mindre vigtig, så man kan (alt andet lige) med fordel efter- lade dødt ved hvor det er billigst.
- Alle træarter kan bruges, og der er knyttet en række arter til dødt ved af nåletræ. Men dødt ved af hjemmehørende arter har størst værdi i kraft af flere tilknyttede arter.
Kort efter så vi en død, stående stamme på 15-20 meter. Den er tyde- ligt under nedbrydning – en række spættehuller viste at den må være et godt levested for mange arter.
Stammen stod imidlertid ca. 3 meter fra en skovvej, og en dag væl- ter den måske ud over vejen. I så fald vil skovejeren være ansvarlig for skader fordi det er tydeligt selv for ikke-fagfolk at det er et risiko- træ. (Foto 3). Se også boks sidst i artiklen.
Højstub i sitka
I henhold til PEFC skovstandarden skal der efterlades højstubbe – stammer på 3-10 meters højde – i produktionsbevoksningerne. Det kan være et træ som er knæk- ket på grund af en skade, men en skovningsmaskine kan også lave en højstub ved at kappe træet i en pas- sende højde.
Det er ofte mere praktisk at skabe dødt ved i form af højstubbe frem for heltræer. Højstubbe øde-
lægger ikke kulturen når de vælter i modsætning til et udgået træ på 20- 30 meters højde.
Højstubbe bliver stående i længere tid end et heltræ, og hvis de står et lille stykke fra skovvejen er de ikke farlige for skovgæster. De er leve- sted for arter som foretrækker sol- beskinnede levesteder og som ikke trives på skovbunden.
- Jo større dimensioner, jo flere arter kan en højstub rumme, sagde Jacob Heilmann-Clausen. Men en højstub behøver ikke være mere end 10 cm dbh for at have værdi.
Spætter skal dog helst have stam- mer omkring 20 cm dbh før der er plads til at lave rede.
- Vi anbefaler 3 højstubbe pr.
ha, sagde Kristian Jørgensen fra FSC Danmark. Fra et biologisk synspunkt er det bedre at samle højstubbene i bestemte områder frem for at sprede dem over hele stykket. Og vælg gerne vådområder hvor vedproduktion er uinteressant til højstubbene.
- Certificeringsreglerne kræver at der udlægges en bestemt mængde dødt ved i alle bevoksninger, men det er ikke særlig fornuftigt, sagde Jacob Heilmann-Clausen. Det er bedre at vælge de områder hvor den biologiske værdi er størst.
- Derfor vil jeg anbefale et mål for mængden af dødt ved for hele ejen- dommen. Hvor meget er jo delvist politisk bestemt, men jeg har netop hørt om et skovdistrikt i Tyskland hvor de arbejde med to måltal 20 og SKOVDYRKNING – NATURVÆRDIER
Foto 2. En liggende død stamme kan rumme værdifulde arter, men en enkelt stamme i en bevoksning giver begrænset effekt.
Foto 3. En død stående stamme med mange spættehuller har stor værdi.
Men den står ud til en skovvej og er til risiko for gående og kørende færdsel.
Foto 4. Douglas og sitka med selvså- ning af især tsuga. Et smukt klassisk skovbillede til naturnær skovdrift. (Se også foto side 454).
40 m3 per ha afhængig af skovtype, alder og biodiversitetsværdi. Og der må gerne være en del dødt nåletræ imellem.
Foryngelse af nål
Workshoppen foregik i et meget kuperet område. På en af disse bak- ker står en bevoksning af sitka og douglas og selvsåning af nåletræer, især tsuga. Denne bevoksning skal ikke omlægges til bøg, men drives som naturnær skov. (Foto 4).
Man overvejer at indplante et mindre antal bøg i huller i foryn- gelsen for at få løvtræ med ind i bevoksningen.
- Bøgene vil på lang sigt kunne blive trædesten for arter knyttet til løvtræ, sagde Jacob Heilmann- Clausen. Det er fint at plante hvis det ikke er for dyrt, men måske vil bøg så sig selv alligevel. Måske kan pengene kan bruges bedre andre steder med større effekt.
- Lige her har vi bøg i nærheden, men i hedeplantager på mager jord er det måske bedre at satse på nåle- træer fordi de allerede har tiltrukket
en del biodiversitet. Løvtræer har været væk i lang tid fra området, og der findes meget lidt biodiversitet knyttet til løvtræer i dag. Igen: Brug penge hvor der er størst effekt.
Eng til jagtformål
I skoven findes kronvildt, dåvildt og sikavildt. Jagtlejerne syntes skoven var for mørk for hjortevildtet, og de ville gerne have nogle åbne områder.
Der var udlagt to vildtagre på en skråning hvor der havde stået nobilis. Græsset bliver slået for at holde græsset frisk, men først efter afblomstring for at sikre frøproduk- tionen – et lille tiltag som gavner biodiversiteten.
Men der er flere praktiske pro- blemer. Vildtageren ligger inde i et større skovområde, så det kan være svært at få fat i en slåmaskine. Det afklippede græs bør fjernes fordi det indeholder næringsstoffer, men hvor skal man gøre af det? Der ind- vandrer ørnebregne, og den skal også holdes nede. Kort sagt, plejen kan godt blive bekostelig.
