I kapitel 3 blev beskrevet hvordan det overordnede billede af partnering i praksis opfattes33:
31 ”Supply Chain Development for the Lean Entreprise” (1999)
32 I sjældnere tilfælde kan en byggesag, såsom Metroen eller de store broforbindelser, vare over rigtig mange år
33 Jf. bilag 1
Kapitel 5 - Analyse af forsøgsbyggerierne i partnering
1. Principperne i partnering opfattes grundlæggende som positivt 2. Partnering giver bedre samarbejde og hermed færre konflikter 3. Partnering opfattes som en god og lærerig proces der kan bruges fremadrettet
4. Partnering i fungerer bedst under projekteringen
5. Partnering under udførelsen går ofte i vasken, og man falder tilbage i de traditionelle roller
6. Det er svært at få øje på at partnering giver nogen nævneværdig øget kvalitet i slutproduktet – inkl. når det kommet til færre mangler og overholdt tidsplan.
7. Partnering modellen anvendes ikke fuldt ud
8. Fagentreprenørerne og leverandørerne inddrages ikke i partnering processen
Ud fra disse generelle udtalelser vil jeg i de følgende afsnit forsøge at tegne et billede af hvordan partnering generelt opfattes og bruges i praksis.
5.4.1 Opfattelsen af partnering begrebet som helhed
Der er ikke en eneste af de 17 rapporter der udtaler sig decideret negativt om partnering som fænomen. Der er bred enighed om at partnering tankegangen om tillid og åbenhed har bragt noget positivt med sig på de konkrete
byggesager. Primært fremhæves det bedre samarbejde, som en gevinst og at antallet af konflikter er reduceret kraftigt i forhold til sædvanlige byggesager.
En enkelt af rapporterne34 beskriver et samarbejde der er væsentlig dårligere end hvad deltagerne er vant til på sædvanlige byggesager, men når man dykker lidt ned i rapporten bliver det tydeligt, at her er tale om en meget dårlig
personsammensætning og masser af magtkampe fra starten, som ville have givet problemer uanset om byggesagen var kørt i partnering eller ej. Partnering i sig selv har dog ikke kunne løse denne uheldige person cocktail, men kan heller ikke betegnes som årsagen hertil.
34 LO’s Hovedsæde
Kapitel 5 - Analyse af forsøgsbyggerierne i partnering
Generelt er der i forsøgsrapporterne en beskrivelse af, at man har lært noget af partnering principperne, og en tro på at man kan tage erfaringerne med og bruge dem på fremtidige byggesager. Det virker som, om der er en stor
interesse i at bruge partnering bedre, og en holdning om at rutine og erfaringer kan danne grundlag for bedre udnyttelse af parteringens muligheder i fremtiden.
Umiddelbart tyder resultaterne altså på, at processen generelt opfattes som værende positiv og lærerig. Alt andet lige må det da også være sjovere at gå på arbejde, hvis der ikke er mange konflikter, og i sidste ende er voldgifter og retssager og konflikter generelt tidskrævende. Dette er ressourcebelastende på flere planer; ud over den umiddelbare økonomiske belastning, er der også en mulig belastning på helbred, øget risiko for stres m.m.
Så selv om partnering kræver flere ressourcer primært i projekteringen, virker det i forsøgsbyggerierne som om, at partnering har været med til at skabe en øget kvalitet af hele den samlede proces, hvilket højst sandsynlig sparer en del ressourcer på sigt. Om disse opvejer hinanden eller om der er en stor gevinst hentet ved partnering, kan man ikke sige noget om ud fra denne undersøgelse alene, og det er nok også en værdi der er meget svær at gøre op.
5.4.2 Hvordan bruges partnering - processen?
Det ser ud som om, at der bruges lige dele tidlig og sen partnering på byggesagerne. Jeg vil personligt mene, at man mister noget af den vigtige effekt ved partnering, ved at bruge sen partnering35. Jo før entreprenøren med sin praktiske viden omkring byggeri og priser kommer på banen, jo tidligere er der mulighed for at få tænkt helstøbte løsninger ind i byggeriet. Når først projektmaterialet er færdigt, indsnævres mulighederne for at lave noget om og komme med optimeringsforslag. Som tiden går, bliver projektet mere og mere fastlåst.
