Aktivitet 2: Samarbejdet med sagsbehandlere
6 Om isolation – et sammendrag af rapporten ’Psykisk syg og isoleret’ 35
7.4 Statistiske analyser .1 Deskriptive analyser
7.4.5 Brug af skalaer
Med disse behov for statistiske analyser foretog vi variansanalyser41, som tester om observerede forskelle mellem grupperne er af mere betydning end forskellene indenfor grupperne. Grænseværdierne for alle variansanalyser blev sat til p≤0,20, ligesom analyserne beskrevet ovenfor.
7.4.5 Brug af skalaer
Mange af Isbryderprojektets ønskede effekter er det, man vil klassificere som bløde resultater. Der er tale om livskvalitet, tillid, brudt isolation, osv. Derfor er der i dataindsamlingen gjort brug af psykologiske og sociologiske metoder, herunder er der især gjort brug af Likert‐skalaer42, som skal nærme sig en måling af disse bløde resultater. SKP‐medarbejderne vurderede udsagn om borgere i forhold til en række påstande, hvor der var sat en værdi, der tilsammen giver udtryk for en holdnings styrke.
I målingen af borgernes tillid, behov for værgemål, psykisk tilstand og livskvalitet, blev der brugt statistiske metoder fra forskning i psykologien, også kaldet psykometri. På disse fire elementer blev dataene
analyseret ved hjælp af reliabilitetsanalyser, som måler en skalas interne konsistens eller pålidelighed, når skalaen er sammensat af flere Likert‐skala spørgsmål. Reliabilitetsanalyserne gav et resultat, Cronbachs alpha, som er en statistisk analyse af samtlige korrelationer indbyrdes mellem svar på de enkelte spørgsmål i skalaen.
Generelt bliver den interne pålidelighed beskrevet således, når det gælder Cronbachs alpha43:
• Over 0,9: Fremragende
• Mellem 0,9 og 0,8: God
• Mellem 0,8 og 0,7: Acceptabel
• Mellem 0,7 og 0,6: Tvivlsom
• Mellem 0,6 og 0,5: Dårlig
• Under 0,5: Uacceptabel
I forbindelse med Isbryderprojektet ligger værdierne for Cronbachs alpha mellem 0,81 og 0,89 for de fire skalaer. De individuelle skalaer er beskrevet nedenfor.
41 Variansanalyse (forkortet ANOVA) er en metode til at sammenligne to eller flere middelværdier. Den afprøver om
der er større forskel mellem grupperne end internt i gruppen.
42 En likert‐skala er en sociologisk skala til måling af holdninger, udviklet af den amerikanske socialpsykolog Rensis Likert. Deltagerens grad af samtykke/modvilje i forhold til en række påstande gives hver en værdi, som summeret udtrykker en holdnings styrke.
43 George, D., & Mallery, P. (2003). SPSS for Windows step by step: A simple guide and reference. 11.0 update (4th ed.). Boston: Allyn & Bacon.
Isolation
Åbner de døren Karakter af den personlige kontakt med brugeren i denne måned (Markér kun ét svar. Markér venligst den beskrivelse, som bedst passer til karakteren af kontakten i denne måned)
(1) Ingen kontakt: brugeren møder ikke op, svarer ikke på
kontaktforsøg, eller ikke er hjemme
(2) Brugeren kigger gennem brevsprække/vinduet, men kommunikerer ikke
(3) Brugeren kommunikerer gennem brevsprække/vinduet, men åbner ikke døren/vinduet
(4) Døren el. vinduet åbnes, men brugeren ”gemmer sig”
(5) Brugeren kommer ud af boligen og lukker døren bag sig—
brugeren skjuler boligen.
(6) Brugeren og SKP‐ medarbejderen mødes på et neutralt sted udenfor hjemmet.
(7) Døren åbnes, brugeren/boligen gemmer sig ikke, men SKP’en kommer ikke ind i boligen.
(8) Døren åbnes og brugeren inviterer SKP‐ medarbejderen indenfor.
(9) Døren åbnes og brugeren inviterer SKP‐ medarbejderen indenfor. Herudover er brugeren forberedt sig på, at SKP’en kommer, fx ved at der er lavet kaffe, ryddet op, brugeren har noget at drøfte med SKP’en el.
lign.
Kontakt til det offentlige
Er/var brugeren fra starten af kontaktforløbet i en eller anden form for kontakt til det offentlige?
(1) Ja – beskriv hvilken/hvilke nedenfor (kontakten kan bestå i modtagelse af f.eks. metadon, hjemmehjælp, m.v.)