- Når man rydder et stykke skov
er der risiko for at skabe systemer som kræver meget vedligehold for at vedblive at være lysåbne, sagde Jacob Heilmann-Clausen. På dårlig jord i Vestjylland kan der komme gyvel, glansbladet hæg eller con- torta på få år.
- Hvis man bruger ressourcer på at rydde contorta kommer der må- ske andre uønskede arter i stedet.
Så er det måske bedre at undlade rydning af contorta og holde kvæg i helårsdrift.
Deltagerne var enige om at der er lille biologisk værdi ved store flader med græs. Til gengæld var de meget tilfredse med et mindre vådområde, hvor der bl.a. er fundet soldug. Det er opstået i en lavning mellem de to overdrev hvor der er et væld, og der er plantet buske i kanten (Foto 5).
Evighedstræer
Efter frokost kørte vi et stykke og kom til en ung bøgebevoksning fra 1994. Det blev diskuteret om man allerede på dette tidspunkt i bevoksningens liv skal udpege Foto 5. På en skråning er udlagt to vildtagre som ikke har stor biodiversitet. Men et par småsøer i baggrunden er af stor værdi. (Se også foto side 455).
evighedstræer. Det er træer som bli- ver stående til de går ud til gavn for biodiversiteten. De fleste mente det var for tidligt (Foto 6).
- Der står en del undertrykte træer, og det er en god ide at bevare nogle af dem, sagde Jacob Heilmann- Clausen. Der er flere arter af lav som især findes på langsomtvoksende træer med huller og smårevner.
- Bevarelse af små undertrykte træer er et tiltag som rent økono- misk er uden betydning, svarede Niels Peter Dalsgaard. Oftest væltes de små undertrykkere alene ud fra et ordenssynspunkt, så det er da et godt råd at få.
Vi fortsatte til Vissinggård til en bøg fra 1955 hvor der i dagens anledning var afmærket træer med alvorlige skader. De har en lav træ- værdi, og det er derfor blandt disse træer man kan udvælge evigheds- træer (Foto 7).
Der var enighed om at en alder omkring 60 år er et godt tidspunkt til at udpege evighedstræer, men man kan godt vente helt til renaf- drift eller skærmstilling.
Skovbryn og udkanter af en
bevoksning er et godt sted til evighedstræer, for det er svært at producere kvalitetstræ hvor der er blæst og sidelys. Det er en fordel at samle evighedstræer i grupper, og træer tæt på skovveje bør undgås.
- Evighedstræer bliver generelt ikke afmærket i skoven eller på skovkort, sagde Niels Peter Dals- gaard. Det er alt for dyrt og svært at administrere. Alle der arbejder i skoven skal have begrebet evig- hedstræ i tankerne og tage hensyn
til de træer som skal blive stående.
Det kunne jo også være at der helt naturligt opstod et bedre evigheds- træ f.eks. pga. lynnedslag eller en fældeskade.
Det er ofte de professionelle skovfolk der står for at udpege evig- hedstræer, men det kan også være skovejeren. Vi så et eksempel med en eg fra 1871 som havde en prima kævle på omkring 7 meters længde.
Træet havde fået sin egen litra på skovkortet – en nøglebiotop. (Foto 8).
SKOVDYRKNING – NATURVÆRDIER
Foto 6. Undertrykte træer i en ung bøg fra 1994 kan godt være levested for sjældne arter.
Foto 7. Bøg fra 1955, hvor der er en del træer med skader. Nogle af disse kan blive evighedstræer.
Foto 8. Skovejeren har udpeget denne eg fra 1871 til evighedstræ – men den har også en ret høj økono- misk værdi.
Stående dødt ved og færdsel
Der var et eksempel på et ståede dødt træ tæt på en skovvej. Det giver anledning til at omtale de generelle regler for risikotræer ud til steder med færdsel.
Selvom der er tale om en skovvej, hvor der kun er tilladt færdsel på cykel og til fods for almindeligt publikum kan en skovejer sagtens ifalde et erstat- ningsansvar.
I naturbeskyttelsesloven står, at publikum færdes på eget an- svar. Det er imidlertid med for- behold for, at ejeren ikke havde set eller burde have set at et træ udgjorde en særlig risiko.
Hvis fx et træ i kanten af skov- vejen læner sig op ad et træ på den anden side af vejen, og det kun er et spørgsmål om tid førend træet falder ned på skov- vejen, så vil skovejeren kunne ifalde erstatningsansvar for en sket skade.
Hans M Hedegaard, Dansk Skovforening
Niels Peter Dalsgaard havde gjort ejeren opmærksom på at træet har en pæn salgsværdi, og at træet tager plads op for andre produktive træer.
Workshoppen sluttede i et bio- diversitetsareal domineret af eg og bøg fra ca. 1860. Deltagerne blev bedt om at lave en plejeplan for arealet. Der var almindelig enighed om at plejen skal sikre at egene overlever i kampen med bøgen, og ellers er målet at efterlade mest muligt dødt ved.
Samlet indtryk
Niels Peter Dalsgaard har efterføl- gende opgjort sine samlede indtryk af dagen således:
Det er vanskeligt at få entydige svar på, hvad der er det helt rigtige at gøre for at beskytte biodiversi- teten (udover selvfølgelig udlæg af urørt skov !).
