11*
D
A F u n d a ts e rn e og til D els de te s ta m e n ta risk e D isp o sitio n e r fo relig g er re n sk re v n e af S tifte lse n s første d e sig n ered e D irek tø r, H ø je s te re ts a s s e s s o r A d am M üller, og fo r flere S ty k k ers V e d k o m m e n d e a f E n g e lsto ft og G revinde R o se n c ro n e selv, er d e n n e au to ritativ e Affat
telse g en g iv en ikke b lo t b o g sta v re t — o g sa a F o rs k e lle n m ellem sto re og sm a a B o g stav er er iag ttag et og d en g a m m eld ag s T e g n s æ tn in g b ib eh o ld t, h v o r den ikke ligefrem er m e n in g sfo rs ty rre n d e. F o r K o n s e k v e n se n s S kyld er dette P rin c ip — m ed sm a a L e m p e ls e r — g e n n e m fø rt i hele A k t
sty k k e sa m lin g en . N o ta ria lp a a te g n in g er og lign. er ud elad t.
E n D el a f A k tsty k k ern e er tidligere try k t i » F u n d a tio n e r o g a n d re B estem m elser, vedk. d en grevelige H je lm stjern e
-R o se n c ro n esk e Stiftelse«. K jbhvn. 1878.
FU N D A TSE R
OG
F U N D A T S M Æ S S IG E BESTEM M ELSER
Nr. 1. 1811, 9. N ovbr.
F U N D A T S for den G revelige
H ielm stiern sk -R o sen cro n sk e Stiftelse.
S t i f t e l s e n s B e s t y r e l s e .
§
i-D en G revelige H ielm stiernsk-R osencronske S tiftelse m aae stedse føre d ette N avn og ikke henlæ gges u n d er eller forenes m ed nogen anden S tiftelse eller n oget an d e t In s titu t.
§ 2.
B esty relsen af denne S tiftelse, der sta a e r un d er den D anske R eg je
rings O veropsyn, betroes tvende D irek tø rer, som S tiftelsens O p
re tte re eller den L æ ngstlev en d e af sam m e forbeholde sig a t udnæ vne, ligesom d et og sta a e r i disses M agt a t bestem m e de in d satte D irek
tø re rs E fterm æ n d og a t fo ra n d re d e t en g an g g jo rte V alg. M en dersom den L æ ngstlev en d e ikke effterlader sig nogen saadari U dnæ vnelse, eller n a a r de in d satte D ire k tø rer og deres u d n æ v n te E fterfø lg ere ved D øden afgaae, beskikkes D irektionen fo r F re m tid e n af R egieringen.
§
3-V el ere S tiftelsens O p re tte re eller den L æ ngstlevende af sam m e ikke i nogen H enseende indskræ nkede betreffende V a lg e t af de P e r
soner, til hvem de m a a tte have den T illid a t udnæ vne dem til D irek
tører. M en n a a r U dnæ vnelsen tilfald er R egjeringen, m aae ingen andre bringes i a lleru n d erd an ig st F o rslag end M æ nd af erk je n d t R et
skaffenhed, der en ten beklæ de eller til R eg jerin g en s T ilfred sh ed have beklæ det et ikke u b ety d elig t kongeligt civilt Em bede.
166 F U N D A T S E R 1811
§
4-S tiftelsens aarlige R evenuer anvendes af D irek tio n en effter sam v ittig h ed sfu ld S kjønsom hed, i F ølge de i n æ rvæ rende F u n d a ts inde
ho ld te F o rsk rifter. In te t S tiftelsen vedkom m ende m aae b eslu ttes eller iv æ rk sæ ttes uden effter begge D ire k tø rers foregaaende O verlæ g. I T ilfæ lde af m o d satte M eninger er den fø rste D ire k tø rs den gjeldende, dog b ø r den andens indføres i den F o rh an d lin g s-P ro to k o l som op
b ev arer D irektionens B eslutninger, og n a a r disse k undgjøres, bø r de u n d ersk riv es af begge D irek tø rer. A arlig indgiver D irektionen til H s. Kgl. M ay estæ t eller d et af A llerhøistsam m e til Im o d tag elsen be
stem te K ollegium en a lleru n d erd an ig st n ø y ag tig In d b e re tn in g om S tiftelsens T ilsta n d og O m fanget af dens V irksom hed i det forløbne A ar. L igeledes b ek jen d tg jø re s aarlig ved T ry k k e n en sum m arisk E fte rre tn in g om S tiftelsens F o retag en d er.
