Valg af kommuner
Til at illustrere kommunernes anvendelse af de almene boliger i den boligsociale anvisning har undersøgelsen taget udgangspunkt i anvisningen i fire kommuner, der er udvalgt på basis af følgende kriterier:
• de repræsenterer forskellige boligsociale situationer
• geografisk spredning
• de har indvilget i at deltage
Den boligsociale anvisning i Københavns Kommune er særlig interessant, da kommunen inden for en kort årrække har frasolgt et stort antal kommunale boli-ger. Dermed kan en analyse af Københavns Kommunes boliganvisning medvirke til at belyse konsekvenserne af dette frasalg for kommunens muligheder for at an-vise bolig til borgere i bolignød. Blandt andet giver det mulighed for at diskutere,
hvorledes indskrænkningen i den tilgængelige boligmasse kan påvirke kriterierne for at komme i betragtning til en kommunalt anvist bolig. Som kontrast til en kommune, der kæmper med relativt omfattende og tunge sociale problemer blev det besluttet også at inddrage en bedrestillet kommune i det Storkøbenhavnske område. Det interessante spørgsmål er, om man også i en bedrestillet Nordsjæl-landsk kommune gør brug af de almene boliger i den kommunale boligsociale an-visning. For at sikre en geografisk spredning i valget af kommuner blev det endvi-dere besluttet at inddrage en mellemstor provinsby samt en storby i provinsen for at få indblik i betydningen af de almene boliger i kommuner med forskellig bolig-social situation.
Tabel 4.1.
Almene boliger og indbyggertal i de fire kommuner 2001.
København Århus Søllerød Svendborg Hele landet
Antal almene
boliger 55.500 40.000 1.900 3.200 487.000
Andel almene
boliger i pct. 20 29 13 15 18
Indbyggertal 499.000 287.000 31.000 43.000 5.368.000 Kilde: Danmarks statistik (www.dst.dk) samt oplysninger fra de enkelte kommuner.
Af tabel 4.1 fremgår andelen af almene boliger af den samlede boligmasse i de fire kommuner. Det fremgår, at Århus Kommune har den største andel almene boliger (29 pct.), mens de almene boliger udgør en femtedel af boligmassen i København, 15 pct. i Svendborg og 13 pct. i Søllerød. Da landsgennemsnittet er 18 pct., er der blandt de valgte kommuner både nogle med en større og nogle med en mindre an-del end landsgennemsnittet.
I tabellen har vi desuden opgjort antallet af boligsociale anvisninger i 2001 i de fire kommuner. København og Århus anviste stort set lige mange personer, mens an-tallet af anvisninger i Svendborg og Søllerød også var på samme niveau – et niveau som dog er betydeligt mindre end antallet af anvisninger i København og Århus.
Samtidig fremgår det, at antallet af personer på venteliste er størst i København og Søllerød, hvis man ser det på baggrund af antallet af anvisninger i de to byer.
Nedenfor følger en oversigt over de datakilder, der er benyttet i undersøgelsen.
Datakilder
Stastitik om anvisninger og ansøgere
I København og Århus har der været statistik til rådighed om boligansøgere og anviste, mens dette kun i meget begrænset omfang har været tilfældet i Svendborg og Søllerød. I forhold til de øvrige kommuner har Århus Kommune i lang tid ført statistikker over anvisningerne – siden boliganvisningsordningens start i midten af 1980’erne. I Svendborg og Søllerød har man til brug for denne undersøgelse gen-nemført optællinger over antallet af boliganvisninger inden for det sidste år.
Politiske notater og andet materiale udarbejdet af kommunen
I København har en del politiske notater og andet materiale om anvisningspraksis været tilgængelige, bl.a. vejledninger til sagsbehandlerne, referater fra byrådsmøder og fra møder mellem forskellige aktører på boligmarkedet og forvaltningen. I År-hus har Den Sociale Boligtildeling udarbejdet instruktionsmateriale om den bolig-sociale anvisning.3 Derudover var der materiale om anvisning til privat udlejnings-byggeri samt kommunens boligpolitik. I Svendborg har omfanget af tilgængeligt materiale været mere begrænset og primært bestået af et sæt interne retningslinier for kommunens boliganvisning, kopi af aftaler om forsøg med anvisningsret, samt dokumenter og talmateriale fra Svendborg Andels Boligforening. I Søllerød har vi til undersøgelsen ligeledes haft de interne retningslinier for den boligsociale anvis-ning til rådighed, og derudover har kommunen medvirket i udarbejdelsen af diver-se opgøreldiver-ser over antallet af almene boliger, karakteristik af de boligsøgende mv.