(2) Ja, men kun i form af offentlig forsørgelse som f.eks.
førtidspension og kontanthjælp (3) Nej
(4) Ved ikke
Hvor ofte er brugeren i kontakt med
professionelle (sociale, behandling, osv.)?
(4) Dagligt eller næsten dagligt (3) 1 til 3 gange om ugen (2) 1 til 3 gange om måneden (1) Mindre end 1 gang om måneden
(0) Aldrig (77) Ved ikke Kontakt til private Hvor ofte er brugeren i kontakt med
familie, venner og bekendte?
(4) Dagligt eller næsten dagligt (3) 1 til 3 gange om ugen (2) 1 til 3 gange om måneden (1) Mindre end 1 gang om måneden (0) Aldrig
(77) Ved ikke Relationen
Psykisk afstand Karakter af den personlige kontakt med brugeren i denne måned (Markér kun ét svar. Markér venligst den beskrivelse, som bedst passer til karakteren af kontakten i denne måned)
(1) Ingen kontakt: brugeren møder ikke op, svarer ikke på
kontaktforsøg, eller ikke er hjemme
(2) Brugeren kigger gennem brevsprække/vinduet, men kommunikerer ikke
(3) Brugeren kommunikerer gennem brevsprække/vinduet, men åbner ikke døren/vinduet
(4) Døren el. vinduet åbnes, men brugeren ”gemmer sig”
(5) Brugeren kommer ud af boligen og lukker døren bag sig—
brugeren skjuler boligen.
(6) Brugeren og SKP‐ medarbejderen mødes på et neutralt sted udenfor hjemmet.
(7) Døren åbnes, brugeren/boligen gemmer sig ikke, men SKP’en kommer ikke ind i boligen.
(8) Døren åbnes og brugeren inviterer SKP‐ medarbejderen indenfor.
(9) Døren åbnes og brugeren inviterer SKP‐medarbejderen indenfor. Herudover er brugeren forberedt sig på, at SKP’en kommer, fx ved at der er lavet kaffe, ryddet op, brugeren har noget at drøfte med SKP’en el.
lign.
Tilknytning I hvor høj grad oplever du, at brugeren har opnået en tilknytning til dig (fx ved at vise glæde, når I ses)?
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke
(77) Ved ikke
Tillid (alpha=0,89)
I hvor høj grad oplever du, at brugeren har tillid til de følgende:
• Dig som SKP.
• De kollegaer/
samarbejdspartnere, du anbefaler.
• Det offentlige system generelt
• Pårørende, naboer, og andre.
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke (77) Ved ikke
Brugeren opsøger kontakt Er brugeren opsøgende når han/hun har behov for hjælp (ift. SKP’en)?
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke (77) Ved ikke Håndtere livet
Boligtilstand Hvilke af disse beskrivelser passer til brugerens bolig lige nu? (sæt evt.
flere kryds)
(1) Bjerge af ophobet opvask og madrester
(2) Dynger af uvasket vasketøj, herunder sengelinned
(3) Ophobet affald—efter måneder el. år
(4) Aviser, m.m. stablet til loftet (5) Ubestemte lugtgener
(6) Afføring fra menneske og/eller kæledyr
(7) ”liv i sengen”, fx rotter, maddiker el. andre dyr
(77) Ved ikke Boligrisiko Risikerer brugeren at miste sin bolig?
(2) Der er p.t. en umiddelbare fare for at brugeren mister sin bolig (fx der er modtaget advarsel fra boligselskabet eller viceværten er bekymret)
(1) Ikke umiddelbart, men det kan ikke afvises (fx vurderer SKP’en at boligens tilstand er bekymrende, men boligselskabet/viceværten er endnu ikke involveret).
(0) Nej, ikke på nuværende tidspunkt.
(77) Ved ikke
Selvhjulpenhed Er brugeren selvhjulpen i forhold til de praktiske gøremål i hverdagen (f.eks. madlavning, rengøring, indkøb osv.)?
(4) Brugeren klarer alle opgaver selv (3) Brugeren klarer hovedparten af
opgaver selv
(2) Brugeren klarer nogle opgaver selv
(1) Brugeren klarer få opgaver selv (0) Brugeren klarer ingen opgaver
selv (77) Ved ikke Erkendelse af behov for
hjælp
Har brugeren en erkendelse af behov for hjælp?
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke (77) Ved ikke Værgemål
(alpha=0,85)
I hvor høj grad gælder de følgende udsagn i forhold til brugeren:
• Der er pårørende, som kan hjælpe brugeren med at varetage personlige anliggender.
