Det kommende moderskab

I det følgende afsnit redegøres for tosporsmodellen. Modellen vil herefter blive anvendt til at analysere de to foregående delanalyser. Dette for at belyse, hvordan konsultationsjordemode-ren kan imødekomme behovene hos den fertilitetsbehandlede gravide, så hun styrkes i det kommende moderskab.

5.3.1. Redegørelse af tosporsmodellen

Tosporsmodellen er en systematisering, der søger at beskrive, hvordan et menneske kan hånd-tere sorg. Hovedtesen i modellen er, at sorgbearbejdning arbejder i to spor: Det tabsorienhånd-tere- tabsorientere-de og tabsorientere-det genindførelsesorienteretabsorientere-de (O’Connor 2006, s. 5). Det tabsorienterede spor om-handler de følelsesmæssige aspekter af bearbejdningen (Guldin 2014, s. 107). Processerne i dette spor indebærer en accept af og konfrontation med, at tabet har fundet sted samt at sorgen medfører en lang række følelsesmæssige reaktioner såsom tristhed, fortvivlelse og menings-løshed. Disse skal bearbejdes, før den nye situation kan erkendes (ibid., s. 108). Processerne i det genindførelsesorienterede spor er kendetegnet ved at have fokus på at kunne fungere og deraf på opretholdelsen af livet (ibid., s. 107). Det vil sige, at processerne i dette spor inde-holder mere konkrete aspekter af tabet, som eksempelvis at skulle forholde sig til de livsæn-dringer, tabet medfører (O’Connor 2006, s. 6). Processerne i disse spor vil derfor ofte være kendetegnet af en undgåelse af sorgens følelser (ibid.).

Det er individuelt, hvor meget af sorgbearbejdningen, der foregår i det ene eller det andet spor (Guldin 2014, s. 111). Når personen befinder sig i processerne i det tabsorienterede spor, be-virker det en distancering fra og undgåelse af processerne i det genindførelsesorienterede spor, mens det samme er gældende omvendt (ibid., s. 108). De to spor arbejder parallelt (ibid., s. 110), og det er selve vekselvirkningen mellem sporene, og dermed mellem det

bagvedlig-gende og det fremadrettede liv (ibid., s. 113), der anses for at være betydningsfuld for håndte-ringen og bearbejdningen (O’Connor 2006, s. 7).

Teoriens begreber uddybes undervejs i nedenstående analyse.

5.3.2. Sammenfattende analyse med inddragelse af tosporsmodellen

De to foregående delanalyser peger på, at der hersker en problematik i henholdsvis mødet mellem den fertilitetsbehandlede gravide og jordemoderen samt i den gravides tilknytning til det kommende barn. I det følgende afsnit ønsker vi at udforske, hvorvidt jordemoderen ved hjælp af tosporsmodellen kan forbedre mødet med den fertilitetsbehandlede gravide. Endvide-re vil vi undersøge, i hvilket omfang denne tilgang kan væEndvide-re med til at styrke det kommende moderskab.

Delanalyse 1 viser, at jordemoderens nuværende praksis er influeret af en biomedicinsk tan-kegang, hvilket kan have betydning for de udfordringer, den fertilitetsbehandlede gravide oplever i mødet med konsultationsjordemoderen. Blåka peger på, at en fænomenologisk til-gang kan ses som en døråbner til at få indblik i kvindens livsverden (2002, s. 42). Man kan argumentere for, at jordemoderen ud fra en fænomenologisk tilgang vil kunne imødekomme den fertilitetsbehandlede gravides behov. I fænomenologien er fokus rettet mod relationen og kvindens oplevelser (ibid., s. 35). En praksis, hvor dette er udgangspunktet for mødet, kan i højere grad give jordemoderen rum til at indgå i en dybere relation og være mere udforskende i dialogen med kvinden. Der kan argumenteres for, at en god relation er en forudsætning for brugen af tosporsmodellen, og at en fænomenologisk tilgang kan danne grundlag for, at jor-demoderen kan anvende modellen i praksis.

I anvendelsen af tosporsmodellen må jordemoderen være nysgerrig på, hvilket spor den ferti-litetsbehandlede gravide befinder sig i, og hvad der for hende ligger i henholdsvis det tabsori-enterede og det genindførselsorienterede spor. Jordemoderen må dermed være undersøgende på kvindens livsverden, på hendes tabsorienterede stressorer samt på, hvornår hun undgår og benægter og således befinder sig i det genindførselsorienterede spor (O’Connor 2006, s.6).

Ved hjælp af denne tilgang kan jordemoderen forsøge at imødekomme de behov, studiets kvinder udtrykker (Warmelink et al. 2016). I udforskningen af, hvad der for den enkelte gra-vide ligger i sporene, må jordemoderen have fokus på at få kvindens synspunkter og oplevel-ser frem. Jordemoderen må spørge ind til den enkelte kvindes fortid med fertilitetsbehandling, hvad det har betydet for hende og fortsat betyder for måden, hvorpå hun oplever sin

gravidi-tet. Hermed hjælper jordemoderen kvinden til at blive konfronteret med det følelsesmæssige indhold og bearbejde processerne i det tabsorienterede spor (O’Connor 2006, s. 5). Jordemo-deren må desuden undersøge, hvornår kvinden tager afstand fra følelser relateret til fortiden og i stedet koncentrerer sig om at håndtere den nye livssituation, og således befinder sig i det genindførselsorienterede spor (ibid., s. 6).

