Årsstatistik 2014
Kvinder og børn på krisecenter
Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter
&
Barnets fortælling om volden
Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: Socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Forfatter: Lise Barlach og Kirstina Stenager Tryk: Eurographic Online Aps
1. oplag, 175 stk.
Udgivet 2015
Download rapporten på www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
Trykt ISBN: 978-87-93277-84-7
Elektronisk ISBN: 978-87-93277-85-4
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ... 3
Indledning... 5
Rapportens opbygning ... 5
Del I Udvalgte resultater og nøgletal ... 6
Fraflyttede kvinder og børn ... 7
Henvendelser ... 8
Henvendelser om ledige pladser ... 9
Ydelser ved henvendelse til krisecentrene ... 10
Belægningsprocent ... 11
Opholdslængde ... 12
Kvinder og børn med gentagne krisecenterophold ... 13
Døgndækning ... 14
Efterværn ... 15
Vold som kvinderne har været udsat for ... 16
Varighed af volden ... 17
§ 50-undersøgelser ... 18
Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet ... 19
Ny bopælskommune ... 20
Del II Datagrundlag ... 21
Datagrundlag for Årsstatistik 2014 ... 21
Del III Temaanalyser ... 25
Temaanalyse 1: Kvinder med gentagne ophold på krisecentrer ... 25
Temaanalyse 2: Barnets fortælling om volden ... 38
Har barnet talt om volden i hjemmet? ... 39
Del IV Opslagsværk: Udvikling og status på krisecenterområdet .... 43
Udvikling på krisecenterområdet ... 43
Udvikling kvinder på krisecenter ... 43
Udvikling børn på krisecenter ... 57
Udvikling henvendelser til krisecentrene ... 67
Udvikling i krisecentrenes organisering ... 72
Status på krisecentre ... 74
Kvinder på krisecenter ... 74
Børn ... 76
Henvendelser ... 79
Organisering ... 82
Litteraturliste ... 97
Tak ... 99
Bilag ... 100
Bilag 1 Oversigt over tabeller og figurer ... 100
Bilag 2 Metode ... 104
Bilag 3 Årsstatistikken – historie og opbygning ... 109
Bilag 4 Spørgeskemaer ... 114
Indledning
Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2012 skønnes det, at cirka 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, skønnes antallet at være cirka 33.000 kvinder. Samtidig kan cirka 33.000 børn have været vidne til fysisk vold mod en forælder i 2010 (Helweg-Larsen, 2012).
Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter, cirka 2.000 kvinder og 2.000 børn.
Kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentrene, er omfattet af Serviceloven § 109, som fastslår:
’Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte’.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter dokumenterer krisecentrenes indsats,
organisering og udviklingen på området, samtidig med at der hvert år sættes fokus på udvalgte temaer. I 2014 er der en temaanalyse om kvinder og børn med gentagne ophold og en
temaanalyse om barnets fortælling om volden. I årsstatistikken 2014 er der indsamlet oplysninger fra landets 43 krisecentre. 37 af krisecentrene er organiseret i Landsorganisation af
Kvindekrisecentre (LOKK)
12.
Rapportens opbygning
Rapporten er opdelt i fire hoveddele samt bilag:
Del I består af en indledning og udvalgte nøgletal og resultater.
Del II er en beskrivelse af rapportens datagrundlag.
Del III består af temaanalyser: I 2014 er temaerne ’Kvinder og børn med gentagne ophold’
og ’Barnets fortælling om volden’.
Del IV er et opslagsværk med oplysninger om kvinder og børn på kvindekrisecentrene og udviklingen på området fra 2005-2014.
Bilag. Bilagene til rapporten er undersøgelsens metode, årsstatistikkens historie og opbygning og årsstatistikkens spørgeskemaer.
Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen i tæt samarbejde med (LOKK) og en statistikgruppe bestående af repræsentanter fra en række krisecentre.
Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Social- og Indenrigsministeriet.
1Derudover er der R.E.D., Reden International, Bofællesskabet Rosenly, og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede
krisecentertilbud og ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken.
2 Følgende krisecentre er ikke medlem af LOKK: Frederikssund, Garvergaarden, Svendebjerggaard, Den Åbne Dør, Egmontgaarden og Krisecenter Baltic.
Del I Udvalgte resultater og nøgletal
Overblik over krisecenterområdet
Direkte offentlige udgifter på området; Kvindekrisecentre, familierådgivning og psykologhjælp til børn (2014)
Cirka 244 mio.
Antal krisecentre (2014) 43
Antal pladser, kvinder og børn (2014) Kvinder: 427. Børn: 507
Antal fraflyttede kvinder og børn (2014) Kvinder: 1.840. Børn: 1.768
Belægningsprocent (gns. 2014) 88 procent
Andel kvinder og børn med gentagne krisecenterophold(2014)
Kvinder: 31 procent. Børn: 26 procent
Fraflyttede kvinder og børn
Der har været et lille fald i antallet af kvinder og børn, der er fraflyttet et krisecenter i perioden 2012-2014. Antallet af kvinder er faldet med cirka 160, og antallet af børn er faldet med cirka 200 i den periode.
Figur 1. Antal kvinder og børn der er fraflyttet.
Anm. Antallet af kvinder og børn er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder og børn, da der kan være kvinder og børn med flere ophold inden for samme år. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn.
_____________________________________________________________________
2.000 2.005
1.840
1.982 1.976
1.768
1.600 1.650 1.700 1.750 1.800 1.850 1.900 1.950 2.000 2.050
2012 2013 2014
Kvinder der er fraflyttet Børn der er fraflyttet
Henvendelser
Antallet af henvendelser steg fra 13.476 i 2013 til 13.731 i 2014. Antallet af krisecentre, der opgjorde antal henvendelser, var i 2013 40 mod 41 i 2014.
Figur 2. Antal henvendelser.
Anm. Der er ikke sammenhæng i opgørelserne mellem antallet af fraflyttede kvinder og antallet af henvendelser.
_____________________________________________________________________
15.483
13.476 13.731
12.000 12.500 13.000 13.500 14.000 14.500 15.000 15.500 16.000
2012 2013 2014
Antal henvendelser
Henvendelse om en ledig plads Krisecentrene har modtaget 13.731 henvendelser i 2014. Henvendelserne sker telefonisk, ved personligt fremmøde og skriftligt. Det kan være voldsudsatte kvinder, der henvender sig, sagsbehandlere, andre krisecentre eller fx pårørende. I de tilfælde, hvor henvendelserne drejer sig om en ledig plads, har der været en ledig plads for 45 procent af henvendelserne
.Henvendelser om ledige pladser
Andelen af ledige pladser ved henvendelse til krisecentrene om en ledig plads har ligget stabilt på 45 procent i 2013 og 2014.
