Design og metode

Denne rapport bygger på en omfattende dataindsamling, som har involve-ret en lang række myndighedspersoner, eksperter og interessenter fra alle de fem nordiske lande samt de tre selvstyrende områder. Det overordne-de overordne-design har bestået af tre faser:

 Kortlægning og beskrivelse af de nordiske ordninger ud fra bestemte parametre.

 Sammenligning og identificering af relevante cases, som fra et brugerperspektiv belyser gode eksempler, som kan inspirere på tværs af landene.

 Sammenligning af ordninger ud fra udvalgte parametre og politiske debatter.

Figur 1 – Samspil mellem elementer og dataindsamling

Undersøgelsesdesignet er operationaliseret i forskellige elementer og dataindsamlingsmetoder, som bedst kan visualiseres i en interaktiv model (se figur 1). Interaktionen mellem de forskellige elementer kan eksempli-ficeres ved, at en foreløbig analyse af de kortlagte ordninger bruges til at identificere velfungerende cases, som bliver yderligere belyst og beskrev-ne under kortlægningen. Ligeledes identificeres de politiske debatter i de nordiske lande, Grønland, og Åland samt på Færøerne, og de benyttes også til at kvalificere beskrivelserne i kortlægningen.

I det følgende redegør vi for de forskellige elementer i undersøgelse og dataindsamling.

1.2.1 Kortlægning og beskrivelse af uddannelsesordninger

Som en første kortlægning af ordninger på ISCED 3-niveau i de nordiske lande, Grønland og Åland samt på Færøerne udarbejdede EVA et spørge-skema med åbne svarmuligheder. Med hjælp af Rådgivningsgruppen for Nordisk Samarbejde om Voksnes Læring (SVL) identificerede EVA en række nøglepersoner eller nøglekontorer i de enkelte lande. Disse personer og kontorer fik tilsendt et skema, hvor de kunne oplyse om de eksisterende ordninger og efterfølgende sende skemaet tilbage til EVA. Der blev gennem-ført en rykkerprocedure for at sikre besvarelser fra alle otte områder.

Der blev efterfølgende gennemført opfølgende interview med de enkelte nøglepersoner for at uddybe og præcisere indholdet af de enkelte landes uddannelsesordninger. Interviewene havde derudover til formål at harmo-nisere formen af de indsamlede oplysninger så sammenligning på tværs af de nordiske lande, Grønland og Åland samt på Færøerne blev mulig.

Det har dog for alle landes vedkommende været nødvendigt at supple-re dataindsamlingen med internetsupple-research og med yderligesupple-re interview med videnpersoner. Eksempelvis har EVA gennemført fem interview eller flere i fire af de nordiske lande for at få et klart billede af landenes ordnin-ger og voksnes brug af dem.

Parallelt til denne dataindsamling har EVA indhentet statistiske oplys-ninger om brug af de forskellige ordoplys-ninger. Oplysoplys-ningerne er indhentet

direkte fra statistiske databanker, når dette har været muligt (i Norge, Danmark og Island). Andre steder har kontaktpersoner foretaget særlige udtræk eller indhentet eksisterende data (Finland, Åland og Færøerne) og nogle steder udspringer data fra eksisterende dokumenter (Sverige og Danmark). Særligt når det gælder Finland, har det været en udfordring at indhente statistiske oplysninger, da Statistics Finland skiftede computer-system i dataindsamlingsperioden. De statistiske data for Finland er der-for desværre begrænsede.

Vi kan pege på nogle tendenser inden for de enkelte nordiske lande og Grønland, Åland og Færøerne, men pga. vekslende kvalitet i det kvantita-tive datamateriale og forskellige måder at opgøre antallet af deltagere på har sammenligning på tværs af landene ikke været mulig. En arbejdsgrup-pe under Nordisk Ministerråd har dog igangsat en proces for at indhente oplysninger, som skal danne grundlag for en sådan sammenligning. EVA er i den forbindelse kommet med input til dataregistre, som sammenlignin-gen kan baseres på.

Den sidste del af selve kortlægningen har bestået i at sikre kvaliteten af det indsamlede datamateriale og af de specifikke beskrivelser af ord-ninger på ISCED 3-niveau. Kapitlerne om ordord-ningerne er sendt til kvali-tetssikring hos relevante nøglepersoner i det pågældende land og er blevet godkendt.

