• Ingen resultater fundet

SAMARBEJDE MED DAGTILBUD

In document SKOLERNES SAMARBEJDE (Sider 105-137)

TILFREDSHED OM VIDEREGIVELSE AF INFORMATION FRA DAGTILBUD TIL SKOLEN

Langt de fleste børn kommer fra en børnehave eller lignende, når de starter i børnehaveklasse, og dermed er det betydningsfuldt, at samarbej-det og overgangen mellem de forskellige institutioner forløber problem-frit. Ser man på barnets introduktion til skolen, vurderer næsten 90 pct.

af børnehaveklasselederne i normalskolerne, at ‘langt de fleste’ eller ‘alle’

børn fra de dagtilbud, skolen normalt modtager børn fra, havde besøgt skolen med en pædagog inden skolestart. Også de blandede skoler og specialskolerne havde i de fleste tilfælde besøg af barnet med en pædagog inden skolestart.

Ser man på skolelederne, er størstedelen på almindelige folke-skoler positive vedrørende samarbejdet med dagtilbuddene overordnet set. Således mener ca. 70 pct. af skoleledere både på normalskoler og blandede skoler, at samarbejdet fungerer ‘godt’ eller ‘meget godt’, mens næsten 70 pct. af skolelederne på specialskoler mener, dette er et irrele-vant spørgsmål for dem, og det derfor ikke medtages.

Børnehaveklasselederne er også overordnet positivt indstillede. I henhold til det overordnede samarbejde med de daginstitutioner, skolen normalt modtager børn fra, vurderer næsten 80 pct. af børnehaveklasse-lederne på normalskoler, at samarbejdet er ‘godt’ eller ‘meget godt’, mens

104

de blandede skoler kun er marginalt mere skeptiske. I den anden ende af spektret er det kun ca. 5 pct. af børnehaveklasselederne på de to skolety-per, som vurderede samarbejdet som ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’. 25 pct.

af specialskolerne har vurderet, at spørgsmålet er irrelevant, men af de resterende vurderer langt de fleste samarbejdet positivt. Ser man kun på de almindelige folkeskoler, og disses baggrundsvariable, er der først og fremmest et stærkt geografisk mønster. Jo mindre urbant skolen ligger, jo mere positiv er børnehaveklasseledernes vurdering af samarbejdet. Dette kan skyldes den større mulighed for et uformelt samarbejde i mindre byer og i landdistrikterne.

Når børnehaveklasselederne skal vurdere samarbejdet med dag-tilbud, specifikt i forhold til at modtage information om de socialt udsat-te børn, er billedet et lidt andet (tabel 7.1). Mens ca. 60 pct. af børneha-veklasselederne på normalskoler og blandede skoler synes, formidlingen af information er ‘meget god’, eller ‘god’, er der ca. en sjettedel, som vurderer formidlingen som ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’. Samme billede gør sig gældende med hensyn til formidlingen af information om børn med særlige behov (tabel 7.2). Spørger man om, hvor mange af de udsatte børn og børn med særlige behov i sidste års klasse, som børnehaveklas-selederne havde fået tilstrækkelig information om fra tidligere dagpas-ning, er billedet heller ikke udelukkende positivt. Mens størstedelen er tilfredse, mener ca. 25 pct. på normalskoler og blandede skoler, at de kun har fået tilstrækkelig information om ‘ganske få’ eller ‘ingen’ af de udsatte børn, mens ca. 20 pct. mener dette om børn med særlige behov. Fokuse-res der på overdragelsen af information om udsatte børn eller børn med særlige behov, er den grundlæggende attitude dermed knap så positiv, som hvis man fokuserer på samarbejdet om alle børn, overordnet set.

105

TABEL 7.1

Børnehaveklasseledernes vurdering af formidlingen af information fra dagtilbud om udsatte børn. Procent.

Skoletype Meget godt Godt

Hverken godt

eller dårligt Dårligt

Meget

dårligt irrelevant Uoplyst/

ved ikke I alt pct. Antal

Alm. folkeskoler 18 44 18 14 2 1 3 100 536

Normalskoler 18 46 17 13 2 1 5 102 297

Blandede skoler 14 43 22 16 3 1 1 100 179

Specialskoler 10 28 3 5 0 48 5 99 60

Alle skoler1 17 42 17 13 2 6 4 101 563

1. Inkl. 27 skoler med uoplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

TABEL 7.2

Børnehaveklasseledernes vurdering af formidlingen af information fra dagtilbud om børn med særlige behov. Procent.