Figur 3. Andele ledige pladser ved henvendelser herom.
_____________________________________________________________________
47% 45% 45%
53% 54% 54%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
2012 2013 2014
Ja, der er en ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads
Ydelser ved henvendelse til krisecentrene
Andelene af rådgivningssamtaler og rådgivningsforløb er steget signifikant fra henholdsvis 76 procent og 6 procent i 2012 til henholdsvis 80 procent og 9 procent i 2014.
Andelene af alle tre typer af rådgivning har stort set været de samme i 2014 som i 2013.
Figur 4. Andele ydelser givet ved henvendelser.
Anm. Rådgivningssamtale er defineret som vejledning, socialrådgivning og lytte/dialog. Rådgivningsforløb er defineret som et forløb, der er aftalt med kvinden. Efterværnsrådgivning er defineret som rådgivning af tidligere beboere.
_____________________________________________________________________
76% 80% 80%
6% 10% 9%
12% 13% 13%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
2012 2013 2014
80% Rådgivningssamtale 9% Rådgivningsforløb
13% Efterværnsrådgivning
Belægningsprocent
Den gennemsnitlige belægningsprocent på 88 procent har været stabil i perioden 2012-2014.
Figur 5. Gennemsnitlig belægningsprocent.
_____________________________________________________________________
88% 88% 88%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2012 2013 2014
Gennemsnitlig belægningsprocent
Opholdslængde
Middel-opholdslængde (medianen) ligger på henholdsvis 19 dage for kvinder og 29 dage for børn i 2014.
Figur 6. Median for opholdslængde for kvinder og børn.
Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn.
Medianen angiver middeltendensen i opholdslængde for hhv. den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn.
_____________________________________________________________________
23 21
19 32
26
29
0 5 10 15 20 25 30 35
2012 2013 2014
Median. Opholdslængde, kvinder Median opholdslængde, børn
Kvinder og børn med gentagne krisecenterophold
Andelen af kvinder og børn med mere end et krisecenterophold i indeværende år ligger på henholdsvis 12 procent og 13 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i 2013.
Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i alt i livet ligger på henholdsvis 31 procent og 26 procent i 2014. Der er ikke signifikant forskel på andelene af hhv. kvinder og børn med gentagne ophold i 2013 og 2014.
Figur 7. Gentagne krisecenterophold fordelt på kvinder og børn.
Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn.
_______________________________________________________________
16%
11%
36%
20%
13% 12%
35%
24%
12% 13%
31%
26%
0%
10%
20%
30%
40%
Kvinder Børn Kvinder Børn
Mere end ét ophold på krisecenter i indeværende år
To eller flere krisecenter ophold alt i alt i livet
2012 2013 2014
Døgndækning
Andelen af krisecentre, der har døgndækning, har været stabil fra 2012 til 2014.
Figur 8. Krisecentre med døgndækning.
Anm. Døgndækning er ikke yderligere defineret og er krisecentrenes egen vurdering af, om de har dette tilbud.
_____________________________________________________________________
71% 71% 73%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
2012 2013 2014
Døgndækning
Efterværn
Andelen af krisecentre med et efterværnstilbud har været stabil fra 2012 til 2014.
Der er ikke signifikant forskel på andelene i de tre år, skønt andelen i 2013 er lidt lavere end i de øvrige år.
Figur 9. Krisecentre med efterværnstilbud.
Anm. Efterværnstilbud kan omfatte en række forskellige ydelser, som f.eks. efterværnsrådgivning, på de forskellige krisecentre. Fælles for tilbuddene er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et krisecenter, og at det ikke er en ydelse, der er omfattet af Serviceloven § 109, men som tilbydes derudover på nogle krisecentre.
_____________________________________________________________________
76%
61%
76%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
2012 2013 2014
Andel krisecentre med efterværnstilbud
Vold som kvinderne har været udsat for
Langt de fleste kvinder har været udsat for psykisk og fysisk vold, henholdsvis 98 procent og 81 procent i 2014.
Cirka halvdelen af kvinderne har været udsat for materielle ødelæggelser og økonomisk kontrol, henholdsvis 50 procent og 52 procent i 2014.
30 procent af kvinderne har været udsat for seksuelle overgreb i 2014.
Figur 10. Vold som kvinderne har været udsat for.
Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
_____________________________________________________________________
83%
98%
28%
50% 54%
14%
81%
98%
30%
50% 52%
16%
81%
98%
30%
50% 52%
16%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
120%
Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb
Materielle ødelæggelser
Økonomisk kontrol
Andet
2012 2013 2014
Varighed af volden
Cirka en tredjedel (26-30 procent) af kvinderne på krisecenter har været udsat for vold i 5-10 år i deres voksne liv.
Der har været et signifikant fald i andelen af kvinder, der har været udsat for vold i under et år, fra 19 procent i 2012 til 12 procent i 2014.
Der har været en signifikant stigning i andelen af kvinder, der har været udsat for vold i over 10 år, fra 12 procent i 2012 til 17 procent i 2014.
Figur 11. Varighed af voldsudsættelse i kvindernes voksne liv.
Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
19%
22% 21%
26%
12%
13% 17% 23% 29% 17%
12%
22%
19%
30%
17%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år Over 10 år
2012, N=827 2013, N=809 2014, N=725
§ 50-undersøgelse
Når der er formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere ved hjælp af
Servicelovens
§50-undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er, at skaffe et grundlag for at vurdere, om der er tale om problemer, der bør resultere i
hjælpeforanstaltninger, og i givet fald hvilke hjælpeforanstaltninger, der må anses som de mest formålstjenstlige. En § 50-undersøgelse er således fundamentet for den sociale indsats.
§ 50-undersøgelser
Andelen af § 50-
undersøgelser har stort set været den samme i
perioden 2012 til 2014.
Fra 2012 til 2013 var der dog et fald i andelen af § 50-undersøgelser.
Figur 12. Børn på krisecenter: Iværksættelse af § 50-undersøgelse.
Anm. Tallene om § 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed.
____________________________________________________________________________
34%
57%
10%
29%
52%
19%
32%
54%
14%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Der er iværksat en § 50- undersøgelse, der foreligger allerede en § 50-undersøgelse eller der
er lavet aftale om en
Nej Ved ikke
2012 2013 2014
Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet
Andelen af kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren er 13 procent i 2014 og har ikke ændret sig signifikant fra 2013.
Andelen af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren er på 11 procent, samme andel som i 2013.
Andelen af kvinder, der flytter i en ny bolig er på 44 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i 2013.
