$QVYDUOLJ¡NRQRPLVNSROLWLN
Set i et internationalt perspektiv ligger både den fakti-ske og strukturelle offentlige saldo i 2013 væsentligt bedre end OECD-gennemsnittet, se figur 16.3 og figur 16.4.
Figur 16.3 Faktisk offentlig saldo, 2013
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data. Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP.
Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I de senere år har Danmarks EU-henstilling udgjort en særskilt rammebetingelse for finanspolitikken. Dan-mark har imidlertid opfyldt henstillingens krav om, dels at de offentlige finanser skulle forbedres struktu-relt med godt 1½ pct. af BNP i perioden 2011-2013, dels at den faktiske saldo bringes holdbart under 3 pct. EU-henstilling blev derfor ophævet i juni 2014.
Figur 16.4 Strukturel offentlig saldo, 2013
Anm.: CHL, MEX, SVK og TUR er udeladt på grund af manglende data.
Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Den danske ØMU-gæld udgør knap 45 pct. af BNP i 2013 og er dermed væsentligt under OECD-gennemsnittet og 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, se figur 16.5. Danmark overholder
grænsen i EU’s Stabilitet- og Vækstpagt med en bred sikkerhedsafstand, idet ØMU-gælden har ligget no-genlunde stabilt omkring 45 pct. de seneste år. Be-tragtes i stedet nettogælden, hvor alle finansielle aktiver i modsætning til ØMU-gælden modregnes, placerer Danmark sig stadig under OECD-gennemsnittet, se Factbook.
Figur 16.5 Offentlig gæld (ØMU-gæld), 2013
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data. For AUS, CAN, CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZL og USA er Gross Government Debt anvendt i stedet for ØMU-gælden. Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, at gælden ikke må udgøre mere end 60 pct. af BNP.
Kilde: OECD og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
De offentlige udgifter udgør i 2013 ca. 57 pct. af BNP.
Det er en relativt stor andel af BNP i forhold til andre OECD-lande, og Danmark placerer sig dermed også væsentligt over OECD-gennemsnittet, se figur 16.6.
For at modgå den mangeårige tendens, hvor de of-fentlige udgifter er vokset hurtigere end planlagt, er der i forbindelse med budgetloven indført udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. Den skarpere styring af de offentlige udgifter understøttes blandt andet af økonomiske sanktioner.
Med budgetloven er der samtidig blevet indført et forsigtighedsprincip i udgiftspolitikken. Princippet indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan baseres på reformer og finansieringstiltag, der er fundet flertal for i Folketin-get.
3 pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten
60 pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten
$QVYDUOLJ¡NRQRPLVNSROLWLN
$QVYDUOLJ¡NRQRPLVNSROLWLN
Ansvarlig økonomisk politik og sunde offentlige finan-ser bidrager til høj tillid til den danske økonomi. Det kommer blandt andet til udtryk ved lave renter, som understøtter vækst og beskæftigelse. Samtidig er sunde offentlige finanser afgørende for, at der er plads til at afbøde virkninger af et tilbageslag – enten ved at lade de automatiske stabilisatorer virke eller ved at lempe finanspolitikken aktivt.
En stabil makroøkonomisk udvikling samt lave renter og lav inflation er et væsentligt rammevilkår i virk-somhedernes planlægning og investeringer.
Den økonomiske politik udføres ved finanspolitikken, som tilrettelægges inden for de overordnede finans-politiske rammer og ved pengepolitikken, der plan-lægges inden for rammerne i det europæiske valuta-samarbejde.
De finanspolitiske rammer
De overordnede rammer for finanspolitikken i Dan-mark består af budgetloven og 2020-planen. Ram-merne sætter konkrete mål for den offentlige økonomi i form af mindst finanspolitisk holdbarhed, mindst strukturel balance i 2020, årligt strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP og overholdelse af udgiftslof-terne, se figur 16.1.
Danmark lever i den sammenhæng op til de overord-nede anbefalinger fra blandt andet EU-Kommissionen, OECD og IMF om god praksis for de finanspolitiske rammer.
Figur 16.1 Finanspolitiske mål og instrumenter
Kilde: Finansministeriet.
