A-gymnasiet

Gymnasiet er et lille provinsgymnasium med ca. 300 elever og ca.

35 lærere. En nyere til og ombygning har givet rare og velfun -gerende rammer. Skolen har sit eget elevopland, som ikke er stort, og man arbejder på at øge gymnasiefrekvensen for at opnå et ri-meligt elevtal. Gymnasiet skal kæmpe for at opretholde sin fjerde klasse og dermed mindske amtets tidligere annoncerede luknings-trusler.

Skolen lægger i sin egen præsentation vægt på faglighed, nærhed og et velfungerende miljø, og undervisningskulturen ligger tæt på gymnasiets gennemsnitlige. Eleverne omtales i interviewene som velfungerende, og A-skolen er den af de fi re skoler, hvor relativt fl est lærere mener, der ikke er elevgrupper, der skaber problemer i undervisningen.

Skolen har (ud over en række standardforsøg) kun haft enkelte forsøgs- eller udviklingsprojekter (en særlig linje), og forsøget ved A-gymnasiet kan ses som ledelsens forsøg på at få skolen ‘med på vognen’ i forhold til at indføre bl.a. større variation med hen-syn til arbejdsformer. A-gymnasiet er den af de fi re skoler, hvor lærerne har deltaget mindst i tværfaglige aktiviteter i skoleåret 2002/2003.

Forsøgets formål og tilblivelse

Forsøget er ledelsesinitieret. Et tilsvarende udviklingsprojekt, hvor tværfaglighed og projektarbejde indgik, har tidligere været nedstemt i Pædagogisk Råd, så rektor har presset på for at få dette forsøg gi-vet legitimitet i hele lærerkorpset. Det formelle initiativ til forsøget blev taget af et Udviklingsudvalg med rektor som leder – udvalget var åbent for alle. Det konkrete indhold i forsøget blev valgt ud fra overvejelser om, at et undervisningsnært forsøg kunne få så mange lærere som muligt engageret i forsøget, men set fra ledelsesside er det primære formål med forsøgsvirksomheden at få oparbejdet en udviklingsdynamik i skolen, og det kunne i og for sig være baseret på et hvilket som helst forsøg. Denne høje prioritering af lærerind-dragelse har betydet, at man har måttet indgå en række kompromisser hvad forsøgets organisering og gennemførelse i øvrigt angår.

Formålet med forsøget er at løse valggymnasiets strukturelle pro-blemer med samarbejde på tværs af fagene ved at lære alle elever at arbejde projektorienteret og tværfagligt. Herved vil man uddybe elevernes studiekompetence ved faglig fordybelse og træning af personlige og sociale kompetencer. Det formuleres således i forsøgs-ansøgningen: »At uddybe elevernes studiekompetence ved faglig fordybelse og træning af personlige og sociale kompetencer med særlig vægt på selvstændighed og samarbejdsevne.«

Eleverne skal i 3.g. gennemføre et tværfagligt, gruppebaseret pro-jektforløb, som bedømmes, og bedømmelsen indgår i eksamensbe-viset som en ekstra medtællende årskarakter. Forsøget vil udvikle en model for, hvorledes eleverne gennemløber den nødvendige progression fra 1. til 3.g., som sikrer de nødvendige kompetencer til 3.g.- projektet, samt en model for den praktiske afvikling af pro-jektforløbet, som strækker sig over fi re uger.

I forbindelse med forsøgets tilblivelse var efteruddannelsesaspektet endvidere et erklæret formål for lærerne, idet mange kunne forudse, at kompetence indenfor tværfaglighed og projektarbejde ville blive en nødvendighed for lærere i fremtidens gymnasium.

Valget af strukturforsøg med deltagelse af samtlige elever og lærere var udtryk for et ønske om netop at gøre forsøget til et udviklings-projekt for hele skolen, ikke kun for en gruppe særligt interesserede lærere og udvalgte klasser. Udfordringen bestod i at udvikle en fæl-les forståelse lærerne imellem om, hvad de mente, når de talte om

problemorientering og projektorganisering, og at opbygge en fælles forståelse af de anvendte begreber.

Forsøgets organisering

Der blev til forsøgets implementering nedsat en styregruppe af Pæ-dagogisk Råd til koordinering af udviklingsområderne, informations-arbejdet og den kursusvirksomhed. Styregruppen skulle forberede lærerne på de nye opgaver, som forsøget medførte. Gruppen var åben for alle og bestod efterhånden af knap 1/3 af lærerne. Rektor var (om end modvilligt) medlem af styregruppen, men så gerne, at forsøget i mindre grad kørte så afhængigt af ledelsen ud fra en intention om at give skolen (underforstået: lærerne selv) ejerskab til forsøget.

Der blev nedsat seks emnegrupper for at involvere så mange lærere som muligt. Ikke alle disse grupper har fungeret godt.

