Som beskrevet i afsnittet om ”Holdninger til beboersammensætningen i om-rådet” side 158ff. er der mange indvandrere, der ønsker, at der bor flere danskere i områderne. Bag det ligger der - som beskrevet i afsnittet - mange forventninger og ønsker. Et af dem er en forventning om at have kontakt med flere danskere og også bedre at kunne lære det danske sprog. En ind-vandrer siger kort:
Det er godt at blande danskere og indvandrere. Man skal lære at ken-de hinanken-den. Blive bedre med sproget og mange ting. (kurdisk iraker) En anden siger:
Det er fra jer (danskerne), vi skal lære sproget. Hvis vi har mere kon-takt med hinanden, så kan vi lære sproget af jer. (afghaner)
Selvom mange ønsker flere danskere, så er det ikke alle indvandrere der er tilfredse med de ’bidrag’ danskere giver til integrationen i området. En bebo-er oplevbebo-er ikke, at hendes danske nabo gør nok for at have nabokontakt:
Min nabo, hun er dansker ….. Hun er ikke social, men jeg vil gerne et samfund der blander med danskerne. (somalier)
En anden beboer siger, at han gerne vil bo i et område med flere danskere, og at det er nødvendigt for, at man kan lære hinandens kultur at kende, men han oplever ikke, at danskerne reelt vil have kontakt med indvandrere:
S: Ville du gerne bo et sted hvor der var flere danskere?
Det ville være hyggeligere. Men danskerne er som en ”termokande”, idet de er [kun] varme indeni. Jeg mister derfor ikke meget ved at bo i et område, hvor der er få danskere. (østafrikaner)
En anden har oplevet en stor forskel på den kontakt, han havde med dan-skere i en mindre by og så i det multietniske boligområde hvor han bor nu.
Han siger:
Jeg har boet her i tre år, og der er ikke nogle danskere herude, som vi kender eller har været sammen med, så det er svært. Da vi boede i nn (mindre by) var det meget bedre. Der var mange danskere, der boede på gaderne. En dag kom de og inviterede os, en dag inviterede vi dem.
Sådan var det i hele gaden. Vi respekterede hinanden og hjalp hinan-den (afghaner)
Han fortsætter med at sige, at det er fra danskere de skal lære sproget og at han det er vigtigt, at danskere også lære indvandrernes baggrund at kende:
Hvis vi sidder en dag, hvis danskere kommer til en fest, hvis vi bliver venner, så kan I bedre forstå os, og vores traditioner, vores kultur, hi-storie, alt det der er sket med os. Og vi kan bedre forstå jer. Så kom-mer sproget, fordi vi lærer sproget af det. Det kan blive et bedre sam-fund. (afghaner)
Nogle indvandrere oplever, at der blandt indvandrere er en adfærd, der hæmmer integrationen. En fortæller, at en fastholden i traditioner kan være en stor hæmsko:
Hvad betyder integration her, det er Danmark, og vi skal alle sammen tale dansk. Prøv at tale dansk med hinanden. Det er ikke meningen at lave et "mother country" af somaliere her, eller et andet Tyrkiet her. De må godt beholde deres traditioner, deres gode traditioner, men de skal integrere. (nordafrikaner)
En anden indvandrer fortæller, at han oplever, at nogle i dennes etniske gruppe kommer til at leve et meget fastlåst traditionelt liv i Danmark. De op-lever ikke de nye virkeligheder i deres hjemland, og heller ikke den ændrede
155
adfærd i deres hjemland. De kommer derfor til at leve fastlåst i egen kultur - som den har været.
I afgræsningen af integration ovenfor indgår forskellige relationer mellem majoritetskulturen og minoritetskulturer. De indvandrere, der har udtalt sig om integration, har ikke udtrykt bekymringer om, at det vil betyde, at de mi-stede deres egen kultur. Det har været afgørende, at de fik bedre kontakt med det danske samfund. Nogen har set kontakten som en måde at lære hinandens kultur bedre at kende, og at det burde være en væsentlig del af integrationen.
Integrationspotentialet i et boligområde
Et boligområde har integrationspotentiale, hvis det der sker eller kan ske i boligområdet, kan bidrage til integration. Vi vil her tage udgangspunkt i den pluralistiske integration, som forudsætter at kulturer mødes og i mødet gen-sidigt påvirker hinanden.
I boligområderne kan det sociale liv bidrage til, at minoriteter møder majori-tetssamfundet. Naboskaberne er - som beskrevet i afsnittet om "Naboskaber i bebyggelserne" side 42ff. – præget af svage bånd (hilse-, småsnaks- og nyttenaboskab) og mindre af stærke bånd (samvær) (Om svage og stærk bånd se afsnittet "Former for naboskaber" side 39ff.). De er også præget af kontakter på tværs af etniske skel. Modsat er netværk i bebyggelserne me-get præme-get af at være etnisk afgrænset.
