Effekten af træning på egen hånd – opfølgning efter 8 måneder

For at MKpR skal være af værdi for individet og samfundet er det helt afgørende, at træningen er vedvarende. Effekten af træning er nemlig ikke vedvarende. Hvis ikke aktivitetsniveauet opretholdes, så forsvinder effekten af at være fysisk aktiv i løbet af nogle måneder. Langtidseffekten af MKpR kan derfor kun vurderes, fordi ca. 400 af de patienter, der startede på MKpR, også gennemførte den afsluttende test ca. et år efter, at de var startet i programmet. Det betyder, at middelværdien for de forskellige variable kan adskille sig fra de værdier, der redegjordes for ved start

og afslutning af de 4 måneders træning under ledelse af fysioterapeut. Differenserne er dog små og mønstret for ændringer fra 0 til 4 måneder og fra 4 til 12 måneder påvirkes ikke (tabel 6.1).

Objektive mål

Ingen af målene for kropssammensætning (BMI, vægt, taljemål) ændrede sig i pe‑

rioden fra 4 til 12 måneder. Den opnåede vægtreduktion blev dermed opretholdt.

Konditionen ændrede sig heller ikke yderligere og var i gennemsnit ~27 ml kg^‑1 min^‑1 efter 12 måneder. Blodtrykket fulgte samme mønster, dvs. middelværdien for både det systoliske og det diastoliske blodtryk var i normalområdet og var uændret sammenlignet med umiddelbart efter de fire måneders træning. Fasteblodsukker og HbA1C fulgte samme mønster. I princippet var der heller ingen ændringer i de forskellige blodlipidvariable, men der var en svag tendens til, at kolesterol/LDL‑

kolesterol og TG var lavere efter 12 måneder sammenlignet med efter 4 måneders testen (0,1 mmol l^‑1). HDL‑kolesterol, som initialt var 1.36 mmol l^‑1 var uændret over hele observationsperioden. For de stofskifte‑relaterede variable betyder det, at de forbedringer, der blev opnået i de første 4 måneder, blev opretholdt og var om noget yderligere forbedrede. En majoritet af patienterne var dermed nær grænse‑

værdierne eller under disse efter et år.

Selvvurderet helbred

Til slut skal det her belyses, hvordan patienterne selv vurderer deres helbred et år efter, at de begyndte i MKpR. I kapitel 4 blev det beskrevet, at patienterne i MKpR som helhed betegnede deres helbred dårligere, da de begyndte i programmet, end den alderssvarende københavnske befolkning gør. Fire måneder senere er andelen, som betegner deres helbred som ‘god’ eller ‘virkelig god’, fordoblet, og dette niveau bevares et år efter start i Motion og Kost på Recept (tabel 6.2.). Andelen, som vurderer deres helbred som ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’, svarer til andelen i den københavnske befolkning som helhed. Andelen som vurderer deres helbredstilstand som ‘virkelig god’ er dog fortsat halvt så stor som i befolkningen som helhed. Denne forskel skyldes udelukkende, at de unge i Motion og Kost på Recept vurderer deres helbred væsentligt dårlige end jævnaldrende i København som helhed, mens der ikke er signifikante forskelle mellem de ældre i denne patientgruppe og de ældre københavnere. Det er især de unge og midaldrende, som selv mener, at deres helbred er bedre end året før. Derimod har køn, uddannelse og andre socioøkonomiske forhold ingen betydning for ændringerne i selvvurderet helbred.

tabel 6 .2 . Patienternes selvvurderede helbredstilstand – ved programmets begyndelse, ca . fire måneder senere og et år efter, at patienten begyndte i motion og kost på Recept (pct .)

tidspunkt for besvarelsen af spørgsmålet:

hvordan synes du din nuværende helbredstilstand er i almindelighed? n=

Virkelig

analysen omfatter udelukkende patienter, der har besvaret spørgsmålet i alle tre spørgeskemaer

Det er de patienter, som vurderede deres helbred mest negativt, da de besvarede spørgsmålet lige efter, at de var begyndt i MKpR, som et år senere vurderer det mere positivt. Mere end 80 pct. af de patienter, der syntes, at deres helbredstilstand var

‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’, da de begyndte i MKpR, betegnede et år senere deres helbred som bedre, og halvdelen af dem, der i det første spørgeskema betegnede deres helbred som ‘nogenlunde’, angav et år senere, at deres helbredstilstand var

‘god’ eller ‘virkelig god’. I gruppen af patienter, der gav denne positive betegnelse af deres helbredstilstand, da de blev spurgt første gang, angav langt de fleste fortsat denne positive vurdering, da de et år senere vurderede deres helbred. 43 pct. af patienterne angav en bedre vurdering af deres helbred, end de gjorde, da de lige var begyndt i MKpR, 48 pct. angav den sammen vurdering og 9 pct. angav en lavere vurdering (typisk i den positive ende af skalaen).