Styringen af finanspolitikken tager udgangspunkt i den strukturelle saldo, der er den faktiske saldo korri-geret for påvirkningen fra konjunkturer og andre
mid-lertidige forhold. Den strukturelle saldo måler derfor den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Som led i budgetloven er der indført et krav om, at det strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP årligt – med mindre der foreligger excep-tionelle omstændigheder, fx en dyb lavkonjunktur.
Budgetloven sikrer plads til, at de automatiske stabili-satorer kan virke hen over konjunkturerne, samtidig med at grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP overholdes.
Ud over at overholde budgetloven skal den førte finanspolitik være forenelig med en langsigtet holdbar udvikling i de offentlige finanser. Finanspolitisk hold-barhed betyder, at den planlagte politik frem mod 2020 kan fastholdes årene efter, samtidig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af økonomien på langt sigt. Målet om strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2020 svarer med de nuværende udsigter til, at kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldes. Den planlagte finanspolitik vur-deres i 2020-forløb, august 2014 at opfylde målsæt-ningen om strukturel balance i 2020 og finanspolitisk holdbarhed.
Offentlig saldo og gæld
Den faktiske offentlige saldo viser i 2013 et under-skud på 0,9 pct. af BNP. I 2013 er den faktiske saldo påvirket af en række midlertidige indtægtsforhold, som forbedrer saldoen. Den strukturelle offentlige saldo opgøres i 2013 til et underskud på 0,1 pct. af BNP, se figur 16.2.
Figur 16.2 Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2003-2013
Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbeta-lingen af efterlønsbidraget. I 2013 påvirkes saldoen af en række midlertidi-ge indtægtsforhold, herunder engangsindtægter vedrørende omlægninmidlertidi-gen af kapitalpensionsordninger.
Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst
strukturel balance i 2020
Årlig strukturel saldo -½ pct. af BNP
Udgiftslofter som understøttes af sanktioner og overvågning af Det
Økonomiske Råd
Faktisk saldo ekskl. midlertidige forhold Strukturel saldo
104
16 Ansvarlig økonomisk politik
$QVYDUOLJ¡NRQRPLVNSROLWLN
Figur 16.6 Offentlige udgifter, 2013
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data.
Kilde: OECD.
Renter og inflation
Danmark er som lille åben økonomi med fri kapital-mobilitet og egen valuta afhængig af udviklingen på de internationale finansielle markeder. Derfor er det afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk poli-tik, som dels understøtter udviklingen på de offentlige finanser og dels opretholder tilliden til fastkurspolitik-ken.
Den danske lange rente (10-årig statsobligationsren-te) har siden det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 været aftagende, men stiger imidlertid svagt i 2013.
Set over perioden 2000-2013 har den danske lange rente dog ligget under OECD-gennemsnittet, se Fact-book.
Som følge af fastkurspolitikken er det lave danske renteniveau tæt forbundet med udviklingen i renteni-veauet i euroområdet. Rentespændet til Tyskland er blevet løftet fra lige under nul i 2012 til svagt positivt i 2013, se figur 16.7.
Rentespændet til Tyskland afspejler forskelle i kredit-, likviditets- og renterisiko. Set i forhold til andre OECD-lande er det danske rentespænd til Tyskland lille, hvilket indikerer høj tillid til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser.
Figur 16.7 Rentespænd til Tyskland, 2013
Anm.: EST, TUR og SVK er udeladt på grund af manglende data. Hvert lands 10-årige rente er opgjort som et simpelt gennemsnit over hele året.
Kilde: Reuters Ecowin.
Høj troværdighed omkring den økonomiske politik og udvikling i de offentlige finanser i Danmark afspejles også ved, at Danmark har den højeste kreditværdig-hed hos de internationale ratingbureauer. En række OECD-lande har oplevet en nedgradering af deres kreditværdighed i forbindelse med det globale øko-nomiske tilbageslag i 2008-2009 og den europæiske statsgældskrise, men vurderingen af Danmark er blevet fastholdt gennem perioden, se figur 16.8.
Figur 16.8 Kreditværdighed i udvalgte OECD-lande, 2005 og 2013
Kilde: Standard & Poor’s.
