Den historiske udvikling af revisorstanden internationalt

40

af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber) primært pga. af en mindre selskabsstruktur i Danmark. Derudover ændredes også den tidligere kernebestemmelse om god revisorskik i den tidligere RL's § 2 til desuden at indeholde seks⁶⁵ begreber i den nye lovs § 16.

Den nye RL trådte i kraft 1. juli 2008.

Den 1. december 2008 skete Danmarks vel nok meste spektakulære erhvervsskandale, nemlig IT Factory. Dårlig selskabsledelse, dokumentfalsk og alt for godtroende mennesker var sandsynligvis skyld i, at der i dag påberåbes tab i størrelsesordnen 1 mia. kr.

41

AICPA havde erkendt, at der var problemer på området, idet nogle af deres tidligere udgivelser/retningslinjer stort set ikke var blevet brugt i tilstrækkeligt omfang. Efter AICPA havde oprettet deres udvalg Committee on Accounting Procedure (CAP), blev der kort tid efter udgivet den første SAP (Statements on Auditing Procedure⁶⁷).

Efter anden verdenskrig blev der i nordisk regi afholdt årlige møder i Det Nordiske Revisorsekretariat⁶⁸, hvor formålet var at fremme udviklingen af revisions- og regnskabsvæsenet i de nordiske lande. I 1953 drøftede man muligheden for en fælles revisorlov i Norden, men tilslutningen hertil var for lille. Samarbejdet i Norden havde dog en væsentlig indflydelse på det begreb, vi i dag kender i revisorloven som god revisorskik. I forarbejderne til denne aktieselskabslov indgik begrebet god revisionsskik, som senere i dansk lovgivning blev til god revisorskik.

I året 1977 oprettedes IFAC⁶⁹ i Munchen, dog med hovedsæde i New York. IFAC var for revisionsforeninger som FSR⁷⁰ og FRR⁷¹ og havde i starten tilslutning af 63 medlemmer⁷². Formålet med IFAC var at udvikle og forbedre professionen, således at den kunne yde en service af konstant høj og ensartet kvalitet i offentlighedens interesse. Med FSR's medlemskab af IFAC forpligtede FSR sig til at implementere de af IFAC udarbejdede revisionsstandarder i de nationale revisionsstandarder eller at anvende dem direkte. IFAC begyndte allerede at arbejde med skabelsen af internationale revisionsstandarder i slutningen af 1970'erne, primært gennem International Auditing Practices Committee (IAPC⁷³), som ligeledes blev oprettet i 1977.

Verdensbanken krævede direkte, at låntageres regnskaber skulle revideres i overensstemmelse med IAPC's standarder. IAPC's revisionsstandarder bliver i 1991 omdøbt til International Standards on Auditing (ISA), hvilke stadig er gældende i dag.

67 SAP'erne afløstes senere af SAS (Statements on Auditing Standards), som vi kender dem i dag.

68 Det Nordiske Revisorsekretariat bliver i 1956 til Det Nordiske Revisorforbund. Det Nordiske Revisorforbund er i dag både medlem af IFAC og FEE.

69 IFAC var den nye revisororganisation, som afløste AISG. IFAC er i dag repræsenteret af lande lige fra Kina, Argentina, Australien, Tyskland, USA, Canada, Madagaskar, Iran, Sydafrika og Japan, hvorfor denne

revisororganisation eller standardudstedende organ alt andet lige har fået meget bedre arbejds- og tilslutningsbetingelser end forgængeren AISG.

70 FSR har været medlem siden starten.

71 FRR har været medlem siden 1985.

72 IFAC har i dag 158 medlemmer i 123 forskellige lande. Medlemsskaren tæller blandt andet amerikanske AICPA.

73 Som i 2001 kom til at hedde: International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB). Dette udvalg er et underudvalg under IFAC.

42

I europæisk regi oprettede man i slutningen af 1986 Féderation des Experts Comptables Européens (FEE). Formålet var lidt mere indsnævret end fx IFAC, idet FEE⁷⁴ primært var en medlemsforeningsorganisation med talerør for revisorbranchen i Europa. FEE var/er ikke en standardudstedende revisororganisation såsom IFAC, men er mere at betragte som en lobbyorganisation, som ønsker at få politisk indflydelse på revisorhvervet i EF. FSR er medlem af FEE, men modsatte sig, at FRR blev medlem.

På internationalt plan begyndte de store revisionsfirmaer så småt at fusionere, købe op og udvide, hvorfor de største af disse havde filialer, underafdelinger eller netværkssamarbejde i mange lande.

Sammenslutninger, opkøb eller fusioner inden for revisorstanden var også ved at være en nødvendighed, idet de store internationalt orienterede virksomheder efterspurgte revisorer/rådgivere, som også kunne begå sig på den internationale bane ligesom dem selv.

Størrelsen af revisorfirmasammenslutningerne kunne tydeligt ses i perioden fra 1989 til 1998, hvor BIG 8⁷⁵ blev til BIG 5⁷⁶. Disse store revisionsfirmaer fik også mere slagkraft i forhold til IFAC, de nationale revisionsforeninger samt lovgiverne, og det var også i disse revisionsfirmaer, hvorfra den største revisionsevolution kom fra. De større revisionsfirmaer begyndte i stigende omfang at lave globale arbejdspapirer, globale eller fælles revisionsmanualer, fælles regnskabsvejledninger og andre standardiserede workflows, som ville gøre samarbejdet internt og over landegrænser ensartet.

