Fortsat styrkelse af vækstvilkårene
Arbejdet med at nå regeringens vækstmålsætning fortsætter. Med aftalerne om de to vækstpakker fra 2013 og 2014 er der vedtaget initiativer, der, når de er implementeret, løfter BNP i Danmark med 11½ mia.
kr. i 2020 gennem bedre rammevilkår for erhvervsli-vet.
Regeringen er således godt på vej til at nå målet om at løfte væksten i Danmark med 20 mia. kr. i 2020 gennem forbedrede rammevilkår for erhvervslivet.
Der udestår dog stadig reformer og tiltag, der kan indfri de sidste godt 8 mia. kr. i øget produktivitet.
Regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik un-derstøtter løbende, at erhvervslivets rammevilkår forbedres.
Som led i strategien for Danmark som produktions-land vil der fortsat være fokus på de muligheder, der ligger i avanceret produktion. Det vil være inden for områder som investeringer i øget automatisering, sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft med specialiserede tekniske og håndværksmæssige kom-petencer samt større fokus på ressourceeffektivitet.
Inden nytår vil regeringen fremlægge en vækstplan for IKT og digital vækst. Dermed er der fremlagt vækstplaner for otte erhvervsområder med internatio-nal konkurrencekraft, og der arbejdes løbende med at eksekvere de mange initiativer.
Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler skal sikre, at byrderne lettes for virksomhederne. Det
er også besluttet at styrke konsekvensvurderingerne af ny lovgivning og derigennem kvantificere væsentli-ge omkostninvæsentli-ger eller lettelser for virksomhederne.
Det vil understøtte regeringens målsætning om, at reducere erhvervslivets byrder.
I den kommende tid vil der fortsat være fokus på uddannelse. I forlængelse af reformerne af først fol-keskolen og dernæst erhvervsuddannelserne vil der blive sat fokus på styrket kvalitet og faglighed i de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil derfor i løbet af efteråret præsentere et udspil med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale ud-dannelser og samtidig adressere de eksisterende udfordringer på det gymnasiale område.
Regeringen har også med nedsættelsen af Kvalitets-udvalget i 2013 sat fokus på de videregående uddan-nelser. Udvalget skal blandt andet med afsæt i et 360-graders eftersyn af de videregående uddannelser komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, rele-vans og sammenhæng kan styrkes på de videregå-ende uddannelser. Regeringen vil følge op på udval-gets arbejde, der afsluttes med en samlet afrapporte-ring inden udgangen af 2014.
Som led i opfølgningen på Produktivitetskommissio-nens anbefalinger er det med Aftaler om Vækstpakke 2014 besluttet at nedsætte et Erhvervsbeskatnings-udvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhen-sigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs- og kapitalindkomstbeskatningen og komme med forslag til løsninger.
Boks 2 Sådan læses figur 12
Figur 12 viser en række centrale vækstvilkår i Danmark sammenholdt med OECD-landene. For at kunne sammenligne vækstvilkårene på tværs er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den samme skala, hvor 100 svarer til indikator-værdien for det femte bedste land (nr. 5), og hvor nul svarer til indikatorindikator-værdien for det dårligst placerede OECD-land (nr. 33, hvis der er værdier for alle OECD-OECD-lande, ekskl. Luxembourg).
For bedre at illustrere afstandene mellem Danmark og OECD-toppen og dermed de lande, Danmark normalt sammen-lignes med, er den del af den nye skala, der er lavere end 40, skåret væk i figur 12. Skalaen i den øvre ende er skåret ved 110 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt de bedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det bedste OECD-land.
For hovedindikatoren lave priser findes data for så få lande, at det femte bedst placerede land ikke afspejler toppen af de lande, der er data for. I dette tilfælde svarer 100 til en beregnet indikatorværdi for den 75. percentil.
Se appendiks 1 for en mere udførlig beskrivelse af figur 12.
Skaleret indikatorværdi ift. nr. 33 og nr. 5
100 110
OECD-land
Nr. 33 Nr. 5
40 0
DNK OECD-gns.
OECD DNK
18
Danmark på vækstsporet
10
Danmark på vækstsporet
Fortsat styrkelse af vækstvilkårene
Arbejdet med at nå regeringens vækstmålsætning fortsætter. Med aftalerne om de to vækstpakker fra 2013 og 2014 er der vedtaget initiativer, der, når de er implementeret, løfter BNP i Danmark med 11½ mia.
kr. i 2020 gennem bedre rammevilkår for erhvervsli-vet.