Det er svært at opstille firkantede retningslinier, da der hele tiden er tale om at finde en balance mellem driftsøkonomi og værdi for biodi-
versitet, samtidig med at også æste- tikken spiller ind. Det giver på den anden side skovejerne frihedsgrader til at indrette driften og biodiversi- tetshensynene individuelt.
Ved pilekrattet (foto 1) var der en bombastisk udmelding om at så små nøglebiotoper ikke nytter noget, og at skovbruget lige så godt kunne agere som landbruget – produktion og natur for sig.
Det blev også fremført at flere af de små biodiversitetshensyn vi kiggede på måske / måske ikke nyt- ter. Det kunne få en til at tænke at alle de hensyn vi tager frivilligt og igennem certificeringen kun har en værdi som signal om skovejernes gode intentioner. Men i den store sammenhæng betyder de ingen ting fordi svaret på biodiversitetens krise er udlæg af urørt skov med græsning.
Jeg vil meget gerne modsiges på dette punkt !!!
Sidst men ikke mindst var det et klart indtryk at skovejere og biolo- ger havde opnået en bedre gensidig forståelse af skovdrift og biodiver- sitetsbeskyttelse, så dagen havde opfyldt sit formål.
sf
SKOVDYRKNING – NATURVÆRDIER
Opsummering af fem workshops
Workshoppen på Salten Langsø var et led i en serie på fem i forskellige dele af landet. Det tilsvarende arrangement på Sorø Akademi er omtalt i Skoven 10/18, side 382.
Formålet med de fem workshops var at bygge bro mellem skovforvaltere og forskere og samle viden til en håndbog om forvaltning af biodiversitet i danske skove. De indgår i et projekt med den officielle titel ”Urørt skov el- ler naturnær skovdrift – hvad skal der til for at bevare biodiversiteten i de danske skove?” Projektet er omtalt i Skoven 10/18, side 380.
Forskerne har peget på at der under de fem workshops dukkede nogle mere overordnede problemstillinger op som de vil se nærmere på.
1. Kan småbiotoper blive for små. Er det bedre at prioritere bevaring af færre men større områder til biodiversitet?
2. Det samme gælder ved indfasning af urørt skov, vild skov eller ska- belse af skovlysninger. Hvor stort et areal skal der til for at skabe vær- difulde levesteder og langsigtet strukturel variation. Hvornår skal man være opmærksom på skovklimaet?
3. Hvor og hvornår skal man udpege evighedstræer for at få maksimal forbedring af biodiversitet i forhold til tab af tømmerværdi og plads til produktion?
4. Skal man skabe dødt ved eller skal det opstå spontant? Især i det certi- ficerede skovbrug er der krav om at der aktivt skabes højstubbe, men måske er det bedre at fremme naturligt dødt ved? Og måske er levende veterantræer et bedre mål.
5. Hvilken værdi har forskellige vedplanter for biodiversitet, og hvad be- tyder arternes historie i landskabet. Hvornår giver aktiv indplantning mening, og hvordan kan man fremme værdifulde arter i den lokale frøpulje?
6. Skal det være et mål at skabe konkrete levesteder og bevare bestemte arter. Eller skal det være ”open-ended goals”, og hvordan skal vi i så fald måle på disse?
7. Hvad er variation, og hvornår betyder den noget for biodiversiteten? Er det godt med mange typer af bevoksninger, og hvad er variation når vi går fra ”ordnet skovbrug” til naturnær skovbrug og urørt skov?
8. Hvordan kommer vi fra de overordnede begreber som naturnær skov- drift, biodiversitetsskov og urørt skov til noget som er entydigt og til at håndtere uden misforståelser?
INTERNATIONAL SOCIE OF TY
ARBORICULTU1924 PRESERVATIONRESEARCHSCIENCE RE
Alle skoventreprenøropgaver udføres
Besøg os på www.jjskovservice.dk
JJ Skovservice
v/Jens Johansen Vadet 2 . DK 4660 St. Heddinge tlf. +45 56 50 32 02 . fax +45 56 50 32 03
mobil +45 20 45 82 02
En messe for bæredygtigt byggeri viste at træproduk- ter har en række gode mil- jøegenskaber.
Træ kan erstatte energi- tunge materialer som mi- neraluld. Træ kan beskyttes mod råd uden brug af im- prægneringsmidler. Og af- faldstræ kan genbruges og blive til højværdiprodukter.
Mindre affald, mere genbrug, min- dre CO2 udslip, bedre energiudnyt- telse, opfyldelse af FNs verdensmål, cirkulær økonomi. Der er mange miljøemner i den politiske debat.
Byggesektoren står alene for 40%
af alle de materialer der anvendes i samfundet og dermed en tilsva- rende andel af alt affald. Derfor er der god grund til at undersøge hvor- dan materialerne belaster energifor- brug og klima.
Her står træprodukter som ud- gangspunkt stærkt. Træ produceres til stadighed i skoven ud fra sollys og vand, og vi løber aldrig tør hvis skoven udnyttes bæredygtigt. Der kræves meget lidt energi til produk- tion og forarbejdning af træ, det er let at transportere og håndtere, og det kan bortskaffes efter brug og samtidig levere energi.