Skoletype

Meget

godt Godt

Hverken godt

eller dårligt Dårligt

Meget

dårligt irrelevant Uoplyst/

ved ikke I alt pct. Antal

Alm. Folkeskoler, heraf: 19 46 19 11 3 0 2 100 536

Normalskoler 19 48 17 11 2 0 3 100 297

Blandede skoler 17 44 23 12 4 0 1 101 179

Specialskoler 18 35 3 3 0 37 3 99 60

Alle skoler1 19 45 17 11 3 4 3 102 563

1. Inkl. 27 skoler med uoplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

106

Når man går ind på de forskellige typer af børns sårbarhed, er der stor forskel på, hvor tilfredse børnehaveklasselederne er mht. dagtilbuddenes indsats for at skaffe og videregive information, alt efter om der er tale om en normalskole, en blandet skole eller en ren specialskole. Mens ca.

15-20 pct. af børnehaveklasselederne således mener, at dagtilbuddene forsømmer at skaffe og videregive information om AKT-børn samt socialt udsatte børn, gør det samme sig gældende for ca. en fjerdedel af de blandede skoler. Cirka en tiendedel af børnehaveklasselederne på normalskolerne mener, at der er forsømmelser mht. informationen om børnenes sproglige problemer, hvad enten der er tale om tosprogede eller ej, mens det samme gør sig gældende for en syvendedel af de blan-dede skoler. Den kategori af sårbare børn, hvor anskaffelse og videregi-velse af information vurderes mindst problematisk, er børn med fysiske handicap.

I forhold til de to foregående skoletyper er børnehaveklassele-derne på specialskoler i langt højere grad tilfredse og mener imellem 40-50 pct. af tilfældene, at der ‘aldrig’ er forsømmelser i forhold til videns-opdækningen af de sårbare børn.

HVORDAN VIDEREGIVES INFORMATIONEN?

Det foregående afsnit viser, at samarbejdet med dagtilbuddene overord-net set vurderes fint, mens videregivelse af information om børnene fra dagtilbud til skole, specielt med hensyn til visse typer af sårbare børn, kunne forbedres. Ifølge børnehaveklasselederne på både normalskoler og blandede skoler overleveres informationer fra skolernes normale samar-bejdsinstitutioner oftest mundtligt, både i forhold til det gennemsnitlige barn samt socialt udsatte børn (tabel 7.3 og 7.4). Selv i forhold til børn med særlige behov, hvor der jo er iværksat en foranstaltning, foregår overleveringen for begge skoletyper i over 40 pct. af tilfældene mundtligt (tabel 7.5). Dog benyttes skriftlig beretning og møde lige så ofte, og det er da også den anden mest brugte kommunikationsform overordnet set, hvorimod en skriftlig beretning alene er sjælden. Selvom en mundtlig videregivelse kan virke mindre håndgribelig end en skriftlig, er der ca. 70 pct., som både i forhold til socialt udsatte børn og børn med særlige behov vurderer den mundtlige formidling fra daginstitutionerne som

’god’ eller ’meget god’ mod ca. 45 pct. i forhold til skriftlige beretninger

107

alene. Skriftlige beretninger og et møde bliver til gengæld vurderet lige så positivt som den mundtlige overlevering, og noget tyder altså på, at det er i samtale, at børnehaveklasselærerne vurderer, at formidlingen funge-rer bedst.

Ser man på overleveringen af information om ’almindelige børn’

i forhold til de baggrundsvariable, der opereres med i rapporten, viser en markant geografisk forskel sig, idet dagtilbud i København og omegn i betydeligt omfang (29 pct.) efter børnehaveklasselederens opfattelse slet ikke videregiver information om de nye elever. Men når det sker, er det lige så tit i skriftlig form som i mundtlig. Modsat er den mundtlige kultur helt dominerende i Jylland og på Fyn, uanset om det er de store bykom-muner eller andre kombykom-muner, der ses på. Det er helt i tråd hermed, at småbyer og landdistrikter i langt højere grad bruger den ’mundtlige’ over-levering til de almindelige folkeskoler og i mindre grad den ’skriftlige’. Jo større skolen er, jo mindre tendens er der ligeledes til, at det er den

’mundtlige’ overlevering, der benyttes, og i højere grad den ’skriftlige’.