• (hvis ikke ”slet ikke eller ”ved
ikke”) Der et godt samarbejde mellem de pårørende og de professionelle.
• Der er et godt samarbejde mellem det sociale personale og sundhedspersonalet vedrørende denne bruger.
• Brugeren er i stand til at indgå i et samarbejde i forhold til sagsbehandling.
• Brugeren kan udveksle de nødvendige oplysninger og blive hørt under
sagsbehandlingen.
• Brugeren har behov for en person, som kan sikre hans/hendes retssikkerhed i forhold til sundhedssystemet og de sociale myndigheder?
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke (77) Ved ikke
Håb og livskvalitet
Psykisk tilstand (alpha=0,81)
Hvorvidt fornemmer du, at brugeren oplever de følgende:
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad
• Brugeren har været trist, deprimeret.
• Brugeren har været udadreagerende, voldelig
• Brugeren har været ængstelig, nervøs
• Brugeren har haft problemer med virkelighedsopfattelsen, tankeforvrængning, paranoide tanker.
• Brugeren har problemer med at forstå, koncentrere sig, huske.
• Brugeren trækker sig fra kontakt, har svært ved at etablere og fastholde kontakt med SKP’en, fx øjnekontakt, fysisk nærhed og samtale er vanskelige for brugeren.
(0) Slet ikke (77) Ved ikke
Livskvalitet (alpha=0,82)
Hvorvidt fornemmer du, at brugeren oplever de følgende
• At han/hun ser positivt på tilværelsen.
• At han/hun har styr på tilværelsen.
• At problemerne bliver løst.
• At der er struktur på hverdagen.
• At han/hun fysiske rammer i boligen er i orden.
• At han/hun er interesseret i at forbedre deres livssituation.
• At han/hun har fået reelle muligheder for at ændre på sin situation.
(3) I høj grad (2) I nogen grad (1) I mindre grad (0) Slet ikke (77) Ved ikke
7.5 Casestudier
I evalueringsdesignet blev der lagt op til at lave forløbsanalyser som casestudier baseret på dokumentation indsamlet fra relevante aktører tilknyttet Isbrydermålgruppen, f.eks. socialforvaltningens sagsjournaler, behandlingspsykiatriens journaler, socialpsykiatriens journaler og handleplaner, udskrivningsaftaler, osv.
Formålet har været at identificere årsagerne og systemfejl, som har medvirket til, at den enkeltes situation er blevet kraftig forværret.
Det har i projektperioden ikke været muligt at lave denne del af evalueringen. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at rekruttere personer i målgruppen til at deltage i undersøgelsen. I 2009, ca. et halvt år efter SKP‐medarbejdere begyndte at indberette brugerforløb, blev 28 brugere udtrukket, som var i målgruppen.
Af disse blev syv i første omgang udtrukket tilfældigt ved hjælp af et elektronisk system til lodtrækning. En af disse brugere blev interviewet, og med brugerens samtykke blev der indhentet sagsjournaler og
patientjournaler fra behandlingspsykiatrien, m.v. Ingen af de øvrige brugere ville indgå i undersøgelsen. I løbet af det næste års tid blev det forsøgt at kontakte alle 28 af de udtrukne brugere, hvoraf 25 udvalgte deltagere ifølge deres tilknyttede SKP‐medarbejder ikke kunne indgå. Følgende forklaringer blev fremført af medarbejderne:
• Borgeren ønsker ikke at deltage (10)
• Kontakten er for skrøbelig endnu eller kontakten ikke etableret (7)
• SKP‐forløbet er afsluttet, og kontakt er ikke muligt (4)
• Borgeren er indlagt/syg (4)
To af de resterende brugere blev interviewet, og den tredje gav tilladelse til at SKP‐medarbejderen blev interviewet. Alle tre gav samtykke til indhentning af sagsjournaler m.v. Derudover blev arbejdsgrupperne i de tre kommuner bedt om at give navn på brugere, som tidligere havde været i målgruppen og kunne tænkes at være kandidat. Arbejdsgrupperne angav fem navne. På grund af tidsperspektivet tilknyttet rekruttering af deltagere og indhentning af sagsmateriale, valgte vi at afslutte denne del af undersøgelsen uden at indhente data nok til at træffe nogle reelle konklusioner om årsager og systemfejl som belyst via forløbsanalyser. Det skal nævnes, at to af de tidligere brugere havde angivet, at de gerne ville deltage, men at det formelle samtykke blev indhentet for sent i forhold til projektets forløb.
Afslutningsvis kan man derfor sige, at ud af 33 mulige brugere til interviews, var der tre, der gav samtykke og indgik i dataindsamlingen.