De voksnes utryghed ved at bo i området samt deres mishag ved de unge og børnenes adfærd i området kommer til udtryk i form af en bekymring for deres børns fremtid og velfærd i selve området. Denne bekymring var der en del af beboerne som gav udtryk, og bekymringen var oftest relateret til hen-holdsvis:
o At de ikke med sikkerhed kunne vide hvad deres børn lavede, når de ikke var hjemme.
o At de ikke altid kunne holde øje med dem, når de var ude i det offentlige rum.
o At de ikke kunne holde deres børn derhjemme hele tiden.
143
o At de var bange for at deres børn skulle komme i et dårligt selskab af børn samt skulle blive påvirket af dette selskab.
o At de pga. indflydelsen af et dårligt selskab, samt at der er for få fritidsmu-ligheder for børnene i området, hvilket gør at de keder sig, skulle skabe nogle af de problemer, der er beskrevet i afsnittet "børnene og de unges adfærd".
De voksnes bekymring for deres børn var ikke noget vi som udgangspunkt forskede i, men det var et emne, der voksede frem i mange af interviewene hvorved vi erfarede hvor meget det betød for livet i områderne. Eksempelvis kom et kurdisk ægtepar selv ind på dette i interviewet med dem:
Interviewer: Hvorfor flyttede du herhen?
Beboer: Jeg fandt en lejlighed her, dengang her ikke boede så mange indvandrere. Siden da er der kommet mange indvandrere. Jeg ved ik-ke, jeg arbejder og holder meget øje med mine børn. Jeg er glad for det, for Tingbjerg. Børnenes opdragelse afhænger selvfølgelig af for-ældrene, det du giver til børnene får du igen. Sådan er det. […]
Interviewer: Er det vigtigt for dig, altså du drejer selv emnet over på børnene, hvad er der med børnene?
Beboer: Altså, man siger om stedet her, altså politiet er her hele tiden.
De siger at man ikke skal lade børnene være for meget uden opsyn, det er derfor jeg snakker om det. Altså, man siger meget om børnene i området, derfor holder jeg meget øje med mine børn. Men sådan er det overalt. Det er et godt sted, der er ikke nogen problemer. (kurder) Senere hen i interviewet uddyber ægteparret deres bekymring for deres børn og relaterer den til en frygt for, at deres børn kommer ud i et dårligt sel-skab i området:
Interviewer: Er i bange for at jeres søn på 16 skal komme i dårligt sel-skab her?
Manden: Selvfølgelig, det var jo det jeg sagde at jeg passede meget på. Konen: Selvfølgelig er vi bange for det.
Interviewer: Er der børn her, der laver forkerte ting?
Manden: Selv om der var det ved jeg ikke noget om det, fordi jeg ar-bejder så meget. Men man er selvfølgelig urolig for sine børn, det vil man være lige meget hvor man bor. (Kurdere)
Ægteparret her ser det således som en selvfølge at være urolige for deres børn. Andre informanter gav udtryk for det samme. Informanternes bekym-ring er som nævnt relateret til at de ikke kan holde deres børn derhjemme hele tiden og at deres børn kan komme til ende i et "forkert selskab". Disse aspekter kommer frem i følgende interview med en beboer:
Interviewer: Er det godt at have børn i Tingbjerg?
Beboer: Jeg er meget bekymret over hvor de er henne og sådan. Og så har jeg mine venner, som har set at han går med sådan nogen ty-per, jeg ikke vil have min søn går med, de stjæler og de sælger og så-dan.
Interviewer: Altså din søn på 12?
Beboer: Ja min søn er 12.
Interviewer: Han går sammen med dem?
