Bundforhold og sediment Miljøstatus

Figur 2-54 Kortlægning af havbunden i kabelkorridorerne foretaget i 2020.

I alt er seks forskellige sedimenttyper identificeret i både planområdet og kabelkorrido-rerne, hvilket fremgår af Tabel 2-13.

Tabel 2-13. Beskrivelse af sedimenttyper i parkområdet og kabelkorridorerne /101/.

Samlet set er sedimenttypefordelingen forholdsvis sammenlignelig for både parkområdet og for kabelkorridorerne (Tabel 2-14). Sedimenttype 1b "sand" dominerer alle områder, mens sedimenttype 2a "grus" er den næstmest dominerende type. Generelt falder areal-dækningen af sedimenttyperne med en stigende forekomst af sten og rev på sedimentty-pen. Således er sediment type 3 og 4 sammen med sediment type 1c er de mindst almin-delige typer i parkområdet og i kabelkorridorerne.

Tabel 2-14 Arealfordeling af sedimenttyper vist i m² og procent indenfor parkområdet og kabelkorri-dorer /101/.

Thor Parkområde Kabelkorridorer

Sedimenttype km² % km² %

1b 330.1 75 19.9 56

1c - - 0.04 <1

2a 61.8 14 9.3 26

2b 31.7 7 5.1 14

3 13.4 3 0.8 2

4 3.0 <1 0.04 <1

Total 440.0 100 35.6 100

Der er undersøgt kornstørrelsesfordeling i sedimentet på 123 stationer indenfor parkom-rådet og 32 stationer indenfor kabelkorridorerne. Resultaterne fremgår af Tabel 2-15, og som det ses, er der stor variation i median-kornstørrelsen indenfor projektområdet.

Tabel 2-15 Minimum, maksimum og median for kornstørrelsesfordelingen (d50) målt i mm for parkområ-det, den nordlige og den sydlige kabelkorridor /101/.

Thor d50 Min (mm) d50 Max (mm) d50 Median (mm)

Parkområde 0.04 (groft silt) 28.5 (groft grusl) 0.9 (groft sand) Nordlig kabelkorridor 0.2 (fint sand) 3.1 (fint grus) 0.6 (groft sand) Sydlig kabelkorridor 0.2 (fint sand) 0.7 (groft sand) 0.3 (medium sand)

Generelt findes de største d50-værdier i den nordlige og østlige del af parkområdet, ty-pisk relateret til sedimenttype 2a. I de dybere dele af parkområdet, især i den sydvestlige del, er d50-værdierne betydeligt lavere. Disse dybere dele er karakteriseret ved groft silt og meget fint sand (sedimenttype 1b). Inden for kabelkorridorerne er de laveste d50-vær-dier placeret tættest på kysten mod øst. I de centrale dele af kabelkorridorerne er der mere groft kornet sediment med større d50-værdier /101/.

I den nordlige og østlige del af parkområdet er sedimentet mindre ensartet og velsorteret end i den sydvestlige del. Det er generelt de dybeste områder, som har mest ensartet se-diment, mens de mere lavvandede områder med grusholdigt sediment er mindre ensar-tet.

Silt- og lerfraktionen i sedimentet varierer indenfor projektområdet, og særligt i parkområ-det er der store variationer i silt- og lerindholparkområ-det i sedimentet, med værdier mellem 0 og up til ca. 56 %. Generelt er silt- og lerindholdet i sedimentet højere i parkområdet end i kabelkorridorerne.

De dybere dele af sandbunden (sedimenttype 1b) inden for parkområdet og kabelkorrido-rerne er kendetegnet ved et højt indhold af silt og ler. Dette er hovedsagelig i de sydvest-lige og sydøstsydvest-lige dele af parkområdet samt i den sydvestsydvest-lige del af den sydsydvest-lige kabelkor-ridor. Desuden er indholdet af silt og ler ret højt i det sandede område, der er tættest på kysten

Samlet set viser sedimentets fysiske parametre, at sedimentforholdene inden for projekt-området er meget heterogene. Sedimentforholdene er mest forskelligartede i parkområ-det, mens sedimentforholdene er mere ensartede i kabelkorridorerne /101/.