Der er en stærk sammenhæng mellem ændringer i selvvurderet fysisk form og ændringer i selvvurderet helbredstilstand. Patienter der angiver en mere positiv vurdering af deres fysisk form end året før, er også meget mere tilbøjelig til at vur‑

dere deres helbred mere positivt end året før, end patienter der ikke synes, at de er kommet i bedre form.

Langtidseffekt

Der tegner sig et meget tydeligt billede. De patienter, der møder op til den afslut‑

tende test, har opretholdt de forbedringer i kondition, vægt, og andre sundheds‑

variable, som de opnår ved fire måneders træning under ledelse af en fysioterapeut

og med samtidigt tilbud om kostvejledning. Ligeledes er deres vurdering af deres helbred for langt hovedpartens vedkommende på samme niveau, som efter fire måneder i programmet, hvor det selvvurderede helbred var markant højere end ved starten af deres deltagelse i programmet.

For denne gruppe angives omfanget af fysisk aktivitet i de 8 måneder til nærmest daglig fysisk aktivitet på linie med Sundhedsstyrelsens anbefaling af 30 min daglig motion. At konditionsniveauet er det samme og måske også det faktum, at vægten er uændret, tyder på, at den livsstil, som patienterne har indarbejdet i de første fire måneder, er blevet bevaret, men ikke yderligere udviklet. Denne konklusion under‑

støttes af stabiliteten i forandringerne i blodtryk og de forskellige blodvariabler.

kOnkluSiOn

analysen af patienternes kondition, Bmi, blodtryk og blodværdier, før de begyndte på træningen og kostvejledningen i mkpR viser, at patienterne havde verificerede tegn på begyndende sygdom eller allerede havde manifest sygdom, hvor forøget fysisk aktivitet – eventuelt kombineret med en vægtreduktion – vil kunne påvirke sygdomsforløbet i positiv retning . Den henviste patienter har således opfyldt kriterierne for at kunne deltage i programmet .

efter fire måneders træning og kostvejledning har patientgruppen i gennemsnit opnået signifi-kante forbedringer på alle de undersøgte variable . Der er endvidere en tendens til, at patienter, der i udgangspunktet havde en lav kondition (i forhold til gruppen som helhed), opnåede større procentuelle forbedringer end patienter med en relativ bedre kondition i udgangspunktet . Derimod er der ingen forskel på forbedringerne i kondition og vægttab mellem patienter med relativ høj Bmi og patienter med relativ lav Bmi i udgangspunktet . Selvom de opnåede forbedringer er relativt små i absolutte tal, så er der tale om en relativ stor forbedring i forhold til udgangspunktet, og gruppen har som helhed opnået et kondiniveau, som ligger tæt på det niveau, som kan reducere risikoen for kronisk sygdom og død . Det skønnes endvidere, at de observerede positive forbedringer i blodtryk og blodvariable er på næsten samme niveau, som medikamental behandling ville have givet, og de opnåede forbedringer formindsker i væsentlig grad risikoen for stroke, iskæmisk hjertesygdom og alvorlige komplikationer som følge af dårlige blodsukkerkontrol . Parallelt med disse forbedringer vurderer patienterne generelt deres helbred som bedre, end da de begyndte i programmet, og det gælder især de patienter, som i udgangspunktet vurderede deres helbred mest negativt .

et år efter at patienterne begyndte i mkpR – efter otte måneder hvor de selv har haft ansvaret for fysisk træning – har patienterne formået at fastholde de opnåede forbedringer efter de første fire måneders træning og vejledning . endvidere har gruppen som helhed fastholdt det selvvurderede helbredsniveau, som gruppen havde opnået efter fire måneder i programmet .