0
105
Ansvarlig økonomisk politik 16
4
16. Ansvarlig økonomisk politik
I samspil med finanspolitikken udgør fastkurspolitik-ken en central rolle i forhold til at opretholde lav og stabil inflation. Inflationens stabilitet kan udtrykkes ved standardafvigelsen af de månedlige år til år-stigningstakster over den seneste årrække. Danmark har i en international sammenligning en stabil inflati-onsudvikling og ligger blandt de fem bedst placerede lande, se figur 16.9.
Figur 16.9 Inflationens stabilitet, 2007-2013
Anm.: AUS og NZL er udeladt på grund af manglende data.
Kilde: OECD.
Gennemførte og større planlagte initiativer
Gennemførte initiativer:
Budgetloven. I juni 2012 blev budgetloven vedtaget. Foruden et budgetkrav til underskuddet på den strukturelle of-fentlige saldo på ½ pct. af BNP, indførte budgetloven udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. De konkrete ni-veauer for udgiftslofterne vedtages i Folketinget ved lov og skal dække en rullende 4-årig periode. Udgiftslofterne fremlægges i forbindelse med finanslovsforslaget. De første udgiftslofter, der dækker 2014-2017, blev vedtaget i juni 2013, mens der i forbindelse med finanslovsforslaget i august 2014 blev fremlagt udgiftslofter dækkende for 2018.
Økonomiske sanktioner understøtter, at udgiftslofterne overholdes, samtidig med at Det Økonomiske Råd løbende vurderer, om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede udsigter for den offentlige økonomi.
Planlagte initiativer:
Forslag til finanslov 2015. I 2015 fører regeringen fortsat en lempelig finanspolitik for at understøtte økonomien, samtidig overholdes grænserne i budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Med finanslovsforslaget for 2015 lægger regeringen op til, at det offentlige forbrug vokser med 0,8 pct. i 2015. Forslaget bygger dermed videre på en balanceret politik med plads til bedre velfærd og flere job inden for rammerne af sunde offentlige finanser. Forslaget indeholder blandt andet et markant løft af sundhedsområdet og højere fradrag for fagforeningskontingent.
0
Figur 16.6 Offentlige udgifter, 2013
Anm.: CHL, MEX og TUR er udeladt på grund af manglende data.
Kilde: OECD.
Renter og inflation
Danmark er som lille åben økonomi med fri kapital-mobilitet og egen valuta afhængig af udviklingen på de internationale finansielle markeder. Derfor er det afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk poli-tik, som dels understøtter udviklingen på de offentlige finanser og dels opretholder tilliden til fastkurspolitik-ken.
Den danske lange rente (10-årig statsobligationsren-te) har siden det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 været aftagende, men stiger imidlertid svagt i 2013.
Set over perioden 2000-2013 har den danske lange rente dog ligget under OECD-gennemsnittet, se Fact-book.
Som følge af fastkurspolitikken er det lave danske renteniveau tæt forbundet med udviklingen i renteni-veauet i euroområdet. Rentespændet til Tyskland er blevet løftet fra lige under nul i 2012 til svagt positivt i 2013, se figur 16.7.
Rentespændet til Tyskland afspejler forskelle i kredit-, likviditets- og renterisiko. Set i forhold til andre OECD-lande er det danske rentespænd til Tyskland lille, hvilket indikerer høj tillid til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser.
Figur 16.7 Rentespænd til Tyskland, 2013
Anm.: EST, TUR og SVK er udeladt på grund af manglende data. Hvert lands 10-årige rente er opgjort som et simpelt gennemsnit over hele året.
Kilde: Reuters Ecowin.
Høj troværdighed omkring den økonomiske politik og udvikling i de offentlige finanser i Danmark afspejles også ved, at Danmark har den højeste kreditværdig-hed hos de internationale ratingbureauer. En række OECD-lande har oplevet en nedgradering af deres kreditværdighed i forbindelse med det globale øko-nomiske tilbageslag i 2008-2009 og den europæiske statsgældskrise, men vurderingen af Danmark er blevet fastholdt gennem perioden, se figur 16.8.
