VOLD I NÆRE RELATIONER
BILAG 6 BILAG TIL KAPITEL 10
BILAGSTABEL B6.1
Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for psykisk og fysisk vold.
Faktor Udsat for psykisk vold Udsat for fysisk vold Større fysisk
funktions-nedsættelse
Personer med større fysisk funktionsned-sættelse har en større sandsynlighed for at blive udsat for psykisk vold.
Personer med større fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.
Mindre fysisk funktions-nedsættelse
Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.
Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.
Større psykisk funktions-nedsættelse
Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.
Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.
Mindre psykisk funktions-nedsættelse
Personer med mindre psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.
Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sand-synlighed for at blive udsat for fysisk vold.
Alder Sandsynligheden for at være udsat for psykisk vold falder med alderen.
Sandsynligheden for at være udsat for fysisk vold falder med alderen.
Køn Ingen betydning. Kvinder har en mindre sandsynlighed for
at være udsat for fysisk vold i forhold til mænd.
Uddannelse Ingen betydning. Personer med videregående uddannel-ser har en mindre sandsynlighed for at være udsat for fysisk vold end perso-ner uden videregående uddannelse.
Beskæftigelse Ingen betydning. Ingen betydning.
Partner
Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsynlig-hed for at være udsat for psykisk vold.
Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsynlighed for at være udsat for fysisk vold.
Barn Personer, som har børn med funktions-nedsættelse, har større sandsynlighed for at være udsat for vold end personer uden børn og personer med børn uden funktionsnedsættelse.
Personer, som har børn med funktions-nedsættelse, har større sandsynlighed for at være udsat for vold end perso-ner uden børn og persoperso-ner med børn uden funktionsnedsættelse.
Anm.: Logistisk regression. Referencekategorier: uden fysisk funktionsnedsættelse, uden psykisk funktionsnedsættelse, mand, grundskole og gymnasial uddannelse, i beskæftigelse, uden partner, uden barn/børn. Psykisk vold: N = 17.333, log-likelihood = -7.358; fysisk vold: N = 17.333, log-likelihood = -3.591.
Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.
BILAGSTABEL B6.2
Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for økonomisk og sek-suel vold.
Faktor Udsat for økonomisk vold Udsat for seksuel vold Større fysisk
funktions-nedsættelse
Ingen betydning. Personer med større fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for seksuel vold.
Mindre fysisk funktions-nedsættelse
Ingen betydning. Ingen betydning.
Større psykisk funktions-nedsættelse
Personer med større psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sandsynlighed for at blive udsat for økonomisk vold.
Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for seksuel vold.
Mindre psykisk funktions-nedsættelse
Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sandsynlighed for at blive udsat for økonomisk vold.
Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sand-synlighed for at blive udsat for seksu-el vold.
Alder Ingen betydning. Sandsynligheden for at være udsat for seksuel vold falder med alderen.
Køn Ingen betydning. Ingen betydning.
Uddannelse Ingen betydning. Personer med lang videregående ud-dannelser har en mindre sandsynlig-hed for at være udsat for fysisk vold end personer uden lang videre gående uddannelse eller uden videregående uddannelse.
Beskæftigelse Ingen betydning. Ingen betydning.
Partner Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsynlighed for at være udsat for økonomisk vold.
Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsynlighed for at være udsat for seksuel vold.
Barn Ingen betydning. Personer, som har børn uden funkti-onsnedsættelse, har mindre sandsyn-lighed for at være udsat for seksuel vold end personer uden børn og per-soner med børn med funktionsned-sættelse.
Anm.: Logistisk regression. Referencekategorier: uden fysisk funktionsnedsættelse, uden psykisk funktionsnedsættelse, mand, grundskole og gymnasial uddannelse, i beskæftigelse, uden partner, uden barn/børn. Økonomisk vold: N = 17.333, log-likelihood = -753; seksuel vold: N = 17.333, log-likelihood = -1.910.
Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.
BILAGSTABEL B6.3
Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for vold i nære relatio-ner.
Faktor Udsat for vold i nære relationer Større fysisk
funktions-nedsættelse
Personer med større fysisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold i nære relationer.
Mindre fysisk funkti-onsnedsættelse
Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.
Større psykisk funkti-onsnedsættelse
Personer med større psykisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.
Mindre psykisk funkti-onsnedsættelse
Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.
Alder Sandsynligheden for at være udsat for vold i nære relationer falder med alde-ren.
Køn Kvinder har en større sandsynlighed end mænd for at blive udsat for vold i nære relationer.
Uddannelse Ingen betydning.
Beskæftigelse Personer, som er ledige eller på førtidspension, har større sandsynlighed for at blive udsat for vold i nære relationer end personer i beskæftigelse, under uddannelse, på efterløn folkepension.
Partner Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsyn-lighed for at være udsat for vold i nære relationer.
Barn Personer, som har børn, har større sandsynlighed for at være udsat for vold i nære relationer end personer uden børn.
Udøver fysisk vold Personer, som udøver fysisk vold, har større sandsynlighed for at være udsat for vold i nære relationer.
Udsættes for vold af venner og kollegaer
Personer, som udsættes for vold af venner eller kollegaer, har større sandsyn-lighed for at blive udsat for vold i nære relationer.
Udsættes for vold af fremmed
Ingen betydning.