Og mens der ikke er nogen forskel på brugen af ’skriftlig beretning og møde’, er der 11 pct. af de store skoler (501-1.000 elever), som vurderer, at de ingen information får.

108 TABEL 7.3

Måden skolens normale samarbejdsinstitutioner videregiver information om nye elever (almindelige børn). Procent.

Skoletype Mundtlig Skriftlig beretning

Skriftlig beretning + møde

Der videregives

ikke viden Irrelevant Uoplyst I alt pct. Antal

Alm. folkeskoler 65 9 18 8 0 1 101 536

Normalskoler 67 8 17 7 0 1 100 297

Blandede skoler 63 10 18 8 0 1 100 179

Specialskoler 5 0 0 0 80 15 100 60

Alle skoler1 58 8 16 7 9 2 100 563

1. Inkl. 27 skoler med uoplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

109

TABEL 7.4

Den mest benyttede kommunikationsform, når skolens normale samarbejdsinstitutioner videregiver information om nye elever (alminde-lige børn). Procent.

Mundtlig

Skriftl.

beretn.

Skriftl. beretn. + møde

Ingen

videregivelse Irrelevant Uoplyst I alt pct. Antal Kommuner i Kbh. og

omegn 33 20 15 29 0 3 100 61

Kommuner på

Sjælland i øvrigt 57 15 21 7 0 0 100 104

Store bykommuner i

Jylland/Fyn 72 6 17 5 0 0 100 124

Øvrige kommuner i

Jylland/Fyn 73 5 17 4 1 0 100 213

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

110

TABEL 7.5

Måden, skolens normale samarbejdsinstitutioner videregiver information om nye elever (socialt udsatte børn). Procent.

Skoletype Mundtlig Skriftlig beretning

Skriftlig beretning + møde

Der videregives

ikke viden Irrelevant Uoplyst I alt pct. Antal

Alm. folkeskoler 51 7 34 5 0 3 100 536

Normalskoler 54 5 32 5 0 3 99 297

Blandede skoler 49 10 35 5 1 1 101 179

Specialskoler 13 5 22 0 53 7 100 60

Alle skoler1 47 7 33 5 6 3 101 563

1. Inkl. 27 skoler med uoplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

TABEL 7.6

Måden, skolens normale samarbejdsinstitutioner videregiver information om nye elever (børn med særlige behov). Procent.

Skoletype Mundtlig Skriftlig beretning Skriftlig beretning + møde Der videregives ikke viden Irrelevant Uoplyst I alt pct. Antal

Alm. folkeskoler 44 6 45 3 0 3 101 536

Normalskoler 44 4 45 3 0 4 100 297

Blandede skoler 46 8 41 3 0 2 100 179

Specialskoler 15 7 32 0 38 8 100 60

Alle skoler1 41 6 43 3 4 4 101 563

1. Inkl. 27 skoler med uoplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

111

For informationen om ’socialt udsatte børn’ og ’børn med særlige behov’

gør urbaniseringsgraden sig gældende på den måde, at skoler i hoved-stadsområdet og storbyer i mindre grad får informationen ’mundtligt’

end i resten af landet, mens skolestørrelsen intet betyder.

Den store brug af mundtlig overlevering af information bliver til en vis grad afspejlet i manglen på videregivelse af den pædagogiske lære-plan. Over 55 pct. af børnehaveklasseledere på normalskoler og blandede skoler modtager således aldrig en pædagogisk læreplan for almindelig børn, mens det samme gør sig gældende for næsten 40 pct. af børneha-veklasselederne, når det gælder børn med særlige behov. Ser man på disse skoletyper samlet, er der en tendens til, at de børnehaveklasselede-re, som modtager information om børnene ’mundtligt’, i mindre grad modtager den pædagogiske læreplan end de børnehaveklasseledere, som har en eller anden form for skriftlig kontakt med daginstitutionerne.

Dette gør sig især gældende mht. ’de almindelige børn’. Omkring halvde-len af specialskolerne vurderede, at spørgsmåhalvde-lene var irrelevante for dem, og er derfor ikke medtaget i analysen.

