Problemstillingen blev opdelt i tre dele, hvor det først blev undersøgt, hvornår levering af en grund eller bygning er momspligtig. Efterfølgende blev det undersøgt, hvorvidt kommuner agerer som afgiftspligtige personer. Ud fra de to første afsnit skulle det konkluderes, om NL Byg kunne fradrage købsmomsen fra byggegrundene i momstilsvaret.
Det blev først fastlagt, at levering af gamle bygninger er fritaget for moms, hvorimod levering af byggegrunde er momspligtige jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9.
Efterfølgende blev der redegjort for den momsmæssige definition af byggegrunde ud fra definitionen i momssystemdirektivet og den danske implementering i momsloven. Her kom vi frem til, at der i momsmæssig sammenhæng i relation til salg skal sondres mellem ubebyggede grunde (momsfri), byggegrunde (momspligtig), gamle bygninger med tilhørende jord (momsfri) og nye bygninger med tilhørende jord (momspligtig). I momssystemdirektivet er byggegrunde en underkategori af ubebyggede grunde og lader det være op til medlemsstaterne at definere, hvornår en grund er en byggegrund, så længe denne definition ikke fratager virkningen af momssystemdirektivets definition af bygninger med tilhørende jord. I forhold til besvarelsen af problemstillingen var det derfor nødvendigt at sondre mellem ubebyggede grunde og byggegrunde samt mellem byggegrunde og gamle bygninger med tilhørende jord.
I forhold til sondringen mellem ubebyggede grunde og byggegrunde blev EU-dommene Geemente Emmen og Woningstichting Maasdriel gennemgået. I Gemeente Emmen dommen blev det fastslået, at det ikke er en forudsætning for klassifikation som byggegrund, at der er sket byggemodning på grunden, så længe at grunden er beregnet til at blive bebygget.
I Woningstichting Maasdriel sagen kom EU-domstolen frem til at formålet med momssystemdirektivet er, at alle grunde, hvor det er muligt at opføre bebyggelse skal indgå i medlemsstaternes definition af en byggegrund. Udgangspunktet for sondringen mellem ubebyggede grunde og byggegrunde er derfor, at alle grunde er momspligtige byggegrunde, medmindre grundene ikke er beregnet til at blive bebygget og derfor skal klassificeres som momsfrie ubebyggede grunde.
Det var derefter relevant at sondre mellem byggegrunde og bygninger med tilhørende jord pga.
Danmarks implementering af momssystemdirektivet i momsloven, hvor begrebet bebygget grund bliver sidestillet med byggegrunde. Begrebet bebygget grund opstår i de situationer, hvor der sker nedrivning af eksisterende bygning omkring tidspunktet for overlevering fra sælger til køber af den faste ejendom. I den sammenhæng blev EU-dommene Don Bosco og KPC Herning gennemgået for at vurdere, hvornår bygninger med tilhørende jord kan klassificeres som byggegrund.
I Don Bosco sagen skulle EU-domstolen tage stilling til om bygninger med tilhørende jord kunne klassificeres som byggegrund, når sælger var involveret i den efterfølgende nedrivningsproces for, at ny bygning kunne opføres. I sagen var nedrivningen allerede påbegyndt, men ikke afsluttet inden overdragelsen til køber. EU-domstolen kom frem til, at i den konkrete sag var leveringen af bygningen med tilhørende jord og den efterfølgende nedrivning at betragte, som en kompleks transaktion. Dette skyldes at det økonomiske formål med transaktionen jf.
EU-domstolen var, at der skulle leveres en byggegrund til køber. Dermed var det EU-domstolens konklusion, at leveringen skulle anses for levering af en ubebygget grund og ikke bygning med tilhørende jord. EU-domstolen tog ikke stilling til om den ubebyggede grund kunne klassificeres som en byggegrund. Den leverede grund må dog uden tvivl anses for byggegrund, henset til præmisserne fra Woningtichting Maasdriel dommen, hvor det blev fastslået, at alle grunde, som kan bebygges er byggegrunde.
I KPC Herning sagen drejede det sig også om levering af en bygning med tilhørende jord, som skulle nedrives. Forskellen i forhold til Don Bosco sagen var dog, at sælger ikke skulle indgå i nedrivningen, men i stedet opføre ny bebyggelse efter køber selv havde nedrevet den eksisterende bygning. EU-domstolen kom frem til, at leveringen ikke kunne betragtes som levering af en byggegrund. Dette skyldes, at EU-domstolen mente, at leveringen og sælgers
efterfølgende opførelse af ny bygning ikke kunne udgøre en kompleks transaktion, da sælger selv stod for nedrivningen. Derudover var et bærende argument, at der stod en fuldt funktionel bygning på leveringstidspunktet, hvilket der i modsætning til Don Bosco sagen ikke gjorde.
EU-domstolens konklusion var derfor, at leveringen skulle anses for momsfri levering af en gammel bygning med tilhørende jord.
Begrebet funktionel bygning forventes at give anledning til fremtidig fortolkning af, hvornår en bygning er tilstrækkelig funktionel for at kunne udgøre en momsfritaget levering af en gammel bygning med tilhørende jord. KPC sagen har den betydning, at Skatteministeriet med størst sandsynlighed kommer til at ændre deres vejledning og retspraksis, når sagen er færdigbehandlet i Landsretten, idet Skatteministeriets vejledning ikke har fortolket momssystemdirektivet korrekt.
Anden del af besvarelsen af problemstilling 1 omhandlede, hvorvidt kommuner agerer som afgiftspligtige personer i relation til levering af byggegrunde. Her blev der taget udgangspunkt i ML § 3 om, at afgiftspligtige personer er personer, som driver selvstændig økonomisk virksomhed. Her var spørgsmålet om kommuner driver selvstændig økonomisk virksomhed i relation til salg af byggegrunde.
Til besvarelsen af spørgsmålet blev inddraget et bindende svar fra Skattestyrelsen om præcis samme problemstilling. Her kom Skatterådet frem til, at kommuner agerer som afgiftspligtige personer i relation til salg af byggegrunde. Argumentation var her med udgangspunkt i principper fra tidligere EU-domme, at en kommunes salg af byggegrund ikke som udgangspunkt varetages af et offentlig organ i egenskab af det offentlige organ. Konklusionen er dermed, at det ville være konkurrenceforvridende, hvis ikke kommuner var afgiftspligtige personer i sådanne situationer.
I den tredje del af besvarelsen af problemstilling 1 blev det fastlagt, at NL Byg har fradragsret for købsmomsen af byggegrunde under forudsætning af, at byggegrundene anskaffes med henblik på salg efter opførelse af ny beboelsesejendom. Ved ændret anvendelse af byggegrundene til eksempelvis momsfri udlejning vil der ske en regulering i fradragsretten. Konsekvenserne af ændring af anvendelse af byggegrunde bliver belyst nærmere i problemstilling 3.
Med udgangspunkt i ovenstående kan det konkluderes, at NL Byg kan forvente, at anskaffelsen af byggegrunde leveret fra kommuner er momspligtige transaktioner, hvorfor der er pålagt
moms. NL Byg har dog fradragsret for købsmomsen under de givne omstændigheder.
Købsmomsen vil derfor kun have en midlertidige likviditetsforskydning for NL Byg, så længe hensigten med byggegrundene er momspligtigt salg efter opførelse af beboelsesejendommene.