Bæredygtighed er et gennemgå- ende tema i en serie af messer der kaldes Building Green og afholdes flere gange om året i store byer i Danmark og nabolande. Den seneste af slagsen fandt sted i Forum på Frederiksberg d. 31.10 og 1.11.
Imprægnering
Mange er skeptiske over for de im- prægneringsmidler der er på mar- ANVENDELSE AF TRÆ
Miljøvenlige
træprodukter i byggeriet
Foto 1. Thermowood er varmebe- handlet træ som er egnet til udendørs beklædning. Behandlingen giver en varm rødbrun farve.
Foto 2. Stonewood er varmebehand- let træ med en opløsning af kisel som giver en let gråbrun farve.
Foto 3. Burnwood er afbrændt i overfladen med en gasflamme.
kedet, men der findes flere andre muligheder for at beskytte træ.
I en del år har man kendt til var- mebehandling: Træet opvarmes i en ovn til 220 grader samtidig med at der tilføres vanddamp. Varme- behandlingen betyder at træet ikke kan optage vand, og det kan derfor heller ikke rådne. Desuden bliver det meget formstabilt.
Ulemperne er at det bliver hårdt og skørt, styrken bliver ringere, og træet vil flække hvis man bruger søm – der skal forbores først.
Derfor er det bedst egnet til be- klædning hvor der ikke er krav til styrken. Frøslev Træ viste på messen ThermoWood som er var- mebehandlet fyrretræ fra Finland.
En variant af varmebehandling er Stonewood. Her går man ud fra varmebehandlet træ, som skal være tilskåret eller profileret. Træet tilfø- res kisel under 10 atmosfæres tryk – det kan minde om en fossilering.
Træet har endnu sværere ved at optage fugt og er desuden flamme- beskyttet.
En tredje mulighed er en flamme- behandling, med navnet Burnwood.
Brædderne udsættes i kort tid for en gasflamme så de yderste 1-2 mm bli- ver forkullet. Sukkerstofferne i træet brændes af og overfladen lukker sig, så der ikke kan trænge vand ind.
Træet påføres planteolie to gange, efter brændingen og efter montering, for at undgå afsmitning af sod.
Varmebehandlet træ er ravfarvet, og Stonewood ligner naturligt træ med et gråligt skær. Begge typer bli- ver dog grå efter et års tid på grund af ultraviolet lys, ligesom alt andet træ. Burnwood er kulsort, men ef- ter femten år bliver det koksgråt, ligeledes på grund af UV-lys. Efter brug kan træet behandles som ikke- miljøfarligt affald.
Superwood
Superwood tilfører træet organiske svampemidler som gennemtrænger træet og ikke kun findes i overfla- den. Svampemidlerne bliver opløst i CO2 i superkritisk tilstand – herfra stammer navnet Superwood for virksomheden.
(Næsten alle stoffer findes i tre forskellige tilstandsformer - fast, flydende og gasform. Hvis CO2 brin- ges under højt tryk og høj
temperatur går det over i en superkritisk fase. Det bliver en form for væske som kan opløse andre stoffer, fx svampemidlet, og
det kan trænge ind overalt, også selvom porerne er lukket).
Der indgår ikke opløsningsmidler eller tungmetaller. Træet skal ikke deponeres efter brug, men kan be- handles som almindeligt træaffald.
Metoden betyder at der kun er behov for meget små mængder be- skyttelsesmidler sammenlignet med trykimprægering. Når træet bliver gennembehandlet kan det bearbej- des efterfølgende og er stadig fuldt beskyttet. Det bevarer sin naturlige farve, det er tørt efter behandling og kan anvendes med det samme.
Fabrikken ligger i Hampen og behandler omkring 15.000 m3 om året. Superwood anvender gran fra Midtsverige med begrundelsen at det har en højere og mere ensartet vedkvalitet end dansk gran.
Fra affald til paneler
Træ har den store fordel at det kan bortskaffes ved forbrænding. Det gælder både affald der er opstået under produktionen og træproduk- ter der ikke længere bruges. Men det vil være endnu bedre hvis træet kan forarbejdes til nye produkter.
ANVENDELSE AF TRÆ
Foto 4. Superwood er træ som er gennemtrængt af et organisk svampemiddel.
Det bevarer den naturlige træfarve.
Foto 5. Designpanel fra Frøslev Træ til indendørs beklædning – fremstillet af affaldstræ.
Foto 6. Formpresset skal af træfibre fra Convert – kan videreforarbejdes til en let stol.
ANVENDELSE AF TRÆ
Frøslev Træ forhandler et Design- panel. Det er affaldstræ fra Vinde- rup Træindustri som laver limtræ af fyr til møbler, vinduer, trapper og hobbybrug.
De kasserede stumper finger- skarres og samles til planker af 2,4 m længde. Der fræses riller i plankerne som herefter males sorte, og til sidst bliver overfladen høvlet og pudset. Så fremkommer planker med striber af lyst og sort træ der kan bruges til indvendig beklædning af vægge og lofter.
En anden virksomhed, Tripplex, laver paneler af samme type ud fra genbrugstræ fra nedrivning eller genbrugsstationer.
