• Ingen resultater fundet

Diskussion

In document HELE  PAKKEN (Sider 37-42)

6.  Diskussion

I følgende afsnit vil NSF som kvalitetsudviklingsproces blive diskuteret i forhold til analysen af de tre tendensers resultater. Dette gøres med udgangspunkt i tre typer af jordemødre, hvorved en diskussion af problemformuleringen muliggøres.

NSF er et gennemarbejdet projekt, der jf. afsnit 5.1 kan klassificeres som en

kvalitetsudviklingsproces, idet kravene herfor opfyldes. Projektet har identificeret et

kvalitetsproblem og har dermed taget udgangspunkt i en konkret problemstilling med en tydelig nytteværdi. Et overordnet kvalitetsmål er opsat, og vi oplevede både i vores kliniske periode på fødegangen og under feltstudiet, at alle var enige heri. NSF’s elementer opstiller nogle konkrete og kvantificerbare forbedringstiltag, som hvis de opfyldes i 95% af alle fødselsforløb betyder, at forudsætningen for at opnå målsætningen er god.

Feltstudiet har vist en tendens til: At der er forskel på, hvordan den enkelte jordemoder har taget NSF til sig, at projektet kræver omstilling, samt at den enkelte jordemoder ikke føler, at NSF er hendes. Ved at udfolde tendenserne og analysere dem i forhold til relevant teori, er det tydeligt fremkommet, at NSF’s muligheder for at opnå sin målsætning kan problematiseres. Dette kan gøres idet der igennem kvalitetsudviklingsprocessen ikke er taget hensyn til den enkelte jordemoder og det felt hun arbejder i. Problemformuleringen kan diskuteres på baggrund af de følgende tre eksempler.

En type jordemoder, vil være en ressource for NSF, idet hun er motiveret til at udføre projektets elementer og ligeledes virker motiverende for sine kollegaer. Hun vil møde NSF med accept som modstandstype og vil således udvise entusiasme, støtte og villighed til samarbejde.

Jordemoderen vil af arketype fx være Primadonna, der igennem NSF ser mulighed for at følge sit

”kald” og følge sine indre værdier i forhold til jordemoderfaget. Denne jordemoder vil ligeledes kunne være Præstationstripper, idet hun vil se NSF som en mulighed for anerkendelse og

karrieremæssig succes, fx i rollen som en del af den lokale styregruppe. Jordemoderen vil med stor sandsynlighed opleve forandringen som værende af første orden, hvor forandringer blot opleves som småjusteringer, hvorfor konfliktniveauet vil være lavt. Jordemoderen vil føle, at der er enighed og harmoni mellem hendes egen opfattelse af professionsidentiteten samt de overindividuelles organers opfattelse. Hendes ”immunsystem” vil således ikke blive udløst.

6. Diskussion Denne jordemoder vil i høj grad følge NSF forbedringstiltag og vil således være med til at opfylde de fastsatte standarder i kvalitetsudviklingsprocessen. Hun vil kunne præge sine kollegaer positivt i forhold til projektet, da hun bl.a. kan instruere i, hvordan de forskellige forbedringstiltag følges efter hensigten.

I forhold til NSF kvalitetsmonitorering vil de indhentede data sandsynligvis påvirke projektets målsætning positivt, idet de afspejler, at standarderne reelt er opnået og på korrekt vis.

NSF’s elementer vil således stemme overens med jordemoderens handlingsmønstre i hendes habitus. Hun vil tillægge kvalitetsudviklingsprocessen en stor værdi, idet den matcher hendes virkelighedsforståelse. NSF vil medføre forandringer i eksisterende felter på fødegangen og samtidigt medvirke til dannelsen af nye subfelter. Denne jordemoder vil via sin habitus føle, at det felt der skabes i forbindelse med indføringen af NSF er værd at kæmpe for, hvilket også er

afgørende for den positive rolle hun har i at bedre NSF’s muligheder for at opnå sin målsætning.

