- CLEARINGHOUSE
systematisk målt, scoret og dokumenteret vitalværdier og totalscore
dokumenteret handlinger jf. handlingsanvisninger . Indikatorer:
Andel af patienter hos hvem der foretages systematisk måling og dokumentation af vitalværdierne og totalscore
Andel af patienter hos hvem der dokumenteres handling jf.
handlingsanvisning
Andel af patienter hos hvem årsagen til manglende måling af vitalværdier er anført.
Standard: 95%
Vedrørende anbefaling, indikator og standard i forhold til score og beslutningsalgoritme, se lokale overvejelser Bilag 3.
Referencer
3. Buist M, Bernard S, Nguyen TV et al. Association between clinically abnormal observations and subsequent in-hospital mortality: a prospective study. Resuscitation 2004;62:137-41
4. Giuliano KK. Physiological monitoring for critically ill patients: Testing a predictive model for the early detection of sepsis. Am J Crit Care 2007;16: 122-31
5.
http://www.sst.dk/~/media/Tilsyn%20og%20patientsikkerhed/Utilsigt ede%20haendelser/Sepsis.ashx / juli 2010
6. McGaughey J, Alderdice F, Fowler R et al. Outreach and Early Warning Systems (EWS) for the prevention of intensive care admission and death of critically ill adult patients on general hospital wards (Review). The Cochrane Library 2008;4:1-22
7. Smith GB, Prytherch DR, Schmidt PE et al. A review, and performance evaluation, of single-parameter “tra k and trigger” systems. Resus itation 200 ; 9:11-21
8. DeVita MA, Bellomo R, Hillman K et al. Findings of the first consensus conference on Medical Emergency Teams. Crit Care Med 2006;34:2463-78
12. Main DS, Henderson WG, Pratte K et al. Relationship of processes and structure of care in general surgery to postoperative outcomes: A descriptive analysis. J Am Coll Surg
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 21
2007;204:1157-65
13. Fuhrmann L, Lippert A, Perner A et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008;77:325-30
15. McQuillan P, Pilkington S, Allan A et al. Confidential inquiry into quality of care before admission to intensive care. BMJ 1998;316:1853-58
16. Goldhill DR, Worthington L, Mulcahy A et al. The patient-at-risk team: identifying and managing seriously ill ward patients . Anaesthesia 1999;54:853-60
17. Paterson R, MacLeod DC, Thetford D et al. Prediction of in-hospital mortality and length of stay using an early warning scoring system: clinical audit. Clin Med 2006; 6:281-84
19. Gao H, McDonnell A, Harrison DA et al. Systematic review and evaluation of physiological track and trigger warning systems for identifying at-risk patients on the ward. Intensive Care Med 2007;33:667-79
20. Smith GB, Prytherch DR, Schmidt P et al. Hospital-wide physiological surveillance—A new approach to the early identification and management of the sick patient.
Resuscitation 2006;71:19-28
21. Cuthbertson B, Boroujerdi M, McKie L et al. Can physiological variables and early warning scoring systems allow early recognition of the deteriorating surgical patient?. Crit Care Med 2007;35:402-9
22. Duckitt RW, Buxton-Thomas R, Walker J et al. Worthing physiological scoring system:
derivation and validation of a physiological early-warning system for medical admissions.
