B-gymnasiet

Skolen ligger i udkanten af en af de større danske byer i et område med både villabyggeri og stort almennyttigt boligbyggeri. Dens historie strækker sig et par hundrede år tilbage, men omkring 1970 fl yttede den fra alt for små bygninger i nærheden af byens centrum ind i nybygninger, der blev opbygget efter faggymnasiets plan. Si-den er Si-den igen udvidet et par gange. Der er både gymnasium og hf, i alt 27 klasser, mellem 650 og 700 elever og omkring 80 lærere, hvortil kommer en ledelse på fi re personer.

Skolen optager bredt – både fra byen og fra dens opland. Det er, så vidt man kan skønne, den af de fi re skoler der har størst islæt af elever af anden etnisk herkomst. Som følge af skolens hf-kursus er også den sociale spredning stor.

Skolen har i 1990’erne læreransættelsesmæssigt været noget presset af den demografi ske udvikling. Den demografi ske udvikling slog tydeligt igennem på denne skole, fordi den er placeret i udkanten af byen og ikke helt central trafi kalt, og det afspejler sig stadig i aldersprofi len blandt skolens ansatte, til trods for at elevsøgningen ændrer sig i disse år. Ca. ¼ af lærerne er under 40. Det svarer stort set til C-skolen, men er en del lavere end D- og A-skolen. Blandt de fi re skoler er det den skole, der har fl est over 60 – godt og vel det antal,

der også fi ndes på D-skolen. Over 50 % af lærerne har mere end 16 års ansættelse på skolen og mere end 20 års undervisningserfaring.

Det er den af de fi re skoler, der har fl est lærere med højest anciennitet på samme skole og mest undervisningserfaring i det hele taget.

Forsøgs- og udviklingsaktivitet

Nedgangen i elevsøgningen og lærerbeskæftigelsestruslen var stærkt medvirkende til, at skolen satte allehånde, også større pædagogiske udviklingsarbejder i gang. Lærerinitiativer blev kraftigt fremmet af ledelsen og er siden søgt faciliteret ved udbygning af en særlig intern timepulje. Ved det muligvis nok mest omfattende forsøg, der omhandlede nye principper for skemalægningen af årets arbejde, var ledelsen dog den oprindelige initiativtager. Denne struktur har givet det efterfølgende udviklingsarbejde gode vilkår.

Der var fl ere mål med de mange forsøgs- og udviklingsarbejder.

Dels skulle de bidrage til at udvikle skolens profi l som udviklings-orienteret og dermed tiltrække fl ere elever, dels og samtidig indgik de amtslige og ministerielle forsøgsmidler i lærerfastholdelse.

Den aktive forsøgs- og udviklingslinje synes at fortsætte, også efter at lærerfastholdelsespresset er aftaget i de senere år. Det er derfor den skole i undersøgelsen, der har den største tradition for forsøgs- og udviklingsarbejde, men også for omfattende forsøgs- og udviklingsarbejder, dvs. projekter, der involverer alle eller store grupper af lærerne. I en registrering af forsøgs- og udviklingsakti-vitet fra 1994 til og med 2003 optælles der ca. 150 større eller mindre projekter, der har været tilført eksterne og interne midler. Kun ca.

10 % heraf er fra før 1999. De 90 % fi nder med andre ord sted i den sidste femårige periode.⁴

Et vigtigt omdrejningspunkt med hensyn til forsøgs- og udvik-lingsaktiviteterne er ifl g. interviewene, at skolen i 1998 på ledelses-initiativ påbegyndte et forsøg med ændrede principper for skolens skema. Disse principper er nu permanentgjort. Forsøget havde til formål dels at øge undervisningens gennemførelsesprocent, dels at gøre skemaet mere fl eksibelt, så inddragelse af alternative under-visningsformer i højere grad blev muliggjort, såsom ud af huset aktiviteter, projekttilrettelagt undervisning etc. De enkelte lektio-ner blev forlænget med et antal minutter, og den længere skole-dag gav mulighed for en række såkaldte fl eksuger, hvor klassens

lærerteam efter ønske fi k lagt særligt skema. Året efter blev dette forsøg udbygget pædagogisk-metodisk med krav til lærerne om, at alle elever i 1. og 2. g samt 1. hf skulle have afprøvet projektar-bejdsformen.

Gennemgående i skolens mange registrerede forsøg er forsøg med tværfaglig undervisning og projektarbejde og eksamensforsøg i tilknytning hertil. Langt de fl este omfatter to til fi re-fem lærere, men der fi ndes også projekter, der omfatter hele lærergrupper ek-sempelvis om en klasse, fx alle 2.g-lærere eller alle fællesfagslærere på hf. Forsøgene kan dog være mere eller mindre indgribende.