§
5-D et af S tiftern e b ru g te V aaben, saaledes som det u n d er denne F u n d a ts findes aftry k t, skal, saafrem t dertil erholdes allern aad ig st T illadelse, u d g jø re det Seigl, som S tiftelsens D irektion ved alle sam m e betreffende E x p ed itio n er h a r a t b etjene sig af.
§
6-D irek tio n en b ø r opholde og forsam le sig i K jøbenhavn, som den danske R eg jerin g s Sæde. Skulde uforudseelige O m stæ ndigheder gjøre D irektionens F o rflø ttelse til et an d e t S ted tilraadelig, bø r der- dl erhverves kongelig T illadelse.
§
7-A arlig bør D irektionen i den B erlingske S tatstid en d e, eller i saa- danne A viser, der m aatte træ d e i dennes S ted og m ed P o ste n for
sendes, indbyde dem d er m a a tte tro e sig ad g a n g sb erettig ed e til de U n d e rstø tte lse r, som det effter S tiftelsens In d re tn in g er D irektionen p a a la g t a t uddeele, for at saadanne kunde m elde sig hos sam m e til de T id e r D ire k tø rern e m aatte finde passende a t bestem m e.
§ 8 .
D et paalig g er D irektionen selv paa eget A n sv ar a t an tag e en due
lig, redelig og paalidelig M and til B ogholder og R egnskabsfører.
D enne b ø r føre de fornødne B øger og P ro to k o lle r effter D irektionens n æ rm ere F o rsk rift og skulde sam m e finde sig m isfornøyet m ed h ans F orhold, staae r det i dens M ag t at afskedige ham og a t væ lge en anden.
§ 9
-S tifterne, eller den L æ n g stlev en d e af sam m e, forbeholde sig at bestem m e de af dem udnæ v n te D irecteu rers L ønninger. M en skulde
d ette ikke skee, ligesom og n a a r D irektionen for F rem tid en udnæ v- nes af R egjeringen, fa s ts æ tte s : a t den fø rste D ire k tø r bø r nyde i a a rlig t H o n o ra riu m 1200 R dr. d. C., sk riv er E t T u sin d e og T oe H u n drede R ig sd aler d. C., og den anden D ire k tø r 1000 R dr. d. C., skriver E e t T u sin d e R ig sd a ler d. C. H v o rh o s b estem m es: a t den anden D i
re c te u r ikke paa G rund af denne sin S tilling skal have nogen F o rre t til a t optræ de i den første D ire k tø rs P la d s n a a r denne afgaaer. B og
holderen tilstaa es i aarlig L ø n 500 R dr. d. C., sk riv er F em H u n d re d e R igsdaler d. C. — D a det m aae antages, a t D irektionens A rbeide vil forøges i F o rh o ld til F orm ereisen af S tiftelsens M asse, fa stsæ tte s end v id ere : at h v er G ang S tiftelsens F ond, fra den T iid dens V irk som hed begynder, forøges m ed 25000 R dr. d. C. og 20000 R dr. Species, som, effter den B eregningsm aade § 11 indeholder, i a lt u d g jø re 50000 Rdr. d. C., m aae fo ran fø rte L ø n n in g er aarlig forhøyes saaledes: den første D ire k tø rs m ed 150 R dr. d. C., sk riv er E e t h u ndrede og H alv- tred sin sty v e R ig sd : d. C., den anden D ire k tø rs m ed 100 R dr. d. C.
sk riv er E e t H u n d re d e R ig sd a l: d. C. og B ogholderens m ed 50 R dr.
d. C., skriver H a lv tre d sin sty v e R ig sd aler d. C. Skulde S tiftelsens Fond, fra den T iid dens V irksom hed begynder, ved uforudseelige T il
d rag elser lide no g et K ap italtab , m aae saa d an t T ab fø rst e rs ta tte s af de aarlig oplæ ggende R e n te r uden a t F orh ø y else i L ø n n in g er kan be
regnes af de S um m er der anvendes til E rs ta tn in g af lidte K ap italtab . 8 10.