35 Denne opfattelse deles umiddelbart ikke helt af Høgsted og Olsen i ”Partnering i byggeriet” s. 26.
Kapitel 5 - Analyse af forsøgsbyggerierne i partnering
Dette kan illustreres således:
Figur 6: ”Mulighed for ændringer af projekt over tid” (principskitse)36
Herudover er der umiddelbart ikke en eneste af byggesagerne, hvor man har inddraget fagentreprenørerne i partnering processen. Og der hvor man har gjort det har det først været i udførelsen – i sen partnering. Partnering bliver altså i praksis kun brugt i et samarbejde mellem totalentreprenør37, arkitekt, rådgivere og bygherre.
Der gives i flere af rapporterne udtryk for, at man ved kommende byggesager vil huske at inddrage fagentreprenørerne også i projekteringen og i partnering generelt. Det lader til, at der er mange af de udførende på byggesagerne, der slet ikke er klar over, at de er en del af et partnering projekt. Jeg vil påstå, at det er yderst vigtigt for effekten af et partnering samarbejde, at alle er klar over hvad det er, og hvad det går ud på – ellers er det meget svært at efterleve principperne. I givet fald har samarbejdet mellem totalentreprenøren og dennes
36 Egen tilvirkning
37 Eller hovedentreprenør
Kapitel 5 - Analyse af forsøgsbyggerierne i partnering
underentreprenører (fagentreprenørerne) ikke ændret sig i forhold til den sædvanlige måde at arbejde på i byggeriet.
På mange måder får man en generel fornemmelse, når man læser de 17 forsøgsbyggeriers rapporter, at partnering på flere planer ikke bruges i sin fuldt udbyggede model, som beskrevet tidligere i kapitel 3. Ud over de ovennævnte områder, så har man flere steder udeladt de vigtige incitamentsordninger, som både ifølge vejledninger i partnering og Cooper og Slagmulder er altafgørende for at drive et sådan samarbejdet i den rette retning: Hvis ikke alle parter føler at de får noget ud af at give noget ekstra, så er det meget svært at få dem til at yde det, man ønsker at opnå med partnering (mere herom i afsnit 5.4.4).
Generelt virker det altså som om, at partnering slet ikke anvendes i sin fuldt udbyggede form med fuldt potentiale. Det virker som om man frit har valgt de elementer af partnering, man synes der passer ind i sit eget verdensbillede på hver byggesag, og at ambitionen ikke har været at forsøge sig med fuldt udbygget partnering.
5.4.3 Resultatet af partnering – produktet
Når man læser rapporterne igennem fra forsøgsbyggerierne, er det meget svært at få øje på nogen særlig gevinst ved partnering i selve slutproduktet – i kvaliteten i det færdige byggeri. Der er enkelte af byggesagerne, der giver udtryk for at de har fået øget kvalitet for pengene, men ellers er den generelle holdning at kvaliteten er nogenlunde den samme som ved vanligt byggeri, og at antallet af mangler er lige så mange som de ”plejer”. Herudover er det svært at få øje på, at det gennem partnering er blevet lettere at overholde selve
tidsplanen, som lader til at blive lige så ofte forsinket, som det sker på sædvanlige byggesager.
Når det så er sagt, er der heller ingen af byggerierne, som synes at de har fået en dårligere kvalitet end de plejer, eller at der er flere mangler eller det er blevet sværere at styre tidsplanen gennem partnering. Dvs. at det kan godt være at
Kapitel 5 - Analyse af forsøgsbyggerierne i partnering
det fysiske byggeri ikke er blevet målbart meget bedre gennem partnering, men det er i hvert fald heller ikke blevet værre. En stor del af de skuffede
kommentarer i rapporterne herom, bygger på en forventning om, at have opnået større effekter med partnering end tilfældet er. Ikke en eneste af rapporterne konkluderer at deres byggeri er blevet ringere som følge af partnering.
Gevinsterne på produktsiden er der, men de er meget små i forhold til gevinsterne ved processen, som tidligere analyseret.
Disse generelle betragtninger som er blevet analyseret hidtil i dette kapitel, vil jeg i det følgende afsnit bruge som grundlag for at forklare nogle af de
identificerede kerneproblemstillinger: