va-rige botilbud efter Servicelovens § 108 og botilbud efter lejelovens bestemmelser med støtte til de daglige aktiviteter. Det kan endvidere fx dreje sig om bostøtte efter § 85, støttet beskæftigelse og sam-vær og aktivitetstilbud efter Servicelovens § 103 og 104. I den habiliterende indsats kan også ses ydel-ser efter § 101 i kombination med substitutionsbehandling for personer med mere massivt misbrug, li-gesom § 99 også kan anvendes habiliterende.
Målgruppen for disse indsatser er mennesker med varige og omfattende fysiske og psykiske funktions-nedsættelser.
De habiliterende indsatser i en investeringstilgang må have som et vigtigt mål at tilrettelægge indsat-sen så tæt på den enkelte borgers ønsker og behov som muligt, at sikre at borgerens situation er så god og værdig som mulig, og at tilstanden ikke forværres, eller forværring sker langsommere.
Et vigtigt parameter i forhold til, at mennesker på botilbud kan fastholde deres tilstand, er aktivitet og sundhed. Hvilket kan være en udfordring, fordi mennesker med udviklingshæmning kan have sværere ved at registrere sygdom og kan have vanskeligere adgang til aktiviteter.
I Lemvig, Mariagerfjord, Morsø, Struer og Viborg Kommuner har man gennemført projektet ’Indflydelse på egen sundhed’. Formålet har været at skabe større rummelighed til mennesker med udviklingshæm-ning i de almene sundhedstilbud og ruste borgerne til i højere grad at tage ejerskab over egen sundhed.
’Indflydelse på egen sundhed’ har indeholdt initiativer som fælles uddannelse af medarbejdere og
bor-De habiliterende indsatser
Mind-set Borgeren i eget liv Viden om virkning Ressourcetænkning
Afklarende og opfølgende handlinger Habiliterende Rehabiliterende Forebyggende
gere til sundhedsguider samt sundhedsmålinger målrettet målgruppen, som borgerne selv kunne gen-nemføre.
Et andet eksempel er fra Slagelse kommune, hvor der arbejdes med at få borgere på botilbud integreret i det lokale idrætsliv, og hvor der årligt gennemføres et idrætsstævne.
Der er flere eksempler på botilbud, der bevidst arbejder med at sikre, at borgerens ønsker til hverdagen omsættes i det daglige. Et eksempel er Aalborg Kommune, der arbejder med ”drømme som drivkraft” i forhold til mennesker med udviklingshæmning, fordi drømme motiverer til mod og handling. Selvstæn-digheden udvikles, fordi man enten lærer noget nyt, bruger det man kan på en ny måde, eller øger op-levelsen af at vælge selv.
Medejerskab og myndiggørelse er også et vigtigt mål for fx et projekt fra Greve, hvor borgerne ud over at få adgang til en app, der bidrager til deres selvstændiggørelse, også inddrages i udvikling af kommu-nens botilbud.
De habiliterende indsatser i en investeringstilgang bidrager også til at skabe mening og få borgeren til at føle sig som en del af fællesskabet.
Meningen kan skabes ved, at borgerne rent faktisk bidrager til fællesskabet ved at få en beskæftigelse i rammer og med en produktion, som andre får glæde af. Som Cafe Ingeborg, hvor borgere i særlig be-skæftigelse sammen med ordinært beskæftigede laver mad til kommunens ældre – og har udgivet en kogebog.
Mening kan også skabes ved, at borgere bliver en del af det lokale fællesskab og hjælpes til at få relati-oner til lokalsamfundet, frivillige eller andre dele af det omgivende samfund. Skansebakken i Vejle har gennem flere år arbejdet med design af relationer, hvor de dels arbejder med, at botilbuddets borgere får ikke-betalte relationer, som kommer på botilbuddet, men også arbejder med, at botilbuddet er en del af de lokale aktiviteter. I Svendborg kommune er der arbejdet med, at borgeren bliver en del af det lokale fællesskab via arrangementer i lokalsamfundet – til koncerter med en frivillig og ved anskaffelse af et kolonihavehus.