Af S tiftelsens M idler og In d k o m ste r m aae ingen Deel nogensinde anvendes til B ygnings A nskaffelse eller In d re tn in g for S tiftelsen, hvis C ontoir bø r væ re hos den første D irektør, eller, om denne ikke dertil h a r L edighed, hos den anden, og om denne ej h eller d ertil er villig, hos B ogholderen. Som H uu sley e n y d er den hos hvem C ontoiret holdes, foruden hv ad forhen er bestem t, aarlig 300 R dr. d. C., sk ri
ver T re H u n d re d e R ig sd aler d. C. L ysning, B ræ nde og Skrive- m aterialier anskaffes paa S tiftelsens R eg n in g og bestrides tilligem ed dens øvrige o rdinaire U dgifter.
S t i f t e l s e n s F o n d o g I n d t æ g t e r .
§ I I
-De K apitaler, O bligationer, S tats- og B ankfonds sam t A ctier, som effter S tiftern es te sta m e n ta risk e D isposition tilfalde denne Stiftelse, ud g jø re dens Fond. D enne F o n d s S tørrelse beregnes effter P
enge-168 F U N D A T S E R 1811 E ffekternes Beløb i d. C., saaledes a t alle de P ap irer, der lyde paa Species, reduceres i B eregningen til dansk C o u ran t e fter al pari Cours.
D erefte r anbringes den udkom m ende K ap ital saaledes : a t H alvdeelen af S tiftelsens F o n d udlaanes m od g a n g b a r R en te og sik k ert P a n t i Jordeyendom m e effter de R egler som ere eller blive anordnede fo rU d - laan af offentlige S tifteisers M idler. D en anden H alvdeel derim od pla
ceres i tra n sp o rta b le S tatsfonds, consignable B ankfonds, A k tier i den D anske og N orske Species B anque, eller andre solide E ffekter, der bæ re R ente i Species. F o r saa vidt H alvdeelen af S tiftelsens F o n d effter al pari C ours b ereg n et ved dens B egyndelse ikke skulde befindes a n b ra g t i Species R ente bæ rende solide E ffekter, bem yndiges D irek
tionen, saafrem t den m a a tte finde det passende, til alleru n d erd an ig st a t anholde hos R eg jerin g en om U dstæ delse c.f saa sto rt et A ntal S tats- eller B ankfonds til 4 eller i det m indste 31/«, p. C. R ente i Species som der m aatte u dfordres til a t com plettere Hal vdeelen af S tiftelsens F ond, der skal anbringes i Species E ffekter, im od h erfo r a t indbetale i den Kgl. K asse den d ertil svarende Sum m a i dansk C o u ran t effter al pari Cours. M en skulde D irektionen form edelst C oursens Be
skaffenhed, eller af andre A arsager, ikke ansee et saa d an t alleru n d er
d an ig st A n d ragende passende, bør den enten søge til o m tren t al pari a t anskaffe forbem eldte Species E ffek ter eller saa s to rt et A n tal som er forn ø d en t til a t udfylde M angelen af de ved F r : 23. Ju n i 1809 o p retted e consignable B ankfonds i d. C., hvis R en ter m ed T iden forvandles til Species, eller og, for de aarlig oplæ ggende R en ter, som
§ 12 om m elder, successive anskaffe d et m anglende A n tal af solide E ffek ter der bæ re Species R ente.
§ 12.
Af de aarlige R en ter og R evenuer oplæ gges sted ste E en T redie D eel der tillæ g g es F o n d ets M asse, og m aae heri ingensinde skee U ndtagelse. S aalæ nge H alvdeelen af S tiftelsens M idler, bereg n et effter al pari C ours, ikke er a n b ra g t i Species R en te bæ rende solide E ffekter, u d tag es den aarlig oplæ ggende 1/3 E^eel fo rtrin lig af Spe
cies R en tern e for saa vidt disse m aatte tils træ b te , beregnede til d. C.