144
Beboer: Nej men de ser op til dem ikke? Så får de 20 kr. og så siger de
"skal I ikke købe en øl eller sådan?" og selvfølgelig vil de gerne det, og så har de også penge til at købe en is og sådan. Så hver eneste gang han hører "du må ikke gå sammen med dem, hvis jeg ser dig en gang at du sidder sammen med de der store drenge, så får du ikke lov til at være alene". Men man kan heller ikke holde ham hjemme, vel? Der er jo meget kriminalitet og når man kører på de unge og... Om aftenen så får mit barn ikke lov når det er mørkt, og når han går nogen steder hen, så skal han altid have sin mobil, så jeg altid kan få fat i ham. Så siger jeg "hvor er du og hvad laver du?". Jeg tænker på ham hele tiden, så han ikke fuldstændigt går alene. (Østeuropæer)
Beboeren her forsøger at råde bod på de aspekter, der bekymrer hende ved at ringe til sin søns mobiltelefon, samt holde ham hjemme om aftenen, men dette fjerner ikke helt hendes bekymring, hvilket hun betegner som konstant.
Der var ligeledes flere beboere som gav udtryk for en bekymring over, at de ikke kunne holde øje med deres børn:
Beboeren fortæller om alderen på hans børn; hans søn er 11 år og hans pi-ge er 8. Han sipi-ger så:
"Nu begynder vi at tjekke meget. Nu starter problemerne. Når man er i Tingbjerg og er 13-14 år, uanset hvor de er, jeg har sagt til min søn at han skal til fodbold men jeg ved ikke hvor han er. Jeg ved hvor han er, men alligevel kan vi ikke være sikre. Plus, der er ikke nogen steder, hvor de bliver beskyttet. De skal hænge nede i ruten foran kiosken.
Hvis de begynder at hænge dernede så ved alle hvad der foregår der.
Det er et lille universitet dernede. Vi kæmper for at gøre det bedre i fremtiden. Det er vores eneste bekymring. Alligevel, du kan ikke undgå det, uanset hvor du bor i Danmark." (Østafrikaner).
Således er beboeren her, ligesom ovenstående beboer, bekymret for at hans søn skal komme i et dårligt selskab og blive influeret af dem. Dette mener han ligeledes, at han vil have svært ved at styre helt, idet han ikke al-tid kan vide, hvor han er. Andre beboere gav udtryk for en bekymring for, at der kunne ske noget med deres børn pga. nogle af de andre problemer som de mener, der er i området. Således siger to forskellige beboere, fra hen-holdsvis Tingbjerg og Rosenhøj:
1. Beboer: Ja og nej [til om det er et godt sted at have børn]. Ja fordi det er et godt miljø, hvor mine børn kan lege og man kan gå ture bl.a. i parken. Men problemet er bare at du ikke har tid til at følge børnene hele tiden, hvis jeg lader dem gå ned især om sommeren så er jeg utryg fordi jeg ved ikke hvad der sker for dem, pga. det der hærværk og det der sker. Det er kun det, ellers det er et godt sted for børn.
(Østafrikaner).
Interviewer: Så området er trygt nok? Du er ikke bange?
2. Beboer: Nej overhovedet ikke. Jeg er lidt nervøs, ikke bange, men jeg er lidt nervøs når de der knægte kører på scooter. Den bette når hun løber og han ikke har set hende, så bliver jeg lidt nervøs. (Palæ-stinenser)
Således er en af de bekymringer beboerne i området har, den at det kan være et farefuldt sted for børnene pga. de unges adfærd. Det var dog ikke kun det, der kunne overkomme børnene i det offentlige rum, som udgjorde en frygt for beboerne i området. De var ligeledes bange for, at de kunne komme et dårligt selskab i skolen, hvilket ses i to forskellige beboeres ud-sagn:
Interviewer: Hvad tror du folk udenfor Tingbjerg siger om Tingbjerg?
145
1. Beboer: De er slet ikke glade for det. Altså dem jeg taler med, er ik-ke glade for det. Slet ikik-ke for skolerne. Det er fordi, på skolerne bander børnene hele tiden ad hinanden. De gør forkerte ting der, jeg har selv set det med mine egne øjne. Derfor ved jeg ikke helt om Tingbjerg sko-le. Min datter går på Tingbjerg skole, det er derfor at jeg er lidt bange for at hun også kan lære at snakke grimt og opføre sig forkert. (Kur-der)
2. Beboer (Manden): Men man bliver da bekymret overfor sine børn og hvem de kommer i forbindelse med. De kriminelle børn går jo også i skole, og sikkert også på deres skole. Men vi håber at vores børn kan lære at se hvad der er rigtigt og forkert.
