Side 59 af 91
Side 60 af 91 Heller ikke for dividendebetalinger ses der en sammenhæng overfor aktiekursudviklingen, så
dividendebetalingerne kan derfor ikke enestående forklare udviklingen i aktiekurserne.
10.5.2 SPREDNINGSPARADIGME
Hvis man følger spredningsparadigmet ud fra det fuldkomment effektive marked, og forudsætter at man ikke kan slå markedet, og dermed ikke kan udvælge de bedste aktiver, bør regnskaberne ikke have betydning, eftersom investor vil have aktien - uanset hvad. Der kan argumenteres for, at ingen af
regnskaberne følger hinanden fuldstændigt, men der er tale om en meget lille spredningsgevinst ud fra de beregnede korrelationer. Derfor kan argumentationen om et effektivt marked hvor ingen forsøger at slå markedet forsvares.
10.5.3 MODARGUMENTET
Skal man udfordre argumentet ovenfor, kan man se på de enkelte års korrelationer. Her korrelerer Danske Bank næst lavest med Sydbank, og i tabel 4, der illustrerer peergruppens korrelationer på kryds og tværs, ligger Sydbanks korrelation med både Jyske Bank og Spar Nord lavest. Noget kan derfor tyde på, at investor ikke helt ser på Sydbank med samme øjne, som de ser på peergruppen med.
10.5.4 BEDSTE PERFORMERE
Ses der på aktiekurserne blandt peergruppen, er det Danske Bank og Spar Nord, som er de bedste performere. Det er de to banker i peergruppen hvoraf gebyrer udgør den største andel af de samlede indtægter. Deres evne til at hjemtage gebyrer er det eneste parameter de har noget til fælles på.
I 2014 hvor den Europæiske Centralbank meldte ud, at man ville påbegynde opkøbsprogrammet for at få styr på inflationen (Buttler 2014), havde Jyske Bank den laveste korrelation med Danske Bank blandt peergruppen. Samtidig havde Danske Bank den største korrelation med Spar Nord.
Af dette kan altså argumenteres for, at investorerne kan have haft stort fokus på netop
renteforventningerne sammenholdt med de banker, hvor gebyrindtægterne udgjorde den største andel af de samlede indtægter. Dette naturligvis fordi disse bankers resultater ikke ville være lige så sårbare overfor rentenedsættelser, som eksempelvis Jyske Bank, der er den bank hvor gebyrindtægterne udgør den laveste andel af de samlede indtægter. Derudover skal det påpeges at Jyske Banks opkøb af BRF Kredit kan have medført nogle spekulationer om opkøbet. Opkøbet af BRF Kredit inddrages ikke yderligere, eftersom korrelationseffekten i 2014 rammer alle pengeinstitutter, hvorfor meldingen fra den Europæiske
Centralbank må have haft større betydning for den samlede betragtning af bankaktierne. Det menes derfor at være årsagen til korrelationsudsvingene i 2014 baseret på, at alle bankernes korrelationer ændrer sig, hvorfor det ikke kan være Danske Banks strategiskifte eller Jyske Banks opkøb af BRF kredit alene, der udgør disse udsving.
Side 61 af 91 For både Danske Bank og Spar Nord gør det sig gældende, at deres indlånsniveauet stiger med ca. 10% i perioden, hvor Danske Bank samtidig har været bedre til at fastholde størrelsen på de samlede aktiver.
Dette sammenholdt med afsnittet om spredningsparadigmet og det effektive marked, menes der at netop disse korrelationsændringer er et udtryk for, at porteføljemanagere aktivt styrer deres porteføljer. Eller i hvert fald aktivt har taget stilling til renteforventningerne, da der ellers ikke ville være en fælles
korrelationsændring for bankerne. Investorerne lægger altså deres investering om, såfremt der opstår makroøkonomiske situationer, som eksempelvis rentestigninger. Det kan på baggrund af ovenstående påvises, at investorerne ikke handler ud fra et fuldstændigt passivt paradigme, men at investeringerne styres aktivt, da der ellers ikke ville være udsving i 2014.
Ud fra de gennemgåede regnskabstal, menes det at der kan argumenteres for, at den danske banksektor er for lille for aktive investorer, alene fordi korrelationerne ligger så tæt som de gør, til trods for forskellige regnskaber. Ud fra dette menes det derfor at kunne konkluderes, at investorerne handler aktivt, men at de er ramt af en opmærksomhedsbias på det Danske marked, fordi korrelationerne ligger så tæt som de gør.
Når der sker udsving som i 2014, kan udsvinget argumenteres for at være de aktive investorers reaktion på markedet. Det er bemærkelsesværdigt at bankerne igen året efter korrelere meget højt, hvor den laveste korrelation til Danske Bank er Jyske Bank, med en korrelation på 0,82.
10.5.5 BUNDSKRABERNE
Nederst på aktieudviklingen ligger Sydbank og Jyske Bank. Der kan argumenteres for at Jyske Bank ligger lavt placeret grundet deres manglende evne til at tage gebyrer. Årsagen skal findes i, at prisfastsættelsen af aktien ligger i den fremtidige indtjening, og hvis trenden er, at Jyske Bank bliver dårligere og dårligere til at tage gebyrer, vil den nuværende rentesituation gøre, at bankens renteindtægter er sårbare. Det lader dermed ikke til at investor har fokus på, at Jyske Bank er den eneste bank i peergruppen, der har stigende renteindtægter.
Jyske Bank er den bank i peergruppen, hvor kursreguleringer udgør den mindste andel af de samlede indtægter, hvorfor en spekulation om hedging af renteindtægterne kan inddrages i argumentationen om toplinjens sårbarhed. For Sydbank findes det atypisk, at deres aktiekurs udvikler sig som den gør, da banken i øjeblikket skaber negativ værdi fordi omkostningerne stiger mens indtægterne falder.
10.5.6 FÆLLES FOR ALLE
Balanceposterne hos de enkelte banker minder meget om hinanden, hvorfor det ikke menes, at dette bør have effekt på vurderingen af dem enkeltvis. Alle banker er udfordret af stigende indlånsmidler, som kan medvirke til en mindre rentemarginal samt presse balancen fordi der opstår flere forpligtelser. Så længe bankerne selv har negative renter på indlån i nationalbanken, er dette en stor udfordring.
Side 62 af 91 Fraset Spar Nord er det fælles for bankerne, at deres realkreditudlån stiger, hvilket kan betyde indhug i deres bankudlån ved lånekonvertering, og dermed medfører en lavere rentemarginal på deres lån. En påvirkning her kan være de stigende ejendomspriser, der medfører omlægning indenfor realkreditgrænsen for både erhverv og privat.
Fraset Jyske Bank oplever alle i peergruppen og branchen faldende renteindtægter. På baggrund af dette vurderes det derfor at man på Jyske Banks aktiekurve kan aflæse investors renteforventninger. Markedet må alt andet lige forvente at renterne forbliver lave over en længere årrække, og når denne forventning ændrer sig, må Jyske Bank aktien opleve en stigning.