Den økonomiske udvikling i europæiske lande

Covid-19 har ramt dansk og international økonomi hårdt. Mange lande oplevede en historisk stor tilbagegang i den økonomiske aktivitet under første smittebølge i foråret 2020, og trods en betydelig

genopretning hen over sommeren endte 2020 med store fald i BNP på tværs af lande. Efter vinterens smittebølge i 2020/2021 vendte aktiviteten hurtigt tilbage, og i Danmark ligger den nu over niveauet før pandemien.

Det vurderes umiddelbart, at de enkelte landes hjælpepakker har været en vigtig faktor i at begrænse det økonomiske tilbageslag under pandemien og bidrage til genopretningen. Den synkrone indsats med store hjælpepakker på tværs af lande har formentligt medført betydelige positive spillovers og har dermed forstærket effekten af de enkelte landes hjælpepakker.

Landene har valgt hver deres tilgang til hjælpepakker. Det er ikke muligt på baggrund af erfaringerne at konkludere, om en bestemt strategi har været mere effektiv end andre til at begrænse det sam-fundsøkonomiske tab. Udviklingen i den økonomiske aktivitet påvirkes af en lang række andre for-hold, herunder bl.a. graden af smitte og restriktionsniveauet, erhvervsstruktur og konjunktursituation op til Covid-19-pandemien. Samtidig viser en rapport fra Danmarks Nationalbank at mere digitalise-rede økonomier i højere grad klarer sig godt gennem krisen, hvor både infrastruktur og digitale kom-petencer nævnes som afgørende faktorer.¹²

Ud over hjælpepakker har den traditionelle økonomiske politik – dvs. finans- og pengepolitikken – samtidig understøttet udviklingen, idet der er reageret markant og hurtigt men i varierende grad på tværs af lande, afhængigt ikke mindst af deres makroøkonomiske råderum.

6.2.1 Udviklingen i økonomien

Covid-19-pandemien har medført store fald i den økonomiske aktivitet på tværs af lande. I EU27-landene faldt BNP med knap 6 pct. i 2020, men der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte lande er blevet ramt. I Danmark blev BNP reduceret med 2,1 pct., mens aktiviteten eksempelvis faldt med 4,5 pct. i Tyskland og med mere end 10 pct. i Spanien. Også mange andre sydeuropæiske lande ople-vede voldsomme tilbageslag.

Figur 6.1Faktisk og skønnet udvikling i BNP-vækst i 2020

Anm.: Ovenstående figur viser to forskellige skøn for udvikling i BNP-vækst fra hhv. IMF og OECD, samt den faktiske BNP-vækst, som er under niveauet for den skønnede vækst for samtlige af de udvalgte lande. Skønnene er lavet før udbruddet af Covid-19.

Kilde: IMF, OECD og Eurostat.

For alle lande gælder, at nedgangen i første halvår 2020, især i 2. kvartal, var markant større end i 1. kvartal 2021 under anden bølge af Covid-19-pandemien. Alle lande oplevede også en betydelig genopretning i 3. kvartal 2020, jf. figur 6.2.

12 Danmarks Nationalbank: Digitaliserede økonomier har klaret sig bedre gennem pandemien, august 2021

Figur 6.2BNP-udvikling i udvalgte europæiske lande

Anm.: Sæson- og kalenderkorrigeret hvor relevant. Norge er fastlandsøkonomien.

Kilde: IMF, OECD og Eurostat.

Parallelt med udviklingen i BNP har Covid-19-pandemien medført store fald i beskæftigelsen og sti-gende ledighed på tværs af lande. Også her er der betydelige forskelle på tværs af lande. Nedgangen på det danske arbejdsmarked har været i den milde ende, mens Spanien har oplevet det største fald i beskæftigelsen blandt de europæiske lande, jf. figur 6.3.

Beskæftigelsestallene er dog vanskeligere at sammenligne på tværs af lande end normalt, hvilket skal ses i lyset af de forskellige støtteordninger, som fx den danske lønkompensationsordning, der udover i varierende grad at have holdt hånden under beskæftigelsen også har påvirket de statistiske målemetoder og definitioner.