Der er i naboskaberne et potentiale for kontakt, der kan fremme integratio-nen. Det er primært en kontakt med svage bånd. De kan imidlertid være værdifulde på flere måde, og specielt i forhold til funktionsintegrationen.
Selvom hilse- og småsnaksnaboskaber er svage relationer, så giver en na-bokontakt mellem en etnisk dansker og en indvandrer, indvandreren en op-levelse af kontakt med 'en del af det danske samfund' og det rummer poten-tiale til at informationer og hjælp til kontakt med det danske samfund og til yderligere netværk. Tilsvarende og i højere grad for nyttenaboskaber.
Potentialet begrænses imidlertid af, at der i mange opgange er meget få et-niske danskere og at indvandrere ofte oplever at etet-niske danskere er meget lidt kontaktsøgende.
Samværsnaboskaber på tværs af etniske skel og med etnisk dansk delta-gelse kunne bidrage til udvikling af værdiintegrationen. Denne type nabo-skab har imidlertid været stort set fraværende blandt de interviewede beboe-re.
De netværk (se afsnittet ”Netværk", side 72ff.), der fungerer i boligområder-ne er i høj grad etnisk afgrænsede. De rummer derfor ikke meget integrati-onspotentiale, når integration ses som blivende skabt gennem kontakt mel-lem danskere og etniske mindretal. Skal netværk i boligområderne bidrage til integrationen, må der derfor opbygges netværk på tværs af etniske skel. Det forudsætter sandsynligvis, at der etableres konkrete aktiviteter og mødeste-der, der kan have interesse for flere grupper.
Boligområdernes bidrag til øget integration behøver imidlertid ikke kun at ske gennem interaktion i det sociale liv. Det kan også ske, hvis der i områderne skabes aktiviteter, som kan styrke beboerne, så de bedre kan fungere i sam-fundet udenfor bebyggelsen.
Det kan f.eks. være sprogundervisning i området, som på grund af nærhed kan tiltrække flere end ellers. Det kan være offentlige initiativer, som mento-rer i bebyggelser til jobsøgning. Det kan være initiativer, der bidrager til at styrke selvværdet, og dermed giver indvandrere en øget drivkraft til aktivite-ter i samfundet udenfor bebyggelsen. Dette sidste – med virkninger i forhold til samfundet udenfor - har ikke været undersøgelsens emne, og nævnes derfor kun som en type af måde boligområdet kan bidrage til integrationen på.
156
De få der giver problemer
Når man i medierne hører om problemerne i de multietniske boligområder kan det give indtryk af at beboerne generelt giver anledning til problemer.
Det er ikke korrekt.
Det er gennemgående i udsagn både fra beboere og professionelle, at det er få beboere/husstande, der giver anledning til væsentlige problemer for livet i bebyggelsen.
I opgangene er det typisk en og måske to husstande, der giver anledning til problemer med renholdelse, støj og affald og de øvrige beboere kan oftest entydigt angive, hvem det er.
Problemer med meget papir på opholdsarealerne kan skyldes at flere smider papir, men det kan også skyldes at selv forholdsvis få, der smider papir, kan medføre megen papir på opholdsarealerne.
I bebyggelserne er det især de professionelle, der har overblik og ifølge dem er det også typisk få unge eller få husstande, der giver anledning til væsent-lige problemer i bebyggelsen.
I bebyggelsen
I bebyggelsen er det primært de unges adfærd, der giver problemer. Det er nærmere beskrevet i kapitlet ”De unges handlinger” side 133ff. Det er imid-lertid få af de unge, der medfører problemer. I bebyggelserne med 400-800 husstande er det typisk i størrelsesordenen 10 unge, der giver anledning til problemer.
Et sådant tal kan ikke være absolut, idet der omkring nogle af de mest pro-blematiske unge ofte er en gruppe af unge, der følger med og som ikke er med til mange af de problematiske handlinger. En professionel siger f.eks.:
Jeg tror ikke der er mere end 10 dominerende unge, som laver krimi-nalitet. Men så er der selvfølgelig altid nogen med, og er der en der kaster en sten og der står en gruppe på 20, så forbinder man tit alle 20 med problemet, og det er klart at de ikke siger hvem det var af de 20 der gjorde det. Der kan vi som politi sige, at der var en gruppe af 20, der kastede med sten, men måske var det bare én. Jeg tror ikke nød-vendigvis der er mere end 20 der går og laver problemer derude.
En anden professionel siger, at hvis der var ca. 10 bestemte husstande, der flyttede, så ville der være ryddet op. Han siger:
Det er de få mennesker, der ødelægger det for de mange.
Det ændrer imidlertid ikke ved de fleste professionelles vurdering af antallet.