Andelen af børn, der flytter i en ny bolig er på 48 procent i 2014, cirka tilsvarende niveauet i 2013.
Figur 13. Bopæl efter krisecenterophold.
Anm. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn.
____________________________________________________________________________
12% 11% 7% 11% 44% 54%
46% 52%
13% 11%
44% 48%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kvinder Børn Kvinder Børn
Tilbage til voldsudøveren Til ny bolig
2012 2013 2014
Ny bopælskommune
Andelen af kvinder, der flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold, har ligget stabilt på cirka 30 procent siden 2012.
Figur 14. Andele af kvinder, der flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold.
Anm. Andelen af kvinder er ikke nødvendigvis lig med andelen af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophol inden for samme år.
____________________________________________________________________________
30% 32% 32%
70% 68% 68%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
2012 2013 2014
Ja Nej
Del II Datagrundlag
Datagrundlag for Årsstatistik 2014
Krisecentrene har angivet, at der i 2014 er fraflyttet i alt 1.840 kvinder og 1.768 børn.
For fem af krisecentrene er der tale om skønnede tal. I 2014 er der oplysninger herom fra alle landets 43 krisecentre
3.
3 Ud over de 43 krisecentre eksisterer der fire yderligere specialiserede krisecentertilbud: R.E.D., Reden International, Bofællesskabet Rosenly, Medusa – et liv uden vold og Hanne Mariehjemmet. Disse specialiserede tilbud til voldsramte kvinder er ligeledes organiseret i LOKK. Disse tilbud medvirker ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken.
Tabel 1. Oversigt over kvinder, børn og krisecentre i årsstatistikken 2011, 2012, 2013 og 2014.
Årsstatistik 2014
Beskrivelse/målgruppe Antal Spørgeskema Antal krisecentre
2014 2013 2012 2011 2014 2013 2012 2011
Kvinder, der er fraflyttet krisecentrene Børn, der er fraflyttet krisecentrene
*1.840
*1.768
2.005 1.976
1.982 1.982
2.157 1.958
Oplysningsskema til
krisecenterlederen 43 41 38 39 Indflytningsskemaer i alt
Kvinder, der ikke ønsker at deltage
§ 110-beboere
Kvinder, der deltager i undersøgelsen
1.507 408 - 1.099
1.624 643 - 981
1.720 628 -
**1.071
1.874 865 33 982
Indflytningsskema 40 42 42 38
Børneskemaer i alt
Børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager
Børn med ophold under 1 uge Samlet antal børn, der ikke deltager
Børn, der deltager i alt
1.303 586
***352 586
717
1.396 493
372 667
729
1.529 552
348 782
747
1.588 608
466 843
745
Børneskema 40 36 40 38
Henvendelser i alt 13.731 13.476 15.483 15.074 Henvendelsesskema 41 40 42 39
Anm. En streg (-) indikerer, at tallet ikke opgøres i det pågældende år. *Fem krisecentre har skønnet antallet af fraflyttede kvinder og børn.**I alt 649 kvinder fratrækkes, da der er 628 kvinder, som ikke ønsker at deltage og 21 kvinder, der er indskrevet som § 110 beboere.***I 2014 medtages også børn med ophold under en uge i analyserne, hvor der er samtykke til deltagelse.
Alle landets 43 krisecentre medvirker i hele eller dele af statistikken.
I 2014 fraflyttede 1.840 kvinder og 1.768 børn et krisecenter.
Svarprocent og repræsentativitet
Antallet af udflyttede kvinder og børn registreres. Basisdelen af spørgeskemaet for hhv. kvinder og børn udfyldes som udgangspunkt af krisecentermedarbejdere for alle kvinder og børn.
Generelt har der de seneste år været et fald i antallet af kvinder og børn, hvor basisdelen af spørgeskemaerne er blevet udfyldt, se tabel 2. Fra 2013 til 2014 har der dog været en stabilisering i svarprocenten.
Tabel 2. Udvikling i andelen af kvinder og børn, for hvem der udfyldes basisdelen af indflytningsskemaet/børneskemaet.
2009-2014.
Årstal 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Andel kvinder, der udfyldes et indflytningsskema
for
99 procent
93 procent
87 procent
87 procent
81 procent
82 procent Andel børn, der
udfyldes et børneskema for
85 procent
92 procent
81 procent
77 procent
71 procent
74 procent
Kvinden beslutter, om hun ønsker at udfylde den resterende del af spørgeskemaet (se tabel 3).
Der er et faldende antal kvinder og børn, der medvirker i basisdelen af årsstatistikken.
Repræsentativitet
Det vides ikke, hvorvidt de kvinder og børn, der mangler svar fra, adskiller sig signifikant fra de øvrige kvinder og børn.
Såfremt der ikke er signifikant forskel på de kvinder og børn, der ikke er svar fra, og de kvinder og børn, der foreligger svar fra, så er årsstatistikken fuldstændig repræsentativ, og procenterne gi- ver et fuldstændigt billede af målgruppen.
Såfremt der er signifikant forskel på de kvinder og børn, der ikke er svar fra og dem, der er svar fra, er årsstatistikken ikke
fuldstændig repræsentativ for kvinder og børn på krisecenter.
Procenterne giver dermed ikke et fuldstændigt pålideligt billede af kvinder og børn på krisecenter.
Antallet af kvinder og børn, der angives i alle tabellerne, er et minimumsantal, da der ikke er svar fra alle kvinder og børn.
Generelt skal procenterne tages med visse forbehold, da repræsentativiteten ikke er sikker.
Tabel 3. Udvikling i andelen af kvinder og børn, fordelt på deltagelse i årsstatistikken. 2009-2014.
2009 2010 2011 2012 2013 2014
D elt ag er D elt ag er ikk e D elt ag er D elt ag er ikk e D elt ag er D elt ag er ikk e D elt ag er D elt ag er ikk e D elt ag er D elt ag er ikk e D elt ag er D elt ag er ikk e
Kvinder, deltagelse i statistikken
88% 12% 79% 21% 54% 46% 64% 36% 60% 40% 83% 27%
Børn, deltagelse i statistikken
- - 79% 21% 62% 38% 64% 36% 65% 35% 55% 45%
Anm. Der er forskellige opgørelser for kvinder og børn, da kvinderne besvarer et skema om dem selv og et for deres børn. Kvinderne giver samtykke til at deltage i statistikken og til at deres børn deltager.
Andelen af kvinder, der ikke ønsker at deltage i årsstatistikken har svinget henover årene. Fra 2013 til 2014 har der været en positiv udvikling. I 2013 var andelen af kvinder, der ikke ønskede at deltage i årsstatistikken, 40 procent. Denne andel er faldet med 13 procentpoint til 27 procent i 2014.