Figur 6.3 Udvikling i beskæftigelsen i udvalgte europæiske lande

Anm.: Sæsonkorrigeret udvikling ifølge nationalregnskabet.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Der er generelt ført en stærkt understøttende finanspolitik på tværs af de europæiske lande siden pandemien ramte, herunder med kompensationsordninger, likviditetsstøtte og andre stimulerende tiltag. Det har forværret den offentlige saldo og øget den offentlige gæld. Det gælder især i de syd-europæiske lande, hvor udgangspunktet var dårligere, med offentlige underskud på omtrent 10 pct.

af BNP i 2020, mens underskuddet på den offentlige saldo i Danmark har været begrænset, jf. figur 6.4. Det begrænsede offentlige underskud i Danmark afspejler dels, at dansk økonomi klarede sig

relativt godt gennem Covid-19-pandemien, og dels engangsforhold, bl.a. skat fra udbetaling af ferie-penge samt højt provenu fra skat på pensionsafkast. Ser man på offentlige gældskvoter, er det også fortsat de sydeuropæiske lande, der ligger højt og har set størst forværring, jf. figur 6.5.

Figur 6.4 Offentlig saldo og 6.5 ØMU-gæld

6.2.2 Mange forhold påvirker den økonomiske udvikling

Covid-19-pandemien har som nævnt ramt de europæiske lande meget forskelligt. Generelt gælder, at både den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen relativt hurtigt er blevet genoprettet oven på de store tilbageslag, som ramte i starten af pandemien. Det skyldes først og fremmest, at der meget hurtigt er blevet udviklet og produceret vacciner, men også den historisk store penge- og finanspoli-tiske indsats har bidraget til, at aktiviteten er vendt tilbage, når økonomierne er blevet genåbnet.

Hjælpepakker har med stor sandsynlighed været af stor betydning, både ift. at mindske de økonomi-ske omkostninger for virksomheder mv. under nedlukningen og ift. at holde berørte virksomheder mv.

klar til ny fremgang i takt med genåbningen af samfundet. Den synkrone indsats med store hjælpe-pakker på tværs af lande har formentligt medført betydelige positive spillovers og har dermed for-stærket effekten af de enkelte landes hjælpepakker.

En række internationale organisationer, som fx OECD og IMF har også peget på, at den markante finans- og pengepolitiske indsats på tværs af lande både har bidraget til at mindske tilbageslaget og til den relativt hurtige genopretning af den globale økonomi. Særligt effekten af lønkompensations-ordninger har været undersøgt under pandemien, og i artiklen Preserving Job Matches during the Covid-19 Pandemic: Firm-level evidence on the Role of Government Aid¹³ er det estimeret, at ord-ningerne har medført 81.000 færre fyringer i Danmark, end det havde været tilfældet uden.

Pandemiens gennemslag på BNP afhænger af en lang række andre forhold end hjælpepakker, her-under strukturelle forhold som erhvervsstruktur og økonomiens sundhedstilstand før krisen samt for-hold knyttet til pandemien som fx selvregulerende adfærd, timing samt omfang og udformning af smittedæmpende tiltag, jf. afrapporteringen fra Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et gen-åbnet Danmark.¹⁴

13 Preserving Job Matches during the COVID-19 Pandemic: Firm-level evidence on the Role of Government Aid

14 Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark: Videnspapir. Betydning af Covid-19 for samfundsøkonomien, sep-tember 2021

Figur 6.4

Offentlig saldo i 2020 i udvalgte europæiske lande

Figur 6.5

ØMU-gæld i 2019 og 2020 i udvalgte europæiske lande

Kilde: Eurostat

Et arbejdspapir fra IMF peger eksempelvis også på, at en række underliggende forhold – ud over dem, som mere direkte knytter sig til pandemien i form af højere dødelighed eller strengere restrikti-oner – kan øge BNP-tabet. Det drejer sig fx om økonomiens konjunktursituation i opløbet til krisen eller forskelle i erhvervsstruktur, hvor fx et større turisterhverv kan øge de samfundsøkonomiske om-kostninger.

Selvom det ikke er muligt ud fra den makroøkonomiske udvikling at isolere effekten af de forskellige hjælpepakker, kan der godt drages erfaringer fra de enkelte lande. I nedenstående afsnit ses på erfaringerne fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.