Begrænsninger ved KTI

Blandt de interviewede praktikere i alle kommuner er der generel tilfredshed med KTI. Imidlertid viser både disse interview og interviewene med talehørepædagogerne en række begrænsninger ved KTI.

I Bornholms Regionskommune har talehørepædagogerne på et tidspunkt overvejet at afskaffe KTI som vurderingsredskab. Imidlertid resulterede det i store protester fra børnehaveklasselederne, og redskabet forblev i brug. Talehørepædagogerne fortæller at børnehaveklasselederne sætter pris på KTI fordi det giver dem et overblik over barnets sproglige udvikling og et grundlag for at tale om hvert enkelt barn med talehørepædagogen med henblik på en opfølgning.

KTI som en anledning til at mødes

I Bornholms Regionskommune gennemfører talehørekonsulenten (andre steder betegnet talehørepædagog) som i flere af de andre kommuner KTI. De interviewede talehørekonsu-lenter giver ved interviewet udtryk for en fælles opfattelse af at KTI’s primære formål er at give de centrale voksne omkring barnet og en gruppe af børn en anledning til at mødes og udveksle viden om barnet og barnets udvikling og samtidig styrke deres samarbejde. En af talehørekonsulenterne kalder KTI en form for overlevering, og det illustrerer tilgangen til redskabet: Det er de voksnes møde, vidensdeling og samarbejde der er i fokus.

Denne opfattelse af KTI har betydning for hvordan observationskorpset sammensættes:

Når de voksne og deres vidensdeling er i centrum – snarere end et mere snævert testresul-tat – er det afgørende at alle relevante fagpersoner er til stede. I Bornholms Regionskom-mune er observatørerne børnehaveklasselederen, psykologen, en eventuel sprogpædagog, skolelederen samt en eventuel støttepædagog i klassen. Derudover tilstræber kommunen at den kommende dansklærer i 1. klasse deltager.

Ord med på vejen 49

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at KTI udelukkende kan bruges til at vurdere det en-kelte barns impressive og dermed de ikke-sprogproducerende sider af et barns sprog. Barnet ud-trykker sig kun ved at tegne, ikke ved at tale, og fokus er derfor på barnets evne til at forstå de ord der bliver sagt. En talehørepædagog fremhæver at KTI er meget bundet og slet ikke under-søger barnets evne til at kommunikere. En lærer og læsevejleder i en anden kommune mener slet ikke at KTI vurderer barnets sproglige kompetencer tilstrækkelig grundigt, og at man derfor ikke kan bruge KTI til særligt meget andet end at vurdere barnets evne til at udføre en opgave, her-under motorik, udtryk og evnen til at modtage en besked. En anden fremhæver dog at KTI også kan bruges til at vurdere barnets evne til at forstå begreber.

Og endda er det kun dele af det impressive sprog som KTI afprøver, mener en af de interviewede talehørepædagoger. Hun oplever at barnet kan flere ting rent sprogligt ved en individuel vurde-ring end ved den kollektive. En indskolingslærer mener direkte at de kollektive vurdevurde-ringer af barnets sproglige kompetencer er langt mindre anvendelige end de individuelle. Af samme grund foretager hun gruppeprøven DLB-kendskab individuelt (jf. faktaboksen nedenfor).

KTI kan ikke stå alene

Fordi KTI kun illustrerer visse dele af barnets sprog, suppleres den ofte med andre vurderinger.

Det kan fx være DLB-kendskab eller gruppeprøven fra IL Basis (jf. faktaboksen nedenfor). Flere steder kombineres KTI med en individuel screening ved talehørepædagogen hvorved det ekspres-sive sprog også vurderes. Det kan fx være ved hjælp af de individuelle dele af IL Basis – eller må-ske eget udarbejdet materiale. KTI kan dermed ikke stå alene som redskab – hverken for den på-gældende lærer eller i overleveringen til læreren i 1. klasse. En indskolingslærer i Albertslund for-tæller at hun synes at vurderinger af børns sprog har været et givtigt redskab for hende idet de viser andre sider af barnet end dem hun ser i undervisningen. Dette betyder samtidigt at det bli-ver vigtigt for den pågældende lærer at supplere vurderingsresultaterne med egne observationer som tilsammen kan give et helhedsbillede af barnet, fx interessen for og lysten til at lære sprog som fremhævet af en indskolingslærer i Bornholms Regionskommune.

Flere talehørepædagoger fremhæver at en kollektiv prøve som KTI vurderer andre ting end det rent sproglige, herunder evnen til at modtage en kollektiv besked, modenhed og evnen til at håndtere nye situationer.

50 Danmarks Evalueringsinstitut

FAKTA: IL Basis

I alle de besøgte kommuner anvendes IL Basis på alle eller flere af kommunens skoler. IL Basis består af tre individuelle prøver og en gruppeprøve.

Gruppeprøven kan afdække børnenes læseforståelse og læseforudsætninger. Gruppeprø-ven egner sig til børn i den tidlige indskolingsfase og tager ca. 10 til 20 minutter at gen-nemføre. Fx kan vurderingen foretages flere gange hen over 1. klasse med henblik på at følge læseudviklingen hos børnene3, men i de besøgte kommuner foretages enten hele el-ler halvdelen af gruppeprøven i børnehaveklassen, hvilket materialet også egner sig til (Madsbjerg og Pøhler 2008:129). Fire kommuner beskriver hvordan resultaterne af den del af IL Basis der foretages i børnehaveklassen, indgår i overleveringssamarbejdet med læreren i den kommende 1. klasse.

Også hvad angår IL Basis er der forskel på praksis i de besøgte kommuner. Bornholms Re-gionskommune lader de børn i børnehaveklasse der kan, udføre individuelle dele af IL Ba-sis, mens andre børn venter til 1. klasse. Resultaterne overleveres på et møde mellem bør-nehaveklasseleder, dansklærer og skoleleder.

Fakta: DLB-kendskab

Både Køge, Albertslund og Lolland Kommuner foretager DLB-kendskab (dansk lyd- og bog-stavkendskab), også i børnehaveklassen. DLB-kendskab er en gruppeprøve der kan give indsigt i børnenes lyd- og bogstavkendskab⁴. DLB gennemføres af børnehaveklasselederen.

I Køge Kommune gennemføres prøven både i starten (umiddelbart før efterårsferien) og i slutningen af børnehaveklassen for at vurdere progressionen. Børnehaveklasselederens no-tater fra vurderingen videregives til læreren i 1. klasse.

En af de interviewede lærere i en anden kommune med erfaring med DLB-kendskab for-tæller at hun foretager prøven individuelt fordi hun synes at viden om det enkelte barns sproglige kompetencer bliver mere præcis end ved en kollektiv gennemførelse.

3 IL Basis beskrives nærmere på: www.dpf.dk (vælg Test > Skoler > Læsning).

4 For nærmere beskrivelse af DLB-kendskab se Nielsen 2000.

Ord med på vejen 51