Andelen af børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager, har overordnet set været stigende henover årene og ligger i 2014 på 45 procent.
Samlet set har der fra 2009 til 2013 været en faldende svarprocent for kvinder og børn.
Andelen af kvinder, der ikke har ønsket at medvirke i årsstatistikken har svinget henover årene.
Andelen af børn, hvor moderen ikke ønsker, at de deltager har overordnet set været stigende henover årene.
2020-mål
Andelen af kvinder på kvindekrisecenter, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent.
Del III Temaanalyser
Temaanalyse 1: Kvinder med gentagne ophold på krisecentre
Den tidligere regering satte i 2013 en række mål på det sociale område for de mest socialt udsatte
4. Et af målene er, at andelen af kvinder, der har mere end ét ophold på et kvindekrisecenter i deres liv, skal reduceres med mindst 30 procent frem mod år 2020.
Det betyder, at andelen af kvinder med gentagne ophold på krisecenter i 2020 højst må udgøre 25 procent.
I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner kvinder med mere end ét krisecenterophold.
Andelen af kvinder med flere krisecenterophold var på 36 procent i 2011. I 2014 er andelen faldet til 31 procent. Der er dog ikke tale om et signifikant fald (se figur 15).
Figur 15. Andel kvinder med mere end ét krisecenterophold. 2011-2014.
4 http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/tvaergaende-omrader/de-sociale-2020-mal/publikationer/alle-skal- med.pdf
64% 64% 65% 69%
36% 36% 35% 31%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
2011 2012 2013 2014
Et krisecenterophold Flere krisecenterophold
-26-
Ligheder mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold
Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig ikke fra kvinder med ét ophold, når der ses på følgende områder:
Alder
Parforholdsstatus
Dansk statsborgerskab eller ej
Danmark som fødeland
Bopæl efter krisecenterophold
Udsat for fysisk vold inden for seneste 12 måneder
Udsat for psykisk vold inden for seneste 12 måneder
Udsat for seksuelle overgreb inden for seneste 12 måneder
Udsat for materielle ødelæggelser inden for seneste 12 måneder
Udsat for økonomisk kontrol inden for seneste 12 måneder
Forskelle på kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold
Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig derimod signifikant fra kvinder på krisecenter med ét ophold på følgende områder:
De har haft en anden bosituation end kvinder med ét ophold
F.eks. har flere boet i egen bolig uden voldsudøveren, og færre har boet i fælles bolig med voldsudøveren
De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter
De er oftere på kontanthjælp, færre er i arbejde og under uddannelse
De har et lavere uddannelsesniveau
De har været udsat for vold i længere tid i det seneste voldsforhold
De har været udsat for vold i længere tid i deres voksenliv
.
Anm. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år. N: 2011=630, 2012=788, 2013=772, 2014=692.
Kvinder med mere end ét ophold
En analyse af målgruppen af kvinder på krisecenter med mere end ét ophold tegner det billede, at målgruppen på en række områder er mindre ressourcestærke end øvrige kvinder på krisecenter. Ligheder og forskelle er beskrevet i nedenstående boks 1 og boks 2.
Boks 1
Boks 2
Tid mellem krisecenteropholdene
Kvinder med gentagne ophold var i gennemsnit sidst på krisecenter for 1,6 år siden (medianen er 0,8 år)
Børn med gentagne ophold var i gennemsnit sidst på krisecenter for 3,6 år siden (medianen er 1,3 år)
Se nedenstående figur 16.
Figur 16. Kvinder og børn med gentagne ophold fordelt på tid siden sidste ophold på krisecenter. Median og gennemsnit. 2014.
Anm. N=58 for kvinder og N= 68 for børn. Datagrundlaget er begrænset, da der kun ses på kvinder med gentagne krisecenterophold.Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen for tiden (siden sidste krisecenterophold) for hhv. den gennmsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn.
Varighed af krisecenterophold
Kvinder:
Varigheden af sidste ophold for kvinder med gentagne ophold var i gennemsnit 59 dage, mens varigheden af det nuværende
krisecenterophold i 2014 er 85 dage. Selvom der er en forskel på 26 dage, er der ikke tale om en signifikant forskel på varigheden
mellem forrige ophold og nuværende krisecenterophold i 2014. Det skal ses i lyset af det begrænsede datagrundlag.
1,6
3,6
0,8 1,3
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Kvinder Børn
År
Gennemsnit Median
Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle kvinder i 2014 i gennemsnit 56 dage. Opholdslængden for
nuværende ophold er signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder.
Børn:
Varigheden af sidste ophold for børn med gentagne ophold var i gennemsnit 39 dage, mens varigheden af det nuværende krisecenterophold i 2014 er 68 dage. Nuværende ophold er signifikant længere end det forrige.
Til sammenligning er varigheden af krisecenterophold for alle børn i 2014, i gennemsnit 60 dage. Der er ikke signifikant forskel på varigheden af nuværende krisecenterophold for børn med gentagne ophold og alle børn.
Generelt skal der tages forbehold for, at der er tale om et begrænset datamateriale. Resultaterne skal derfor tages med et vist forbehold.
(se tabel 4)
Tabel 4. Varighed af forrige krisecenterophold og nuværende krisecenterophold. Fordelt på kvinder og børn med gentagne ophold og alle kvinder og børn. 2014.
Kvinder med
gentagne ophold Alle kvinder Børn med gentagne
ophold Alle børn
Gns. Median Gns. Median Gns. Median Gns. Median
Varighed af sidste
krisecenterophold 59 dage 22 dage - - 39 dage 20 dage - -
Antal 65 135
Varighed af nuværende
krisecenterophold 85 dage 61 dage 56 dage* 19 dage 68 dage** 53 dage 60 dage 29 dage
Antal 63 1.468 127 1.264
Anm.*Opholdslængden for nuværende ophold er signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder. **Opholdslængde for nuværende ophold for børn med gentagne ophold er signifikant længere end varigheden af sidste krisecenterophold. Der er ikke signifikant forskel på varigheden af nuværende krisecenterophold for børn med gentagne ophold og varigheden af nuværende krisecenterophold for alle børn. Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Medianen angiver middeltendensen i opholdslængden for hhv. den gennemsnitlige kvinde og det gennemsnitlige barn.
Årsag til nuværende krisecenterophold
For 47 procent af kvinderne på krisecenter med gentagne ophold er årsagen til det nuværende ophold, at kvinden gik tilbage til den samme voldsudøvende partner, som var årsag til sidste krisecenterophold, og at denne partner igen udsatte kvinden for vold.