Sedimentets tørvægt, indhold af organisk stof samt glødevægt viser at indholdet af

orga-projektområdet varierer mellem 0,1 – 1,7 %, og vurderes at være sammenlignelige med den naturlige baggrundskoncentration i marine sedimenter /101/.

Sedimentets kemiske sammensætning er undersøgt på 32 stationer i kabelkorridorerne, da korridorerne ligger tættest på land og på eventuelle forureningskilder. Analyserne viser at indholdet af tungmetaller for alle undersøgte stationer på nær to prøver lå under den nedre aktionsgrænse. De to prøvers indhold af kobber lå under den øvre aktionsgrænse.

Analyser af PAH’er og hydrocarboner lå under den nedre aktionsgrænse, og i mange til-fælde under detektionsgrænsen. Generelt vurderes sedimentet i kabelkorridorerne der-med at have koncentrationer af forurenende stoffer svarende til det naturlige baggrunds-niveau.

Med hensyn til indholdet af næringsstoffer varierede koncentrationerne af totalkvælstof (TN) mellem detektionsgrænsen (300 mg/kg DW) og 570 mg/kg DW. Indholdet af total-fosfor (TP) varierede mellem detektionsgrænsen (50 mg/kg DW) og 210 mg/kg DW /101/.

Sedimenttransport langs Vestkysten

Kabelkorridorerne krydser den jyske Vestkyst, som er en meget dynamisk kyststrækning præget af vind, strøm og bølger. Sedimenttransporten langs Vestkysten drives af den bølgeskabte strøm og Den Jyske Kyststrøm. I forhold til den bølgeskabte strøm vil der, når bølgerne bevæger sig skråt mod kysten, opstå to strømretninger, der driver sediment-transporten. En tværgående strøm og en kystparallel strøm.

Ved Ferring nord for Nissum Fjord er sedimenttransporten meget begrænset, men stiger derefter kraftigt i sydgående retning mod Nymindegab og nordgående retning mod Thy-borøn, med en sedimenttransport på hhv. 2.300.000 og 900.000 m³/år /35/.

Kystmorfologi

Vestkysten er en naturlig erosionskyst, og derfor vil den uden kystbeskyttelse rykke til-bage, som den har gjort det i århundreder /25/. Kystdirektoratet samt flere kommuner langs Vestkysten foretager årligt kystfodring i form af sandfodring på udvalgte steder for at modvirke erosion af kystlinjen og sikre mod klitgennembrud.

Miljøvurdering

En havvindmøllepark vil kunne føre til følgende potentielle påvirkninger af bundforhold og sediment:

• Anlægsfase:

o Sedimentering – aflejring af suspenderet sediment o Arealinddragelse og introduktion af nye habitater

• Driftsfase:

o Ændring af havbundsmorfologi ved ændring af strøm og bølger o Ændring af sedimenttransport og dybdeforhold

o Ændringer i kystmorfologi

De forventede påvirkninger vil afhængige af det konkrete projekt med valg af mølletyper og antal, lokaliteterne for de enkelte møller, funderingsmetoder mv., og miljørapporten behandler derfor de potentielle påvirkninger på et overordnet niveau.

Sedimentering

Påvirkningsgraden af aflejret sediment fra gravearbejde i forbindelse med etablering af Thor Havvindmøllepark på bundforhold og sedimentsammensætning afhænger af model-resultater for sedimentering. Det forventes at påvirkningerne vil foregå over en begrænset tidsperiode og have en udbredelse lokalt omkring gravearbejdet. I den kystnære zone på Vestkysten er der under naturlige forhold meget dynamiske forhold, hvor der kan fore-komme bundændringer på 70 til 100 cm efter en enkelt storm på bare seks timers varig-hed /25/. Da sedimentationen som følge af anlægsaktiviteter vurderes at ligge inden for den naturlige variation i området vurderes det derfor at der ikke vil være væsentlig på-virkning af bundforhold og sediment i parkområdet eller kabelkorridorerne.