Regeringen er således godt på vej til at nå målet om at løfte væksten i Danmark med 20 mia. kr. i 2020 gennem forbedrede rammevilkår for erhvervslivet.
Der udestår dog stadig reformer og tiltag, der kan indfri de sidste godt 8 mia. kr. i øget produktivitet.
Regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik un-derstøtter løbende, at erhvervslivets rammevilkår forbedres.
Som led i strategien for Danmark som produktions-land vil der fortsat være fokus på de muligheder, der ligger i avanceret produktion. Det vil være inden for områder som investeringer i øget automatisering, sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft med specialiserede tekniske og håndværksmæssige kom-petencer samt større fokus på ressourceeffektivitet.
Inden nytår vil regeringen fremlægge en vækstplan for IKT og digital vækst. Dermed er der fremlagt vækstplaner for otte erhvervsområder med internatio-nal konkurrencekraft, og der arbejdes løbende med at eksekvere de mange initiativer.
Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler skal sikre, at byrderne lettes for virksomhederne. Det
er også besluttet at styrke konsekvensvurderingerne af ny lovgivning og derigennem kvantificere væsentli-ge omkostninvæsentli-ger eller lettelser for virksomhederne.
Det vil understøtte regeringens målsætning om, at reducere erhvervslivets byrder.
I den kommende tid vil der fortsat være fokus på uddannelse. I forlængelse af reformerne af først fol-keskolen og dernæst erhvervsuddannelserne vil der blive sat fokus på styrket kvalitet og faglighed i de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil derfor i løbet af efteråret præsentere et udspil med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale ud-dannelser og samtidig adressere de eksisterende udfordringer på det gymnasiale område.
Regeringen har også med nedsættelsen af Kvalitets-udvalget i 2013 sat fokus på de videregående uddan-nelser. Udvalget skal blandt andet med afsæt i et 360-graders eftersyn af de videregående uddannelser komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, rele-vans og sammenhæng kan styrkes på de videregå-ende uddannelser. Regeringen vil følge op på udval-gets arbejde, der afsluttes med en samlet afrapporte-ring inden udgangen af 2014.
Som led i opfølgningen på Produktivitetskommissio-nens anbefalinger er det med Aftaler om Vækstpakke 2014 besluttet at nedsætte et Erhvervsbeskatnings-udvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhen-sigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs- og kapitalindkomstbeskatningen og komme med forslag til løsninger.
Boks 2 Sådan læses figur 12
Figur 12 viser en række centrale vækstvilkår i Danmark sammenholdt med OECD-landene. For at kunne sammenligne vækstvilkårene på tværs er værdierne for de forskellige indikatorer sat på den samme skala, hvor 100 svarer til indikator-værdien for det femte bedste land (nr. 5), og hvor nul svarer til indikatorindikator-værdien for det dårligst placerede OECD-land (nr. 33, hvis der er værdier for alle OECD-OECD-lande, ekskl. Luxembourg).
For bedre at illustrere afstandene mellem Danmark og OECD-toppen og dermed de lande, Danmark normalt sammen-lignes med, er den del af den nye skala, der er lavere end 40, skåret væk i figur 12. Skalaen i den øvre ende er skåret ved 110 for at afspejle, at ambitionen er at være blandt de bedste OECD-lande og ikke nødvendigvis at være det bedste OECD-land.
For hovedindikatoren lave priser findes data for så få lande, at det femte bedst placerede land ikke afspejler toppen af de lande, der er data for. I dette tilfælde svarer 100 til en beregnet indikatorværdi for den 75. percentil.
Se appendiks 1 for en mere udførlig beskrivelse af figur 12.
Skaleret indikatorværdi
Danmark på vækstsporet
Gennemførte og større planlagte initiativer
Gennemførte initiativer:
Aftaler om Vækstpakke 2014. Med aftalerne følger regeringen op på anbefalinger fra blandt andet Produktivitets-kommissionens og regeringens vækstteams. Initiativerne i aftalerne styrker virksomhedernes konkurrenceevne ved at reducere erhvervslivets omkostninger, styrke adgangen til finansiering og øge produktiviteten. Blandt andet lempes PSO-betalingen, sagsbehandlingstiderne reduceres og forsyningssektorerne effektiviseres.