For 10 procent af kvinderne på krisecenter med gentagne ophold er årsagen til det nuværende ophold, at kvinden er blevet udsat for vold af en ny partner.
For de resterende 43 procent af kvinderne på krisecenter med
gentagne ophold, er årsagen til det nuværende ophold andre årsager, f.eks. udsat for vold af ekspartneren, udsat for vold af andre end en partner og udsat for vold af flere udover en partner/ekspartner (se tabel 5).
Tabel 5. Årsager til nuværende ophold på krisecenter. Kun kvinder med gentagne ophold. 2014.
Årsag til nuværende ophold på krisecenter Procent
Tilbage til samme voldelige partner, som var årsag til sidste
krisecenterophold, og blev udsat for vold fra denne partner 47% (97)
Kommet på krisecenter pga. andre årsager 15% (30)
Udsat for vold fra ny partner 10% (21)
Udsat for vold fra min ekspartner efter at have brudt med ham 9% (19) Udsat for vold fra andre end min partner/ekspartner, men de var
ikke årsag til sidste krisecenterophold 5% (11)
Udsat for vold af en ny partner og udsat for vold fra andre 4% (8) Udsat for vold fra andre end partner/ekspartner og disse var
årsagen til sidste ophold 4% (8)
Tilbage til samme voldelige partner, som var årsag til sidste krisecenterophold, og blev udsat for vold fra denne partner og vold fra andre
3% (6)
Udsat for vold fra min ekspartner efter brud og udsat for vold
af andre 2% (5)
Total 100% (205)
Kvinder på krisecenter med gentagne ophold, som vendte tilbage til den voldsudøvende partner, har angivet en eller flere årsager til at vende tilbage til den voldsudøvende partner.
Blandt alle kvinderne er de fem hyppigst angivne årsager:
Troede at min partner ville holde op med at slå
Følte afmagt
Elskede partner
Bange for hvad partner ville gøre ved kvinden ved brud
Følte sig ensom
---
Hver kvinder er blevet bedt om at angive, hvilke af årsagerne til at at gå tilbage, der har været den væsentligste årsag, dvs hovedårsagen:
De fem væsentligste årsager er:
Troede at min partner ville holde op med at slå
Elskede partner
Bange for hvad partner ville gøre ved kvinden ved brud
Udvisningstruet ved brud
Bange for at miste børnene ved skilsmisse
Der er et klart overlap mellem de hyppigst angive årsager til at gå tilbage og den årsag hver kvinder har angivet som den væsentligste.
(Se tabel 6)
Årsager til at gå tilbage til voldsudøvende partner
Boks 3
Tabel 6. ’Årsager til at gå tilbage’ og ’væsentligste årsag til at gå tilbage’. Kun kvinder med gentagne ophold. 2014.
Årsager til at gå tilbage
Væsentligste årsag
Andel (antal) Andel (antal)
Troede han ville holde op med at slå* 61% (58) 21% (19)
Følte afmagt 35% (34) 4% (4)
Elskede min partner 30% (29) 12% (11)
Bange for hvad han ville gøre mod mig, hvis
jeg gik fra ham 25% (24) 9% (8)
Følte sig ensom 25% (24) 3% (3)
Synes, at det var synd for ham 23% (22) 6% (5)
Savnede min partner 23% (22) 2% (2)
Manglede et sted at bo 21% (20) 4% (4)
Bange for at miste børnene ved skilsmisse 17% (17) 7% (6)
Ikke penge til forsørgelse 17% (16) 2% (2)
Presset af familie til at blive sammen med
partneren 16% (15) 4% (4)
Andet 15% (15) 10% (9)
Flov over at fortælle andre, at jeg havde
været udsat for vold 13% (12) 0% (0)
Udvisningstruet ved brud 9% (9) 9% (8)
Bange for, hvad han ville gøre mod børnene,
hvis jeg gik fra ham 7% (7) 1% (1)
Partner tog imod hjælp vedr. voldsudøvelse 5% (5) 3% (3)
Total - (96) 100% (89)
Anm. Procenterne summer til mere end 100 procent for ’årsager til at gå tilbage’, da det har været muligt at angive flere årsager. *Sammenlægning af to svarkategorier: ’Troede at min partner ville holde op med at slå’ og ’Troede ikke at min partner ville slå igen’.
Hjælp til kvinder ved sidste krisecenterophold
Når kvinder har ophold på krisecenter, har de mulighed for at få forskellige former for
hjælp. Kvinder med gentagne ophold er blevet spurgt, hvilke former for hjælp de har
benyttet sig af i forbindelse med sidste krisecenterophold (se figur 17).
Forsøgsordning med psykologsamtaler
I perioden september 2012 til ultimo 2015 kan kvinder på krisecenter få op til fire timers afklarende psykologsamtaler.
Ved særlige behov kan der gives op til otte timer. Forsøgsordningen administreres af
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK).
18 procent har benyttet sig af tilbuddet om op til fire timers afklarende psykologsamtaler
5. Til sammenligning var andelen, der
benyttede sig af tilbuddet i 2013 blandt alle kvinder på krisecenter, signifikant højere, nemlig 34 procent.
2 til 5 procent har benyttet sig af øvrige former for ordninger med psykologsamtaler ved sidste krisecenterophold. Det er f.eks.
akut psykologhjælp via LOKKs ordning,
samtaler hos krisecentrets psykolog og psykologsamtaler via sygesikringen. Til sammenligning modtog 27 procent af kvinderne på krisecenter i 2012 psykologhjælp, hvilket er en signifikant større andel.
5 Tilbud om psykologsamtaler blev igangsat i september 2012. Analysen er derfor lavet for kvinder med sidste ophold fra 2012 og frem.
Psykologbehandling til børn på krisecenter,
Servicelovens § 109 stk. 5 Siden medio 2008 har børn på krisecenter haft ret til op til ti timers psykologsamtaler.
Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog.
Figur 17. Hjælp som kvinder med gentagne ophold har fået ved sidste krisecenterophold.
Fordelt på kvinder med gentagne ophold og tal for alle kvinder på krisecenter. 2014.
Anm. Fire timers psykologsamtaler: Der er kun set på kvinder med krisecenterophold i 2013 og frem. N=160. I 2013 tog 34 procent af kvinderne på krisecenter imod tilbuddet om op til fire afklarende psykologsamtaler (’Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen’, Socialstyrelsen, 2015).
Øvrige former for psykologhjælp: Her er der ikke et sammenligningsgrundlag. N= 175-177.
’Psykologsamtaler generelt, 2012’: Kvinden er blevet spurgt, om hun har modtaget psykologsamtaler i forbindelse med krisecenteropholdet. Der er ikke spurgt ind til, hvilken ordning kvinden har modtaget psykologsamtaler igennem. N=865.