De fleste vurderer, at hvis der i størrelsesordenen 10 husstande ikke boede i bebyggelsen, så ville der ikke være væsentlige problemer med de unge.
Der kan godt være flere unge sammen, men det er ikke alle de unge, der ak-tivt driver ’balladen’. En professionel siger, at de måske har 10 unge, der la-ver ballade men de er ikke alle blandt de ’aktive’:
…hvis vi begynder at pille ud hvem der egentlig er aktive af de ti, er vi måske nede på fem. Men de kan så også lave meget skade. De fylder meget
Der kan også være flere, der har haft en problematisk adfærd. En professio-nel har f.eks. kendskab til 50 unge, der har begået noget krimiprofessio-nelt, men vur-derer, at det nok kun er ca. 10 unge, der ’driver’ balladen i bebyggelsen.
En anden professionel siger om antallet af problematiske husstande, at det kan være svært at sige, for det afhænger af hvordan man definerer proble-met, og svarer til et spørgsmål om antallet af husstande, der har en adfærd der medfører, at bebyggelsen ikke fungerer godt nok:
Der tror jeg, afhængig af hvordan man definerer det kan man komme ind på mellem 4-20 familier. Afhængig af hvor vi sætter grænsen.
157
Flere tilføjer, at det ikke skal tages som udtryk for at man kan løse proble-merne ved blot at gøre noget i forhold til disse husstande. Flere professio-nelle vurderer, at bebyggelsernes beboersammensætning og tilflytningen til den medfører, at der vil komme nye problem unge og komme nye problem-husstande til. En professionel fortæller f.eks., at der i området har været ca.
10 somaliske unge, der har givet problemer, og at det nu i stedet er nogle afghanske unge helt ned til 9 års alderen, der giver problemer.
En anden professionel siger til et spørgsmål, om der ville være idyl, hvis de få problematiske husstande forsvandt.
Nej, for igen kan man sige at piller man de fire mest hårdkogte fra, så står der fire klar, fordi der er penge og prestige i det. Hvis man selv har det skidt og har en dårlig skolegang, og man ser nogen der har en stor fed bil, flot kæreste og det hele kører, så er det svært at sige at det ik-ke er den vej de skal gå. Nogle gange kan det være løsningen at fjerne nogle, så de ikke påvirker andre. Men der skal da nok være nogen til at overtage senere.
Det er også flere beboeres oplevelse, at det er de få, der giver anledning til problemer.
Interviewer: Er der ellers nogle ting du synes beboerne gør, som er forkert eller dårligt?
Nej, det er ikke alle beboere [det gør noget forkert], måske 5 ud af alle de der, men man ved ikke hvem det er. Det er mest de unge der gene-rer mig. (irakisk kurder)
De få fylder imidlertid meget i bebyggelsens liv. En beboer siger:
….der bor mange med anden etnisk baggrund, der fungerer udmærket herude, men der er nogle stykker som ikke fungerer og så er det dem der kommer til at fylde mest. (dansker)
Det er nogle få der laver ballade, men de få kan du ikke skille fra de helt store mængder. Hvis der er 5 der laver alt muligt her i kvarteret, så sviner de jo hele området til, bare 5. (palæstinenser)
Der er 2-3 familier her, som har ødelagt alt for de andre. F.eks. deres aviser smider de bare. Derfor skal man passe på, for 1 familie kan ødelægge alt. Dem skal man koncentrere sig om (nordafrikaner) En beboer siger, at det kan være svært at skille de få ud fra de andre, fordi balladen fra de få rammer hele bebyggelsen:
Det er nogle få der laver ballade, men de få kan du ikke skille fra de helt store mængder. Hvis der er 5 der laver alt muligt her i kvarteret, så sviner de jo hele området til, bare 5. (palæstinenser)
I opgangene
I kapitlet ”Problematisk adfærd” om problemer med renholdelse i opgange og kældre og om larm er der beskrevet flere eksempler på, at det er bestem-te og få husstande, der giver problemer i opgangene.
Det er typisk en eller måske to husstande, der giver anledning til problemer.
Det er larm, dårlig affaldshåndtering, manglende respekt for renlighed på trappe o.l. De øvrige beboere ved som regel godt, hvilken husstand, der gi-ver problemer. Vi skal ikke her uddybe dette nærmere, men henvise til af-snittene i kapitlet om "Problematisk adfærd" fra side 92. og nøjes med to ci-tater, der er typiske for de opgange, hvor der er problemer:
Der er 13 familier i opgangen og vi "er alle sammen enige" på nær 2 familier som har "uopdragne børn der laver hærværk".(iraker)
158
De skal smide den familie ud, fordi vi kender alle sammen den familie der laver ballade. Før familien flyttede ind her havde vi ikke nogen pro-blemer, vi kender den familie der laver det der rod. (østafrikaner)