Definition af begrebet god revisorskik

Første gang man støder på begrebet god revisorskik er den 12. december 1984 i LSR. Dette begreb afløste den tidligere bestemmelse omkring god revisionsskik i AL af den 13. juni 1973⁹⁵, som igen

92 EU's 8. selskabsdirektiv omhandler kun de store børsnoterede virksomheder, men Danmark har udvidet/skærpet direktivets bestemmelser dels på grund af størrelsen af de danske virksomheder.

93 Se afgrænsning i afsnit 7.

94 Vi kunne derfor have valgt at anvende begrebet god revisionsskik, men da både loven anvender begrebet god revisorskik ,og da sidstnævnte begreb altid kan anvendes på det i revisorlovens fastsatte anvendelsesområde, har denne kandidatafhandlings forfattere valgt at anvende sidstnævnte begreb: god revisorskik.

95 Der henvises i øvrigt til den historiske gennemgang af revisorstanden i Danmark. Begrebet god revisionsskik i AL er stadig bibeholdt den dag i dag, således at det fremgår i AL § 85, at selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte

48

afløste § 54 i den ældre AL af 15. april 1930 om, at revisionen skal udføres under omhyggelig hensynstagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser.

I dag står begrebet god revisorskik i RL ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 i § 16, stk. 1. RL § 16, stk.

1 er placeret i RL's kapitel 3 om revisors virksomhed m.v., hvilket der i og for sig ikke er noget nyt i. I den tidligere RL fra 2003 og den endnu tidligere LSR stod begrebet også under kapitlet revisors virksomhed. Som vi var inde på tidligere, er god revisorskik et samlebegreb, som i RL § 16, stk.1, har fået følgende ordlyd:

"Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2. Revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desude,n at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelse af opgaverne".

Det spændende ved begrebet god revisorskik er dermed, at det står i loven, herunder RL. Det er altså ikke blot et selvopfundet begreb, som revisor bryster sig ved. En anden bemærkelsesværdig ting er, at begrebet er placeret i en central bestemmelse i revisorloven næsten på højde med generalklausulens⁹⁶ uafhængighed, som befinder sig i RL § 24-26. Uden at komme nærmere ind på generalklausulen, som i princippet er blevet til generalklausuler, er denne så vigtig for revisorer, at den har fået et helt kapitel for sig selv. Kapitlet, som omhandler revisors virksomhed mv., består af en nærmere afgrænsning af, hvordan revisorer skal løse de opgaver, som er indeholdt i RL's anvendelsesområde⁹⁷. Når det drejer sig om lovpligtig revision, skal revisor være uafhængig⁹⁸, før han må begynde at udføre sit arbejde. Derved ridser vi situationen meget godt op; at uafhængigheden for revisorer i lovmæssig forstand er vigtigere end selve udførelsesbestemmelserne.

Når man nærlæser paragraf § 16, stk. 1, i RL kan det ses, at revisor også skal være offentlighedens tillidsrepræsentant, som i grove træk betyder, at revisor ikke må repræsentere hverken selskabet eller en af selskabets interessenter mere end nogen af de andre aktører i selskabets omverden.

Endvidere kan det udledes af RL § 16, stk. 1, at revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant skal

revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider imod lov eller selskabets vedtægter eller god revisionsskik. Kursiv er foretaget af kandidatafhandlingens forfattere.

96 Generalklausulens uafhængighed findes i den nye RL som § 24-26, hvor der i den tidligere RL af 2003 kun var én paragraf omkring revisors uafhængighed, deraf betegnelsen Generalklausulen. Generalklausulen var i den gamle RL

§ 11. Skal man sammenligne de to revisorlove og bestemme én generalklausul vil det efter vores opfattelse være den nye RL § 24 og den gamle revisorlovs § 11.

97 Kilde: RL kapitel 1.

98 Kilde: RL § 24 stk. 3.

49

udføre sin revision nøjagtigt, hurtigt og i overensstemmelse med god revisorskik. Hurtigheden og nøjagtigheden af revisors opgaveløsning er dog betinget af opgavernes kompleksitet eller beskaffenhed, men som altovervejende hovedregel står der reelt, at revisor ikke må være ineffektiv⁹⁹, når han eksempelvis skal udføre sin revision. I RL § 16, stk. 1, andet led har lovgivere været så behjælpelig at udpinde, hvad god revisorskik blandt andet indeholder. Dette fremgår i sætningen: God revisorskik indebærer desuden¹⁰⁰, at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd samt professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Det, som ikke direkte står i loven, men som kan udledes heraf, er, at revisor ikke skal løse sine opgaver i overensstemmelse med god revisorskik, hvis ikke opgaverne er præcist defineret i RL § 1, stk. 2, som er erklæringer med sikkerhed.

Tilbage til de seks faktorer, som direkte forskrives i RL's § 16, stk. 1, andet led. Disse faktorer var integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd samt professionel kompetence og fornøden omhu, som alle findes under FSR's retningslinjer for revisors etiske adfærd¹⁰¹. Denne etiske standard er en del af det danske RS-system, hvorfor vi allerede her kan konkludere, at god revisorskik blandt andet er overholdelse af FSR's retningslinjer for revisorers etiske adfærd. Det står os dernæst at afklare, hvad begrebet i øvrigt indeholder.

God revisorskik består af tre begreber. God, revisor og skik. Da det ikke volder de større problemer at definere de første to begreber, har vi valgt at koncentrere os lidt mere om begrebet skik, idet dette kan volde lidt større kvaler.

I den store danske ordbog¹⁰² henvises til ordene sæd og skik, hvor der står følgende:

Det, som man plejer at gøre i bestemte sammenhænge; det, som er i overensstemmelse med moralens krav og almindelighed, og det, som ud fra almindeligt antagne regler for adfærd, skikkene, er passende i bredere forstand.

Ud fra ovenstående udledning af skik synes det at være åbenbart, at her er tale om måden, hvorpå revisor skal opføre sig. Dette udledes blandt andet af ordene gøre og adfærd, som også stemmer

99 For at undgå dette må revisor blandt andet planlægge sit arbejde, hvilket der er udarbejdet en revisionsstandard omkring, nemlig RS 300.

100 Understregning er foretaget af kandidatafhandlingens forfattere.

101 Kilde: "Retningslinjer for revisors etiske adfærd" version august 2009 erstatter den tidligere december 2007 version

"Etiske regler for revisorer.

102 Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Almen_etik/s%C3%A6d_og_skik?highlight=god

%20skik

50

godt overens med den øvrige revisionslitteratur. Jan Andersen nævner også dette i vores interview med ham angående spørgsmål 1¹⁰³, hvor han fremkommer med følgende citat:

"Jeg har fundet en formulering, som jeg faktisk selv syntes er meget god. Almindeligt anerkendt og accepteret professionel adfærd. Det er meget bredt, men det er begrebet også¹⁰⁴".

Dette vil vi komme nærmere ind på i det følgende afsnit.