effter al pari C ours. F o r disse oplæ ggende Species R en ter erhverves successive i O verenstem m else m ed det i § 11 fa stsa tte , det m anglende A n tal Species E ffekter. M en n a a r det er b ra g t d erhen : a t H alvdeelen af S tiftelsens oprindelige F o n d er placeret i S'pecies E ffekter, ia g t
tag es for F re m tid e n : a t af den aarlig oplæ ggende 1/ 3 Deel, den halve D eel tag es af R evenuerne i dansk C o u ran t og den anden halve Deel af Species R enterne, saaledes at af S tiftelsens R evenuer i d. C. aarlig
1/ 3 Deel, og af R evenuerne i Species ligeledes aarlig 1/3 Deel op
læ gges. F o r stedse a t vedligeholde d et sam m e F o rh o ld m ellem B oets M idler, bør den saaledes aarlig oplæ ggende 1/3 D eel placeres paa sam m e M aade som den øvrige M asse, nem lig det i d. C. O plagte u d sæ tte s m od sik k ert P a n t i Jo rdeyendom m e og det i Species O plagte an b rin g es paa fo rd e e la g tig ste M aade i solide Species E ffek ter d er b æ rer Species R ente. A f de aarlige R en ters og R evenuers 2/ 3 Deele udredes alle S tiftelsens U d g ifter saaledes som § 16 næ rm ere om m elder.
§
13-Skulde d et T ilfæ lde i T id en in d treffe: a t en ten den alm indelige R entefod blev forhøyet, eller a t R eg jerin g en af K ap italen den m od
to g som S tats- eller B ankfonds tilsto d en høyere R en te end nu gives, bø r D irektionen ved alleru n d erd an ig st A nsøgning bestræ b e sig for a t udvirke en lige F orhøyelse i R en ter af de K a p itale r som S tiftelsen til den T iid m a a tte eye i offentlige F onds.
S t i f t e l s e n s H e n s i g t o g V i r k e k r e d s .
§
14-S tiftelsens H e n sig t er a t lindre u fo rsk y ld t T ra n g , biedrage til lykkelige E g tesk ab e rs F orm erelse i N æ rin g sstan d en , u n d e rstø tte frem stræ b en d e uform uende U ngdom , udbrede K u ltu r og V idenskabe
lighed sam t o p m u n tre T a le n te rs heldige U dvikling.
§
15-I O verenstem m else m ed disse Ø yem eed in d b efa tte r S tiftelsen 6 K lasser, af hvilke
D e n f ø r s t e K l a s s e u n d e rstø tte r gam le T jen estefo lk af begge K jøn, der form edelst A lder og S vaghed ere uskikkede til T jeneste.
D e n a n d e n K l a s s e u d sty re r uform uende P ig e r d er gifte sig i N æ rin g sstan d en .
D e n t r e d i e K l a s s e sig ter til a t hjelpe træ n g en d e E n k e r at opdrage u forsørgede B ørn.
D e n f j e r d e K l a s s e h a r til F o rm aal a t befordre det u n d er 28. J a n : 1809 stifted e Kgl. M useum s videnskabelige B estræ belser.
D e n f e m t e K l a s s e søger at biedrage til det i N orge anlæ g- gende U n iv ersitets gavnlige Indflydelse paa K u ltu rs og V idenskabe
ligheds U dbredelse.
D e n s j e t t e K l a s s e v irk er til F ordeel for d et danske og det norske V idenskabers Selskab sam t til T a le n te rs U dvikling b lan d t K u n stn ere og H aandvæ rkere.
170 F U N D A T S E R
§ i6.
S tiftelsens aarlige R even u ers til A nvendelse be D eele om sæ ttes, for saa v id t de b estaae i Specie:
effter den gjeldende C ours. Af den saaledes u d k redes S tiftelsens ordinaire U dgifter, h v o ru n d e r m in istra tio n s-O m k o stn in g ern e indbefattes, sam t b etalin g er som S tiftelsens O p re tte re eller den sam m e paalæ gge heele S tiftelsen og ikke en enke?
O verskydende deeles i 6 lige Deele, af hvilke Sex enhver af de i § 15 b enæ vnte Sex K lasser.
§ I 7>
F o ru d e n en G eneral-C onto over S tiftelsens s speciel C onto føres for h v er af S tiftelsens Sex paa tilkom m ende A ars In d tæ g te r ikke m aae til beregnes den aarlig overblivende B eholdning af tæ g te r denne K lasse til speciel In d tæ g t for det
de
1811
stem te T oe T redie s, i dansk C ourant om m ende Sum ud- L ø n n in g er og Ad- P en sio n er og Ud- L æ ngstlev en d e af t K lasse deraf. D et Deele E en tilfalder
am tlige M idler, bør lasser. D a F o rsk u d aes eller udbetales, enhver K lasses Ind-
lgende Aar.