Hjælp til børn ved sidste krisecenterophold
Børn på krisecenter har sammen med deres mor oplyst, hvilken hjælp de fik ved sidste krisecenterophold (se figur 18).
21 procent af børnene med gentagne ophold deltog i sociale
aktiviteter i forbindelse med deres sidste krisecenterophold.
Til sammenligning deltog 77 procent af børnene på krisecenter i 2013 i sociale aktiviteter, hvilket er en signifikant større andel.
18 procent af børnene med gentagne ophold fik i forbindelse med deres sidste krisecenterophold psykologsamtaler. Til
sammenligning fik 61 procent af børnene på krisecenter psykologsamtaler i 2012, hvilket er en signifikant større andel.
18% 2% 4% 5% 3%
34%
27%
0%
20%
40%
60%
80%
100% Kvinder med gentagne
ophold
Alle kvinder på krisecenter
12 procent af de børns mødre, der havde gentagne ophold, fik i forbindelse med deres sidste krisecenterophold familierådgivning. Til sammenligning estimeres det, at 36 procent af kvinderne med børn i 2013 fik familierådgivning, hvilket er en signifikant større andel. Andelene tyder på, at kvinder med
gentagne ophold i mindre grad har modtaget familierådgivning. Der er dog tale om to forskellige opgørelsesmetoder og sammenligningen skal derfor tages med et vist forbehold.
For 6 procent af børnene med gentagne ophold blev der i forbindelse med deres sidste krisecenterophold foretaget en § 50-undersøgelse, ifølge moderen.
Til sammenligning fik 14 procent af børnene på krisecenter i 2013 foretaget en
§ 50-undersøgelse, hvilket er en signifikant større andel.
Figur 18. Hjælp som børn med gentagne ophold har fået ved sidste krisecenterophold.
Fordelt på børn med gentagne ophold og tal for alle børn på krisecenter. 2014.
Anm. Sociale aktiviteter: Her sammenlignes med børn på krisecenter i 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=97.
Psykologhjælp: Her sammenlignes med børn på krisecenter 2012 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2012, Socialstyrelsen). N=97.
Familierådgivningsordningen: Her sammenlignes med kvinder med børn, der har modtaget familierådgivning i 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=97. Der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder for hhv. de 12 pct. og de 36 pct. og sammenligningen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, som der skal tages forbehold for.
§50-undersøgelse: Her sammenlignes med børn på krisecenter 2013 (Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013, Socialstyrelsen). N=119. Andele af § 50-undersøgelser er baseret på de oplysninger, krisecentrene har til rådighed.
Familiebehandling, anden psykologhjælp, andet, midlertidig anbragt, aflastningsfamilie, ved ikke: Her er der ikke et sammenligningsgrundlag. N=119.
21% 18%
12% 9%
6% 3% 3% 0% 0%
43%
77%
61%
36%
14%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Børn med gentagen ophold
Alle børn på krisecenter
Efterværn ved sidste krisecenterophold
De tre hyppigste former for efterværn kvinder med gentagne ophold har fået i forbindelse med sidste krisecenterophold er:
Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i regi af krisecentret (19 procent)
Individuel rådgivning og støtte efter ophold (19 procent)
Rådgivning efter ophold (17 procent)
Derudover har fire til otte procent af kvinderne med gentagne ophold fået efterværn i form af:
Hjemmebesøg
Hjælp til etablering af aktiviteter
Hjælp til kontakt til selvhjælps- og samtalegrupper (se tabel 7).
Tabel 7. Efterværnstilbud ved sidste krisecenterophold. Kvinder med gentagne ophold.
2014.
Efterværnstilbud
Andel
(antal) I alt
Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i
regi af krisecentret 19% (32) 100% (171)
Individuel rådgivning og støtte efter ophold 19% (32) 100% (173)
Rådgivning efter ophold 17% (29) 100% (172)
Hjemmebesøg 8% (13) 100% (171)
Hjælp til etablering af kontakt til aktiviteter 4% (6) 100% (168) Hjælp til etablering af kontakt til selvhjælps- og
samtalegrupper 2% (4) 100% (171)
Anm. Efterværnstilbud er ikke en ydelse, der er omfattet af Serviceloven § 109.
Opsummering
Andelen af kvinder med gentagne krisecenterophold har ligget stabilt på 31-36 procent i perioden 2011-2014.
Kvinder med gentagne ophold er i større omfang uden for arbejdsmarkedet, har lavere uddannelsesniveau og har været udsat for vold i længere tid. Det tegner et billede af gruppen som generelt mindre ressourcestærke end øvrige kvinder på krisecenter.
I gennemsnit er det 1,6 år siden, at kvinder med gentagne ophold sidst var på
krisecenter, mens det for børn med gentagne ophold i gennemsnit sidst var 3,6 år
siden, at de sidst var på krisecenter. Kvinder med gentagne ophold har cirka samme
længde af nuværende ophold og forrige ophold. Opholdslængden for nuværende
ophold er dog signifikant længere for kvinder med gentagne ophold end for alle kvinder
på krisecenter. Børn med gentagne opholds nuværende ophold er derimod signifikant længere end det forrige ophold.
Den hyppigste årsag til, at kvinder med gentagne ophold igen kommer på krisecenter er, at kvinden er gået tilbage til den samme voldelige partner, som igen har udsat hende for vold. Dette gælder knap halvdelen af kvinderne. Andre årsager er, at kvinden er blevet udsat for vold af en ny partner, udsat for vold af ekspartneren, udsat for vold af andre end en partner og udsat for vold af flere ud over en partner/ekspartner.
De hyppigste årsager til at kvinden gik tilbage til den voldsudøvende partner efter sidste krisecenterophold var, at kvinden:
Troede at partneren ville holde op med at slå
Følte afmagt
Elskede partneren
Var bange for, hvad partneren ville gøre ved hende ved brud
Følte sig ensom
Ved forrige krisecenterophold har kvinder med gentagne ophold generelt i mindre omfang fået psykologhjælp end øvrige kvinder på krisecenter:
Signifikant færre kvinder med gentagne ophold benyttede sig af tilbuddet om op til fire afklarende psykologsamtaler end den samlede gruppe af kvinder på krisecenter.
Børnene har også generelt fået mindre hjælp end alle børn ved sidste krisecenterophold.