Selvom denne jordemoder i høj grad arbejder for projektet og dermed øger mulighederne for at opnå målsætningen, kunne det tænkes, at Præstationstripperen kunne motiveres yderligere. Fx kunne der opstilles konkurrencer internt på fødestedet eller fødestederne i mellem.

En anden type jordemoder kan blive et problem for NSF, dog uden at vise direkte modstand mod projektets elementer. Jordemoderen vil møde NSF med ligegyldighed eller passiv modstand og vil udvise manglende interesse. Hun vil sandsynligvis opfylde projektets elementer, fordi hun er blevet det pålagt. Idet NSF ikke er vigtigt for hende og hun mangler villighed til at bringe ofre, vil der i arbejdet med projektets elementer dog let kunne ske fejl, fx på grund af manglende indsigt i projektet.

Selvom jordemoderen kunne tænkes at opfylde og udføre NSF’s forbedringstiltag, er der risiko for, at dette ikke bliver gjort rigtig, i forhold til at opfylde de fastlagte standarder. Dette kan fx ske fordi hun dokumenterer uden egentligt at have udført den dertilhørende handling, eller hvis hun udfører det med fejl, bevidst eller ubevidst.

Af arketype kunne jordemoderen være Pragmatiker, som deler professionens værdier, men ikke vil være villig til at bringe store ofre. Ligeledes kunne denne jordemoder være Lønmodtager, som ikke ser projektet som en kilde til ressourcer. En Lønmodtager vil omvendt heller ikke vælge at kæmpe imod NSF, fordi det vil kræve mere af hende end blot at udføre projektets elementer uden videre

6. Diskussion refleksion. Det kan formodes, at denne jordemoder, hvad enten hun er Pragmatiker eller

Lønmodtager, vil opleve forandringen NSF medfører som værende af første orden, hvilket resulterer i et lavt konfliktniveau. Selvom jordemoderen ikke føler, at der er harmoni mellem projektet og hendes opfattelse af professionsidentiteten, vil det ikke aktivere hendes

”immunsystem”, da arbejdet ikke er den primære kilde til tilfredshed og identitet. Jordemoderen er ikke nødvendigvis problematisk for NSF, men det kan tænkes, at hun alligevel i nogen grad kan forringe projektets muligheder for at opnå sin målsætning.

Jordemoderen kan være problematisk for NSF’s målsætning, idet hendes måde at udføre projektets kvalitetsforbedrende tiltag på, vil kunne få betydning for projektets kvalitetsmonitorering. Idet de fastlagte standarder ikke er blevet udført korrekt og efter hensigten, vil dette kunne påvirke resultatet til at vise, at standarderne opfyldes, dog uden at de reelt set er det.

For denne jordemoder vil NSF’s elementer kun i ringe grad stemme overens med hendes habitus, og det kan således være vanskeligt at forudsige hendes handlemønstre. Habitus ligger ubevidst

indgroet i jordemoderen, og de manglende eller forkerte handlinger kan derfor også være ubevidste.

Idet felter er dynamiske vil denne jordemoder muligvis kortvarigt blive en del af det felt, der bliver skabt med NSF. Jordemoderen vil dog ikke finde kampene i dette felt værd at kæmpe for. Dette ses fx ved, at hun ikke er villig til at yde den indsats, det kræver at holde sig opdateret omkring NSF og dets elementer. Det vil dermed være vanskeligt at fastholde hende i dette felt over tid.

Hvis denne jordemoder skulle motiveres, kunne man forstille sig, at projektet skulle stille et

incitament til rådighed. Dette kunne fx være en ekstra ferieuge eller 10.000 kroner til alle, hvis NSF opnår sin målsætning. Således vil det være muligt at akkumulere økonomisk kapital, hvilket vil kunne påvirke spillet i feltet. For lønmodtageren vil dette være en væsentlig motivationsfaktor.

