Arbejdet med barnets sprog i dagtilbuddene

Generelt er der stor opmærksomhed på det tidlige arbejde med børns sprogudvikling på tværs af de interviewede faggrupper. En undersøgelse fra bornholmske skoler af årgang 1985 viser i den forbindelse en tydelig sammenhæng mellem det tidlige sprog og de senere læsefærdigheder² og betoner dermed vigtigheden af det tidlige sprogarbejde. Det treårige barns ordforråd,

sprogfor-2Resultaterne stammer fra artiklen "Det tidlige sprogs betydning for læseindlæringen" af Jan Niedersøe, Sigrid Madsbjerg, Jørgen Frost og Peer Møller Sørensen. Undersøgelsen baserer sig på årgang 1985 på Bornholm og inddrager resultaterne af disse børns treårsvurderinger, børnehaveklassevurderinger samt læseprøver i 2., 3., 4., 6. og 9. klasse. Børnene er således blevet fulgt fra 1988 til 2002.

24 Danmarks Evalueringsinstitut

ståelse, sætningsopbygning, fonologi og interesse for bøger er tydeligvis en forudsætning for re-sultaterne af det samme barns læseprøve i 9. klasse. Sammenhængen mellem fonologi og læse-resultater er den svagest påviselige, men der er stadig tale om en tydelig sammenhæng. Samme mønster påvises i en undersøgelse fra 2005 som viser at de semantiske forhold ved treårsvurde-ringen og fonologiske forhold i slutningen af børnehaveklassen påvirker læsningen helt op til 9.

klasse.

Undersøgelsen påviser også en sammenhæng mellem resultaterne af treårsvurderingen og resul-tatet af staveprøven i 4. klasse. Særligt det treårige barns ordforråd, sprogforståelse og sætnings-opbygning hænger sammen med senere staveresultater, men der er også tydelig sammenhæng mellem disse resultater og barnets fonologi og interesse for billedbøger. Også Olafssons og Nie-dersøes undersøgelse fra 1999 viser noget lignende, nemlig at især ordforråd og sprogforståelse i treårsalderen har tydelig sammenhæng med læseresultater frem til 4. klasse.

Det empiriske materiale viser også eksempler på sprogarbejde før det obligatoriske arbejde med børns sprog ved treårsalderen. To af de besøgte kommuner fremhæver talehørekonsulenternes og talehørepædagogernes arbejde med barnets sproglige opmærksomhed allerede fra stue- og dagplejealderen. En talehørepædagog fortæller at hun på forespørgsel besøger vugge-stuer og dagplejere for at iagttage børns begyndende sprog, nysgerrighed og samspil med andre.

Iagttagelsen danner dernæst baggrund for en eventuel samtale med forældre og pædagog eller dagplejer.

I Bornholms Regionskommune meddeler en talehørepædagog de forældre hun er i kontakt med, fx i forbindelse med treårsvurderingen, at hun står til familiens rådighed indtil barnet bliver 18 år.

En talehørepædagog i Albertslund Kommune fortæller at forældrene ringer til hende for at få konkret vejledning om udviklingen af deres barns sprog. Kommunen har forsøgt at tilfredsstille forældrenes interesse og behov for vejledning ved at udarbejde pjecen Sådan hjælper du dit barn med sproget – tips og idéer til sprogstimulering i hjemmet (Albertslund Kommune 2008) som in-deholder konkrete råd om hvordan sproglige aktiviteter kan tilrettelægges i det daglige. Pjecen udleveres til forældrene i forbindelse med treårsvurderingen.

Talehørepædagogen fra Bornholms Regionskommune oplever en stigende efterspørgsel på eks-perter inden for området, fx talehørelærere i institutionerne, dels på grund af et generelt øget fokus på en tidlig indsats i forbindelse med børns sprogudvikling blandt pædagoger og dagpleje-re, dels fordi institutionerne har udviklet en kultur hvor det er blevet almindeligt at trække på til-gængelig faglig ekspertise. Modsat tidligere opfatter pædagoger og dagplejere – ifølge pædago-gen – ikke en eventuel henvendelse som udtryk for deres egne faglige eller pædagogiske ustrækkelighed, men snarere som udtryk for at de ønsker at gøre brug af en ressource der er til-gængelig og eksisterer for at kvalificere pædagogens eget arbejde.

Ord med på vejen 25

EVA’s tidligere undersøgelse af sprogvurderinger af 3-årige viser at de mest anvendte sprog-vurderingsmaterialer til gennemførelse af denne vurdering er Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) og Den Bornholmske Treårsscreening.

Spørgsmålet er om vurderingsmaterialet til brug ved treårsvurderingen giver viden der, til bar-nets fordel, kan og bør videreformidles ved barbar-nets overgang til børnehaveklasse. En kommu-nal repræsentant i en af de besøgte kommuner fremhæver fx at brugen af vurderingsmateria-let TRAS kan sikre sammenhæng i sprogarbejdet i overgangen mellem børnehave og skole.

TRAS er et observationsmateriale som pædagogen kan anvende med henblik på at observere barnets sprog inden for forskellige observationsområder, fx sprogforståelse, udtale, ordpro-duktion og sætningsproordpro-duktion i forhold til centrale milepæle for børns sprogudvikling. Mate-rialet er beregnet til børn mellem to og fem år. I en anden kommune har pædagoger og tale-pædagoger flere steder gode erfaringer med at videregive beskrivelser udført ved hjælp af TRAS-materialet til børnehaveklasselederen, men den praksis omfatter kun ”bekymrings-børn”, dvs. børn hvis sprogudvikling pædagogerne er særligt opmærksomme på. På spørgs-målet om det er ønskværdig praksis for alle børn, svarer en talepædagogen at det vil være et spild af ressourcer at videregive TRAS-skemaer over børn med alderssvarende sproglige kom-petencer. På nuværende tidspunkt har de besøgte kommuner kun meget lidt erfaring med at overlevere viden om resultater af tidligere vurderinger af sprog, fx treårsvurderinger, mellem børnehave og skole.

Flere af de interviewede talehørepædagoger fremhæver sprogvurderingen i treårsalderen som den der for alvor ”batter”. Talehørepædagogerne har i forvejen ofte kendskab til de børn der opdages ved treårsvurderingen, men nogle børn kan overraske, fortæller en konsulent. De inter-viewede faggruppers oplevelse af treårsvurderingens effekt uddybes i kapitel 9.

Vurderinger af tosprogede børns sprog i slutningen af børnehaven

Tre ud af de fem besøgte kommuner foretager vurderinger af tosprogede børns sprog umiddelbart før skolestart. En af disse tre kommuner foretager kun vurderingen ved be-kymring for et barns sproglige udvikling mens den i de to resterende kommuner primært anvendes som et redskab til at vurdere børnenes behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart. Vurderingen anvendes derfor overvejende til at ka-tegorisere børnene inden for de forskellige støttetilbud og ikke til at tilrettelægge indivi-duelle sprogtræningsforløb i det pædagogiske fremadrettede arbejde med børnenes sprogudvikling. En konsulent fra en af de to sidstnævnte kommuner fortæller at kom-munen i øjeblikket arbejder på at finde ud af hvordan vurderingens resultater kan an-vendes mere direkte og fremadrettet i den pædagogiske praksis så resultaterne ikke er

26 Danmarks Evalueringsinstitut

diagnosticerende og statiske, men i højere grad indvirker på sprogarbejdet med det en-kelte barn.