I 1993 blev EF omdannet til EU ved Maastricht-traktaten, og EU fik derved meget mere politisk og lovgivende status og indflydelse. EU begyndte at sætte mere fokus på revision og har siden ændret daværende EF-direktiver, herunder 4., 7. og 8. selskabsdirektiv, to gange. Endvidere har EU fremsendt henstillinger omkring revision i henholdsvis 2000, 2002 og senest to yderligere henstillinger i 2008.

Med alle de udvalg og revisorforeningssammenslutninger m.v. skulle man tro, at alt var i den bedste orden. Stort set alle, også dem som ikke har forstand på revision og regnskab, har hørt om Enron.

Hvordan kunne USA's 7. største virksomhed gå ned? Enron var en bombe under revisions- og regnskabsbranchen, hvor tillidsbarometeret styrtdykkede til næsten nul. Ikke nok med at Enron var en erhvervsskandale, den var også politisk betonet, idet Enron havde støttet Bush-familiens valgkampagne og havde gode forbindelser i det amerikanske senat. Den mest iøjnefaldende kritik af

74 FEE har i dag 43 medlemsforeninger repræsenteret i 32 lande.

75 BIG 8 = Arhur Andersen, Arthur Young & CO, Coopers & Lybrand, Ernst & Whinney, Deloitte Haskins & Sells, Peat, Marwick Mitchell, Price Waterhouse og Touche Ross.

76 Arthur Andersen, Ernst & Young, PricewaterhouseCoopers, Deloitte Touche Tohmatsu og KPMG.

43

Enron var, at revisoren⁷⁷havde sagt god for en dybt kritisabel regnskabspraksis⁷⁸, hvor Enron kunne indtægtsføre selv de mest usikre fremtidige handler. Enron-aktien blev dermed pustet op i takt med omsætning, og ledelsen opfordrede alle til at købe aktien, mens de i årene før sammenbruddet selv solgte stort ud af aktien. I takt med at ledelsen blandt andet solgte stort ud, faldt aktien i værdi, og da bankernes sikkerhed var bundet i aktien, bad bankerne om yderligere sikkerhed, hvilket Enron ikke kunne give. Til syvende og sidst anmeldtes en konkursbegæring mod den store elgigant, hvilket fik elselskabet til at kollapse fuldstændig.

Ikke kun Enron kollapsede. I takt med at tilliden til revisorstanden ramte et nulpunkt, forsvandt revisorgiganten Arthur Andersen fra verdenskortet⁷⁹. I forhold til så mange andre skandaler, hvor revisorfirmaet trods alt har overlevet, skete dette ikke for Arthur Andersen. Dette blandt andet fordi, Arthur Andersen havde destrueret arbejdspapirer omkring Enron, og det viste sig senere, at Arthur Andersen også satte en så grundlæggende ting som uafhængigheden over styr, da de reviderede deres eget rådgivningsarbejde⁸⁰. Efter denne skandale var BIG FIVE blevet til BIG FOUR⁸¹ og i måneder og år efter skandalen, er Enron blevet anvendt direkte i de lovforslag og lovbemærkninger, som efterfølgende dannede grundlag for en skarp regulering af revisorprofessionen. Revisorstanden over alt på jorden var ramt, og såfremt tilliden skulle genvindes, måtte der lovgivning til.

Den 25. juli 2002 blev Sarbanes-Oxley Act (SOX) nærmest hastevedtaget, og det var et kraftigt indgreb i amerikansk lovgivning, men nødvendigt. SOX var opkaldt efter Poul Sarbanes fra senatet og Michael Oxley fra repræsentanternes hus, som hver især havde bidraget med indhold til denne lov. Formålet med SOX var blandt andet investorbeskyttelse og helt overordnet at genvinde tilliden på de finansielle markeder. SOX-lovgivningen indeholdt konkrete bestemmelser omkring Cooperate Governance, herunder revisionsudvalg, revisors uafhængighed samt virksomheders ansvar for regnskabsaflæggelse mv. i børsnoterede virksomheder.

77 Arthur Andersen, som var med i BIG FIVE, dvs. blandt de fem største revisorfirmaer.

78 Det såkaldte Mark to Mark-princip. Dette princip handler om at bogføre fremtidige indtægter, selvom de ikke er sikre eller realiseret.

79 Arthur Andersen forsvandt dog ikke lige med det samme. Revisionsfirmaet måtte først igennem en årrække med retssager mv., før revisionsfirmaet trak stikket.

80 Arthur Andersen var endvidere dybt afhængige af Enrons revisionshonorar på 50 mio. USD. Herunder var over halvdelen rådgivningsydelser. Enron var, indtil det fatale krak, Arthur Andersens største klient.

81 BIG FOUR: Deloitte, KPMG, PriceWaterhouseCoopers og Ernst & Young.

44

For at undgå en lignende Enron-skandale blev der i SEC's organisation oprettet et nonprofit organ, Public Company Accounting Oversight Board (PCAOB⁸²), hvis opgaver var at overvåge revisorer og den finansielle information, som virksomhederne nu var forpligtet til at afgive. Både udenlandske og indenlandske revisorer skulle registreres hos PCAOB, for at de kunne få lov til at revidere en børsnoteret virksomhed i USA.

EU fulgte nøje med i den meget omfattende regulering i USA ved indførelsen af SOX, som var strengt nødvendig. I EU-regi vedtog man den 26. april 2006 det nye 8. selskabsdirektiv, som på visse områder havde ligheder til amerikansk SOX. De umiddelbare ligheder var indførelse af revisionsudvalg og strammere uafhængighedsbestemmelser.