Sammenholdt med alle børn på krisecenter har signifikant færre børn med gentagne ophold ved sidste krisecenterophold deltaget i eller fået:
Sociale aktiviteter
Psykologsamtaler
Familierådgivning efter § 109 stk. 4
Foretaget § 50-undersøgelse
De hyppigste former for efterværn givet ved sidste krisecenterophold for kvinder med gentagne ophold er:
Socialt samvær, arrangementer og aktiviteter i regi af krisecentret
Individuel rådgivning og støtte efter ophold
Rådgivning efter ophold
Temaanalyse 2: Barnets fortælling om volden
Det kan have store konsekvenser for børn at blive udsat for vold i hjemmet.
Undersøgelser viser, at alvorlig fysisk vold ofte medfører langvarige psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer og relationsproblemer. På sigt kan langtidseffekten af at være blevet udsat for vold i hjemmet endvidere være forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depression og alkoholproblemer (Korzen, 2010).
Men det har ikke kun konsekvenser, hvis barnet selv udsættes for vold.
Børn som er vidne til vold i hjemmet er i risiko for en række alvorlige konsekvenser. Undersøgelser viser, at disse børn i større omfang bliver mere aggressive, har øget risiko for depression og øget risiko for
posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Andre former for følgevirkninger er udadreagerende adfærd og dårlige sociale kompetencer, samt at de både oftere mobber andre børn og oftere selv mobbes. Det sidste er særligt kendetegnende for piger. Derudover har børn, der er vidne til fars vold mod mor, øget risiko for selv at blive udsat for fysisk og seksuel vold. Forskning viser også, at spædbørn risikerer negative psykologiske konsekvenser ved at være vidne til volden (Överlien, 2007).
Børn, der er udsat for eller vidne til vold i hjemmet
I analysen af børnenes fortælling om volden ses der nærmere på børn, der er to år eller ældre, da disse børn kan have et sprog og dermed en
fortælling om volden (se figur 19).
37 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold.
72 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk og/eller seksuel vold mod moderen.
31 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været vidne til fysisk vold mod søskende.
Samlet set har 77 procent af børnene på krisecenter, der er to
år eller ældre været udsat for og/eller været vidne til vold i
familien (fremgår ikke af figuren).
Figur 19. Andel børn (min. to år gamle) udsat for eller vidne til fysisk/seksuel vold mod mor og søskende. 2014.
Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden.
N=323.
Har barnet talt om volden i hjemmet?
Børnene, der er blevet udsat for vold eller har været vidne til vold, er blevet spurgt, om de har talt om volden forud for ophold på krisecenter (se figur 20).
33 procent af børnene, der er blevet udsat for fysisk vold, har talt om den fysiske vold forud for krisecenteropholdet.
36 procent af børnene, der har været vidne til fysisk/seksuel vold mod moderen, har talt om den fysiske vold forud for
krisecenteropholdet.
28 procent af børnene, der har været vidne til fysisk vold mod søskende, har talt om den fysiske vold forud for
krisecenteropholdet. Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen.
64 procent af børnene, der har været udsat for eller været vidne til fysisk vold mod mor og/eller søskende, har ikke talt om volden forud for krisecenteropholdet.
37%
72%
31%
0%
20%
40%
60%
80%
Udsat for fysisk vold Vidne til fysisk/seksuel vold mod moren Vidne til fysisk vold mod søskende
De børn, der har talt om volden forud for krisecenteropholdet, har oplyst, hvem de har talt med om volden:
De fem hyppigste personer barnet har talt med om volden er:
Socialrådgiver på skolen (36 procent)
Mor (32 procent)
Søskende (19 procent)
Lærer (15 procent)
Voksne ifm. fritidsaktivitet (15 procent)
( se figur 21)
Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med:
Venner
Andre voksne i skolen
Socialrådgiver hos kommunen
Børnetelefonen eller børnechatten
Til sammenligning viser en undersøgelse fra SFI et tilsvarende billede, nemlig at cirka to tredjedele af de 8-klasses elever, der har været vidne til eller udsat for vold i hjemmet, ikke havde talt om volden (Oldrup et al., 2011).
Figur 20. Andel børn (min. to år gamle), der har talt om den fysiske vold.
Fordelt på talt om fysisk vold mod sig selv, mor og søskende samt ikke talt om volden. 2014.
Anm. Opgjort for børn hvor der er besvarelse for udsættelse for vold og talt om volden.
N=323.
Hvem har barnet talt med om volden?
33% 36% 28% 64%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Mod sig selv Mod mor Mod søskende Ikke talt om volden
Socialrådgivere på skoler
Der findes ikke en opgørelse over over andel af skoler i Danmark med en socialrådgiver tilknyttet. Københavns Kommune har evalueret et projekt med socialrådgivere tilknyttet udvalgte af kommunens skoler. Evalueringen viser positive resultater af ordningen
http://www.kk.dk/sites/default/files/migr ated/sc/Slutevaluering-af-projekt- Socialraadgivere-paa-skolerne.pdf.
Figuren viser tydeligt, at når barnet vælger at tale om volden uden for familien, så er det oftest
socialrådgiveren på skolen, læreren eller voksne i forbindelse med fritidsaktiviteter, som barnet betror sig til. Særligt ansatte på skolerne spiller således en vigtig rolle for, at børnene får talt om volden.
Figur 21. Børn der har talt om volden i hjemmet fordelt på, hvem de har fortalt om volden.
Anm. N=119.
Opsummering
77 procent af børnene på krisecenter på to år eller ældre har været udsat for fysisk vold eller været vidne til fysisk vold mod moderen og/eller søskende. Mange af børnene fortæller ikke om volden forud for
krisecenteropholdet. Cirka en tredjedel af børnene har fortalt om volden, mens to tredjedele ikke har fortalt om den vold, som de oplever i hjemmet.
Signifikant færre har talt om volden mod søskende end om volden mod moderen.
Blandt de børn, der har talt om volden, er de personer barnet hyppigst har
36%
32%
19%
15%
15%
11%
11%
8%
7%
5%
5%
4%
3%
2%
2%
2%
1%
1%
0%
0%
0%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
Socialrådgiver på skolen Mor Søskende Lærer Voksne ifm. fritidsaktivitet Andre voksne i familien Andre Ved ikke En eller flere veninder Andre voksne Tandlæge Far Pædagog i fritidsordningen En eller flere venner Kammerats forældre Andre voksne i skolen Socialrådgiver hos kommunen Børnetelefonen eller børnechatten Vikar Sundhedsplejerske Læge
Person barnet har talt med om volden
forbindelse med fritidsaktivitet. Uden for familien er det således særligt i skoleregi, at barnet finder en voksen at betro sig til, særligt hvis der er en socialrådgiver på skolen.
Kun ganske få børn (1-2 procent) har talt med venner, andre voksne i
skolen, socialrådgiver hos kommunen, børnetelefonen eller børnechatten.
Del IV Opslagsværk: Udvikling og status på krisecenterområdet
Udvikling på krisecenterområdet
Dette afsnit er et opslagsværk, hvor man kan se udviklingen af omfang, baggrund og
karakteristika for kvinder og børn på krisecentre over tid. De nyeste tal er fra 2014. Tabellerne viser udviklingen tilbage i tid, dog tidligst fra 2005 og frem. Under tabellerne står der eventuelle anmærkninger. I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter.
Udvikling kvinder på krisecenter
I nedenstående tabeller vises udviklingen på en række områder for kvinder på krisecenter.
_______________________________________________________________________________________________
Tabel 8. Kvinder opdelt efter alder. 2006-2014.
Årstal
18-29 år Andel (antal)
30-39 år Andel (antal)
40-49 år Andel (antal)
50-59 år Andel (antal)
60 år og derover Andel (antal)
I alt
Andel (antal)
2014
35% (285)35% (284) 19% (153) 8% (65) 2% (16) 100% (803)
2013 34% (288) 36% (299) 21% (173) 8% (66) 1% (12) 100% (838)
2012 37% (366) 32% (318) 20% (195) 7% (73) 3% (30) 100% (982)
2011 37% (290) 32% (248) 24% (186) 6% (44) 2% (18) 100% (786)
2010 36% (379) 34% (354) 21% (225) 6% (67) 2% (25) 100% (1.050)
2009 40% (455) 33% (377) 20% (232) 5% (58) 1% (14) 100% (1.139)
2008 36% (512) 36% (501) 21% (293) 5% (75) 2% (25) 100% (1.413)
2007 37% (529) 34% (486) 22% (311) 4% (58) 2% (23) 100% (1.414)
2006 34% (549) 37% (589) 22% (349) 5% (74) 2% (25) 100% (1.593)
Anm. I 2005 er tallene opgjort på en anden måde og er derfor ikke sammenlignelige med de øvrige år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.Tabel 9. Kvinder opdelt efter deres parforhold. 2012-2014.
Årstal
Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Andel (antal)
Har ikke en ægtefælle, en samlever eller en kæreste Andel (antal)
Er separeret men har en samlever eller en kæreste
Andel (antal)
Er separeret og har ikke en samlever eller en kæreste Andel (antal)
I alt
Andel (antal)
2014 37% (283) 50% (381) 1% (5) 12% (93) 100% (762)
2013 36% (304) 50% (419) 1% (12) 13% (109) 100% (844)
2012 43% (407) 43% (405) 1% (12) 13% (124) 100% (948)
Anm. Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år 2012. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
___________________________________________________________________________________________
Tabel 10. Kvinder opdelt efter parforhold. 2010-2011.
Årstal
Har ikke en ægte- fælle, en samlever eller en kæreste Andel (antal)
Har en ægtefælle, en samlever eller en kæreste
Andel (antal)
I alt
Andel (antal)
2011 62% (449) 38% (277) 100% (726)
2010 51% (479) 49% (467) 100% (946)
Anm. Spørgsmålet om kvindernes parforhold er stillet første gang på denne måde i år 2010. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
_______________________________________________________________________________________________
Tabel 11. Kvinder opdelt efter civilstand. 2005-2009.
Årstal Single/fraskilt/enke Andel (antal)
Gift
Andel (antal)
Samlevende*
Andel (antal)
I alt
Andel (antal)
2009 39% (418) 36% (387) 26% (278) 100% (1.083)
2008 34% (426) 41% (505) 25% (314) 100% (1.245)
2007 34% (428) 40% (508) 26% (335) 100% (1.271)
2006 33% (511) 41% (634) 27% (414) 100% (1.559)
2005* 35% (244) 39% (644) 26% (425) 100% (1.653)
Anm. *I 2005 er spørgsmålet stillet lidt anderledes. Der blev spurgt om, kvinden var: Enlig med børn, enlig uden børn, gift med børn, gift uden børn, samlevende med børn eller samlevende uden børn. I denne tabel er opdelingen: Enlig med og uden børn, gift med og uden børn etc. Spørgsmålet om kvindernes civilstand er ændret i år 2010. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
_______________________________________________________________________________________________
Tabel 12. Kvinder opdelt efter kvindens boform inden krisecenterophold. 2009-2014.
Årstal
I egen bolig uden voldsudøveren I egen bolig sammen med voldsudøveren* I voldsudøverens bolig sammen med voldsudøveren I fælles bolig Hos familie Hos venner På et andet krise- center Andet I alt
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
Andel (antal)
2014 17%
(132)
24%
(187)
19%
(147)
25%
(199)
5%
(36)
2%
(16)
4%
(29)
5%
(36) 100% (782) 2013 20%
(172)
25%
(210)
17%
(148)
15%
(126)
14%
(116)
3%
(23)
3%
(29)
4%
(30) 100% (854) 2012 19%
(182)
22%
(214)
16%
(157)
28%
(267)
5%
(50)
3%
(31)
4%
(39)
2%
(17) 100% (960) 2011 19%
(151)
16%
(125)
22%
(177)
25%
(201)
4%
(31)
2%
(14)
8%
(64)
4%
(28) 100% (791) 2010 19%
(188)
17%
(167)
20%
(202)
30%
(298)
5%
(47)
2%
(18)
4%
(36)
5%
(48) 100% (1.004) 2009* 22%
(242)
11%
(123)
20%
(218)
31%
(348)
6%
(62)
2%
(23)
5%
(54)
4%
(46) 100% (1.116) Anm.* I 2009 blev dette svar formuleret: I kvindens bolig sammen med voldsudøveren. I årene 2005-2008 er spørgsmålet om kvindens bopæl inden krisecenterophold ikke blevet stillet. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
______________________________________________________________________________________________
Tabel 13. Kvinder opdelt efter, om kvinden er født i Danmark. 2005-2014.
Årstal Ja
Andel (antal)
Nej
Andel (antal)
I alt
Andel (antal)
2014 55% (423) 45% (346) 100% (769)
2013 54% (464) 46% (389) 100% (853)
2012 55% (521) 45% (425) 100% (946)
2011 54% (396) 46% (334) 100% (730)
2010 56% (549) 44% (430) 100% (979)
2009 - - -
2008 54% (694) 46% (589) 100% (1.283)
2007 55% (717) 45% (596) 100% (1.313)
2006 57% (901) 43% (676) 100% (1.577)
2005 50% (831) 50% (842) 100% (1.673)
Anm. En streg (-) indikerer, at spørgsmålet ikke var med i det pågældende år. Antallet af kvinder er ikke nødvendigvis lig med antallet af unikke kvinder, da der kan være kvinder med flere ophold inden for samme år.
