kilsmisser med et højt konfliktni-veau har længe været kendt i børne- og familiearbejdet, men konflikterne lader til at have fundet nye former inden for de sidste 15-20 år. En forklaring på dette er, at lovgivningen si-den 1970’erne løbende er ændret for at tilgodese ligestilling mellem fædre og mødre og mellem gifte og ugifte forældrepar samt et fokus på barnets ret til begge forældre. Fx er der i forældreansvarsloven fra 2007 som udgangspunkt indført fæl-les forældremyndighed ved skilsmisser og samlivsophævelse (Hansen & Sejersbøl 2020).
I højkonfliktskilsmisser er der typisk langvarige og tilba-gevendende uoverensstemmelser om samværsordninger, bar-nets eller den unges bopæl og forældremyndighed. Forældre-nes gensidige vrede, mistillid, nedrakning eller beskyldninger kan føre til grundlæggende omsorgssvigt af barnet eller den unge (herefter barnet). Det er her socialrådgiveren (herefter rådgiveren) i Børne- og Familieafdelingen møder barnet.
Der er ingen fælles definition af disse børnesager, men de er i følge Ottosen, Dahl & Boserup blevet navngivet ’højkon-fliktskilsmissesager’ i det familieretlige system og er karak-teriseret ved, at de ”strækker sig over lang tid og rummer mange afgørelser..[..].. Der er tale om sager, som, udover at være meget belastende for de involverede forældre og børn, også er yderst ressourcekrævende for de professionelle aktø-rer” (Ottosen, Dahl & Boserup 2017; 18).
Andre navne for denne type sager er gengangersager (Ot-tosen 2016) og komplekse forældreansvarssager (Ot(Ot-tosen, Dahl & Boserup 2017). Per Schultz Jørgensen (2020) frem-hæver samværschikane som typisk ved disse sager. Social-rådgiverne i denne artikel oplever ofte at ’ressourcestærke forældre’ indgår i konflikterne, og nogle af dem agerer via advokater.
HVORDAN KAN SOCIALRÅDGIVERE NAVIGERE?
Artiklen undersøger, hvordan rådgiveren kan navigere i og håndtere arbejdet med højkonfliktskilsmissesager. Håndte-ringen belyses ud fra beslutningsteori, hvor rådgiveren kan vælge at være mere eller mindre rationel i sin håndtering af forældrenes mange og ofte modstridende sagsoplysninger.
Den britiske forsker i socialt arbejde, Brian Taylor, skelner inden for beslutningsteori mellem en bred, vidtfavnende ra-tionalitet overfor en afgrænset rara-tionalitet, som relaterer sig til brugen af ’mentale regler’ også kaldet ’heuristikker’, som giver hurtige og simple beslutninger baseret på få input (Tay-lor 2017b).
En af de interviewede rådgivere beskriver i en replik, gan-ske godt, hvorfor den vidtfavnende rationalitet i sagsbehand-lingen er udfordret her:
”Et af kendetegnene ved de her sager er, at det er me-get svært at få lov til at arbejde og gøre sin børnefaglige undersøgelse færdig, fordi forældrene sender mails, bre-ve og ringer og sms´er, altså, jo mere de kan beskylde den anden for ..[..].. det stopper bare ikke. I en sag jeg sidder med nu, der er jeg nødt til, hvis jeg skal lave den
§ 50 undersøgelsen ordentligt og, når nu mor har sendt en hel status for, hvordan efterårsferien er gået og hvad far har gjort dér, så er jeg simpelthen nødt til også at få fars version med. For at kunne lave en fair undersøgel-se, ikke? Hold nu op, hvor det er tidskrævende”.