Eksempelvis omfatter et helt årgangsforsøg et afgørende opbrud af det eksisterende skema i perioder med undervisning i fælles emner på tværs af klasser. Et andet forsøg omfatter alle 1.-klassers lærere og omhandler øget inddragelse af IT. Blandt de omfattende forsøg er også en klasse i et særligt fagpakkeforløb, hvori der indgår nye fag, anderledes organisering af undervisningen, praktik og ændrede eksamensformer (nu på 4. gennemløb). Det ses da også, at over 60 % af lærerne har deltaget i fl ere tværfaglige aktiviteter i skoleåret 02/03, hvilket er det højeste tal blandt de fi re skoler.

Forsøg 2003-04

Efter indførelsen af det fl eksible skema er den samlede forsøgs- og udviklings-projektmængde steget stærkt, herunder også projekter, der inddrager større grupper af lærere. Der er ikke, som på de andre skoler, tale om et særligt forsøg, der så at sige er ‘skolens forsøg her og nu’. Overordnet har man dog beskrevet en række indsatsområder for skolen, der for undervisningens vedkommende udpeger

• faglig og tværfaglig fordybelse

• variation i tilrettelæggelses- og evalueringsformer

• systematisk anvendelse af IT

• inddragelse af globale problemstillinger og styrkelse af elevers internationale bevidsthed

• tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på elevernes oplevelse af størst mulig helhed

Spændvidden i de konkrete forsøg er stor, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det enkelte forsøg og indsatsområderne.

Alt i alt viser registreringen, at stort set ingen projekter gør krav på betegnelsen forsøg, hvis det eksperimenterende alene består i æn-dret fagligt indhold. Forsøgene omfatter især metodiske forhold, og i næsten alle indgår et lærersamarbejde, til tider også mellem større grupper af lærere. Fra 2003-04 kan (af i alt 14 registrerede forsøg, hvortil kommer en antal mindre ikke-registrerede) eksempelvis nævnes fem med (evt. tværfagligt) projektarbejde (med henh. 8, 9, 5, 4 og 2 lærere), fi re omhandlende integration af IT (med deltagelse af henh. 8, 2, 1 og 10 lærere) og undervisningsdifferentiering (8 lærere om en klasse). Hertil kommer så klassen formeret om den tidligere omtalte fagpakke, der nu er i sit 4. gennemløb.

Forsøgsvirksomhedens udviklingshistorie

Ser man over den tiårige periode er det umiddelbart svært at kon-statere et decideret fokus i forsøgenes tematik. Spændvidden er som sagt meget stor, hvilket både kan ses i sammenhæng med et ledelsesformuleret ‘decentralt skolekoncept’ og en stærk tradition for Pædagogisk Råds bifald til de enkelte forsøg. Det sidste er en følge af, at forsøg som følge af den nye skemastruktur i mindre grad ‘røver timer’ fra ikke-involverede fag. Kun et enkelt større forsøg om en særlig linjeetablering, stærkt støttet af ledelsen, er blevet forkastet.

Alle forsøg for interne midler er vedtaget.

Kun få forsøg (to) er egentligt ledelsesinitierede. De er/var til gen-gæld omfattende. Det ene omhandlede indførelsen af den fl eksible skemastruktur. Dette forsøg kan ses i perspektivet af det ‘decentrale skolekoncept’, idet den ny skemastruktur faciliterer den aktive for-søgslinje: Her lægges op til alternative undervisningsmetoder. Det andet gjaldt linjeforsøget. De øvrige, også store forsøg er opstået i lærerkredsen. Det ‘decentrale princip’ understreges strukturelt og procedurelt. Der oprettes ingen eller kun sparsom struktur særlig tilknyttet forsøgene, og evt. styregrupper til omfattende forsøg søges hurtigt overfl ødiggjort og nedlagt, idet projekter betegnes som per-manentgjorte. Efter 96-overenskomsten er der overfl yttet midler fra den individuelle forberedelsestid til en større intern forsøgspulje, og fra 2003 overfl yttes et mindre antal forlods til hver lærergruppe om en klasse, hvortil der kan ansøges. Dette indebærer lettelser omkring procedurer, idet godkendelse ikke er nødvendig i Pædagogisk Råd, og styrker det decentrale.

Alle forsøg evalueres og afrapporteres. Men der fi ndes ingen samlet analyse af forsøgsvirksomhedens udviklingshistorie.