• Ingen resultater fundet

Dobbeltrepræsentation

In document Copenhagen Business School (Sider 66-69)

KAPITEL  3   –  ØKONOMISK  ANALYSE

3.5   H IDDEN   A CTIONS

3.5.1   Dobbeltrepræsentation

problemstilling,  som  dette  afsnits  analyse.  Dette  certificeringssystem  er  en  tydelig  måde  at   signalere  til  omverdenen  på,  at  man  som  mellemmand  har  bestået  en  eksamen  og  derigennem   kender  til  fodboldens  transferregler.          

samtykke  forud  for  starten  af  de  relevante  forhandlinger.  I  så  fald  kan  spilleren,  klubben  eller   begge  parter  betale  vederlag  for  mellemmandens  arbejde.  Der  vil  ikke  blive  anset  at  foreligge   nogen  interessekonflikt,  hvis  mellemmanden  skriftligt  beskriver  enhver  faktisk  eller  potentiel   interessekonflikt,  som  han  kunne  have  med  de  berørte  parter  involveret  i  sagen  i  forbindelse   med  en  transaktion,  repræsentationskontrakt  eller  fælles  interesser,  og  hvis  mellemmanden,   som  nævnt  ovenfor,  opnår  udtrykkeligt  skriftligt  samtykke  fra  de  to  involverede  parter  før   starten  af  relevante  forhandlinger  jf.  FIFA  Regulations  on  Working  with  Intermediaries  art.  8.  

Denne  bestemmelse  er  ligeledes  indført  i  DBU’s  Cirkulære  nr.  93  jf.  art.  8.2.4,  hvilket  derfor   gør  dobbeltrepræsentation  retmæssigt.        

Mellemmænd  har  en  begrænset  autoritet  i  beslutningen  af  aftaleindgåelsen  mellem  klubben   og  spilleren.  Både  spilleren  og  klubben  skal  godkende  via  sin  underskrift  den  aftale,  som   mellemmanden  har  forhandlet  på  vegne  af  dem  begge.  Den  egentlige  situation  er,  at  

mellemmanden  med  visse  instrukser  forhandler  med  sig  selv.  Alligevel  har  mellemmanden   ikke  autoriteten  til  at  foretage  bindende  forpligtigelser  i  dele  eller  hele  aftalen  uden  

forudgående  accept  af  henholdsvis  spiller  og  klub.  Sædvanligvis  er  det  således,  at  spilleren  og   klubben  i  enhver  henseende  har  designet  en  aftale  med  mellemmanden  på  en  sådan  måde,  at   disse  har  tillid  til  dennes  rådgivning.  Problematikken  i  dette  design  forekommer  ved,  

hvorledes  begge  de  forhandlende  parter  kan  forene  deres  interesser  med  mellemmanden,  da   denne  er  ansat  til  at  handle  optimalt  på  begges  vegne.    

Af  de  adspurgte  spillere  i  vores  afhandling  er  det  dog  ikke  kutyme,  at  spilleren  deltager  via  sin   fysiske  tilstedeværelse  i  de  forhandlinger,  som  spilleren  har  bemyndiget  agenten  til  at  

foretage  på  vegne  af  sig  selv.68  I  disse  tilfælde  er  mellemmandens  handlinger  og  adfærd  ikke   direkte  observerbare  for  denne.  Spilleren  bliver  typisk  først  bekendtgjort  med  resultatet  af   det  endelige  udkast  til  kontrakten,  men  spilleren  kan  ikke  observere,  hvorledes  dette  endelig   resultat  er  fremkommet.  Som  Mads  Øland  er  citeret  for  tidligere  i  afhandlingen,  så  er  spillere   novicer  i  kontraktforhandlinger,  da  der  kan  gå  år  imellem  disse  forhandlinger,  samt  det  

generelt  få  antal  gange  spilleren  skal  have  en  kontrakt  forhandlet  på  plads.  Det  helt  væsentlige   består  i,  om  spilleren  og  klubben  egentlig  begriber  de  faktiske  og  potentielle  

interessekonflikter,  som  foreligger.  Dertil  om  det  er  muligt  for  mellemmanden  at  

                                                                                                               

68  Bilag  5  –  Spørgsmål  og  svar  fra  spillere  (spørgsmål  1)  

repræsentere  to  parter,  hvor  det  må  antages,  at  der  på  ene  side  er  en  overordnet  interesse  i   en  kontraktindgåelse  og  på  den  anden  side  eksisterer  modstridende  interesser.    