Fra fibre til stole
Convert er en helt ny virksomhed, der kan udnytte alle former for plan- tefibre. De blandes med 10% ”binde- fibre” til en måtte på nogle centime- ters tykkelse. Måtten kan herefter formpresses til fx et stolesæde – et produkt der normalt er fremstillet af krydsfiner.
Der blev vist eksempler lavet af fibre af papir, træ, ålegræs og hamp, men stort set alle plantematerialer kan bruges. Converts første ordre er baseret på tekstiler.
Fra april regner man med at kunne producere op til 1 tons i timen. Der bliver tale om halv- fabrikata som forarbejdes af andre virksomheder.
Når stolen kasseres kan den fin- deles, og træfibrene kan anvendes endnu en gang til et formpresset produkt. De tekniske egenskaber er nok lidt ringere, men det vigtigste er at en kasseret stol i princippet kan udnyttes endnu en gang.
Både Designpanel og Converts stole er eksempler på produkter hvor man forædler træaffald af lav værdi til produkter af høj værdi.
Isolering med cellulose
Et af de helt store produkter fra sko- ven er cellulosemasse som forarbej- des til papir. Men cellulose kan også bruges til isolering. Her erstatter det stenuld og glasuld som kræver meget energi til forarbejdningen.
Der anvendes en mekanisk papir- masse som typisk bruges til avispa- pir. Massen indeholder alle veddets bestanddele, altså både cellulose, hemicellulose og lignin – kun barken er fjernet.
ThermoCell er lavet af gran, til- sat 5% ammoniumpolyfosfat som brandhæmmer. Materialet kan gen-
anvendes eller bortskaffes uden problemer.
ThermoCell kan leveres som måtter der skæres til i ønskede mål ligesom stenuld. Men det fås også som løsuld der blæses ind i yder- og indervægge eller tagkonstruktioner.
Det er meget hurtigere end at til- skære og montere måtter, samtidig med at løsuld lægger sig i alle hul- rum så man undgår kuldebroer.
ThermoCell anvendes først og fremmest som termisk isolering da
det har en lav varmeledningsevne.
Det har desuden en luftgennemslip- pelighed på kun det halve af mine- raluld, og det er derfor lettere at lave tætte, højisolerede konstruktio- ner. ThermoCell giver også en god lydisolering.
Træfibre er hygroskopiske, det vil sige at de kan transportere fugt.
Med cellulose som isolering kan man undgå at anvende plastfolie i byg- ningskonstruktionen. I stedet anven- des en dampbremse som er 5 gange Foto 7. Thermocell er isolering lavet af mekanisk papirmasse og fås som måt- ter eller i løs form (karamellen viser størrelsesforhold).
Foto 8. Tagkonstruktion hvor alt ud over teglstenene er lavet af træ. Underta- get er en træfiberplade med paraffin, herefter cellulosemasse som isolering (synlig i den gennemsigtige rude ved hånden), og nederst træpaneler.
ANVENDELSE AF TRÆ
så tæt som vindspærren på ydersi- den af væggen – i tagkonstruktioner skal den være 10 gange så tæt.
Ifølge producenten rammes rigtigt byggede diffusionsåbne konstruk- tioner aldrig af fugtskader. Desuden bliver der et behageligt indeklima med mindre grobund for bakterier og virus, og risikoen for luftvejsin- fektioner og astma minimeres.
ThermoCell miljøbyggesystem er en samlet løsning med damp- bremse, vindspærre, undertag, tæt- ningspapir, fugemasse og rørman- chetter.
KKS Woodfibre sælger et tilsva- rende træfiberprodukt. De viste en tagkonstruktion med en træfiber- plade som undertag – en plade der ikke er presset så hårdt sammen som de MDF-plader der kendes i fx møbler. Veddets indhold af lignin fungerer her som bindemiddel.
Fiberpladen indeholder paraffin som gør den vandafvisende – hvis man hælder vand på pladen vil de yderste 3-4 mm kunne opfugtes, men de afgiver fugten igen. Forde- len ved træfiberpladen er at den er vindtæt og vandtæt, den er åndbar, og den har en isoleringsevne som indgår i beregning af varmeledning i hele konstruktionen.
Hovedparten af tagkonstruktio- nen udgøres af isolering af træfibre.
Med andre ord kan alt hvad der er under tagbeklædningen laves af for- skellige typer af træfibre.
Isolering med avispapir
De to omtalte former for isolering er baseret på mekanisk papirmasse.
Den bliver normalt brugt til avis-
papir, og derfor kan man også an- vende brugt avispapir til isolering.
Isocell laver papirisolering ud fra ”avispapir af højkvalitet”. Det vil sige at råvaren udelukkende består af aviser og ikke magasiner, rekla- mer osv. som indeholder mange fyldstoffer.
Der tilsættes 3% forskellige salte som forhindrer råd, skimmel, svamp og rotter samt virker brandhæm- mende. Isocell har de samme gode egenskaber som de rene træfibre i form af varmeisolering, lydisolering, høj lufttæthed, åndbarhed osv.
Der er ikke brug for dampspærre bortset fra badeværelser fordi fugt passerer gennem materialet uden at påvirke isoleringsevnen. Papiriso- lering er en gammel teknik der har været brugt i USA siden 1892.