An observational, population-based single-centre study . Br J Anaesth 2007;98:769-74 23. Giuliano KK. Continuous physiologic monitoring and the identification of sepsis . AACN Adv Crit Care 2006;17:215-23
24. Ridley S. The recognition and early management of critical illness. Ann R Coll Surg Engl 2005;87:315-22
25. Smith AF, Oakey RJ. Incidence and significance of errors in a patient ‘tra k and trigger’ system during an epidemi of Legionnaires’ disease: retrospe tive asenote
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
analysis. Anaesthesia 2006;61:222-28
26. Subbe CP, Kruger M, Rutherford P et al. Validation of a modified Early Warning Score in medical admissions. Q J Med 2001;94:521-26 B
27. Subbe CP, Slater A, Menon D et al. Validation of physiological scoring systems in the accident and emergency department. Emerg Med J 2006;23:841.45
29. Andrews T, Waterman H. Packaging: a grounded theory of how to report physiological deterioration effectively. J Adv Nurs 2005;52:473- 481
30. Oakey RJ, Slade V. Physiological observation track and trigger system - Nurs Stand 2006;20:48-54
31. Chatterjee MT, Moon JC, Murphy R. The "OBS" chart: an evidence based approach to re-design of the patient observation chart in a district general hospital setting. Postgrad Med J 2005;81:663-666
33. Santiano N, Young L, Hillman et al. Analysis of Medical Emergency Team calls omparing subje tive to “obje tive” all riteria. Resus itation 2009; 0:44-9
35. McBride J, Knight D, Piper J et al. Long-term effect of introducing an early warning score on respiratory rate charting on general wards. Resuscitation 2005;65:41-44
36. Maiocco G. "Packaging" information about patient deterioration in terms of vital signs and the Early Warning Score facilitated nurses' communication with doctors. Evid Based Nurs 2006;9:128
37. Tourangeau A, Cranley LA, Jeffs L. Impact of nursing on hospital patient mortality: a focused review and related policy implication. Qual Saf Health Care2006;15:4-8
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 23
BILAG 2
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
BILAG 2.1
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 25
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
BILAG 2.2
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 27
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 29
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 31
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 33
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 35
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 37
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 39
BILAG 3
Lokale overvejelser Århus Universitetshospital Århus Sygehus
På baggrund af anbefalingerne i den kliniske retningslinje anbefales på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus (ÅS) et observations- og scoresystem fælles for alle afdelinger. Systemet bygges op omkring et observationsskema med tilhørende
scoresystem (Bilag 4). Til observationsskemaet hører en beslutningsalgoritme som afhængig af scoren anfører fortsat observations- og handlingsalgoritme (Bilag 5).
Scoresystemet er udarbejdet på baggrund af fastlagte grænser for vitalparametre (Bilag 6).
Lægerne skal have mulighed for at anføre specielle grænser for enkelt patienter med kendte/acceptable afvigelser af vitalværdier.
Kriteriet ”bekymring” er ikke valgt til at indgå i vurderingen af patienten, da det er vist at give anledning til væsentlig overtriage [33].
For at undgå tab af informationer i patientforløb har målet været at skabe et
observationsskema, som vil kunne anvendes på alle afsnit på ÅS (dog kun anvendelse i overgange til/fra anæstesiologisk afdeling), således at registrerede vitalparametre på en patient på ÅS, indføres i dette observationsskema, som følger patienten gennem hele indlæggelsesforløbet [30].
For patienter indlagt via Falck bør mindst et sæt præhospitale vitalværdier indføres på observationsskemaet og mærkes ” ” (for præhospital i s orefeltet
Systemet skal kunne bruges af plejepersonalet som argumentation for øget observation og lægetilsyn. Omvendt skal lægerne via systemet kunne stille krav om en vis hyppighed af observation af indlagte patienter. Begge parter har ansvar for at systemet virker, og at der bliver signeret for alle observationer.
Plejepersonalet skal selv kunne iværksætte øget observationshyppighed for at afsløre om de målte værdier er udtryk for tilfældig variation eller en reel forværring hos patienten.
Ligeledes skal plejepersonalet inden kontakt til læge forsøge at løse problemet/optimere patienten via klinisk beslutningsstøtte.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det vil være hensigtsmæssigt at alle målte, registrerede vitalværdier i et patientforløb i fremtiden skal være tilgængelige i et fælles elektronisk baseret observationssystem, eksempelvis fra ambulancejournal til akut modtagelse [20].