En tredje type jordemoder vil vise direkte modstand mod NSF og dets elementer, hvilket i høj grad kan blive problematisk for projektet. Denne jordemoder vil have en aktiv modstandstype og man kan forestille sig, at hun vil protestere ved at gøre så lidt som muligt, begå bevidste ”fejl”, sætte tempoet ned eller ligefrem begå bevidst sabotage.

I forhold til NSF’s kvalitetsforbedrende tiltag vil denne jordemoder bevidst undgå at imødekomme disse. Dette kan fx ses ved, at hun bevidst undlader at udføre time-out og tjek in. Endvidere kan det

6. Diskussion tænkes, at hun vil omtale NSF’s kvalitetsmålingsmetoder negativt og på den måde påvirke kollegaer i en ikke hensigtsmæssig retning.

Jordemoderen kunne af arketype fx være Primadonna, der føler at projektet strider imod hendes grundlæggende jordemoderfaglige værdier og på den måde er en direkte trussel imod hendes

”kald”. Hun vil formentlig opleve forandring af anden orden og konfliktniveauet vil ligeledes være højt, idet hun ser det som en radikal forandring inden for sit kerneområde. Jordemoderen vil i særlig høj grad føle disharmoni mellem projektet og hendes professionsidentitet. En af årsagerne kunne være, at NSF indføres fra giganiveau og af overindividuelle organer og ikke giver mening for den enkelte jordemoder på praksisniveau. Det vil derfor kunne udløse en kraftig immunreaktion, som vil kunne medføre et ønske om at ekskludere projektet fra feltet. Denne jordemoder vil med al

sandsynlighed være problematisk for NSF’s muligheder for at opnå sin målsætning.

Som led i kvalitetsudvikling er denne jordemoders indstilling og handlinger problematiske, idet hun ikke vil tage de kvalitetsforbedrende tiltag til sig, og således heller ikke udføre dem. Dette vil betyde, at standarderne ikke bliver opfyldt i forhold til målet om de 95%. Der er dermed stor risiko for, at NSF ikke opnår sin målsætning.

NSF’s elementer vil ikke stemme overens med jordemoderens habitus. Idet projektet skal kæmpe mod hendes eksisterende habitus og da denne er træg og svær at ændre, er det ikke nok at fortælle hende, hvad hun skal gøre. Handlingerne skal give mening for den enkelte jordemoders habitus, for at hun kan se en værdi i at udføre dem.

NSF har med sine standarter og indikatorer beskrevet, hvad der skal kæmpes for, for at opnå målsætningen. Det er dog det enkelte felt, der definerer hvad der for jordemoderen er værd at kæmpe for. Under jordemoderidentitetsfeltet er der ligeledes subfelter, som har hver deres værdier, og det kan formodes, at denne jordemoder befinder sig i et felt med andre værdier.

NSF antager, at kvalitetsforbedringerne er noget jordemoderen tillægger en værdi, men hvis det ikke er hendes illusio, vil hun ikke se projektets elementer som den rigtige måde at opnå

målsætningen på.

Skulle NSF motivere denne jordemoder, kunne man forstille sig jordemoderen skulle inddrages i projektet tidligere i processen. Hun vil således i højere grad føle medinddragelse og mulighed for indflydelse, hvilket kan resultere i en højere grad af ejerfornemmelse for NSF. Det kan ligeledes

6. Diskussion være hensigtsmæssigt, at NSF kan tilpasses den enkelte jordemoder og hendes værdier. Endvidere vurderes det, at muligheden for at kunne akkumulere kapital, ikke vil kunne motivere denne jordemoder.

På den ene side har NSF som kvalitetsudviklingsproces gode muligheder for at opnå sin målsætning, på den anden side kan det dog diskuteres på baggrund af de tre eksemplificerede jordemødre i deres felt, hvordan de har forskellig betydning og indflydelse på NSF’ muligheder for at opnå sin målsætning.

In document HELE  PAKKEN (Sider 37-42)