• Ingen resultater fundet

Did the review authors report any potential sources of conflict of interest,

CAT (Critical Appraised Topic) DEL I

16. Did the review authors report any potential sources of conflict of interest,

including any funding they received for conducting the review? Yes

Bernocchi, p. et al., 2018 (18):

RCT-studie som undersøger, om et 6 mdr. faldforebyggende tværprofessionelt telerehabiliteringsprogram er gennemførbart og effektivt.

Ugentlige telefonsamtaler med sygeplejerske i både interventions- og kontrolgruppen, og herudover styrke-, balance- og gangtræning samt opfølgende telefoniske samtaler med fysioterapeut i interventionsgruppen.

Primære outcome er fald. Sekundære mål bl.a. tid til første fald, EQ-5D, BBS og TUG. Studiet viser, at interventionen er effektiv i faldforebyggelse for ældre mennesker med én eller flere kroniske sygdomme.

Protokollen er registreret i ClinicalTrials.gov og CONSORT-tjekliste udarbejdet. In- og

eksklusionskriterier samt randomiseringsprocessen er velbeskrevet og grupperne præsenteres tydeligt i tabel. Der er tale om to lignende grupper. Blinding fandt ikke sted, hvilket metodisk anses som en svaghed, men blinding i RCT kan være vanskelig og derfor ikke forventes. Kontrolgruppen blev skriftligt informeret om fald og –risici og opfordret til at være fysisk aktive med træning og gåture, hvilket kan ske som forsøg på at udligne performancebias (8).

Outcome er selvrapporterede, hvilket indebærer risiko for informationsbias. Omvendt er det svært

på anden vis at få informationer om fald.

Studiet vurderes at være af god metodisk kvalitet og fremstår overordnet validt. Der er tale om moderat til højt evidensniveau.

Chan et. Al., 2020 (6):

Et systematisk review og meta-analyse med formålet at undersøge og sammenfatte bedste

tilgængelige evidens vedr. e-interventioners effekt på fald, neuromuskulær funktion og livskvalitet blandt ældre i eget hjem. I studiet indgår 31 studier med i alt 4877 ældre. Andel af fald er outcome i 7 studier, hvilket gør disse relevante for denne CAT. Der ses statistisk signifikans for effekt af e-interventioner.

Søgeprotokollen er velbeskrevet og registreret i PROSPERO. Litteratursøgningen er omfattende foretaget i 9 databaser. Der blev ligeledes søgt efter igangværende og ikke publicerede studier samt grå litteratur og kædesøgning. To forskere har uafhængigt foretaget og vurderet søgningerne samt vurderet bias-risiko. Ved uoverensstemmelser er en tredje forsker konsulteret.

Samlet ses 74,7% lav risiko for bias i de inddragne studier. Hvilke bias samt antallet af studier, der har bias, beskrives, men det fremgår ikke hvilke studier eller hvilke forbehold der tages herfor.

Der tages højde for heterogenitet med subgruppeanalyser.

Det fremgår ikke af artiklen, hvad kontrolgrupperne foretog.

På trods af en ufuldstændig håndtering af bias og manglende viden om kontrolgrupperne er der overordnet tale om et systematisk review og metaanalyse af god kvalitet og moderat evidens.

Delbaere et al., 2021 (14):

Her undersøges om et telebaseret balancetræningsprogram kan fungere som et effektivt faldforebyggelsesprogram for ældre i eget hjem.

Interventionsgruppen gennemfører patientuddannelse via en tablet og træner et online træningsprogram to timer pr. uge, og modtager to hjemmebesøg af fysisk træner mhp.

kvalificering og progression af træningen. Kontrolgruppen gennemfører blot patientuddannelsen.

Alle modtager introduktion i håndtering af tablet og programmer.

Efter 1 år ses ingen signifikant forskel i faldraten eller andelen af personer, der faldt. Efter 2 år er andel af personer, der faldt ikke signifikant forskellig, men der ses en signifikant lavere faldrate i interventionsgruppen.

Studiet er registreret hos Australian and New Zealand Clinical Trails Registry.

In- og eksklusionskriterier er beskrevet. Rekrutteringen skete med aktiv tilmelding, hvilket øger risiko for selektionsbias (19). Deltagerne er homogene grupperne imellem, hvilket præsenteres i tabel.

Der forekommer blinding ifm. måling og analyse, hvilket metodisk anses som en styrke, da det minimerer risikoen for detection-bias (8). Øvrig blinding ikke muligt.

Risiko for informationsbias pga. selvrapporteret outcome.

Overordnet vurderes studiet at være af moderat kvalitet og evidens.

Samlet vurdering og konklusion

I det følgende præsenteres en samlet vurdering af de tre studiers evidens med udgangspunkt i GRADE (8, 19) samt en konklusion, der besvarer det fokuserede kliniske spørgsmål.

De tre studier ligger højt i evidenshierarkiet og er af moderat til høj kvalitet jf. CASP og AMSTAR-2.

Der er risiko for bias i alle studier. Omvendt er der forsøgt minimering af detection- og

performance-bias i de to RCT. Der vurderes ikke at være publikation-bias. Samlet set vurderes bias-omfang dog ikke at nedgradere evidensen.

Resultater præsenteres med 95% CI og p-værdier, hvilket giver et forholdsvist sikkert estimat af resultatet samt signifikansniveau, og derfor ikke anledning til nedgradering.

Der er en lille inkonsistens i resultaterne, da der i et studie først efter to år ses effekt på faldraten og ingen effekt på andel af personer, der faldt. Forskellen giver ikke anledning til nedgradering.

Forskellige telerehabiliteringsindsatser og sammenligningsgrundlag undersøges. Deltagere er både ældre med sygdomme og raske ældre og aldersspredningen er fra 50 år til 70+-årige studierne imellem. Der er tale om indirekte evidens, som medfører en nedgradering.

Den samlede evidens vurderes at være moderat (+++o).

På baggrund af denne CAT er der en svag anbefaling af anvendelse af telerehabilitering i faldforebyggende træning. Resultaterne peger i retning af faldforebyggende effekt af

telerehabilitering, og fordele ved interventionen vurderes at være større end ulemper, da ingen af studierne påviser øget risiko for fald ift. telerehabilitering.

Der kan ikke komme nøjagtige anbefalinger til, hvordan faldforebyggelse skal foregå, og der foreligger ikke evidens for, hvorvidt telerehabilitering har større effekt på forebyggelsen af fald sammenlignet med faldforebyggende fysisk on-site træning, hvorfor yderlig forskning er relevant.

Erklæring om forfatters uafhængighed

Ingen fagpolitiske eller økonomiske interessekonflikter.