Projektforsøget er ikke i sig selv integreret i skolens øvrige under-visningsliv. Der er således ikke strukturelle koblinger til fag eller andre udviklingsaktiviteter.

Ved at reducere timetal og pensum i 3.g med 6 % blev der frigivet ni dage til projektet. Timerne blev skemalagt med halve dage til stu-dier og vejledning, samt en uge til afslutning af projektet inklusive mundtlig fremlæggelse.

Forsøget har ikke haft ledelsesmæssige/organisatoriske konsekven-ser i øvrigt. Forsøget er koordineret og evalueret af Styregruppen med løbende tilbagemelding til Pædagogisk Råd.

Forsøgets gennemførelse

Styregruppen har initieret pædagogiske dage, dels til evaluering af forsøgsårgangens projekter inden årsprøven i 3.g, dels til forbe-redelse af lærerne, der alle var potentielle vejledere på et projekt i 3.g. Fem kurser, hvor alle lærere har deltaget, har handlet om en tillempet Kubusmodel³ som styringsredskab, om projekterfaringer, om kompetencebegrebet, om lærerroller i projektforløb og om læ-rersamarbejde.

Forsøget er blevet diskuteret på en lang række pr-møder. Der er blevet udarbejdet en række papirer til afklaring af centrale begreber, såsom de enkelte fags faglighedsopfattelser og bud på, hvad der kan forstås ved tværfaglig kompetence.

Eleverne er løbende blevet orienteret om forsøgets form og ind-hold, og alle har været til møde sammen med deres forældre, hvor fagenes samarbejde i projekter og forsøgets afvikling blev fremlagt og diskuteret. Der er desuden udarbejdet en folder til eleverne.

Som optakt til forsøget har 3.g’erne (der blev færdige sommeren 2004) gennemført projektforløb i såvel 1.g som i 2.g. Progressionen gik fra lærerstyret emnearbejde til elevstyret problemorientering. Til at øve forskellige sider af projektarbejdsformen blev der udviklet en særlig projekt-værktøjskasse. Der blev gennemført to tværfag-lige projekter i 1.g. I 2.g lå et projekt i valgfagene – hvor det kun i ét tilfælde lykkedes at arbejde tværfagligt før ‘generalprøven’, som lå inden påskeferien.

Selve projektforløbet i 3.g var nøje diskuteret og planlagt. Projek-terne skulle kunne inddrage alle de fag, som eleverne havde i 3.g, og som de havde haft og afsluttet i 1. og 2. g, og eleverne skulle kunne danne grupper på tværs af stamklasser. Der var krav om tværfaglig-hed, og om at projektet skulle indeholde mindst ét fag på A-niveau, samt en række andre krav, og der var udarbejdet procedurer for gruppedannelse, vejledning, eksamensforløb mm.

Evaluering

Forsøget er evalueret relativt grundigt. Både lærere og elever ud-fyldte spørgeskemaer efter 2.g projektet, og efter afslutningen af 3.g.

projektforløbet blev der igen udfyldt spørgeskemaer fra alle lærere og 3.g. elever samt foretaget interview af udvalgte lærere. Lærerne evaluerede forsøget overvejende positivt. Der var dog uenighed om elevernes faglige udbytte af projektarbejdet. En række lærere proble-matiserede overførselsværdien til den daglige undervisning. Flere udtrykte en bekymring for de omkostninger, som projektforsøget har medført, fordi der er faldet timer bort fra den almindelige faglige undervisning. Nogle udtrykte bekymring for, om projektarbejde medfører en større differentiering i elevgruppen end ved traditionel undervisning.

Til gengæld var der en udbredt enighed om, at projektarbejdet styrker andre væsentlige kompetencer som faglige helhedsforståelser, samarbejdsevner, selvstændighed samt forskellige delkompetencer i stof- og emnebearbejdning som strukturering, udvælgelse og prio-ritering samt kildebevidsthed.

Projektet har initieret en række pædagogiske diskussioner og aktiviteter, som har haft betydning for hele skolen, og som har haft indfl ydelse ud over projektet selv. Som eksempel kan nævnes overvejelser over, hvorledes evalueringen af elevernes personlige og sociale kompetencer foregår, og om indlæringen af projektkom-petencer og projektværktøjer skal være knyttet til det enkelte fag og være indeholdt i fagets timer, eller om opgaven er fælles og derfor skal foregå i timer hentet fra alle klassens fag.

Der er i lærerkollegiet sket en tydelig holdningsændring i forhold til projektarbejdsformen i løbet af forsøgsforløbet. Mange lærere har nu haft de første erfaringer med tværfagligt projektarbejde og vur-derer disse positivt; lærerne opfatter også, at tværfaglige projekter i højere grad vil blive en del af deres praksis efter reformen, derfor er det meningsfyldt at udvikle indsigt i denne undervisningsform.