Noget af utilfredsheden med videregivelse af information kunne tænkes at stamme fra, at skolelederne står for en del af samarbejdet mel-lem skole og dagtilbud, og at børnehaveklasselederne dermed ikke ser en del af denne kontakt. Her må man dog konstatere, at de fleste skolelede-re har kontakt med dagtilbuddene nogle gange i løbet af åskolelede-ret, mens ca. 15 pct. af skolelederne på normalskolerne har kontakt hhv. ugentligt og månedligt. For blandede skoler er niveauet for kontakt en anelse lavere, især mht. den ugentlige kontakt. Ved denne kontakt fylder socialt udsatte børn og børn med særlige behov for de fleste ‘ganske lidt’ eller ‘mindre end halvdelen’ både for normalskoler og blandede skoler. Det er altså ikke oplagt, at det virkeligheden er skolelederen, som er det primære mellemled mellem dagtilbud og skole i forhold til de sårbare børn.

Ydermere er der ingen signifikant sammenhæng mellem børnehaveklas-seledernes tilfredshed med informationsoverdragelsen for socialt udsatte børn og børn med særlige behov og skoleledernes kontakt med daginsti-tutionerne, hverken i forhold til mængden af kontakten eller i hvor høj grad den omhandler sårbare børn.

112

BRUGEN AF INFORMATIONEN PÅ SKOLEN

Den vekslende tilfredshed med overbringelsen af information om bør-nene og den mindre håndgribelige måde, information videregives på (her tænkes på den mundtlige overlevering), kan tænkes at spille ind på bør-nehaveklasseledernes brug af denne. Dog benytter næsten alle normal-skoler og blandede normal-skoler sig ifølge børnehaveklasselederne af informati-on fra dagtilbud om de enkelte børn, når klasserne skal sammensættes (givet skolen har mere end én børnehaveklasse). Med hensyn til socialt udsatte børn vurderer over halvdelen af børnehaveklasselærerne på nor-malskoler og blandede skoler tilmed, at de ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ brugte den overdragede viden i løbet af skoleåret, mens endnu flere vurderede det samme om børn med særlige behov. Det billede, der teg-ner sig, er således, at børnehaveklasselederne bruger den information, de får overgivet, men efterlyser mere viden om de sårbare børn.

TILFREDSHEDEN MED DET YDERLIGERE SAMARBEJDE MED DAGTILBUD

Hermed er det ikke sagt, at der ikke stadig er plads til forbedringer set fra børnehaveklasselederne på normalskoler og blandede skolers side. Mens disse således både er enige i, at samarbejde sikrer en tidlig identifikation og fremskaffelse af viden om både udsatte børn og børn med særlige behov samt understøtter en effektiv indsats, vurderes muligheden for at iværksætte en indsats langt ringere. Cirka 30 pct. er således ‘uenige’ eller

‘meget uenige’ i spørgsmålet om, om det er let at igangsætte en indsats for socialt udsatte børn, mens det samme gør sig gældende for ca. 25 pct.

mht. børn med særlige behov.

113 KAPITEL 8

SAMARBEJDE MED

SOCIALFORVALTNINGEN

Dette kapitel omhandler skolernes samarbejde med socialforvaltninger-ne. Datagrundlaget udgøres hovedsageligt af skoleledernes spørgeskema-besvarelser. Enkelte informationer hentes fra spørgeskemaet til udsko-lingslærerne. Et flertal (65 pct.) af skolelederne har mindst hver måned en kontakt til socialforvaltningen, og meget få er kun i kontakt en gang om året. Samarbejdet drejer sig fortrinsvis om individuelle elevforhold, herunder bekymringshenvendelser fra skole til socialforvaltning og gene-relt forebyggende indsatser over for socialt udsatte børn. Samarbejdet opnår en noget blandet bedømmelse, idet omkring halvdelen af skolele-derne beskriver samarbejdet som godt, mens hver sjette mener, det er dårligt. Skolelederne er især kritiske over for informationsudvekslingen, eller rettere manglen herpå, mellem skole og socialforvaltning, og samti-dig er der mange, der føler, at deres skole ikke bliver inddraget i tilstræk-kelig grad i løsningen af elevernes problemer. Det skal understreges, at samarbejdet kun beskrives, som skolerne ser det. Forvaltningen er ikke kommet til orde, og i den forstand er det en ensidig beskrivelse af sam-arbejdet.