3.5.1.1  Tidligere  sager  om  dobbeltrepræsentation  

Før  den  1.  april  2015  var  det  legalt  uacceptabelt  jf.  art.  19  stk.  8  Regulation  Players’  Agents,   hvis  en  mellemmand  foregav  at  forhandle  en  kontrakt  udelukkende  på  vegne  af  spilleren,  men   i  samme  moment  havde  et  erhvervsmæssigt  samarbejde  med  en  klub  eller  omvendt,  så  ville   mellemmanden  blive  sanktioneret.  ”I  Danmark  har  der  været  flere  markante  sager  om  

dobbeltrepræsentation.  I  2011  blev  mellemmanden  Mads  Bach  Lund  idømt  en  bøde  på  100.000   kroner  i  forbindelse  med  fodboldspilleren  Jonas  Troests  skifte  til  den  tyrkiske  klub  Konyaspor.  

Mads  Bach  Lund  havde  »en  klar  interessekonflikt«,  da  han  i  kontraktforhandlingerne  både   repræsenterede  Jonas  Troest  og  havde  en  aftale  med  Konyaspor.  Og  i  2009  blev  Mikkel  Beck   idømt  den  hidtil  hårdeste  straf  i  Danmark,  da  han  fik  inddraget  retten  til  at  arbejde  som   mellemmand  i  et  halvt  år  og  fik  en  bøde  på  150.000  kroner  i  forbindelse  med  Martin  

Christensens  skifte  fra  Herfølge  til  engelske  Charlton.  Mikkel  Beck  repræsenterede  og  modtog   betaling  fra  både  Charlton  og  Martin  Christensen  i  den  handel.”69    

3.5.1.2  Udtalelser  fra  andre  markedsaktører  

Med  FIFA’s  nye  regler  og  accept  af  interessekonflikt  giver  det  mulighed  for  lignende  tilfælde   som  ovenstående  men  ingen  sanktionsmuligheder.  Advokat  hos  sportsadvokaterne  Lars  Ole   Frederiksen  udtaler,  at  han  finder  det  særdeles  betænkeligt  at  mellemmænd  tillades  at  sidde   på  begge  sider  af  et  forhandlingsbord.  Ud  fra  de  advokatetiske  regler  er  det  i  strid  med  det   helt  grundlæggende  princip,  at  ingen  kan  tjene  to  herrer.70  Spilleren  og  klubben  observerer   ikke  selve  forhandlingsforløbet,  da  denne  opgave  helt  generelt  er  overgivet  til  mellemmanden.  

Begge  parter  vil  dog  løbende  have  møder  med  mellemmanden,  som  vil  fremlægge  såvel   spillerens  som  klubbens  synspunkter  på  lønniveau,  længde,  bonusser  mv.  Problematikken  i   dobbeltrepræsentationsscenariet  er,  hvordan  en  udformning  af  en  incitamentsforenelig   kontrakt  mellem  spilleren,  klubben  og  mellemmanden  konstrueres,  hvilket  antages  at  være   vanskeligt  at  fuldbyrde.  Spilleren  og  klubben  sidder  i  denne  komplekse  situation,  at  alt  

kontrol  af  information  til  begge  parter  kontrolleres  af  en  person,  hvis  loyalitet  ikke  er  entydig.  

At  mellemmanden  med  visse  instrukser  fra  de  to  parter  forhandler  med  sig  selv  må  helt  logisk                                                                                                                  

69  Borre,  Martin:  Agenter  spiller  dobbeltrolle  i  den  danske  Superliga  

70  Borre,  Martin:  Agenter  spiller  dobbeltrolle  i  den  danske  Superliga  

vurderes  ikke  at  mindske  muligheden  for,  at  mellemmanden  kan  følge  sine  egeninteresser  og   handle  opportunistisk  overfor  spilleren  og  såvel  som  klubben.  

Et  interessant  spørgsmål,  som  Mads  Øland  bliver  stillet,  angående  specifikt  spillere;  Har   spillerne  selv  har  et  ansvar  for  at  sætte  sig  ind  i  de  markedsmekanismer,  som  denne  åbenlyse   interessekonflikt  foranlediger.  »Det  er  et  forkert  udgangspunkt.  Branchen  har  ansvaret  for  at   sikre  nødvendige  beskyttelsesregler,  for  der  er  jo  en  grund  til,  at  vi  har  forbud  mod  

dobbeltrepræsentation  på  ejendomsmægler-­‐  og  advokatmarkedet.  Man  siger  jo  ikke,  at   boligkøbere  bare  må  læse  aftalen  og  så  tage  konsekvenserne  af,  at  de  ikke  kan  forstå   boligmarkedet.  Det  er  ansvarsforflygtigelse  af  fodboldens  ledere  og  et  grotesk  og  kynisk   synspunkt«,  siger  han.71  

In document Copenhagen Business School (Sider 66-69)