1.2.2 Identificering og beskrivelse af cases

EVA har ønsket at belyse nogle af de kortlagte ordninger ud fra et bruger-perspektiv. Dels bidrager casebeskrivelserne til en dybdegående forståel-se af ordningen, idet det er muligt at koble ordningen til virkelige livshi-storier og på den måde indhente viden om bl.a. rationalerne bag valget af ordning. Dels belyser casebeskrivelserne nogle mere detaljerede meka-nismer ved den pågældende ordning og identificerer styrker og svagheder som opleves ved ordningen.

I de fem nordiske lande har EVA i samarbejde med nøglepersoner fra de pågældende lande udvalgt en række ordninger, som kan tjene som inspira-tion landene imellem. For hver af de udvalgte ordninger er der gennemført

deskresearch samt interview med henholdsvis en leder, en underviser og en deltager fra en uddannelsesinstitution, som udbyder ordningen. Casebe-skrivelsen af de enkelte ordninger kan læses under de afsnit i kortlægnin-gen, som beskriver den pågældende ordning, og er fremhævet i en tekst-boks. I forbindelse med hver case er der anført nogle få punkter, som de interviewede personer har identificeret som styrker og svagheder.

1.2.3 Dataindsamling til beskrivelse af politiske debatter

Ud over selve kortlægningen af uddannelsesordninger beskriver denne rapport kort, hvilke politiske debatter om voksenuddannelse på ISCED 3-niveau der eksisterer i de enkelte nordiske lande, Grønland og Åland samt på Færøerne. Dette bygger dels på interview med nøglepersoner fra de enkelte lande og dels på interview med repræsentanter for uddannelsespo-litiske interesseorganisationer eller videninstitutioner i hvert af de nordiske lande. Inputtet til denne del af undersøgelsen har været beskedent.

1.2.4 Begrebsafklaring og afgrænsning

Da rapporten er skrevet på dansk, gør vi brug af danske uddannelsesbe-greber i rapporten, mens landenes egen terminologi står i parentes efter den danske oversættelse af betegnelsen. Vi har så vidt muligt forsøgt at benytte neutrale betegnelser og skriver fx deltager frem for elev, studeren-de eller kandidat.

I rapporten benytter vi betegnelsen højere uddannelse i stedet for det danske begreb videregående uddannelse om uddannelser på ISCED 5-niveau eller højere, da videregående uddannelse bl.a. kan forveksles med den norske betegnelse videregående opplæring som dækker studier på ISCED 3-niveau.

Ligeledes skelner vi i rapporten mellem begrebet folkehøjskole, der re-fererer til den grundtvigiansk inspirerede institution, og højskole, der refererer til en institutionstype, som i bl.a. Sverige og Norge udbyder høje-re uddannelser (norsk: høyskole, svensk: högskola).

Ved forskellige ordninger kan der også være forskellige definitioner af voksen, hvorfor vi har gjort brug af de respektive landes egne defini-tioner af, hvad det vil sige at være voksen, i forbindelse med de pågæl-dende ordninger.

Vi har oplevet, at der blandt de nordiske lande og de selvstyrende om-råder er en forskellig fortolkning af, hvad en uddannelsesordning er. I denne rapport benytter vi følgende definition: En uddannelsesordning er en uddannelsesmodel, som giver et formelt uddannelsesbevis, som enten kan benyttes til at læse videre eller til at få faglært arbejde.

Med uddannelsesordninger betegner vi altså ikke de lovgivninger, som ligger til grund for de enkelte landes uddannelser, men de forskel-lige modeller, et forløb, som resulterer i et uddannelsesbevis, kan være bygget op efter.

Rapporten fokuserer desuden kun på ordninger, som er en del af det for-melle uddannelsessystem og derved godkendt af det relevante ressortmini-sterium. Rapporten medtager dog både ordninger, som via uddannelse giver deltageren formelle kompetencer, og ordninger, som kan validere uformelle kompetencer og gøre dem formelle (via realkompetencevurdering).

Mens nogle uddannelsessystemer har ordninger, som decideret er ret-tet mod voksne, har enkelte lande kun ordninger, som også er åbne for voksne. I rapporten beskriver vi derfor alle ordninger på ISCED 3-niveau, som er åbne for voksne, og som voksne gør brug af.