• Ingen resultater fundet

Brugen og valget af fremmedsprog i koncernen

In document Sprog i den globale virksomhed (Sider 67-70)

5. DISKUSSION

5.2 Brugen og valget af fremmedsprog i koncernen

overveje om det muligvis ville smitte af på medarbejderne og derved højne deres disciplin omkring brugen af engelsk som virksomhedens koncernsprog. Ifølge Spolsky er det netop overbevisningen samt opmuntringen af sprogbrugerne til at bruge den foretrukne sprogvariant, som er det fundamentale ved language management (jf. afsnit 3.1.1.3, s. 19-21). Men som sagt, synes ledelsen ikke umiddelbart at have iværksat nogle gennemgribende tiltag for at styrke brugen af engelsk i koncernen.

Et andet interessant aspekt i forhold til håndteringen af virksomhedens engelske koncernsprog er informanternes egne engelske sprogpraksis. I afsnit 4.5 fremgår det tydeligt, at informanternes engelske sprogbrug varierer meget i forhold til, hvem de snakker med. I denne henseende er det således forståeligt, at ledelsen har valgt ikke at diktere, hvilken engelsk sprogvariant medarbejderne specifikt skal bruge, men i stedet har udarbejdet en termbank med de mest vigtige og brugte termer, som en rettesnor til medarbejderne, hvis de skulle blive i tvivl om, hvordan de skal oversætte et bestemt udtryk. Omvendt kan afståelsen fra yderligere retningslinjer omkring medarbejdernes engelske sprogbrug formentlig ses i relation til, at det, som det ligeledes fremgår i afsnit 4.5, ikke er selve sproget men derimod forståelsen, der er i højsædet hos både medarbejderne og ledelsen. Det vigtigste er således ikke, at medarbejderne kommunikerer på et korrekt engelsk, men derimod at de kommunikerer på et forståeligt engelsk. Det interessante her er, at det imidlertid synes at være det laveste sproglige niveau der regnes for fællesnævneren i denne sammenhæng. Medarbejdernes dårlige engelskkundskaber i de andre lande, fremføres som argument eller ligefrem undskyldning for, at det ikke er nødvendigt at stille krav til medarbejdernes engelske sprogbrug eller for den sags skyld at bruge ressourcer på at styrke deres sproglige kompetencer.

Overordnet tegner der sig således et billede af, at virksomhedens engelske koncernsprog endnu ikke er blevet en naturlig og integreret del af medarbejdernes daglige interne kommunikation og målet med at etablere et fælles grundlag for den interne kommunikation mellem virksomhedens internationale kontorer synes således ikke at være fuldstændig opfyldt endnu.

brugen af fremmedsprog, kan man sige, at der er flere forskellige faktorer, der indvirker på informanternes brug og valg af fremmedsprog.

For det første er der virksomhedens engelske koncernsprog, som betyder, at informanterne skal bruge engelsk, i de situationer, hvor de kommunikerer sammen på tværs af virksomhedens internationale kontorer. Som det fremgår både her ovenfor og i analysen, lader det umiddelbart til, at indførelsen af engelsk som virksomhedens koncernsprog ikke har haft en større indflydelse på de ansattes valg og brug af fremmedsprog, idet informanterne stadig bruger andre fremmedsprog end engelsk i de situationer, hvor de egentlig burde bruge koncernsproget.

Informant 2 nævner endvidere i denne sammenhæng, at koncernsproget engelsk som sådan ikke fylder så meget.

I afsnit 4.6 fremgår det derimod tydeligt, at de holdninger og værdier informant 2, 3 og 4 tillægger brugen af fremmedsprog udover engelsk har en langt større indvirkning på deres sprogvalg. Ikke nok med, at de finder sprog utroligt interessant, brugen af fremmedsprog betyder også meget for dem i deres daglige kommunikation med udenlandske forhandlere, klienter og kollegaer, og det giver dem ligeledes en række fordele at kunne bruge flere forskellige sprog udover engelsk.

I denne sammenhæng er der også en række personlige faktorer, som er afgørende for informanternes sprogvalg. I informant 2’s tilfælde er det især hans personlige ideologi og bevidsthed om at have kompetencer i samt at bruge sine samarbejdspartneres modersmål, der er afgørende for hans valg og brug af fremmedsprog. For informant 3 er det nærmere det faktum, at hun føler, hun ved brugen af spansk opnår en merværdi i sit arbejde. I informant 4’s tilfælde udgør brugen af fremmedsprog derimod en altafgørende faktor for, at han kan udføre sit arbejde.

En anden personlig faktor, som også indvirker på medarbejdernes sprogvalg, er som tidligere nævnt deres sproglige kompetencer. Analysen har vist, at de medarbejdere, som ikke har tilstrækkelige sproglige kompetencer i koncernsproget engelsk, vælger at bruge deres modersmål. Omvendt vælger de, som har kompetencer i andre fremmedsprog som f.eks. tysk, fransk eller spansk at slå over i disse sprog, når de kommunikerer med en kollega fra disse lande.

Det er i denne sammenhæng interessant at se, at hvor ledelsen synes at prioritere engelsk over

andre fremmedsprog, synes medarbejderne at prioritere andre fremmedsprog over engelsk. I de tilfælde, hvor de kan tale et andet fremmedsprog end engelsk, så vælger de gerne at kommunikere på dette.

En faktor, som også synes at indvirke på især informanternes brug af engelsk, er de personer de taler med. Som nævnt ovenfor i diskussionen og i analysen afsnit 4.5, varierer, ændrer og tilpasser informanterne deres engelske sprogbrug alt afhængigt af, hvem de snakker med og denne persons sproglige kompetencer.

Med andre ord, synes indførelsen af engelsk som virksomhedens koncernsprog ikke at have haft afgørende indflydelse på informanternes holdning til brugen og valget af fremmedsprog.

Derimod synes de personlige faktorer og værdier informanterne tillægger brugen af et fremmedsprog at have langt større indflydelse på deres sprogvalg end indførelsen af engelsk som det fælles koncernsprog.

I henhold til Spolsky’s teori om language policy synes der således at eksistere en høj grad af uoverensstemmelse mellem de tre dimensioner af sproghåndtering, sprogpraksis og sprogholdninger internt i LOGSTOR og det forekommer at medarbejdernes holdninger til sprog har en langt større indflydelse på deres sprogvalg end ledelsens sproghåndtering og valg af engelsk.

Indtrykket af at der således ikke synes at eksistere en umiddelbar sammenhæng eller helhed i valget og brugen af engelsk som koncernsproget i min casevirksomhed samt det faktum, at det personlige sprogvalg i høj grad synes at være styret af personlige faktorer og overbevisninger omkring sprogbrug, leder mig videre til spørgsmålet om, hvorvidt det egentlig er muligt at styre og ændre personers sprogvalg? Jeg kan umiddelbart ikke svare på dette spørgsmål i denne afhandling, men det synes at ligge i mine data, at det ikke er en helt let opgave.

In document Sprog i den globale virksomhed (Sider 67-70)