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Ved indførelse af systemet skal alt personale uddannes i brugen af systemet. Nyansatte introduceres i afdelingerne i systemet. Der er udviklet kvalitetsmål til anvendelse i audit mhp. vurdering af brugen af systemet.
Lokale anbefalinger/ handlingsanvisning baseret på den kliniske retningslinie Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
1. at alle voksne indlagte patienter får målt og scoret vitalværdier
(respirationsfrekvens, saturation, puls, blodtryk, bevidsthedsniveau og temperatur, jvf. Airway, Breathing, Circulation, Disability, Exposure/ environement pricip) mindst en gang/døgn, medmindre andet er ordineret.
2. at standardiseret beslutningsstøtte anvendes:
1. at målte og scorede vitalværdier registreres og dokumenteres med signatur i et standardiseret observationsskema (se bilag 4).
2. at det til observationsskemaet tilhørende scoresystem anvendes (se bilag 4.) 3. at måling af vitalværdier og scoring anvendes som supplement til den øvrige
sundhedsfaglige vurdering af patientens tilstand
4. at personale (læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læge- og sygeplejestuderende) undervises i observation af vitale værdier, scoring af vitale værdier, dokumentation af vitale værdier, handling på observerede vitale værdier Monitorering
Århus Universitetshospita l, Århus Sygehus
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 41
Anbefaling: Alle patienter scores mindst en gang i døgnet med mindre andet er ordineret
Indikator: Andel af scorede patienter samt patienter hvor årsagen til manglende score er anført
Standard: 95%
Monitorering i forhold til score
Anbefaling: Ved score 1-2 forsøges patientens tilstand optimeret af plejepersonale Indikator: Andelen af patienter med score 1-2 hvor der i sygeplejejournal er
dokumenteret forsøg/tiltag til optimering af patientens tilstand Standard: 95%
Anbefaling: Ved score 3-4 skal som minimum forvagten vurdere årsag til ændringer, indlede relevante undersøgelser og behandling samt journalføre disse.
Indikator: Andelen af patienter med score 3-4 hvor der i journal er dokumenteret baggrund for ændring og tidsafgrænset plan til optimering af patientens tilstand Standard: 95%
Anbefaling: Ved s ore ≥5 skal bagvagt vurdere årsag til ændringer, indlede relevante undersøgelser og behandling samt journalføre disse. Ligeledes anføres
behandlingsniveau i journal.
Indikator: Andelen af patienter med s ore ≥5 hvor der i journal er dokumenteret baggrund for ændring, tidsafgrænset plan og behandlingsniveau til optimering af patientens tilstand
Standard: 95%
Ved afvigelser fra beslutnings- algoritmen
Anbefaling: Hos patienter med score 3-4, hvor som minimum forvagten vurderer, at det ikke er relevant at følge algoritmen, skal reduceret observationshyppighed anføres på forsiden af observationsskemaet og årsag samt relevante tiltag journalføres.
Indikator: Andel af patienter med score 3-4 , hvor der på forsiden af
observationsskemaet er dokumenteret reduceret observationshyppighed og, hvor der i journalen er dokumenteret årsag og tiltag.
Standard: 95%
Anbefaling: Hos patienter med s ore st rre ≥ 5, hvor bagvagten vurderer, at det ikke er
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
relevant at følge algoritmen, skal reduceret observationshyppighed anføres på forsiden af observationsskemaet og årsag, relevante tiltag samt behandlingsniveau journalføres.
Indikator: Andelen af patienter med s ore ≥ 5 hvor der på forsiden af
observationsskemaet er dokumenteret reduceret observationshyppighed og, hvor der i journalen er dokumenteret årsag, tiltag og behandlingsniveau.
Standard: 95%
Opdatering Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Opdateres september 2011 af arbejdsgruppen (se side 1), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Der laves en opdatering af litteratursøgning, anbefalinger og indikatorer.
Standarder justeres ud fra litteraturen og erfaringer fra gennemførte audits.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 43
BILAG 4
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
BILAG 5
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 45