Building Green messer
Tidligere i år har der været Building Green i Århus (Skoven 5/18, s. 215) og i Oslo. De næste bliver:
3.-4. april 2019 Centralværkstedet, Århus
27.-28. november 2019 München 30.-31. oktober 2019 Lokomotiv- værkstedet, København
29.-30. januar 2020 Gamle Museet, Oslo.
Foto 9. Isocell er isoleringsmateriale lavet af findelt avispapir.
Se mere på www.geoteam.dk/skovbrug
Energivej 34 • 2750 Ballerup • Tlf. 77 33 22 33
Måling med GPS i en skov harførhen været en udfordring.
Det er nu fortid!
Kontakt Geoteam & hør mere.
Vi yder br
anchens bedste service
og support.
ANVENDELSE AF TRÆ
De sidste par måneder har bragt flere meldinger om nye etagebyggerier af træ.
Der bruges flere forskel- lige modeller for konstruk- tionen.
Mange steder i udlandet har man i flere år bygget træhuse på mange etager og højder op mod 100 meter – men det er ikke blevet til meget i Danmark. Det nærmeste har været seks punkthuse på op til 4 etager i Lisbjerg Bakke ved Århus (Skoven 3/18) og Moxy Hotel i København med 4 etager i træelementer (Skoven 11/18).
Hus på 6 etager
Men nu rykker det. Der skal nu opfø- res et 6 etages hus med 20 studiebo- liger på et og to værelser med cafe i stueetagen. Det kommer til at ligge på Østerbrogade 190 i København, og når det er færdigt i løbet af 2019 bliver det Danmarks højeste træhus.
Entreprenøren J. Jensen har lavet en samarbejdsaftale med et østrigsk firma Cree om et byggesystem ba- seret på CLT plader. De to parter har lavet et selskab til formålet, Cree Danmark. Huset er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Rådgi- vende ingeniører er Moe som også har været med i Lisbjerg Bakke og Moxy hotellet.
CLT plader – på dansk krydslami- neret træ – er lavet af 3-7 brædder som ligger vinkelret på hinanden og er limet sammen. Der leveres præ- fabrikerede plader til loft og vægge med de nødvendige installationer direkte fra fabrikken i Østrig.
Cree-systemet gør det muligt at bygge de bærende konstruktioner med meget stor nøjagtighed og meget lille tolerance. Det betyder at ele- menterne kan monteres i løbet af meget kort tid.
Etagedækket består af en træplade med en betonplade ovenpå. Cree har i Østrig opført huse på 8-9 etager med denne teknik og mener man kan komme op omkring 100 meter.
Kombinationen af træ og beton er brugt i flere høje træhuse, bl.a. i Mjøstårnet i Norge, af flere årsager.
Betonen forøger husets vægt og hjælper med stabiliseringen. Beton kan bidrage til at løse problemer med overførsel af trinlyde, og det bliver lettere at opfylde de gæl- dende regler for brandbeskyttelse.
Elementerne kan demonteres og genbruges senere i andre sammen- hænge hvis det ønskes. Hele huset designes på computer så man kan prøve nye ideer af og løse tekniske problemer på forhånd inden bygge- riet går i gang.
Huset er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Rådgivende ingeniører er Moe som også har været med i Lisbjerg Bakke og Moxy hotellet.
Endnu højere
Det er ikke sikkert huset på Øster- bro får lov at beholde rekorden særlig længe. Der er planer om et boligbyggeri på 6-7 etager i en højde af 24 meter i den nye bydel Søndre Havn i Køge.
Husene bygges med bærende søjler af træ. Det gør huset meget fleksibelt fordi beboerne kan flytte rundt med skillevæggene efter
behov, også efter huset er opført.
Stabiliteten sikres af trappetårne i beton. Etagedækkene er kompositter af træplader og beton.
Der bliver installeret sprinklere, selvom de bærende konstruktioner kan modstå en brand længe nok til at beboerne kan evakueres. Men de gældende regler giver ikke mulighed for at indregne effekten af sprinkling i forhold til sikkerheden af de bæ- rende konstruktioner. Bygningen skal altså kunne holde selvom sprink- lerne svigter.
Moe er også rådgiver på dette byggeri og fortæller at træhuset er lidt dyrere end et tilsvarende betonhus. Men til gengæld venter man at spare på transporten fordi træelementer er lettere end beton- elementer, så der kan være flere elementer på lastbilen.
Lige så vigtigt er at byggetiden for et træhus er omkring det halve af et betonhus, og det betyder mindre omkostninger til byggelån.
Byggeriet på Lisbjerg Bakke kunne opføres for 11.000 kr/m2, og det kunne ikke være gjort billigere med beton, så opgaven er til at løse.
I september blev det oplyst at der var fundet købere til 30 af de 42
Høje træhuse på vej
Træhus på 6 etager med studieboliger på Østerbro i København.
ANVENDELSE AF TRÆ
boliger. Når man har nået 36 kan detailprojekteringen gå i gang, og man forventer at byggeriet kan gå i gang i 1. halvår 2019.
Træhuse i Nye
Uden for Storkøbenhavn sker der også noget. For et halvt år siden kunne man indvie byggeriet i Lis- bjerg Bakke nordvest for Århus. I samme område vil der over de næ- ste 30 år blive opført en helt ny by- del med boliger til op mod 20.000.