Der kan argumenteres for, at jordemoderens udforskning af de to spor danner rammerne for et rum, hvor den gravides følelser relateret til fertilitetsbehandlingen samt tanker omkring det kommende moderskab, kan blive italesat (Warmelink et al. 2016). Ved at anvende tospors-modellen vil jordemoderen få kendskab til, hvad der rører sig hos den enkelte kvinde, hvilket giver jordemoderen bedre forudsætninger for at kunne støtte den gravide i at turde stole på egne kropsfornemmelser og mestring (ibid.). Ovenstående peger på, at jordemoderen ved hjælp af tosporsmodellen kan imødekomme den fertilitetsbehandlede gravides behov og såle-des forbedre mødet i konsultationen. I det følgende afsnit finder vi det interessant at vurdere, om jordemoderen med denne tilgang vil kunne styrke og støtte den fertilitetsbehandlede gra-vide i den prænatale tilknytning og det kommende moderskab.

I delanalyse 2 udledte vi, at Marie har nogle udfordringer. Ses disse i forhold til tosporsmo-dellen tyder det på, at Marie gennem graviditeten befinder sig i både det tabsorienterede og i det genindførelsesorienterede spor. Særligt i den første del af graviditeten, og dermed i fusi-ons- og differentieringsfasen (afsnit 5.2.2.1. og 5.2.2.2.), befinder Marie sig hovedsageligt i det tabsorienterede spor. I fusions- og differentieringsfasen beretter Marie om angst for at abortere, idet hun bærer en frygt med sig som konsekvens af de lange tiders kamp for at opnå en blivende graviditet. Marie konfronteres dermed med tabets følelsesmæssige indhold (O’Connor 2006, s. 6). Senere i graviditeten, i seperationsfasen (afsnit 5.2.2.3.), oplever Ma-rie fortsat uro, hvilket kan ses som et udtryk for, at hun stadig er plaget af fortidens frygt, og at hun har svært ved at se frem mod moderskabet. Selvom Marie overvejende befinder sig i det genindførelsesorienterede spor i tredje trimester, hvor hun bruger energi på at tilpasse sig og forberede sig på moderskabet (ibid.), pendulerer hun fortsat tilbage til det tabsorienterede spor på grund af hendes sorg og følelser forbundet med fortiden.

Marie forsøger løbende at bearbejde fortiden, og som graviditeten skrider frem, får hun øget tiltro til denne. Hun oplever mere og mere glæde ved graviditeten, og der opstår et ønske om at se fremad. Da Marie begynder at mærke liv og høre hjertelyden lyttet med doptone hos jordemoderen, styrkes bevidstheden om det kommende barn. Dette medvirker til, at Marie tør

søge over i det genindførelsesorienterede spor, og deraf hen mod den nye rolle som mor, hvormed hendes følelser begynder at relatere sig mere til nutiden og fremtiden, end til forti-den og de følelser, der var forbundet med forti-denne tid (ibid.).

Ud fra Brodéns opdeling af risikograviditeter (afsnit 5.2.1.) kan man argumentere for, at en graviditet efter fertilitetsbehandling er en følelsesmæssigt sårbar graviditet (2010, s. 125), der kræver en særlig indsats. Maries svære situation spottes af en sundhedsfaglig person, hvorfor Marie kommer i et udvidet tilbud for sårbare gravide, der tilbyder ekstra konsultationstid, tættere opfølgning mm. (Hanson, 15. september). Dette giver Marie den tryghed, hun tidligere har manglet, hvilket kan være med til at understøtte Maries vekselvirkning mellem sporene.

Den essentielle vekselvirkning mellem det tabsorienterede og det genindførelsesorienterede spor mener vi forudsætter et sikkerhedsnet. I sikkerhedsnettet er det jordemoderens opgave at sikre en fleksibel bearbejdning ved at støtte kvinden i at veksle mellem sporene (Guldin 2014, s. 109). Er jordemoderen udforskende på, hvilket spor kvinden befinder sig i, vil hun således kunne møde kvinden, der hvor hun er og støtte hende i den vekselvirkning, som er afgørende for en effektiv bearbejdning (ibid.). Når kvinden befinder sig i det tabsorienterede spor, kan jordemoderen eksempelvis tale med hende, om det hun har været igennem, om sorgen og de tabsorienterede stressorer, som kan være forbundet med fertilitetsbehandling og det at være gravid herefter (O’Connor 2006, s. 5).

Jordemoderen kan støtte op om det genindførelsesorienterede spor og dermed den prænatale tilknytning ved at tale med kvinden om at mærke liv og spørge ind til, om barnet har en døgn-rytme, hvordan hun forestiller sig barnet ser ud mv. Hermed kan jordemoderen forsøge at hjælpe kvinden til at skabe fokus på den nuværende graviditet og hendes nye identitet som mor. Kvinden skal hjælpes til et ændret selvbillede, så hun tør tro på sin rolle som mor og knytte sig til sit kommende barn. Det vil i den sammenhæng være væsentligt, at jordemoderen forsøger at hjælpe kvinden til at skabe et rum, som er fri for den følelsesmæssige og til tider belastende bearbejdning af fortiden (ibid., s. 6).

Ovenstående analyseafsnit illustrerer, hvordan jordemoderen kan forbedre mødet med den gravide ved anvendelsen af tosporsmodellen og derigennem styrke hende i det kommende moderskab. Dette leder os videre til projektets diskussion.