Figur 16.8 Kreditværdighed i udvalgte OECD-lande, 2005 og 2013
Kilde: Standard & Poor’s.
0
106
17 Skatter og afgifter
6NDWWHURJDIJLIWHU
6NDWWHURJDIJLIWHU
Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Ind-tægterne finansierer uddannelse, børnepasning, ældrepleje, hospitaler, infrastruktur, forskning mv.
samt indkomstoverførsler. Skatter og afgifter medvir-ker også til at omfordele forbrugsmulighederne både hen over livet for den enkelte borger og mellem bor-gerne. Desuden bidrager en række afgifter til at regu-lere adfærd og dermed blandt andet til at opfylde Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtelser på miljø-, energi- og klimaområdet.
Skatter og afgifter medfører imidlertid samfundsøko-nomiske omkostninger, idet fx tilskyndelsen til at arbejde, investere mv. alt andet lige reduceres.
Hvorledes beskatningen samlet påvirker et lands vækst og velstand afhænger blandt andet af beskat-ningsniveauet, hvordan skatter og afgifter opkræves og hvordan provenuet anvendes.
Beskatning af arbejde
Der vil typisk være stor forskel på den gennemsnitlige skattebetaling for en beskæftiget, og på hvor meget der betales af en krones ekstra indkomst, dvs. margi-nalbeskatningen. Det skyldes i høj grad skattesyste-mets progressivitet.
Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst er højere i Danmark end OECD-gennemsnittet. Med skattere-formen fra 2012 sænkes indkomstskatterne, så
gen-nemsnitsskatten fra 2022 vil være tættere på OECD-gennemsnittet end i dag, se figur 17.1.
Tal fra OECD viser, at en enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst (ca. 396.000 kr.) betalte 38,2 pct. i direkte skat i 2013. Gennemsnitskatten påvirker typisk tilskyndelsen til at deltage på arbejdsmarkedet.
Marginalskatten har i højere grad betydning for de beskæftigedes økonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsats fx ved at tage overarbejde, dygtiggøre sig eller i forhold til at søge aktivt efter et nyt og bedre lønnet job. Marginalskatten har også betydning for tilskyndelsen til at tage en uddannelse.
I 2013 lå marginalskatten for lavindkomster omkring OECD-gennemsnittet, mens den for højtlønnede lå noget højere end gennemsnittet. Der er dog ni lande, hvor marginalskatten for højtlønnede er højere end i Danmark, se figur 17.2.
Tal fra OECD viser, at marginalskatten for en enlig uden børn med en gennemsnitsindkomst udgjorde 49,4 pct. i 2013.
Den højeste marginalskat for arbejdsindkomst i Dan-mark er imidlertid nedsat betragteligt med 17 pct.-point siden 1986, se Factbook.
Figur 17.1 Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst i OECD, 2013
Anm.: Lavtlønnede, gennemsnitligt lønnede og højtlønnede er enlige uden børn, der har en løn på hhv. 67, 100 og 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. DNK22 viser gennemsnitsskatten for Danmark, når aftalen om skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset i 2022. Gennemsnitsskatten er opgjort inklusiv sociale bidrag mv.
Kilde: OECD og egne beregninger.
0 10 20 30 40 50 60
HUNBELFRA DEUAUTITA SWEGRCSVNSVKESPCZEESTFIN TURPRT POL NOR NLDJPN USAISLUK CANAUSIRE CHEKOR MEXCHLNZLISR
Lavtlønnede, pct.
DNK OECD DNK22
19 (21)
0 10 20 30 40 50 60
BELSWEGRCDEUHUNSVNSVKESPAUTFRACZEPRTESTTURFINITA NORNLD POLJPNISLUK USACAN AUSIRE CHEKORISR MEXCHLNZL
Gennemsnitligt lønnede, pct.
DNK DNK22OECD
17 (18)
0 10 20 30 40 50 60 70
BELSWEDEUGRCFRAESPHUNSVNCZEAUTPRTFINITAISL NORSVKNLDTUR EST IREUK POLUSAJPN CANAUSCHLISR KORNZL MEXCHE
Højtlønnede, pct.
DNK OECD DNK22
19 (23)