Den har fået det meget fantasifulde navn Nye.
Den første etape af Nye gik i gang i 2016 og skal bestå af 650 boliger.
Her indgår et delprojekt med 50 bo- liger i en kombination af rækkehuse, klyngehuse og lejligheder. Hver byg- ning rummer fire boliger og bliver udført med bærende konstruktioner i træ.
Endelig opføres der flere steder i landet rækkehuse i 1-2 etager med træelementer. Et af disse byggerier er netop blevet præmieret og omta- les i næste artikel.
Manglende erfaring
En af forhindringerne for mere træ- byggeri er manglende erfaring hos arkitekter, ingeniører og håndvær- kere. Når branchen ikke har gode referencer og tilstrækkelig viden bliver bygherren forsigtig og frygter ukendte risici. Og når der afholdes licitation vil entreprenørerne måske lægge lidt oveni budsummen for at dække sig ind.
Men så kan vi jo bare trække på byggebranchen i vores nordiske nabolande som har masser af skov.
Men nej. Under Building Green mes- sen var der en paneldebat om høje træhuse med tre aktører fra Sve- rige og Norge, og de pegede på det samme problem.
Ingeniørerne lærer ganske vist at kalkulere med trækonstruktioner under uddannelsen. Men der er me-
get lille efterspørgsel efter træhuse, så efter 5-10 år har de glemt meget af hvad de har lært, og så tør de ikke byde på opgaven.
Det er hønen og ægget: Når man ikke arbejder med træ får man ikke erfaring. Og når man ikke har erfa- ring vil man ikke arbejde med træ.
Men alle har god erfaring med be- ton og stål, og så bliver det valgt.
sf Træhuse på 6-7 etager i nyt kvarter i Køge Havn.
Træhuse op til 4 etager i Lisbjerg Bakke ved Århus.
ANVENDELSE AF TRÆ
Priser til træhuse
To fornemme byggepriser
Anvendelse af træ i større omfang til byggeri er ved at vinde anerken- delse i byggebranchen.
Hvert år uddeler fejrer bygge- branchen sig selv ved at uddele Building Awards inden for 11 for- skellige kategorier. I år gik hele to af priserne til det samme projekt, nemlig boligbyggeriet Timianhaven i Havdrup nord for Køge.
Materialeprisen uddeles til et projekt med fokus på bæredygtige materialer. Materialets egenskaber skal udnyttes på en ny og innovativ måde og skal sættes i spil i bygge- riet. Det nye materiale skal bidrage til byggeriets værdiskabelse og tilgodese slutbrugernes behov på både kort og lang bane.
Innovationsprisen tildeles for en innovativ løsning til byggeriet. Der skal sættes ny viden, processer eller teknologi i spil til gavn for byggeri- ets værdiskabelse, og virksomheden skal have bidraget til at sætte nye standarder i branchen.
CLT tømmer
Timianhaven anvender i stort om- fang CLT, krydslamineret tømmer.
CLT er anvendt i andre projekter herhjemme, men Timianhaven er det første projekt i Danmark, hvor CLT er det konstruktionsbærende element.
Timianhaven er opført af Adser- balle & Knudsen (A&K) for Boligsel- skabet Domea. Timianhaven er et af en række større træbyggerier, som Adserballe & Knudsen har sat i gang i 2017.
Projektet omfatter opførelsen af 44 almene boliger, heraf 35 i to eta- ger og ni i én etage, samt et fælles- hus. Det samlede boligareal er 3.710 m2, og boligernes areal varierer fra 42-105 m2, og der er et fælleshus på 125 m2.
Boligerne er rækkehuse fordelt på otte blokke med CLT-elementer i stueetagen og tagkassetter i træ på førstesalen. Den samlede kontrakt- sum er 45 mio. kr.
Arkitekt og bygherrerådgiver er Vandkunsten. En væsentlig grund til at der blev valgt træ er at arkitek- terne udbød projektet med metode- frihed for entreprenøren. Adserballe
& Knudsen vandt kontrakten efter forhandling, blandt andet på grund af forslaget om at bygge i CLT og projekterede byggeriet i tæt samar- bejde med bygherren.
A&K skriver om projektet på hjemmesiden:
”At bygge med en ny teknik og et materiale, der sjældent bliver brugt herhjemme, har krævet mange res- sourcer i projekteringsfasen fra de forskellige parter. Det er en inve- stering, der betaler sig, for når man får styr på alle detaljer i projekte- ringen, skaber man grobund for en yderst effektiv opførelse.
CLT er ikke en ukendt byggeme- tode uden for landets grænser, hvor det vinder stadigt mere frem, men herhjemme har der været behov for projekter, der demonstrerer bygbar- heden og kvaliteten.
At bygge i træ rummer store fordele hvad angår miljøbelastning, indemiljø og konstruktionstid. I for- hold til egenvægt har CLT samme styrkeegenskaber som beton, og dermed tilbyder materialet mulighe- den for at bygge større og højere i træ end hidtil.
Lige så meget som bæredygtigt byggeri handler om metoder og ma-
terialer, drejer det sig om nye måder at samarbejde på. Når man skal udvikle nye løsninger og arbejde med et nyt materiale, kræver det, at samarbejdspartnerne virkelig vil det samme. Boligselskabet Domea Solrød har udvist mod ved at kaste sig ud i at bygge med CLT på dette projekt.