Endelig har vi haft kopier af de særligt indgåede aftaler mellem boligorganisatio-nerne og kommunen.
Interview
I København indstilles klienter til akut anvisning gennem de 16 Lokalcentre og 4 Rådgivningscentre. Indstillingerne sendes til 7. kontor i Socialforvaltningen, der står for fordelingen af boliger. To af socialcentrene blev udvalgt til at indgå i un-dersøgelsen, og i hver af disse blev to sagsbehandlere interviewet om vignetterne (se nedenfor) og de generelle forhold omkring indstillingerne. I 7. kontor blev to sagsbehandlere interviewet om vignetterne. Herudover blev lederen af anvisnings-afsnittet i 7. kontor samt tre direktører for de største boligorganisationer, inter-viewet.
I Århus Kommune er der 4 socialcentre samt 38 lokalcentre, der indstiller boligan-søgere til Den Sociale Boligtildeling. Vi interviewede sagsbehandlere i de to social-centre, der indstillede flest boligansøgere. Derudover blev afdelingslederen i det ene socialcenter, lederen af Den Sociale Boligtildeling og lederen af Socialservice
3 Vi havde instruktionsmaterialet fra 1987, 1992 og 1997.
interviewet om vignetterne. I Århus Kommune bliver boligorganisationerne ind-draget i en dialog om svære sager gennem Boligorganisationernes Forhandlingsud-valg, hvor også lederen af Den Sociale Boligtildeling er medlem. Der blev lavet et gruppeinterview med forhandlingsudvalget for at høre boligorganisationernes holdning til anvisningen og samarbejdet.
I Svendborg er der gennemført interview med sagsbehandler og gruppeleder i So-cial- og Sundhedsforvaltningen samt med to medarbejdere i afdelingen ’Planlæg-ning/Boliger på ældreområdet’. Endvidere er der gennemført interview med for-retningsføreren i Svendborg Almene Boligselskab, med en kontorfunktionær i Svendborg Andels Boligforening samt med afdelingslederen for ’Socialpsykiatri og Misbrug.’
I Søllerød er der gennemført interview med Social- og Arbejdsmarkedschefen, den administrative medarbejder, der er ansvarlig for den boligsociale anvisning samt med en sagsbehandler i børne- ungegruppen. Endvidere er der gennemført inter-view med kontorchefen i Ejendomskontoret, samt med forretningsføreren i Bolig-kontoret Danmark og organisationsbestyrelsesformanden for de almene boligor-ganisationer i Søllerød.
Interviewformen for de kvalitative interview har varieret. Hovedparten af inter-viewene er gennemført som kvalitative interview med enkeltpersoner, men der er også foretaget gruppeinterview. Enkelte af interviewene er gennemført som tele-foninterview.
De interviewede personer fra hver enkelt kommune har modtaget udkastet til det konkrete kapitel, som beskriver anvisningspraksis i den pågældende kommune, og de har haft lejlighed til at kommentere de pågældende afsnit. Kommentarerne fra tilbagemeldingerne er søgt indarbejdet i teksten.
Vignetter
Vignetterne udgøres af nogle fiktive eksempler på boligsøgende. Ved at tage afsæt i konkrete personkarakteriseringer bliver det i højere grad muligt at sammenligne vurderinger af anvisningssager i forskellige interview. Målet med vignetterne var at gøre interviewene så konkrete, at vi kunne identificere, hvilke faktorer der var af-gørende for kommunernes afgørelser af boliganvisningssagerne.
Fra Københavns Kommune havde vi fra den centrale anvisningsenhed modtaget 30 tilfældigt udvalgte anonymiserede boliganvisningssager, som vignetterne blev udarbejdet på grundlag af. Endvidere blev vignetterne udfærdiget med henblik på at forsøge at klargøre nogle af de grænser, som kommunerne arbejder med i
for-hold til den boligsociale anvisning. Ved at præsentere de otte vignetter4 for sags-behandlere, afdelingsledere og centrale anvisningsmedarbejdere i de fire kommu-ner har vi forsøgt at få et ensartet sammenligningsgrundlag for anvisningspraksis i kommunerne. Vignetterne blev sendt til interviewpersonerne i forvejen, så disse havde tid til at vurdere sagerne inden interviewene.