Arealinddragelse og introduktion af nye habitater

Møllefundamenter og kabler vil optage et areal på havbunden i forbindelse med placering af fundamenter, offshore transformerstation, udlægning af internt ledningsnet i parken og kabler fra parken til land.

Havbunden i området for Thor Havvindmøllepark består primært af sand med enkelte fo-rekomster af stenrev. Kabelkorridorerne består af mosaikker af sand, grus og stenet bund. Ved etablering af havvindmølleparken vil der ske arealinddragelse af den naturligt forekommende havbund, og der vil blive introduceret hårdbundssubstrat i form af mølle-fundamenter og ved evt. anvendelse af stenkastninger til erosionssikring af såvel møller som over det endelige kabeltracé. Ved udvælgelsen af områder til havvindmøllefunda-menter og kabelføring bør områder med stenrev så vidt mulig undgås, da stenrev dels er mindre udbredte end sandbund i parkområdet, og dels er mere artsrige med længele-vende arter, som beskrevet i afsnit 2.7 om marin bundfauna.

Det berørte område med arealinddragelse af havbundssubstrat og introduktion af nyt hårdbundssubstrat forventes at være meget lille i forhold til udbredelsen af lignende hav-bundssubstrat i området. Derfor forventes havbundens samlede karakteristika i parkom-rådet og kabelkorridorerne ikke ændret betydeligt. Der forekommer naturligt en del stenet substrat i området for Thor Havvindmøllepark og i kabelkorridorerne. Samlet set forventes påvirkningen fra arealinddragelse og tilførslen af hårdbundssubstrat i det samlede pro-jektområde derfor ikke at være væsentlig.

Ændring af havbundsmorfologi

Opstilling af havvindmøller kan føre til ændringer i havbundsmorfologien, hvis møllerne ændrer bølge- og strømforhold i væsentlig grad. Det kan påvirke sedimenttransportsmøn-strene og dybdeforholdene f.eks. i form af mindsket eller øget erosion eller aflejring af se-diment på havbunden.

I andre havvindmølleprojekter, f.eks. VVM for Horns Rev og Vesterhav Nord, konklude-res, at der vil kun vil være en yderst lille påvirkning af de hydrografiske og lokale strøm-forhold som følge af en barriereeffekt fra møllefundamenterne. Det skyldes at den op-bremsning eller acceleration, som sker af vandstrømmen, som følge af møllefundamen-terne, er meget lille. Der ville stort set ikke være nogen effekt på bølgehøjderne, da simu-leringer af mølleparkens påvirkning af bølgehøjder ved Horns Rev 3 viser en påvirkning af bølgehøjden på mindre end 1 cm /21//24/.

Påvirkningen fra opstillingen af Thor Havvindmøllepark på havbundsmorfologien vil af-hænge af det endelige projekt og placering af møllerne, men ud fra de ovennævnte nær-liggende havvindmølleparker forventes påvirkningen ikke at være væsentlig.

Ændring af sedimenttransport, kystmorfologi og dybdeforhold

Vestkysten er naturligt en meget dynamisk kyststrækning med en stor sedimenttransport.

Påvirkninger af kystmorfologien kan potentielt opstå i forbindelse med eventuel nedspu-ling af kabler i den kystnære del af kabelkorridorerne helt lokalt omkring kablerne. Da der ikke forventes at være væsentlige påvirkning af strøm- eller bølgeforhold fra opstilling af havvindmøller eller etablering af kabelkorridorerne, forventes der heller ikke væsentlige ændringer i sedimenttransport. kystmorfologi eller dybdeforhold.

Afværgeforanstaltninger og anbefalinger

Ved udvælgelse af områder til havvindmøllefundamenter og kabelføring bør områder mod nord-nordøst og mod syd med stenrev og småstenet bund med tangskove så vidt mulig undgås, da stenrev dels er mindre udbredte end sandbund og dels er mere artsrige med længelevende arter.