Lige så meget som bæredygtigt byggeri handler om metoder og ma- terialer, drejer det sig om praksis, tradition og konvention. Ansvars- fordelingen mellem bygherre, råd- givere, entreprenør og underentre- prenører er ofte en stor hæmsko for introduktionen af nye tiltag.
Derfor er det afgørende, at der igangsættes eksempelprojekter, som kan demonstrere realiserbarheden.
Timianhaven fungerer som et sådant.”
A&K er aktuelt i færd med at opføre de første boliger i CLT for Boligselskabet Sjælland i forbindelse med en rammeaftale på op mod 400 boliger. (Se Skoven 3/18, side 113).
Alle vægge i Timianhaven er opført med plader af krydslamineret tømmer.
Hvis stigningen i atmos- færens CO
2indhold skal stoppes skal der trækkes store mængder CO
2ud.
Skovene får en vigtig rolle ved at binde CO
2i vedmasse og varige træprodukter.
Regeringen har et mål om at Dan- mark skal være CO2 neutralt i 2050 for at stoppe klimaændringer.
Hidtil har midlerne især været omlægning af energiproduktion til biomasse, vind og sol, indførsel af el-biler osv. Men vi vil i mange år frem udlede en vis mængde CO2, og derfor er der også behov for at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det. Her vil skovene blive en af de centrale spillere.
Det var emnet for en konference d. 13. november hvor energi-, for- synings- og klimaminister Lars Chr.
Lilleholt var vært for en stor gruppe eksperter og interessenter.
Ved mødets afslutning fik ministe- ren overrakt en serie anbefalinger til at øge CO2-optag og –lagring. Der vil snart ske noget på området, for Regeringen har i sit nylige klima- og luftudspil afsat 100 mio. kr. til forsk- ning på området.
To spor
Forslagene fra konferencen samler sig om to spor – et biologisk og et teknologisk. Planterne optager CO2 ved fotosyntesen, og derfor er øget planteproduktion en mulighed.
Øget skovareal blev anset for et meget effektivt og billigt middel hvor der kan bindes store mængder i vedmassen og på sigt også i jor- den. Hvis træet bliver anvendt til varige produkter som bygninger og møbler er kulstoffet bundet yder- ligere 50-100 år. Samtidig vil træet erstatte energitunge materialer som beton og stål.
Som et muligt middel blev nævnt en særlig ordning for klima- skovrejsning. Der blev også nævnt prioritering af højproduktive arter som douglasgran.
Landbruget kan binde mere kul- stof i landbrugsjorden, fx ved at ud- skifte majsmarker med græsarealer og etablere flere efterafgrøder.
Endelig bør man stoppe dyrkning af tørvejorder og andre lavbunds- arealer der alene står for 10% af landbrugets CO2 udslip. Det vil kræve kompensationer og jordfor- deling for de landmænd der afgiver jord. Som en sidegevinst vil man samtidig gavne biodiversiteten.
Nogle industrier udleder CO2 gennem deres produktion, bl.a. ce- mentfabrikker som producerer CO2 når de brænder kalk. Det er teknisk muligt at opfange CO2, men det kræver at man adskiller kvælstof og CO2 i røggassen, og det er en meget energikrævende proces.
Når CO2 er opfanget kan den lagres dybt i undergrunden. Under store dele af Danmark findes en porøs sandsten som er et velegnet depot for store mængder. Det me- nes at under 800 meters dybde er risikoen for udsivning lav. Der tales også om at oplagre CO2 i gamle gas- lagre og vulkansk undergrund.
Kraftværker fyret med biomasse udleder CO2 som også kan opfanges fra røggassen og lagres. Det vil give en ekstra gevinst, for den skov hvor biomassen kom fra binder stadig CO2 gennem en ny produktion af vedmasse. Derfor vil denne metode medføre en direkte reduktion af at- mosfærens CO2.
Forvitring af klipper, fx basalt, er en naturlig proces som indebærer at CO2 bindes i mineralerne. Det er normalt en meget langsom proces, men hastigheden kan øges ved at knuse klipperne og sprede den over store arealer.
Udbygningen af vindkraft i Nord- søen i kombination med CO2-ind- fangning kan blive en vigtig faktor.
I perioder med meget høj energi- produktion vil man kunne bruge den overskydende energi til at producere syntetiske brændstoffer ud fra CO2.
Grøn førertrøje
- Det er klart, at der er brug for CO2-optag, hvis målene i Paris- aftalen skal nås, sagde Lars Chr.
Lilleholt. Men opfangning og lagring af CO2 må heller ikke blive en und- skyldning for at forlænge brugen af fossile brændstoffer.
- Jeg er helt overbevist om, at der vil være en stigende internatio- nal efterspørgsel på løsninger, der kan optage og lagre CO2. Derfor vil en dansk indsats på området også være med til at fastholde Danmark i den grønne klimaførertrøje,” siger Lars Chr. Lilleholt.
sf
KLIMA OG SKOVE
CO 2 skal trækkes ud
- og skovene kan give et stort bidrag
Skovrejsning er et effektivt middel til at trække CO2 ud af atmosfæren – og det kræver slet ikke energi.
