Lovgivningen omkring børn og unge reguleres gennem flere regelsæt, der forvaltes af flere forvaltningsled og institutioner. På folkeskoleområdet ledes den enkelte skole af en skoleleder inden for rammene af lovgivnin-gen samt kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger. Det betyder, at skoleledelsen for at udføre sin ledelsesopgave i et vist omfang må samarbejde med skolebestyrelsen og de grene af den kommunale forvaltning, som skal kontrollere, at lovgivningen efterleves, og beslut-ninger truffet af kommunalbestyrelsen gennemføres. Vigtigst i den for-bindelse er skoleforvaltningen, som har ansvaret for styring af skolernes økonomi og personale, men skolerne har også berøringsflader til social-forvaltningen og fritidssocial-forvaltningen.1
Skolen er umiddelbart underlagt skoleforvaltningen og har der-for et omfattende samarbejde med denne om der-forhold, der vedrører sko-lens generelle aktivitetsområde, den almindelige undervisning og de ud-viklingsmål, der sættes for den, samt tildeling af økonomiske og persona-lemæssige ressourcer. En del elever har særlige behov, som kan være
1. Forvaltningsstrukturen varierer kommunerne imellem. Det, vi her kalder skoleforvaltnin-gen, er den forvaltningsgren, som administrerer Lov om folkeskolen og de institutioner (folkeskoler), der knytter sig hertil. Socialforvaltningen er tilsvarende den forvaltnings-gren, som bl.a. administrerer Lov om social service. Med fritidsforvaltningen sigtes til den afdeling, som har administrationen af fritidstilbud til børn og unge. I praksis kan det godt være en skole- og fritidsforvaltning.
48
medfødte eller erhvervede. For at give disse elever den rette undervis-ning kræves ofte et samarbejde med specialister på området. Det bringer kommunens Psykologisk Pædagogiske Rådgivning (PPR) på banen som den instans, der udreder elevens situation og behov, primært med hen-blik på at iværksætte foranstaltninger inden for skolens egne rammer, og, hvis det ikke er tilstrækkeligt, at etablere et samarbejde om overførsel til specialundervisning. Men også socialforvaltningen kan blive trukket ind i forhold til elevens sociale situation.
Skolen vil med mellemrum opleve, at advarselslampen blinker i forhold til enkelte eller hele grupper af elever, som viser tegn på dårlig trivsel. Her er mulighed for at gå ind med forebyggende indsatser i for-hold til udsatte børn. Navnlig i forfor-hold til de større børn og unge har det formaliserede SSP-samarbejde mellem skole, social og politi en vigtig funktion på bl.a. det kriminalitetsforbyggende område, men i det hele taget vedrørende unges livsstil.
Skolens berøringsflader til det sociale område viser sig allerede i forbindelse med skolestarten, hvor overgangen fra det sociale dagtilbud til skolen i stadig stigende grad indebærer et samarbejde mellem den afleverende og den modtagende enhed. Et samarbejde, der er særligt betydningsfuldt i forhold til børn med særlige behov og socialt udsatte børn, idet disse børn kan siges at være mere sårbare end almindelige børn.
Når undervisningspligten ophører, og de unge, nu ad frivillig vej, skal bringes til at vælge en fortsat uddannelse, kommer et nyt samarbejde på dagsordenen. Denne gang målrettet overgangen fra skole til ung-domsuddannelse eller et arbejde, der gerne må have et uddannelses-mæssigt sigte. Selvom de fleste unge og deres forældre selv er i stand til at styre denne overgang, er der behov for vejledning og støtte til de usik-re og svage elever, som risikeusik-rer at falde ud af uddannelsessystemet. Sko-len forestod tidligere en væsentlig del af denne vejledning, som imidlertid nu er samlet i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der således er blevet den centrale samarbejdspartner for skolen omkring elevernes overgang til en ungdomsuddannelse. Selvom alle unge har krav på vej-ledning, har UU en særlig forpligtelse i forhold til de udsatte unge eller dem med særlige behov. Her kan PPR også komme ind i billedet med bl.a. bidrag til etablering af særligt tilrettelagte undervisningsforløb, lige-som områdets erhvervsliv kan spille en rolle ved fremskaffelse af lære- og praktikpladser.
49
Formålet med denne rapport er at kortlægge rammer, form, ind-hold og omfang af skolernes samarbejde med de kommunale forvaltnin-ger og øvrige institutioner i forhold til børn og unge med særlige behov og udsatte børn og unge med særlig fokus på, hvor hurtigt og effektivt indsatser sættes i værk. Der vil herunder både være fokus på forebyggen-de indsatser og indsatser, når forebyggen-det er konstateret, at et barn har et særligt behov eller er særligt udsat, både i dets opvækst og direkte i forbindelse med skolegangen. Der vil være særligt fokus på overgangen fra dagtilbud til folkeskole og i den anden ende fra folkeskole til ungdomsuddannelse og det samarbejde, som finder sted mellem skolen og de kommunale forvaltninger samt øvrige institutioner.
Rapporten er opdelt i to dele. I den første beskrives rammerne for skolens samarbejde med forskellige instanser, dvs. de regler, som bestemmer skolens struktur og samarbejdsrelationer. I den anden beskri-ves det faktiske samarbejde, som finder sted lokalt på de enkelte skoler.
Det sker på basis af spørgeskemadata, som er indhentet fra folkeskoler og specialskoler. Alle specialskoler og ca. hver anden almindelige folke-skole har fået tilsendt tre spørgeskemaer, et til folke-skolelederen, et til børne-haveklasselederen og et til en lærer på 9./10. klassetrin. Heri belyses skolens samarbejde med forvaltninger og øvrige institutioner.
Det skal noteres, at undersøgelsen har et ensidigt fokus, forstået på den måde, at de samarbejdende instanser ikke er kommet til orde. Det er alene samarbejdet, som det ser ud fra skolens synsvinkel, undersøgel-sen belyser.
51
DEL 1
53 KAPITEL 3