Det er i en situation som denne, at rådgiveren i stedet for at arbejde ud fra idealerne om systematik og helhedssyn for at oplyse alle relevante aspekter af sagen kan vælge at hånd-tere den via heuristikker, det vil sige brug af mentale tom-melfingerregler og genveje for at reducere mængden af oplys-ninger til nogle få og centrale ’markører’ eller ’pejlemærker’, som hurtigt og simpelt indfanger de mange detaljer i for-hold til at bearbejde dem og tage stilling (Kahneman & Klein 2009; 516). Brugen af heuristikker er dog kontroversiel, da der kan være en høj risiko for fejl, fx at overse en vigtig op-lysning. En sådan fejl kaldes for ’bias’ i kognitiv psykologi,
S
JACOB MAGNUSSEN,
Cand.scient.adm. (ph.d.), selvstændig konsulent og under-viser. Arbejder med udviklings- og analyseopgaver bl.a. kort-lægning og brug af tavs viden og heuristikker. Desuden e-learning med pædagogiske prøvehandlinger, quiz og spil.
jacobmagnussen@hotmail.com
ANNEMETTE MATTHIESSEN,
Cand.scient.pol. og master i voksnes læring, lektor ved Vide-reuddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Arbejder primært med udviklings- og uddannelsesprojekter og den sociale diplomuddannelse.
amat@kp.dk.
PIA MAJ HANSEN
Cand. mag. Roskilde og Københavns Universitet 1998. Ky-bernetisk Psykoterapeut ved Vedfelt Instituttet 2008. Di-plom i Børn og Unge, Københavns Professionshøjskole, 2020. Ansat i Gentofte kommune, Familie og Sundhed, som rådgiver.
pias@gentofte.dk
HEIDI SEJERSBØL
Cand. scient. soc., Roskilde Universitet 2002. Diplom i Børn og Unge 2020, Københavns Professionshøjskole. Ansat i Gentofte Kommune, Familie og Sundhed, som rådgiver.
hskr@gentofte.dk og når den optræder i beslutninger påvirkes resultatet
nega-tivt, fx hvis rådgiveren fokuserer på én central oplysning og overser øvrige centrale og vigtige oplysninger (Kahneman &
Klein 2009).
Brugen af heuristikker udfordrer dermed vores normative antagelser om ’en fejlfri’ offentlig forvaltning præget af rets-sikkerhed, systematik og ikke mindst neutralitet. En af ar-tiklens pointer er dog, at begge tilgange, både den systema-tisk rationelle og brug af heuristikker, er udfordret i disse sager i forhold til at få oplyst sagen og bringe barnet i trivsel.
Vores afdækning af ’det som er’ til forskel fra ’det som bør være’ i disse sager kan forhåbentlig være med til at kaste lys over et nyt aktuelt fænomen, hvis omfang og styrke fylder i arbejdslivet for mange rådgivere (Taylor 2017, s.21-22).
UNDERSØGELSENS METODE
Artiklens data og pointer er baseret på et formøde og to gruppeinterview med henholdsvis seks og fem rådgivere fra en børne- og familieafdeling i en hovedstadskommune i efter-året 2020. Udgangspunktet for interviewene er et afgangspro-jekt udarbejdet i foråret 2020 fra den sociale diplomuddan-nelse om børn og unge på Københavns Professionshøjskole, hvor Pia Maj Hansen og Heidi Sejersbøl undersøgte egen praksis i børne- og ungesager præget af et højt konfliktni-veau mellem forældrene.
Rådgiverne i gruppeinterviewene repræsenterer både modtageteam, børneteam og ungeteam i børne- og familieaf-delingen. Begge interview havde temaet: Samarbejdet med forældre. Interviewene er transskriberet og kodet tematisk.
Citaterne i artiklen er valgt ud fra deres analytiske genera-liserbarhed, så det konkrete citat er centralt i gruppens dis-kussion af temaet ved både selvstændigt at præsentere tema-et og udfolde tema-et centralt aspekt omkring tematema-et (Magnussen og Nielsen 2020).
DEN SYSTEMATISKE, RATIONELLE HÅNDTERING AF HØJKONFLIKTSKILSMISSESAGER
Lovgivningen danner rammen for rådgiverens sagsbehand-ling med henblik på at træffe en juridisk afgørelse. Den juri-diske metode består af tre elementer: Regel, fakta og valg af resultat (Monberg 2019; 14-15). Vælger rådgiveren at afvige fra regel og i stedet benytte det juridiske skøn, skal dette ske med vægt på forhold, som er saglige i forhold til loven (Wil-moes og Vestergaard 2009; 47-49).
Det socialfaglige skøn følger denne forståelse, om end det ses som forankret i en bredere forståelse af formelle og ufor-melle normer herunder rådgiverens personlige værdier og