Barnets fortælling om volden

Det kan have store konsekvenser for børn at blive udsat for vold i hjemmet.

Undersøgelser viser, at alvorlig fysisk vold ofte medfører langvarige psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer og relationsproblemer. På sigt kan langtidseffekten af at være blevet udsat for vold i hjemmet endvidere være forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depression og alkoholproblemer (Korzen, 2010).

Men det har ikke kun konsekvenser, hvis barnet selv udsættes for vold.

Børn som er vidne til vold i hjemmet er i risiko for en række alvorlige konsekvenser. Undersøgelser viser, at disse børn i større omfang bliver mere aggressive, har øget risiko for depression og øget risiko for

posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Andre former for følgevirkninger er udadreagerende adfærd og dårlige sociale kompetencer, samt at de både oftere mobber andre børn og oftere selv mobbes. Det sidste er særligt kendetegnende for piger. Derudover har børn, der er vidne til fars vold mod mor, øget risiko for selv at blive udsat for fysisk og seksuel vold. Forskning viser også, at spædbørn risikerer negative psykologiske konsekvenser ved at være vidne til volden (Överlien, 2007).

Børn, der er udsat for eller vidne til vold i hjemmet

I analysen af børnenes fortælling om volden ses der nærmere på børn, der er to år eller ældre, da disse børn kan have et sprog og dermed en

fortælling om volden (se figur 19).

 37 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold.

 72 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk og/eller seksuel vold mod moderen.

 31 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk vold mod søskende.

 Samlet set har 77 procent af børnene på krisecenter, der er to

år eller ældre været udsat for og/eller været vidne til vold i

familien (fremgår ikke af figuren).

Figur 19. Andel børn (min. to år gamle) udsat for eller vidne til fysisk/seksuel vold mod mor og søskende. 2014.

Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden.

N=323.

Har barnet talt om volden i hjemmet?

Børnene, der er blevet udsat for vold eller har været vidne til vold, er blevet spurgt, om de har talt om volden forud for ophold på krisecenter (se figur 20).

 33 procent af børnene, der er blevet udsat for fysisk vold, har talt om den fysiske vold forud for krisecenteropholdet.

 36 procent af børnene, der har været vidne til fysisk/seksuel vold mod moderen, har talt om den fysiske vold forud for

krisecenteropholdet.

 28 procent af børnene, der har været vidne til fysisk vold mod søskende, har talt om den fysiske vold forud for

krisecenteropholdet. Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen.

 64 procent af børnene, der har været udsat for eller været vidne til fysisk vold mod mor og/eller søskende, har ikke talt om volden forud for krisecenteropholdet.

37%

72%

31%

0%

20%

40%

60%

80%

Udsat for fysisk vold Vidne til fysisk/seksuel vold mod moren Vidne til fysisk vold mod søskende

De børn, der har talt om volden forud for krisecenteropholdet, har oplyst, hvem de har talt med om volden:

De fem hyppigste personer barnet har talt med om volden er:

 Socialrådgiver på skolen (36 procent)

 Mor (32 procent)

 Søskende (19 procent)

 Lærer (15 procent)

 Voksne ifm. fritidsaktivitet (15 procent)

( se figur 21)

Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med:

 Venner

 Andre voksne i skolen

 Socialrådgiver hos kommunen

 Børnetelefonen eller børnechatten

Til sammenligning viser en undersøgelse fra SFI et tilsvarende billede, nemlig at cirka to tredjedele af de 8-klasses elever, der har været vidne til eller udsat for vold i hjemmet, ikke havde talt om volden (Oldrup et al., 2011).

Figur 20. Andel børn (min. to år gamle), der har talt om den fysiske vold.

Fordelt på talt om fysisk vold mod sig selv, mor og søskende samt ikke talt om volden. 2014.

Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden.

N=323.

Hvem har barnet talt med om volden?

33% 36% 28% 64%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Mod sig selv Mod mor Mod søskende Ikke talt om volden

Socialrådgivere på skoler

Der findes ikke en opgørelse over over andel af skoler i Danmark med en socialrådgiver tilknyttet. Københavns Kommune har evalueret et projekt med socialrådgivere tilknyttet udvalgte af kommunens skoler. Evalueringen viser positive resultater af ordningen

http://www.kk.dk/sites/default/files/migr ated/sc/Slutevaluering-af-projekt-Socialraadgivere-paa-skolerne.pdf.

Figuren viser tydeligt, at når barnet vælger at tale om volden uden for familien, så er det oftest

socialrådgiveren på skolen, læreren eller voksne i forbindelse med fritidsaktiviteter, som barnet betror sig til. Særligt ansatte på skolerne spiller således en vigtig rolle for, at børnene får talt om volden.

Figur 21. Børn der har talt om volden i hjemmet fordelt på, hvem de har fortalt om volden.

Anm. N=119.

Opsummering

77 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold eller været vidne til fysisk vold mod moderen og/eller søskende. Mange af børnene fortæller ikke om volden forud for

krisecenteropholdet. Cirka en tredjedel af børnene har fortalt om volden, mens to tredjedele ikke har fortalt om den vold, som de oplever i hjemmet.

Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen.

Blandt de børn, der har talt om volden, er de personer barnet hyppigst har

36%

32%

19%

15%

15%

11%

11%

8%

7%

5%

5%

4%

3%

2%

2%

2%

1%

1%

0%

0%

0%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Socialrådgiver på skolen Mor Søskende Lærer Voksne ifm. fritidsaktivitet Andre voksne i familien Andre Ved ikke En eller flere veninder Andre voksne Tandlæge Far Pædagog i fritidsordningen En eller flere venner Kammerats forældre Andre voksne i skolen Socialrådgiver hos kommunen Børnetelefonen eller børnechatten Vikar Sundhedsplejerske Læge

Person barnet har talt med om volden

forbindelse med fritidsaktivitet. Uden for familien er det således særligt i skoleregi, at barnet finder en voksen at betro sig til, særligt hvis der er en socialrådgiver på skolen.

Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med venner, andre voksne i

skolen, socialrådgiver hos kommunen, børnetelefonen eller børnechatten.

Del IV Opslagsværk: Udvikling og status

In document Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter (Sider 38-43)