Konen: Ja, jeg arbejder meget aktivt med at få mine børn til at forstå det rigtige og det forkerte. (Irakere).
Som det fremgår, bekymrer disse beboere sig for at deres børn vil blive på-virket af deres kammerater i skolen, og derigennem tilegne sig det som de mener, er en forkert opførsel. Disse beboere er altså heller ikke trygge ved, at deres børn opholder sig i den lokale institution for børnene. Denne be-kymring fremgår også af et interview vi lavede med en beboer med en so-malisk baggrund som boede i Utterslevhuse i Tingbjerg. Vi har valgt at gen-give et længere uddrag af dette interview, idet beboeren kommer ind på flere af de former for bekymring vi har mødt i områderne samt er refleksiv omkring dette.
Beboer: Jeg har boet her i næsten 11 år. Det blev bygget for 12 år si-den og så kom vi en måned efter. Det er et dejligt område, men har også problemer med forskellige ting. F.eks. foran Aldi og ruten i Ting-bjerg der er der mange problemer. Vi har også problemer med at der ikke er nok aktiviteter, for børn. De har kun fodboldbanen. I næsten 11 år har vi kun haft fodboldbanen, vi har ikke noget andet. Men nu vil de bygge en lille klub, en lille 2 værelsesklub. Alle børnene vil gerne lave mange ting fordi de har meget energi, og så går de derover. Det be-kymrer os for Tingbjerg er et kriminelt sted, så vi skal holde vores børn her, men børn føler at det er et fængsel, fordi når de kommer fra skole kl. 2, så kommer de her og skal spise noget mad, og bagefter vil de gerne lege udenfor. Så leger de bare udenfor. Når de er børn udenfor leger de mange forskellige spil udenfor. Men når de bliver over 10 år, 12-13, starter de ligesom unge mennesker at blive selvstændige, og laver mange aktiviteter, som computer og billard eller andet spil, så de kan ikke finde det her, og så tager de til Tingbjerg. Tingbjerg er et me-get farligt sted, nogle drenge har knive og andre forskellige ting, og så sælger de nogle mærkelige ting. Så vi kan ikke acceptere at mine børn går derover, så flytter de til fængsel. […]
Interviewer: Og I er bange for at børnene skal gå rundt med dem fra Tingbjerg?
Beboer: Ja. Fordi det område de vokser op, er der mange ting. Grup-pepres og sådan, det er ikke så godt. Og så har jeg snakket med min store søn, han er næsten 15 år, så jeg snakket med ham om dårlige ting. De presser ham. "Hvis jeg siger nej så siger de bange buks eller dårlig dreng og uven. Så hvis jeg siger nej mister jeg mange kammera-ter" siger han. Ellers må du gå, det er ikke så godt. Så det meste er ik-ke så godt. Og så er der mange forsik-kellige børn, som går flere veje.
Næsten 50-60 % er kriminelle i Tingbjerg. (Somalier)
Beboeren er således bekymret for sine børn, især for at de skal rode sig ud i ballade ved at blive påvirket af andre unge fra området, hvilket han ikke har
146
fuld kontrol over. Han påpeger endvidere at denne påvirkning skyldes grup-pepres samt manglende aktiviteter for de unge herude. Samtidig med dette vil han dog heller ikke have, at hans søn går til den lokale klub, idet han er bange for at hans søn også kan blive påvirket der.
Endvidere ses det, at han mener at ca. halvdelen af dem, der bor i Tingbjerg er kriminelle, hans forestilling om kriminalitetsniveauet er således langt høje-re end det, vi har fået at vide fra politiet er kriminalitetsniveauet i området, men det forklarer hans bekymring for sine børn.
Beboerne er således i høj grad er bekymrede for, hvordan det vil gå deres børn, når de kommer i teenagealderen, samt at denne bekymring er relateret til deres fortolkning af hvordan adfærden er blandt de unge, der bor i områ-det. Således udgør bekymringen for deres børn en af de væsentligste gener ved at bo i disse områder. Dette gør også, at de på diverse måder forsøger at håndtere det som de mener, er problematisk i området.