Aftaler om Vækstplan DK. Initiativerne i aftalerne bidrager til at forbedre produktiviteten og styrke virksomhedernes konkurrenceevne blandt andet via selskabsskatte- og afgiftslettelser.
Aftalen om Et grønnere Danmark. Der oprettes en grøn investeringsfond med en udlånskapacitet på 2 mia. kr., hvor virksomheder kan søge om medfinansiering af grønne projekter. Der etableres samtidigt en grøn innovationspulje, der skal styrke små- og mellemstore virksomheders innovation i grønne løsninger samt et grønt innovationsforum, der skal levere input til regeringens indsats for at fremme grøn omstilling.
Strategi for Danmark som produktionsland. Sigtelinjen i strategien er, at Danmark skal være et attraktivt produkti-onsland, også om 10 år. Danmark skal have gode generelle rammevilkår og udnytte mulighederne for avanceret pro-duktion, så det er attraktivt at etablere vellønnede og moderne produktionsarbejdspladser i Danmark.
Vækstteams og vækstplaner. Regeringens otte vækstteams – der blandt andet dækker områderne vand, bio og miljø, sundhed og velfærd samt det blå Danmark – er kommet med anbefalinger til, hvordan vækstvilkårene kan styr-kes på de enkelte erhvervsområder med international konkurrencekraft. Regeringen har på den baggrund fremlagt syv af otte vækstplaner med konkrete initiativer. Senest har regeringen fremlagt vækstplaner for energi og klima, fø-devarer og turisme. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 150 mio. kr. i 2014 og 2015, som bidrager til gen-nemførelsen af regeringens vækstplaner.
Reform af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige reformeres. Indsatsen skal i højere grad tage afsæt i den enkelte ledige for at sikre en bedre vej til job og en varig plads på arbejdsmarkedet. Ind-satsen drejes også væk fra aktivering og over til uddannelse og opkvalificering. Og reform af international rekrutte-ring. Letter danske virksomheders adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.
Skattereform. Aftalen sænker skatten på arbejde og øger dermed tilskyndelsen til at arbejde.
Reform af erhvervsuddannelserne. Regeringen indgik i februar 2014 en aftale der skal bidrage til, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Reformen skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ved at give er-hvervsskolerne et kvalitetsløft.
Udmøntning af Togfonden DK. Der er afsat 28½ mia. kr. til et løft af den danske jernbane. Det drejer sig om elektri-ficering af centrale jernbanestrækninger og en realisering af Timemodellen.
Større planlagte initiativer:
Offensiv erhvervs- og vækstpolitik. Regeringen vil præsentere sin ottende vækstplan – Vækstplan for IKT og digital vækst. Derudover vil der fortsat være fokus på Danmark som produktionsland. Regeringen har derudover en målsæt-ning om at reducere byrderne for erhvervslivet med 2 mia. kr. i 2020.
Styrket kvalitet og faglighed i de gymnasiale uddannelser. Fremtidens unge skal blive endnu dygtigere. Regerin-gen vil derfor i løbet af efteråret præsentere et udspil med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasi-ale uddannelser og samtidig adressere de eksisterende udfordringer på det gymnasigymnasi-ale område.
Opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefalinger. Regeringen har nedsat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Der er allerede fulgt op på en række af anbefalingerne fra udvalgets første rapport fra april 2014 med vækstpakkens uddannelsesinitiativer. Udvalget vil komme med yderligere anbefalinger i løbet af 2014.
Erhvervsbeskatningsudvalget. Som led i Aftaler om Vækstpakke 2014 nedsætter regeringen et Erhvervsbeskat-ningsudvalg, der blandt andet skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs-og kapitalindkomstbeskatningen erhvervs-og komme med forslag til løsninger. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2015.
Forslag til finanslov 2015. I 2015 fører regeringen fortsat en lempelig finanspolitik for at understøtte økonomien, samtidig overholdes grænserne i budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Med finanslovsforslaget for 2015 lægger regeringen op til, at det offentlige forbrug vokser med 0,8 pct. i 2015. Forslaget indeholder blandt andet et markant løft af sundhedsområdet og højere fradrag for fagforeningskontingent.