Herhjemme har der ikke hidtil været stor opmærksomhed på eller interesse i at undersøge kvalitet i dagtilbud ved brug af kvantitative metoder. Derimod har der været gennemført adskillige kvalitative undersøgelser i mindre skala, der dog sjældent har fundet videre udbredelse ud over lokale forhold. Stigende forskningsinteresse, i tråd med internationale undersøgelser og nye forskningsresultater, publikationer og nye lærebøger til en revideret pædagoguddannelse (2014), der påviser betydningen af gode dagtilbud for børnenes trivsel, læring og udvikling, har dog efterhånden fået større politisk og pædagogisk bevågenhed og efterhånden fået sat kvalitet i dagtilbud på en fælles dagsorden.
Vi ved dog stadig alt for lidt om kvaliteten af dagtilbuddene i Danmark. Der er gennemført nogle kortlægninger af kvalitet i dagtilbud gennem spørgeskemaer og interviews (fx Hansen et al, 2016), der er lavet en forskningsoversigt (Christoffersen et al, 2014), der er lavet undersøgelse af sprogstimulering (MBUL, 2016), der også har tilført vigtig ny viden til området, men der er ikke, som fx i England, gennemført større mixed methods undersøgelser, der faktisk måler kvaliteten og som samtidig – i fællesskab mellem forskere, politikere, forvaltning og pædagoger – formulerer udsagn om, hvilken kvalitet, der efterstræbes.
Som et led i projektet ’Fremtidens Dagtilbud’ er der udarbejdet en forskningsrapport (Børns tidlige udvikling og læring. Målgrupperapport. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016), hvori analyser af en baselineundersøgelse, der er foretaget som opstart på projekt ”Fremtidens dagtilbud” (2014-2017), fungerer som et øjebliksbillede af børns kompetencer og muligheder for at tilegne sig kompetencer i bl.a. børnehaver. Studiet fokuserer på viden inden for tre områder.
1) Børnenes kompetencer (0-6 år) – socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer
2) Aspekter af børnenes læringsmiljø i hjemmet – hvad karakteriserer børnenes samvær og aktivitet med det voksne i hjemmet med vægt på sproglig stimulation, tidlig matematisk opmærksomhed samt socioemotionelle faktorer
3) Aspekter af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud – hvad kendetegner kvaliteten af interaktion mellem pædagog og barn, når den socioemotionelle og læringsmæssige understøttelse af barnets udvikling er i centrum? Hvordan arbejdes der i dagtilbuddet med organiserede læringssituationer?
I rapporten opsummeres de vigtigste generelle fund således:
At der allerede i dagplejen og vuggestuen ses markante forskelle i børnenes kompetencer. At forskellen i børnenes kompetencer er relativt stabil på tværs af aldersgrupper.
At forskellen i børnenes kompetencer ved udgangen af børnehavetiden er op imod to år mellem børn med de svageste kompetencer og børn med gennemsnitlige kompetencer.
At der er indbyrdes sammenhænge mellem kompetencerne. Børn med stærke sproglige kompetencer har således større sandsynlighed for også at have stærke kompetencer inden for det tidlige matematiske område, end børn med svage sproglige kompetencer (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016, s.
4).
Som baggrund for nærværende studie inddrages resultater fra denne baselineundersøgelse. I ”Børns tidlige udvikling og læring” ses på kompetencer, som børnene tilegner sig i børnehaven – vurderet gennem validerede redskaber, – men der ses ikke på sammenhænge mellem kvalitet i dagtilbud og opnåelse af kompetencer.
I det videre studie (Kvalitet i dagtilbud, UCN, 2017) anvendes resultater fra denne undersøgelse for dermed at forbinde kvalitet med læringsudbytte indenfor socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer.
I den internationale forskning har man fundet det muligt at indkredse nogle fælles værdier og mål. I en gennemgang af fem nationale læreplaner (curricula) finder Samuelsson, Sheridan og Williams (2006), at de alle understreger børns muligheder for at være aktive, reflekterende og kommunikerende sammen med andre børn, ældre børn og med voksne (Næsby, 2016). Nyere forskning, der udspringer af EPPE (Baustad, 2012; Brodie, 2014), viser endvidere, at et engageret personale, der
kommunikerer med børnene, i det forskerne kalder vejledt fælles tænkning (Sustained Shared Thinking, Siraj, Kingston & Melhuish, 2015)
holder fokus på udfordrende og stimulerende aktiviteter,
indtager en aktiv rolle i at stilladsere børnenes læring gennem leg, frem for blot at observere legen
tilbyder varme relationer, omsorg og tryg tilknytning
organiserer de fysiske omgivelser, så de fremtræder trygge, rene,
rummelige og med alderssvarende legetøj og materialer inden for børnenes rækkevidde
drager omsorg for børnene i grupper, der ikke er for store for de mindste og ikke for små for de større børn,
medfører et øget udbytte for børnene og en højere kvalitet i dagtilbuddet (Harms, Cryer, & Clifford, 2006; Baustad, 2012; Siraj, Kingston & Melhuish, 2015).
Også det økonomiske incitament til at investere i dagtilbud er velkendt og anerkendt og anvendes politisk. Afkastet på investeringer i udvikling og læring i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i børn og unges liv.
Dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektive end senere indsatser (Heckman, 2006; KL, 2016).
Vi ved, at investeringer tidligt i børns liv har en langt større effekt end indsatser senere i livet. Vi ved også, at børn, der går i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og som
voksne. Og vi ved, at især børn i udsatte positioner har gavn af en kvalificeret indsats, mens de går i dagtilbud. Alligevel kan vi se, at forskellene mellem børn i Danmark opstår meget tidligt. Og at de ofte varer ved gennem hele livet. Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at sikre, at børn og unge
bryder den negative sociale arv (KL 2016).
Det er naturligvis mere interessant for kommuner, regioner og stater, at investere i dagtilbud af høj kvalitet frem for i dagtilbud af lav kvalitet, men der er stadig begrænset evidens for, at bestemte strategier og tiltag for at styrke kvaliteten rent faktisk virker efter hensigten (Gordon et al, 2015). Internationalt og især i USA har det medført forsøg med at indskrive specifikke målbare indikatorer for kvalitet i de politiske og pædagogiske programmer, bl.a. gennem Quality Rating and
Improvement Systems (QRIS) så som Head Start, Classroom Assessment Scoring System (CLASS; Pianta, La Paro & Hamre, 2008) eller ECERS-R (Harms, Clifford
& Cryer, 1998). Fælles for programmerne er antagelser om, at interventionerne kan angive kvalitet, der støtter de politiske mål (Gordon et al, 2015).
1.1 FORSKELLIGE LOGIKKER OM BARNDOM OG PÆDAGOGIK