Socialforvaltningerne rundt omkring i landets kommuner vareta-ger en vigtig rolle i forhold til sårbare børn og folkeskolernes arbejde med dem. Socialforvaltningerne har blandt andet ansvar for at rådgive og vejlede, foretage undersøgelser, lave handleplaner, visitere og iværksætte tilbud og foranstaltninger samt varetage myndighedsopgaver i forhold til

114

sårbare unge, og et centralt mål er at sikre, at de unge får en uddannelse, så de senere kan klare sig selv. Når en person får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller på anden måde lever under forhold, der er til fare for barnets sundhed eller udvikling, har han/hun pligt til at underrette kommunen. For lærere og andre fagpersoner gælder en særlig udvidet underretningspligt. Når en socialforvaltning modtager en underretning, har den pligt til at iværksætte en undersøgelse af barnets situation, herunder skoleforhold og trivsel, så selv i de tilfælde, hvor underretningen ikke kommer fra en lærer eller skoleleder, vil der være grundlag for kontakt mellem skole og socialfor-valtning.

Hvad angår de forskellige skoletypers kontakt med socialforvalt-ningen, er det forventeligt, at der vil være forskelle i både kontakthyp-pighed og -årsag. Normalskolernes og socialforvaltningernes samarbejde kan forventes at være præget af uforudsete problematikker, der opstår løbende. Det kan være problemer i elevernes familier, såsom skilsmisser eller dødsfald, eller problemer med mobning, misbrug eller kriminalitet blandt eleven og skolekammeraterne. Specialskolernes og til dels de blandede skolers samarbejde med socialforvaltningerne kan, ud over ovenstående problemtyper, forventes at være præget af en række mere forudsigelige og på forhånd kendte problemstillinger, der omhandler netop de vanskeligheder, som er årsagerne til elevernes indskrivning i specialskolen.

KONTAKTHYPPIGHED

Hyppigheden af skolernes kontakt med socialforvaltningen er vist i tabel 8.1. Overordnet set er der et flertal af skolelederne, der har enten ’ugent-lig’ (19 pct.) eller ’måned’ugent-lig’ (46 pct.) kontakt, og det er kun et fåtal (4 pct.) af skolelederne, der svarer ’årligt’ eller ’sjældnere’ på spørgsmålet om, hvor ofte de er i kontakt med socialforvaltningen i deres egenskab af skoleledere. Det er forventeligt, at de sårbare elevers problemer ofte kommer til udtryk i forhold til både de indlæringsmæssige og de sociale aspekter, hvorfor skoler med mange elever med vanskeligheder vil have en hyppig kontakt med socialforvaltningen. Det er derfor ikke overra-skende, at det især er blandt specialskolerne og dernæst de blandede skoler, vi finder de største andele med ’ugentlig’ kontakt på hhv. 30 pct.

115

og 25 pct., mens der for normalskolernes vedkommende kun er 11 pct. i denne kategori.

’Ugentlig’ kontakt til socialforvaltningen er meget ofte og bety-der sandsynligvis, at skolerne i denne kategori har mange og/eller tunge verserende akutsager, der kræver samarbejde. ’Månedlig’ kontakt kan på trods af, at det også er hyppig kontakt, dække over både akutsager samt mere opsamlende og afklarende månedlige møder. Og det kan handle om både generelle forebyggende aftaler og specifikke bekymringer ved-rørende konkrete elever. Kontakt ’nogle gange årligt’ eller ’sjældnere’

tyder umiddelbart på en skole med meget få elever, som giver anledning til kontakt med socialforvaltningen.

Det er desuden interessant, at der er forskellige mønstre for, hvordan de forskellige skoletyper fordeler sig på kategorierne ’ugentlig’,

’månedlig’ og ’nogle gange årligt’. Blandt normalskolerne og de blandede skoler er der en markant større andel skoleledere, som svarer ’månedligt’

end de andre kategorier, mens specialskolerne fordeler sig jævnt med nogenlunde lige store andele i de tre svarkategorier. Denne mere jævne fordeling blandt specialskolerne kan tænkes at hænge sammen med en stor variation i specialskolernes elevsammensætning og de problemer, som er repræsenteret på de enkelte skoler. Er specialskolen for elever med fysiske handicap, vil behovet for kontakt til socialforvaltningen sandsynligvis være anderledes end på en skole, der retter sig mod ad-færdsvanskelige elever.