Anm.: Logistisk regression. Referencekategorier: uden fysisk funktionsnedsættelse, uden psykisk funktionsnedsættelse, mand, grundskole og gymnasial uddannelse i beskæftigelse, uden partner, uden barn/børn, udøver fysisk vold, udsættes for vold af venner og kollegaer, udsættes for vold af fremmed. N = 17.333, log likelihood = -3.119.
Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.
LITTERATUR
Bengtsson, S. (2008): Handicap og samfundsdeltagelse 2006. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:18.
Boisen, J. (2013): ”Bøvl med broderskabet”. I: Weekendavisen, 9. august 2013. Ideer, s. 32.
Dansk Sundhedsinstitut & SFI (2010): Stigma og Psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Dan-mark. Danske Regioner.
Goffman, E. (1986): Stigma: Notes on the Managmenet of Spoiled Indentity.
New York: Touchstone.
Gustavsson, A. (red.) (2004): Delaktighedens språk. Lund: Studentlitteratur.
Hageman I., A. Pinborg & H.S. Andersen (2008): ”Complaints of Stress in Young Soldiers Strongly Predispose to Psychiatric Morbidity and Mortality: Danish National Cohort study with 10-year Fol-low-up”. Acta Psychiatrica Scandinavica , februar 2008, 117(2), s.
148-55.
Honneth, A. (1996): The Struggle for Recognition: The Moral Grammar of Social Conflicts. London: Polity Press.
Hughes K., L. Jones, M. Bellis, S. Wood, E. McCoy, L. Eckley, G. Bates, C. Mikton, T. Shakespeare & A. Officer (2012): Prevalence and Risk of Violence Against Children with Disabilities: A Systematic Review
and Meta-analysis of Observational Studies. Centre for Public Health.
Liverpool: John Moores University.
Institut for Menneskerettigheder (2011): Begrebskatalog. København: Insti-tut for Menneskerettigheder.
Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Jacobsen (2012). Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:22.
Johansen, S.H. & K. Madsen (1999a): ”Vold, overgreb, trakassering og krenkelser mot kvinner med funksjonshemning – etalvorligt samfunnsproblem?” Foredrag på konferencen Voldens ofre – vårt ansvar, Kompetanscenter mot vold. Oslo.
Johansen, S.H. & K.Madsen (1999b): Kvinne og Funksjonshemmet, Oslo:
Nettverk for Kvinner med Funksjonshemning.
Kissow, A-M. & J. Singhammer (2012): ”Participation in Physical Activi-ties and Everyday Life of People with DisabiliActivi-ties”. European Journal of Adapted Physical Activity, 5(2), s. 65-81.
Kissow, A-M. (2013): Idræt, handicap og social deltagelse. Ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet: Institut for Psykologi og Uddannelses-forskning.
Kollstad, M. (2008): Klare seg selv. Faglige utfordringer i arbeidet med unge og funksjonshemmede. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Larsen, B., H.K. Schademan & J. Høgelund (2008): Handicap og beskæfti-gelse 2006. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:10.
Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall (2012): Sol-daternes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelse. Netpublikation.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:25.
Martin, J., H. Meltzer & D. Elliot (1988): The Prevalence of Disability among Adults. OPCS Surveys of Disability in Great Britain. London: OPCS.
McCall, L. (2005): The Complexity of Intersectionality. Signs: Journal of Women in Culture and Society, 3(3), s. 1771-1800.
Molden, T.H. & J. Tøssebro (2012): ”Disability Measurements: Impact on Research Results”. Scandinavian Journal of Disability Research, 14(4), s. 340-357.
Milligan, M.S. & A.H. Neufeldt (2001). ”The Myth of Asexuality: A Sur-vey of Social and Empirical Evidence”. Sexuality and Disability, 19(2), s. 91-109.
Kjeldsen, M.M, H.S. Houlberg & J. Høgelund (2013) Handicap og beskæfti-gelse. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 13:01.
Plummer, S.B & P.A. Findley. (2012). ”Women With Disabilities’ Expe-rience With Physical and Sexsual Abuse: A Review of the Litera-ture and Implication for the Field”. Trauma, Violence & Abuse 2012:13, s. 15-29.
Shakesperare, T (1996): ”Disability, Identity and Difference”. I: C.
Barnes & G. Mercer (red) Exploring the Divide,. Leeds: The Disa-bility Press, s. 94-113
Sundhedsstyrelsen (2005): ICF – Den danske vejledning og eksempler i praksis.
Udarbejdet af MarselisborgCentret. Odense: Sundhedsstyrelsen.
Servicestyrelsen (2009): Handicap og foreningsliv 2009: Muligheder og barrierer for inklusion af mennesker med handicap i foreningslivet. Odense: Ser-vicestyrelsen.
Socialstyrelsen (2012): Seksualitet på dagsordenen. Odense: Socialstyrelsen.
Taleporos, G. & M. McCabe (2001): ”Physical Disability and Sexual Esteem”. Sexuality and Disability, 19(2), s. 131-148.
Torpe, L (2009): ”Politisk kultur – fra civic culture til social kapital”. I:
L.B. Kaspersen (red.): Klassisk og moderne politisk teori. København:
Hans Reizels Forlag s. 1050-1067.
WHO (2002): Towards a Common Language for Functioning, Disability and Health. Genève: World Health Organization.
Østerberg, D. (2003): Sociologiske nøglebegreber. Oslo: Akademisk forlag.
Psykiatrifonden (2013):
http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/diagnoser.aspx . Besøgt 10-5-2013.