Anbefalinger:
De habiliterende indsatser fylder meget og er et centralt velfærdsområde i den sociale indsats på vok-senområdet. Det er vigtigt, at den habiliterende indsats også tænkes ind i en kommunal investeringstil-gang på voksenområdet. DS har følgende anbefalinger til den habiliterende indsats:
•
Uanset at det for mange borgeres vedkommende kan være vanskeligt at tale om progression i ud-viklingen i traditionel forstand, så er fokus på borgerens ønsker og udvikling fortsat central, hvor-for alle borgere i den habiliterende indsats bør have en plan hvor-for deres udvikling, der er udarbejdet i samarbejde med borgeren.•
De habiliterende indsatser bør have værktøjer eller metoder til måling af den udvikling og den til-fredshed, borgeren på tilbuddet har. En måling som bør anvendes kontinuerligt og for alle borgere uanset funktionsniveau.•
De habiliterende indsatser bør alle have en plan for, hvorledes borgerne sikres optimal indflydel-se på deres egen hverdag, og hvordan der sikres samarbejde med relevante indflydel-sektorer / samarbejds-partnere.•
De habiliterende tilbud skal have samarbejde med sundhedsområdet, således at borgerens sund-hed og trivsel tilgodeses bedst muligt – herunder bør et årligt sundsund-hedstjek i forhold til den enkelte borger være standard.•
Alle habiliterende tilbud bør have et samarbejde med det civile samfund, dels for at sikre, at bor-gerne får mulighed for at danne netværk, kunne deltage i de lokale aktiviteter og være en betyd-ningsfuld del af det omgivende samfund og dermed at kunne bidrage til fællesskabet på et eller an-det niveau.Socialrådgivere er vigtige aktører i en implementering af investeringstilgange i kommunerne. Det har direkte indflydelse på socialrådgiveres arbejde, hvordan økonomiske rammer, samarbejdsstrukturer og mind-set ser ud i den enkelte kommune.
Jacob Storch og Carsten Hornstrup har i publikationen Relationel kapacitet lavet en skematisk oversigt over betydningen af, at klassisk myndighed ændres til myndiggørende myndighed:
Klassisk myndighed Myndiggørende myndighed Syn på
borgeren
Borgeren har rettigheder og skal behandles i henhold til
lovens intention
Borgeren har en unik livssituation samt ressourcer til at
mestre denne
Interventionshensigt Komme til en afgørelse og loyalt følge den. Reducerer borgerens handlemuligheder
Facilitere en helhedsindsats, der gør borgeren bedst muligt i stand til at klare sig selv. Øger borgerens handlemulig-heder
Professionel selvforståelse
Jeg følger loven og forholder mig til fakta
Jeg er pragmatisk og gør det, der skal til, for at opnå ønsket udbytte Relation Asymmetrisk – magten ligger
hos sagsbehandleren
(A)symmetrisk – magten er både hos sagsbehandler og borger
Viden Borgeren er skærmet af for
del-tagelse i sagsbehandlerens
Kilde: Relationel kapacitet - – SAMMENHÆNG I OFFENTLIGE ORGANISATIONER 3
Dette er bare et illustrativt eksempel på, at faglighed sættes i spil på en anden måde. Der ligger man-ge diskussioner i kølvandet på denne illustration – herunder om myndighed i den klassiske forstand er en faktisk realitet i dag – og om en myndiggørende myndighed er ønskeligt i alle situationer. Ressource-gruppen har ikke taget denne diskussion til ende, men mener klart, at socialrådgivernes faglighed sæt-tes i spil på en anden måde i en investeringstilgang med fokus på udøvelsen af det faglige skøn i samar-bejde med borgerne.
3 http://www.forlagetmindspace.dk/wp-content/uploads/2017/05/Relationel_kapacitet_fra_myndighed_til_bemyndigelse_final.pdf
Kapitel 6: