I satspuljeaftalen for 2015-18 blev der afsat 6,4 mio. kr. til en ansøgningspulje, som havde til formål at støtte frivillige organisationer i at indgå i partnerskaber med kommuner om at skabe inklusion og deltagelse for sårbare borgergrupper i frivillige fællesskaber. Det var satspuljeinitiativets formål at støtte frivillige aktiviteter i tværsektorielle samarbejder, som sårbare borgergrupper kunne deltage i på lige fod med andre deltagere, og derved udvikle sig fra marginaliseret til ligeværdig deltager. I stedet for at støtte indsatser rettet mod forskellige sårbare borgergrupper skulle arbejdet med sam skabelse bidrage til at sikre, at initiativretten og deltagelsesretten ikke var forbeholdt særlige aktører, men at alle, også sårbare borgergrupper, kunne deltage på lige fod med professionelle medarbej dere og andre deltagere og frivillige i almene fællesskaber. Det var forventningen, at når sårbare borgere motiveres til at indgå i selvvalgte og meningsfulde aktiviteter, hvor de føler sig værdsatte og ligeværdige med andre deltagere, vil deres generelle tryghed og tillid til omverdenen øges. Det kan bidrage til at skabe en stabil hverdag og styrke netværk og kontrol over eget liv. Det var satspulje initiativets ambition, at sårbare borgergrupper derved kan udvikle sig fra marginaliseret til ligeværdig deltager eventuelt også i andre af samfundets fællesskaber, fx arbejdsfællesskaber.
Tre partnerskaber modtog støtte for perioden 2015-2018. Et partnerskab mellem civilsamfundsor ganisationen INSP! og Roskilde Kommune arbejdede med at inkludere psykisk sårbare unge, der er visiteret til ungevejleder i den kommunale socialpsykiatri i INSP!s aktiviteter og samvær. Et part nerskab mellem civilsamfundsorganisationen Sager der Samler i Aarhus og Aarhus Kommune ar bejdede med at inkludere borgere uden for arbejdsmarkedet og borgere med svagt netværk i de konkrete aktiviteter, som Sager der Samler understøttede faciliteringen af. Et partnerskab mellem landsbysamfundet Vimby i Hjortshøj ved Aarhus og andre dele af Aarhus Kommune arbejdede med at inkludere borgere med psykisk udviklingshæmning fra det kommunale botilbud Bogruppe 6 i Hjortshøj og andre borgergrupper med særlige behov og svagt netværk i landsbysamfundets aktivi teter og netværk. De tre partnerskaber, deres aktiviteter, deltagergrupper og centrale resultater præ senteres i kapitel 2.
1.1 Social inklusion og eksklusion
Satspuljeinitiativet havde til formål at støtte, at sårbare borgere deltager og bidrager på lige fod med andre deltagergrupper i frivillige fællesskaber. Målet var, at sårbare borgergrupper derved får mu lighed for at indtage nye roller og indgå i nye netværk, der på sigt også kan styrke inklusion af andre og bredere dimensioner af sårbare borgergruppers liv (arbejdsmarkedet, økonomi, sundhed, bolig, etc.).
I SFI’s fællesskabsmåling kategoriseres sårbare borgergrupper som henholdsvis risikogruppe af borgere og som socialt udsatte borgere (Benjaminsen, Andrade, & Enemark, 2017). Risikogruppen er borgere, der i interview fortæller om udfordringer i livet i forhold til arbejdsløshed, sygdom og netværk, og som oftere end flertallet føler sig ensomme og holdt udenfor i samfundet. Mange bor gere i denne gruppe oplever dog også, at de har et godt liv. De borgere, der kategoriseres som mest socialt udsatte er kendetegnet ved at have en presset økonomi, mange har problemer med helbre det, og en meget stor del en psykisk lidelse. De oplever på mange måder, at de står uden for fæl lesskabet. Mange borgere i denne gruppe føler også, at andre ser ned på dem, og at de ikke bliver værdsat (Benjaminsen et al., 2017).
I de tre partnerskaber er de sårbare deltagergrupper en meget heterogen og mangfoldig gruppe af borgere, der både kan indgå i kategorien risikogruppen og i gruppen af socialt udsatte. Ved sårbare
-borgergrupper forstår vi derfor både risikogruppen og gruppen af socialt udsatte, som de beskrives i SFI’s fællesskabsmåling (Benjaminsen et al., 2017).
Med social eksklusion forstår vi både en social dimension (fx i form af lav kontakt til familie, venner og andre netværk) og en økonomisk dimension (fx i form af at være uden for arbejdsmarkedet og have en lav indtægt) (Benjaminsen et al., 2017). Derudover kan social eksklusion bestå i sundheds mæssige, boligmæssige og arbejdsmæssige udfordringer, der gør det vanskeligt at deltage i for skellige dele af samfunds- og hverdagslivet, herunder fællesskaber i civilsamfundet og på uddan nelses- og arbejdsmarkedet, på lige fod med andre (Benjaminsen et al., 2017). Ved eksklusion for står vi således en bred samfundsmæssig eksklusion af sårbare borgergrupper, mens vi ved inklu sion forstår en snæver forståelse af inklusion i almene frivillige fællesskaber. De tre partnerskaber har til formål at styrke den sociale inklusion i form af ligeværdig deltagelse i frivillige aktiviteter og samvær. Partnerskaberne har ikke til formål at styrke den økonomiske inklusion, men det formuleres i baggrundsmaterialet til satspuljeinitiativet, at social inklusion i frivillige fællesskaber eventuelt kan bidrage til inklusion også på andre områder, fx arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt inden for denne evaluerings rammer at undersøge, hvorvidt der i forlængelse af partnerskabernes arbejde og der med som et indirekte afledt resultat sker inklusion på andre områder end i frivillige fællesskaber.
I gruppen af de mest socialt udsatte danskere (4 % af befolkningen) oplever 57 %, at de ”i høj grad”
eller ”nogen grad” bliver holdt uden for samfundet (Benjaminsen et al., 2017). Det samme gælder 32 % af de danskere, som kategoriseres som risikogruppen af borgere (18 % af befolkningen) (Ben jaminsen et al., 2017). Mens 40 % af majoritetsbefolkningen angiver, at de er frivillige aktive, gælder dette kun for 18 % af henholdsvis gruppen af socialt udsatte og risikogruppen af borgere (Benjamin sen et al., 2017). Satspuljeinitiativets ambition om at styrke inklusion og deltagelse af sårbare bor gergrupper i frivillige fællesskaber har således til formål at bidrage til at udligne denne forskel på sårbare borgere og mere ressourcestærke borgergrupper ved hjælp af samskabelse og tværsekto rielt samarbejde.
1.2 Samskabelse og tværsektorielt samarbejde
Satspuljeinitiativets ambition skriver sig ind i samtidens store fokus på, at forskellige former for tvær sektorielt samarbejde mellem kommuner, civilsamfund og private virksomheder kan styrke inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper. Det offentliges voksende interesse for tværsektorielle sam arbejder, hvor især civilsamfundet i stigende omfang bidrager til udvikling, produktion og evaluering af velfærdsløsninger har ifølge nordisk forskning to meget forskelige ansigter (Loga, 2018). På den ene side ses en diskurs, som knytter sig til ressourcemæssig knaphed, finanskrise og økonomisk nødvendighed i at få adgang til flere ressourcer. På den anden side ses en diskurs knyttet til civil samfundets evne til at etablere demokratiske styringsformer og bidrage til velfærdsstatens demo kratiske legitimitet, individuelle brugertilpasning og aktive medborgerskab. Nogle forskere identifice rer inkluderende og emancipatoriske potentialer i mellemrummene mellem organisationer og sekto rer og betoner, at det er afgørende, at disse er demokratisk og kollektivt styret (Boje, 2017). Andre forskere har afdækket, at det konkrete samarbejde især udspiller sig omkring implementering af kommunale services frem for omkring udvikling og evaluering, og at den demokratiske dimension i de konkrete samarbejder er begrænset (Ibsen & Espersen, 2016). Vi ved også fra forskning, at netop civilsamfundets inkluderende og demokratiske funktion er under pres fra dominerende for ventninger om, at civilsamfundet skal levere effekt og resultater efter samme logikker som det of fentlige (Espersen, Andersen, Olsen, & Tortzen, 2018). Evalueringen af de tre støttede partnerska ber kan derfor bidrage med væsentlig viden om, hvorvidt og hvordan tværsektorielt samarbejde kan
-1.3 Evaluering
VIVE og RUC har gennemført en evaluering af de tre partnerskaber og samtidig understøttet de tre partnerskabers selvevaluering. VIVE og RUCs evaluering har haft til opgave at svare på følgende fire spørgsmål:
1.
Hvem er de sårbare borgere i projekterne, og hvad der er deres motivation for deltagelse og deres oplevede effekt af at deltage?2.
Hvilke faktorer fremmer eller hæmmer meningsfuld deltagelse for sårbare borgere og grupper i samskabende arenaer, såvel på borgerniveau som på organisatorisk niveau?3.
Hvilke generiske anbefalinger kan defineres i forhold til styring og organisering af frivillighed i samskabende arenaer, som bidrager til, at sårbare borgere oplever udvikling fra marginaliseret til ligeværdig og aktiv deltager i sociale fællesskaber?4.
Hvordan kan projekter, der er baseret på frivilligt arbejde i samskabende arenaer, evaluere og dokumentere egne indsatser?1.4 Om rapportens opbygning
Efter dette baggrundskapitel følger en præsentation af de tre partnerskaber og deres centrale resul tater, et kapitel med evalueringens design og gennemførelse samt et kapitel om vores brug af teori og begreber om samskabelse og social kapital. Besvarelsen af evalueringens fire spørgsmål følger herefter fortløbende, opdelt i kapitlerne 5-9. Kapitel 5 omhandler de sårbare borgergruppers moti vation for og oplevede effekt af at deltage. Kapitel 6 analyserer de tre partnerskabers organisering og styring af aktiviteter og deltagelse. Der er blandt andet fokus på, hvilke inklusions- og eksklusi onsmekanismer, de tre partnerskaber skaber. I kapitel 7 opsættes fremmere og hæmmere for sår bare borgergruppers deltagelse i samskabende arenaer, og i kapitel 8 formuleres anbefalinger til styring og organisering af sårbare borgergruppers deltagelse i samskabende arenaer. I kapitel 9 fremstilles de væsentligste metodiske læringspunkter vedrørende de tre partnerskabers arbejde med selvevaluering og VIVE og RUCs understøttelse heraf.