K sta;
fø
§ 18.
De P en sio n er eller U d b e ta lin g e r som Stiftel^<
den L æ n g stlev en d e af sam m e m aatte paalæ gge teisens K lasser, udredes forlods af denne K lasses
ens O p re tte re eller Imogen enkelt af Stif- specielle In d tæ g te r.
§
19-F o r ikke a t forfeile S tiftelsens Ø yem eed ved kreds for viid en U d stræ k n in g , b estem m es: at ikke skulle virke uden fo r S jelland, Nørre-Jyllai^i P ro v in ser, i hvilke denne S tiftelses O p re tte re have h a v t E yendom m e og tilb ra g t den stø rste De
de
a t give dens V irke- T re fø rste K lasser d og B ergens Stift, els ere fødte, deels el af deres Levetiid.
§ 20.
a t D irektionen aar- disponible R evenuer kal aarlig re m ittere s m i d et F ø lgende vil D a d et vilde væ re forbunden m ed V id tlø ftig h ed og V anskelighed om D irektionen direkte skulde forestaae U ddeelingen af de U n d e r
s tø tte lse r som ere tiltæ n k te B ergen, bestem m es:
lig skal frad rag e enhver af de T re fø rste K lassers en fjerde Deel, og den herved udkom m ende Sum sb til B ergen, for der a t anvendes paa den M aade sor blive fa stsat.
§ 21.
O ver de øvrige T re F je rd e Deele af enhver af de T re fø rste K las
sers In d tæ g te r disponerer D irektionen direkte, dog h a r den a t ia g t
ta g e : at B eløbet af de S um m er som aarlig gjejnnem disse K lasser
m aatte re m ittere s til N ørre Jylland, ikke o v erstig er det der er be
stem t for B ergen.
§
22-De P e rso n e r som m aatte kunne have A dgang til af D irektionen at erholde U n d e rstø ttelse i nogen af de T re første K lasser m aae, foruden at besidde de E g en sk a b er som i det F ølgende bestem m es, væ re enten fødte og opdragne eller b o esatte og h jem m ehørende i K jøbenhavn eller en K jø b stad i S jelland eller N ørre Jylland.
§
23-I S æ rdeleshed bestem m es for f ø r s t e K l a s s e , hvis H e n sig t er at u n d e rstø tte gam le T jen estefo lk af begge K jøn, der form edelst A lder og S vaghed ere uskikkede til videre T je n e ste : a t der for at bane A dgang til U n d e rstø ttelse af denne A rt, u dfordres paalidelige V idnesbyrd om en sædelig, god og u p aa k la g et O pførsel, ligesom og fleere A ars T jen e ste hos een P erso n eller i een Fam ilie. D irektionen er beføiet til effter beste Skjønnende a t hjelpe saadanne T ræ ngende, enten m ed en aarlig P ension, eller m ed en Gave, hvis rig tig e A n
vendelse kunde bringe en slig P erso n i en passende N æ ringsvej. De som en ten ere forsørgede af dem de have tjen t, eller som fra andre S teder nyde en saadan U n d e rstø ttelse som effter O m stæ ndighederne m aae ansees tilstræ k k elig til a t sikkre dem for M angel, kunne ikke vente H jelp i denne K lasse. S tø rrelsen af de U n d e rstø tte lse r som til- staaes bestem m es af D irektionen m ed H e n sy n til de P aag jeld en d es T ra n g , T je n e ste tiid og u dviiste F orhold, sam t deres F am ilies T a l
righed. D og m aae fra den T iid a t denne K lasses In d tæ g te rs T re F jerdedeele, h v o ro v er D irektionen d irekte disponerer i F ølge § 21, u d g jø re eller o verstige F ire T usin d e R igsdaler d. C. aarlig, ingen til- staaes højere aarlig P en sio n end B eløbet af E n T iende Deel af K las
sens sistom m eldte R evenuer, og det doppelte af den høyeste aarlige P en sio n er den stø rste Sum der nogensinde m aae udbetales som Gave. Skulde d et T ilfæ lde indtreffe : a t den der v ar tilsta a e t en Gave, som ingen oftere end eengang kan nyde, siden befandtes træ n g en d e og v æ rdig til P ension, bør sam m e dog ikke bevilges førend saa lang T iid er forløben fra G avens U dbetaling, a t denne, om den havde v æ ret fo ru n d t som P ension, im idlertid havde v æ ret oppebaaret. D er
som D irektionen skulde kom m e til K u ndskab om a t en P en sio n ist ved et slet og usæ d elig t F o rh o ld gjorde sig u væ rdig til den foru n d te aarlige U n d e rstø ttelse , sta a e r det i D irektionens M agt, ligesom det herved gjøres den til P lig t, a t fratag e en saadan for F rem tid en den tilstaa ed e H jelp.