Ovenstående forskelle tyder på, at skoletyperne er væsensfor-skellige på andre variable, der har betydning for kontakthyppigheden.

Først og fremmest er det interessant at undersøge, hvad samarbejdet handler om.

Spørgeskemabesvarelserne viser, som ventet, at udsatte børn er et centralt emne for samarbejdet mellem skoler og socialforvaltninger.

Overordnet set er det over halvdelen af skolelederne, der angi-ver, at problemer vedrørende udsatte børn fylder ’langt det meste’ af deres samlede kontakt med socialforvaltningen (tabel 8.2). De blandede skoler har, som ventet, nogle lidt større andele end normalskolerne i svarkategorierne ’langt det meste’ og ’mere end halvdelen’, men forskel-lene er ikke voldsomt store. Samarbejdet omkring udsatte elever fylder enten ’langt det meste’ (43 pct.) eller betragtes som ’irrelevant’ (33 pct.) i specialskolerne, men på grund af den høje andel, der har svaret

’irrele-116

vant’, er det vanskeligt at konkludere noget endegyldigt på forskellene mellem specialskoler og de to andre skoletyper.

Forskellene mellem skoletyperne træder mere tydeligt frem i sva-rene på spørgsmålet om, hvor meget problemer vedrørende børn med særlige behov fylder i skoleledernes samlede kontakt til socialforvaltnin-gen. Besvarelserne viser, at denne kategori af sårbare elever oftere fylder

’langt det meste’ på specialskolerne, end den gør på normalskolerne.

Knap 64 pct. af de ca. to tredjedele skoleledere fra specialskolerne, der har fundet spørgsmålet relevant, angiver, at ’langt det meste’ af deres kontakt til socialforvaltningen omhandler problemer vedrørende børn med særlige behov. Andelene for normalskoler og blandede skoler for den samme kategori er på hhv. 17 pct. og 19 pct. Igen er der en svag sammenhæng med skolernes belastningsgrad, og andelen af elever med særlige behov giver også udslag i besvarelserne.

Ud fra ovenstående kan det forventes, at andre variable, eksem-pelvis mængden af udsatte elever og elever med særlige behov, er centra-le faktorer i forhold til forklaringen af, hvor hyppig kontakt skocentra-lerne har til socialforvaltningerne.

117

TABEL 8.1

Hyppighed af kontakt med socialforvaltningen. Skoleledersvar. Procent.

Hvor ofte er du som skoleleder i kontakt med

socialforvaltningen? Ugl. Mdl.

Nogle gange årligt

Årligt eller

sjældnere Irrelevant Uoplyst/

ved ikke

I alt

pct. Antal

Alm. folkeskoler 16 50 29 5 0 0 100 533

Normalskoler 11 47 35 6 0 1 100 329

Blandede skoler 25 55 18 2 0 0 100 207

Specialskoler 30 32 25 2 8 2 99 145

Alle skoler1 19 46 28 4 2 1 100 686

1. Inkl. fem skoler, der ikke har oplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

118

TABEL 8.2

Hvor meget af kontakten med socialforvaltningen optages af sårbare børn? Skoleledersvar. Procent.

Hvor meget fylder problemer vedrørende følgende gruppe i din samlede kontakt med socialforvaltningen?

Langt det meste

Mere end halvdelen

Omtrent halvdelen

Mindre end halvdelen/

ganske lidt Irrelevant

Uopl./

ved ikke I alt

pct. Antal Udsatte børn og unge

Alm. folkeskoler 56 21 6 15 1 2 101 533

Normalskoler 54 19 6 18 1 2 100 329

Blandede skoler 60 24 6 10 0 1 100 207

Specialskoler 43 8 6 8 33 2 100 145

Alle skoler1 40 18 6 14 7 2 100 686

Børn og unge med særlige behov

Alm. folkeskoler 18 17 17 47 0 2 101 533

Normalskoler 17 15 16 49 0 2 100 329

Blandede skoler 19 21 17 42 0 1 100 207

Specialskoler 45 8 8 7 30 3 100 145

Alle skoler1 24 16 15 38 6 2 100 686

1. Inkl. fem skoler, der ikke har oplyst skoletype.

Kilde: SFI’s undersøgelse af Skolernes samarbejde (2010).

In document SKOLERNES SAMARBEJDE (Sider 105-137)