172 F U N D A T S E R 1811
§
24-F o r a n d e n K l a s s e , hvis H e n sig t er a t u d sty re uform uende P iger, der givte sig i N æ rin g sstan d en , gieide følgende sæ rdeles Be
stem m elser: V ed N æ rin g sstan d en fo rstaaes H a an d v æ rk ere, P ro fe s
sionister og M a n u fa k tu riste r af alle Slags, ikkun a t de selv m ed egne H æ n d er drive deres P ro fessio n eller H aan d terin g . De, som kunde vente A dgang til af D irektionen a t tilstaa es U d sty r, m aae have n y d t en sæ delig O pdragelse og vise et saa d an t F orhold, a t der k an væ re g ru n d e t F orm o d n in g om a t de ville blive gode H uusm ødre. D et p aa
ligger derfor saadanne P erso n e rs F o ræ ld re eller V æ rg e r a t tilveye- bringe paalidelige A tte ste r om deres B ørns eller M yndlingers sæ de
lige og gode O pførsel sam t ligeledes om a t de M æ nd, m ed hvilke E g te- skaber m aatte indgaaes, ere i en saadan N æ ringsvey og vise et saa
d an t F orhold, a t d et kan væ re rim eligt, de ville kunne ernæ re en Fam ilie. D et hø y este som i U d sty r tilstaa es N ogen m aae, n aa r denne K lasses In d tæ g te rs T re F je rd e Deele, h v o rover D irektionen i F ølge
§ 2 i direkte disponerer, ud g jø re eller overstige F ire T usinde R igs
daler d. C. aarlig, ikke o verstige B eløbet af E n F em te D eel af K las
sens sistom m eldte R evenuer.
§ 25.
I H enseende til T r e d i e K l a s s e , der h a r til Ø yem eed a t hjelpe træ n g en d e E n k e r a t opdrage uforsørgede B ørn, fa stsæ tte s i S æ r
deleshed: a t da B ørnenes gode og h ensigtsm æ ssige O pdragelse bør væ re H ovedøyem eedet ved U n d e rstø ttelse n , overlades det til D irek
tionens Skjønsom hed a t fa s ts æ tte : om den tilstaa en d e H jelp bør gives M oderen eller B ørnenes O pdragere, L æ rere og V æ rger, da det første ikke bør væ re T ilfæ ldet, m ed m indre M oderens sæ delige og gode F o rh o ld kan borge for hendes fo rn u ftig e O m hue for B ørnenes sande Vel. Saa b ø r og D irektionen, ved paalidelige A tte ste r fra V ed
kom m ende, forvisse sig om a t U n d e rstø tte lse n m ed H e n sy n til B ør
nenes O pdragelse hensig tsm æ ssig anvendes. D enne H jelp gives uden H e n sig t til S ta n d ; dog skulde de E n k er, som forhen ved In d træ d else i E g te sta n d e n i F ølge § 24 have n y d t U n d e rstø tte lse af anden K lasse, fo rtrin lig kom m e i B etrag tn in g , n a a r de m a a tte have uforsørgede B ørn som de selv m angle E vne til a t opdrage. D et beroer i denne som i de foregaaende tven d e K lasser paa D irektionens S kjøn a t b e
stem m e B eløbet af den U n d e rstø ttelse som enhver enkelt k an til- deeles; dog m aae, n aa r de T re F je rd e Deele af denne K lasses In d tæ g te r, over hvilke D irektionen i F ølge § 21 direkte disponerer, u d gjøre eller o verstige F ire T usinde R igsdaler d. C., det hø y este der